Læsetid: 3 min.

Te og teoretisk telefoni

Køkkenet summer af 'feelgood'- og 'no stress'-musik i arbejdsløshedsindustrien, hvor de ledige lærer, hvordan man håndterer et svært, svært medie: telefonen
Køkkenet summer af 'feelgood'- og 'no stress'-musik i arbejdsløshedsindustrien, hvor de ledige lærer, hvordan man håndterer et svært, svært medie: telefonen
16. juli 2011

Four a.m. in the morning.

Carried away by a moonlight shadow.

I watched your vision forming.

Carried away by a moonlight shadow.

Teksten nynner jeg selv, halvt inde i hovedet, halvt gennem næsen, for der er tale om en instrumental keyboardversion, i afslappende tempo og med en omfavnende, rar og rigelig rumklang. Vi er ovre i feelgood-genren, mere end no stress. Det vil jeg mene, uden at være ekspert udi hverken feelgood eller stress.

Jeg står i tekøkkenet og nyder kursuscentrets baggrundsmusik. Efterhånden kan jeg ikke forstille mig en dag uden den musik. Herude ved billederne fra Bilka ånder alt fred. Her er ro. Her er salig musik. Her er rum til eftertænksomhed. Her er kun valget mellem skovbær eller earl grey. Ja, eller det passer faktisk ikke helt. Earl grey jasmin og earl grey citrus er der også i kurven, men dem har jeg allerede prøvet. Skovbær. Jeg tager chancen. Det passer også bedst til keyboard og måneskin.

Bank, bank. Det er Beatriz, der kigger ind.

»Står du nu herude igen? Du er glad for te, hva'?«

»Ja.«

»Skovbær? Den er også god. Jeg er rigtig glad for skovbær.«

Beatriz er ikke bare glad for skovbær. Hun er jobkonsulent her på kurset. Hun er 42 år og tidligere klinikassistent. Hun var glad for at være klinikassistent, men nu synes hun, »at det er en super udfordring med jer borgere!« Og hun bor dejligt. Det ved jeg. Jeg ved faktisk en del om Beatriz. Jeg ved det fra præsentationsrunderne. Jeg ved, at Beatriz har ryddet op i garagen, for Tonny skal holde firmafest. Der var rodet. Og lille Oliver har været til fodbold. Han er rigtig blevet forkælet i weekenden. Han går også til badminton og cross.

Jeg ved, at Tonny er værkfører med 12 mand under sig. Jeg ved, at Beatriz spiller oldgirlsfodbold og skal spille på næste tirsdag. Beatriz var rigtig god til fodbold, da hun var lille. Hun var på et udvalgt SBU-hold, dengang hun boede på Sjælland. Hun er stadig en aktiv pige.

Jeg ved også, at Tonny og Beatriz har været sammen i 20 år. Inden da boede Beatriz med en anden kæreste. Og jeg kender grunden til, at Tonny og Beatriz kun har ét barn. De kunne ikke få børn på naturlig vis. Parret stod med andre ord over for det, man her på Integro kalder en udfordring. De måtte igennem en kunstig befrugtning.

Og så ved jeg, at Beatriz elsker julepynt. Sammen med en veninde, som er sygeplejerske, laver hun små dekorationer, nisser, hjerter og meget mere. Det går meget af fritiden med. Særlig én juleting er de stolte over. Det drejer sig om en nisse af mos. Den er rigtig sjov og så koster den kun 55 kroner. Den sælger de på intensivafdelingen i Hjørring. Uden kvittering, men det må vi ikke sige til nogen.

De dansende telefonrør

Beatriz har forladt tekøkkenet igen og jeg har drukket min te. Anlægget er i gang med endnu en moonlight-coverversion. I kursuscentret i sin helhed og i tekøkkenet i særdeleshed lyder nu en Golden Accordion-fortolkning. Og cd-coverets håndskrevne bagside sætter Romantic Panpipes, Inspirational Sax, Whispering Sax, Ocarina, Easy Instrumental, Golden Strings og Spanish Guitar-udgaver i snarlig ingen stress feelgood-udsigt.

Dem må jeg nyde med et halvt øre inde fra undervisningslokalet. Nu er pausen nemlig slut. Beatriz er en af flere jobkonsulenter, der de seneste dage har undervist os i teoretisk telefoni. For telefonen er et vigtigt værktøj i jobjagten, understreger Integro. Ikke bare kan arbejdsgivere ringe til én. Man kan som jobsøger også ringe til en arbejdsgiver. Og dét er afgørende. Det ved de to telefonrør, der danser på overheaden. De smiler til hinanden. Men man skal vide, hvad man gør med de rør. For »telefonen er et svært medie at håndtere«, som der står lige ved siden af de to dansende telefonrør med snoede ledninger. Du skal have en plan for telefonsamtalen. Bedst er det, hvis du har et manuskript. Sådan ét har vi fået. Den er næsten hjemme.

Men hvordan sikrer du, at du kommer til at tale med den rette? Det gør du ved at følge de to telefonsamtalegrundtrin, Integro har udviklet. Du ringer til hovednummeret:

1) »Hvem er det, der har ansvaret for ansættelser af medarbejdere her?«

Du siger ikke dit navn endnu. Så lyder du vigtigst. Nu bliver du stillet om til den, der har ansvaret. Først her siger du dit navn.

2) »Har I brug for medarbejdere i den nærmeste fremtid?«Jeg kan begge trin udenad. Jeg har terpet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske er det bare mig, som er håbløst gammeldags, men er det ikke almindelig pli at præsentere sig ved navn når man ringer op? Sagt på en lidt anden måde: Jeg har tidligere haft jobs, hvor jeg har skullet ansætte/fyre folk og jeg kan med ret stor sikkerhed sige, at en ansøger som startede ud i den tone ville blive sorteret fra lige dér!!

Tine Sørensen

De implicitte meddelelser til den arbejdsløse er ikke til at tage fejl af. For det første er det helt og aldeles din egen skyld, hvis du ikke kan få arbejde. Og for det andet er du komplet uduelig, siden du ikke kan få arbejde.
Masser af knalddygtige mennesker går arbejdsløse. Højt kvalificerede mennesker tvangsindlægges til unyttige kurser af laveste kvalitet, - fordi kurser for arbejdsløse skal være billige. Før noget andet skal de være billige.
Men det er jo ikke billigt, når det ikke opkvalificerer den enkelte.
Det er decideret spild af penge.
Det er også utrolig dyrt for samfundet, at al den viden og kunnen - alle de dyrt betalte uddannelser, som mange arbejdsløse repræsenterer, går til spilde i stort omfang. Dels ved at gå ledig. - Og dels ved, at højtuddannede mennesker presses ud i fast ufaglært arbejde, og bindes af kontrakter, som forhindrer dem i at stå til rådighed, når det rigtige job kommer.
Arbejdsgiverne får overkvalificeret arbejdskraft til laveste løn, - og ved, at det kan de få i disse tider.
De vil faktisk helst ha' det! - Hvilket forrykker hele jobmarkedet.
Hvorfor ikke få arbejdsløse til at tilbyde kurser for hinanden? - Hvorfor ikke lade arbejdsløse give hinanden noget at leve af, og udnytte de ellers spildte midler og alle de mange kompetencer, der findes - til noget nyttigt?

Maj-Britt Kent Hansen

Uden at have særlig forstand på området, kunne jeg forestille mig, at der allerede er tale om, at arbejdsløse giver hinanden kurser.

Jeg har forstået på på deltagere i disse kurser, at en del af dem, der er i "branchen" - den der beskrives med eksemplet Integro - ville være arbejdsløse, hvis ikke der var andre arbejdsløse, der kunne gå på deres kurser.

Men det er da muligt, at det på andre felter kunne være relevant at undervise hinanden.

Mht. telefoninstruktionen bærer den præg af gamle dages autoritetstro. Sådan en måde, hvor man skal skræmme receptionisten til at stille én helt op i systemet.

Nu om dage mødes man snarere af en kælen stemme, der tilmed præsenterer sig udelukkende med fornavn, og så vil det da gå helt skævt at stille sig så brysk an.

Tine Sørensen

Det er naturligvis ikke en kvalifikation i sig selv - at være arbejdsløs........
Ligesom det heller ikke er en kvalifikation i sig selv at være kursus-udbyder....

Maj-Britt Kent Hansen

Klæder skaber folk. Sagde man engang.

Og nogle skaber sig en levevej ved at fortælle andre det mest elementære.

Lulu Nielsen

Hm... Er der nogen der ved hvad dette cirkus koster, og hvad man får ud af det? Hvad koster et kursus som det Aaen har været på?

Majbritt Nielsen

Tue Romanow
Jeg tror såmænd det er meningen at man skal forbi telefondamen. Og når man så har den rette i røret. Så præsentere man sit ved navn.
Det er bare et gæt.

andre løsninger bør forsøges, bla.a. det communistiske manifest tyder jo på at

marxister
( og måske heller ikke mange socialdemocrater )

i virkeligheden ikke er astrologer, så råd fra dem bør måske følges.

for alle: paradiset's haver på jord,

eller

integritet, egenhelheder,

eller

integro, nulvækstsamfund,

potu, dyspotu, plänterwald ?

du milde vodin

for tjae

de teoretiske telefonister har hidtil blot

anskuet afslag på jobsøgninger, og verden

forskelligt,

men det det kommer an på er at rokke ved det,

i stedet for at dyrke astrologi.