Læsetid: 2 min.

Angsten for apparater

Dongle mig her, sim-kort mig dèr. Mit segment af tekno-analfabeter har det ikke for let, når vi begiver os ud i manualhelvedet
8. august 2011

Når jeg i min fjerne ungdom fik besøg af min gamle mor fra provinsen, forsøgte jeg at lære hende at finde rundt i København på egen hånd. Hun gav det en chance, men kun én. Derefter nægtede hun pure.

Hun hævdede, at hun ikke kunne finde ud af at køre med det offentlige, specielt det med at man skulle stikke billetten ind i et apparat for at få den stemplet, voldte hende hovedbrud. Det kan man kalde teknologiforskrækkelse.

Selvfølgelig ville jeg ikke være som hende. Da jeg fik min første computer, en Amstrad Joyce, kæmpede jeg bravt med den, og nogle gange forsvandt halve eller hele manuskripter ind i den, men jeg var stædig, og til sidst beherskede jeg den.

Oversat af maskine

Så fulgte slag i slag internetforbindelse, mobiltelefon, dvd, sms og alt det trådløse. Jeg lærte at elske tekno- logien, men hade manua- lerne.

En forstandig nørd be-lærte mig om, at hele området var under så hastig udvikling, at de amerikanske manualer blev oversat af en maskine, hvad de også bar præg af. Efterspørgslen og konkurrencen var så stor, at producenterne ikke hurtigt nok kunne få deres nye datamater ud på markedet.

Om jeg måske hellere ville skrive på den gamle skrivemaskine igen? På ingen måde. Jeg var forbi the point of no return. Alt i alt var computeren at foretrække.

Men hvis man ikke skal falde bagud af et nyt apparat, skal man stå tidligt op. Det lærte jeg mig også. Begynde, når man er frisk og klar i hovedet, og kalkulere med, at det kan tage flere timer.

Alligevel skal det nok passe, at jeg går i stå i manualhelvedet, overgiver mig og i frustration ringer efter min søn, som iler til hjælp, ryster på hovedet af min vankundighed og sætter de rigtige ledninger i de rigtige stik. Man savner simpelthen en manual til manualen.

Sidst var det en YouSee boks, jeg skulle have installeret til afløsning af en digital Sagem kabel-tv-modtager. Jeg var sikker på, at jeg havde stillet alt korrekt op, og alligevel kom der intet billede på skærmen. En ny type ledning måtte fremskaffes. Det stod der intet om i manualen. Helt galt var det også, da jeg ville installere en dongle. Sønnike måtte atter træde til.

Lette ofre

Da jeg mistede min mobiltelefon, tabt eller stjålet,

begav jeg mig ind i en TDC-butik. Jeg sagde, jeg ville betale op til 2.000 kroner for en ny, som også kunne vise e-mails. Gud fader!

Hvordan det end gik til, kom jeg ud med en til 3.700 kroner og håndjern, og da jeg viste sønnen den, forklarede han mig, at jeg mageligt kunne have fået okay én for 1.000 kroner og uden håndjern. Dongle mig her, sim-kort mig dèr. Mit segment er lette ofre for teknologisk bondefangeri.

Viljen er der, men alligevel har jeg en kedelig fornemmelse af, at jeg er på det foragtelige sted, hvor min mor var, blot en generation senere.

Serie

Katten og Bjørnen

To generationer spiller ud:

Katrine Sekjær er 32 år og dramatiker.

Kristen Bjørnkjær er 67 år, forfatter og journalist.

Fra hver sin alder belyser de den såkaldte generations-kløft. Hvad adskiller generationerne, og hvad har ikke ændret sig?

Seneste artikler

  • Papirløst var sagen

    5. september 2011
    Men bevares der er også noget flot ved at kunne læne sig tilbage ved guldbrylluppet, omgivet af børn, børnebørn og oldebørn. Værket fuldbragt!
  • Frihed til at binde sig

    5. september 2011
    I en tid, hvor alting kan udskiftes, opdateres og undo'es, længes vi mod pejlemærker, der ikke flytter sig i samme hastighed, som vi selv gør. Generationerne før os opløste ægteskabet som institution og gav os fri kærlighed. Men vi vil giftes!
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Lige så slemt som manualer er det, der går forud.

Man læser Tænks test. Søger på nettet. Aflægger besøg i El-Giganten, HiFi-klubben, Computer-City. Er ikke spontan, vil ikke tages ved næsen.

Venter længe på hjælp. Taler med unge mænd om bærbar og fladskærm. Om ram, 3D-briller og dit og dat.

Overvejer størrelser, afstande, måler op. Skal det hænge, stå? Hvad med den gamle videoafspiller? Dvd'en? Lyskilder? Kan de levere, hænge op, indstille, tage det gamle tv med? Vil de klargøre en ny bærbar bortset fra mail og sikkerhed?

Grundighed præger en fra først til sidst.

Sammenligner priser. Er det overhovedet på lager? Hvornår kan de komme?

Bliver helt træt, hvis det ikke allerede var tilfældet bare ved tanken.

Tænker, at den gamle bærbare alligevel er ok med dens fejl og mangler. Nu har man da set en smule tv på den, siden fjernsynet brændte sammen for 14 dage siden. Man får læst mere, sovet mere. Sparer penge.

Og er der overhovedet grund til tv? Grund til bærbar?

Ja, jeg spørger bare.

I vor moderne verden er der en grund til en (bærbar) computer; det er næsten ikke til at kommunikere med det offentlige uden at have en computer, enten bærbar eller stationær.

Og ja, de unge synes altid at have fingeren på pulsen, eller rettere på teknologien. I teknologiens barndom i 1960erne, da antropologen Margaret Mead skulle interviewes (på spolebåndoptager!) kunne intervieweren ikke finde ud af den, (optageren altså), og her skulle antropologen så have sagt noget i retning af: 'oh, isn't there a teenager in the room?'

@ Majibritt - hvorfor har du ikke været i Fona. For mig at se er Fona stort set det eneste sted efterhånden, hvor unge mænd og ældre også ved hvad de taler om. Og hvis der er tale om unge kvinder ved de ofte mere end de unge mænd gør...simpelthen fordi det har de været nødt til...

Jeg glemte helt at sige at jeg havde en far (han er nu desværre død...) som altid var mest moderne og in på det tekniske område. Det grinte vi meget af dengang, men han var sådan set flere årtier forud for sin tid. Bl.a. havde han en slags håndholdt mini-computer som kunne vise, hvor mange dage, man havde levet, hvad dag ens fødselsdag var, i fortid, nutid og fremtid, ligesom dne også indeholdt et stopur, kunne vise dato og år mm. Og jeg mener også, at den kunne indgives visse data, f.eks. fødselsdage mm.

Desværre har dette medført at jeg har fået en slags modreaktion; jeg skal ikke have den nyeste teknologi overhovedet. Det har så desværre betydet, at jeg ofte overser eller kommer ind i de nye teknologier for sent, f.eks. ifht. digitalkamera, ifht. video-teknologil, uploads til youtube mm.

På den anden side er det mig meget imod at udskifte et gammelt tv som virker eller en gammel computer som virker...

Maj-Britt Kent Hansen

@Karsten

Du har ganske ret: Computer kan ikke undværes nu om dage. Tv derimod godt.

Og det kan tænkes, at jeg OGSÅ går i Fona. Der kom den sidste bærbare fra.

Decisions, decisions, decisions!

Maj-Britt Kent Hansen

På den anden side: Lad bare de andre afprøve det nyeste. Der har jeg ikke hast.

Men jeg har en radio i hvert rum. Særlig glad er jeg for min internet-radio (HiFi-klubben). Ca. 16.000 stationer! Dab'en bruger jeg kun til at høre nyheder forskudt på. Nogle af os kan jo kun sove, hvis vi hører om alverdens ulykker umiddelbart inden.

En e-reader skal jeg have, men læseudbuddet er vist endnu for pauvert til min smag, så ingen hast der.