Læsetid: 3 min.

Bobby Fischer satte sig selv skakmat

Bobby Fischer var en skakvirtuos, der både var gal og genial, som man kan se i filmen 'Bobby Fischer against the world'. Den tidligere danske skakmester Svend Hamann kendte Fischer både på brættet og privat
30. august 2011

I 1972 er verden vidne til et dramatisk opgør i skak og storpolitik. Millioner af tv-seere sidder klistret til skærmen med tilbageholdt åndedræt. Den unge, ukuelige Bobby Fischer fra USA skal kæmpe om VM-titlen med den forsvarende verdensmester, Boris Spasskij fra Sovjet. Samtidig er Den Kolde Krigs fronter dog trukket skarpere op end linjerne mellem skakbrættets 64 felter. De sort-hvide brikker, der ikke er større end en finger, dirrer under supermagternes kamp og en lurende atomkrig. Sovjet har siddet på skakimperiet siden Verdensskakforbundet blev oprettet i 1948. Og nu udfordres de af en ung mand fra Brooklyn. Han har valnøddeøjne og lange smidige fingre og et uovertruffent skaktalent. Han taler med tyk New York-dialekt og har en stemmeføring, der minder om en hurtigere version af skuespilleren Christopher Walken. Han er guf for medierne med sine rappe replikker, de geniale skaktræk og striben af sejre over russiske stormestre.

Kissinger ringede

Men samtidig slås Fischer med sin vanskelige psyke. Da 'århundredets match' mod Spasskij skal spilles, dukker han først ikke op. Selveste Henry Kissinger ringer efter ham og bønfalder ham om at møde frem. Fischer får at føle, hvordan det er at være en brik i et større spil nu. Selv om man har vundet rumkapløbet, er selvforståelsen hos Stars and Stripes flosset på skakfronten. De snurrende tv-kameraer er klar til at observere de to mentale gladiatorers mindste træk. Fischer dukker endelig op. Først vakkelvornt. Han laver amatørfejl eller udebliver fra partierne. Så overrumpler han fuldstændig den russiske verdensmester og spiller symfonisk smukt og vinder VM-titlen. Han fejres som en hjemvendt ridder i USA, går i byen med samfundets spidser og har skakgroupies.

Historien om Bobby Fischer har alle de elementer, der kræves for at gøre en myte ud af et moderne menneske. Den forhenværende danske skakmester Svend Hamann har kendt Fischer både på og uden for brættet.

»Han var genial i alle spillets faser og lidt af en ener. Hans liv var skak, skak og kun skak. Men sådan var Fischer. Han var meget intens, når der var noget han gik op i,« siger Svend Hamann.

Ostemadvariationen

Hamann giver et sjovt eksempel. Da Fischer var på besøg, kastede amerikaneren sig begejstret over nogle russiske skakmagasiner.

»Han bladrede sådan et tidsskrift igennem på no time. Gennemspillede partierne lynhurtigt i hovedet. Han forstod ideen bag en kombinationsrække med det samme.«

Særligt én artikel optog Fischer.

»Min daværende kone kom så ind med et stort fad ostemadder. Jeg tror, der var syv-otte stykker. Hun gik ud for at hente teen. Før hun kom tilbage, havde Fischer tømt fadet,« griner den forhenværende danske mester i skak.

»Det er jo bare en lille historie. Men det morsomme skete først senere.«

Hamann fortalte den danske stormester Bent Larsen om episoden, og Larsen døbte straks den variation, som Fischer havde spottet i det russiske skakmagasin, for ostemadvariationen. Selv om ostemadderne gled hurtigt ned for Fischer, glemte han ikke skakideen i det russiske blad.

»Det egentlige sjove er, at Fischer netop brugte ostemadvariationen et år senere i en vigtig amerikansk turnering. Her sikrede han sig sejren over sin mangeårige ven Anthony Siade ved lige præcis den kombination af træk.«

Fra skakgeni til bums

Rollen som skakgeni og mediecelebrity er dog vanskelig at håndtere for Fischer. Efter sejren over Spasskij bliver han mere og mere paranoid, og han spiller aldrig et vigtigt parti igen. Han bliver erklæret statsløs efter at have spyttet på justistsministeriets papirer foran verdenspressen, og efter den 11. september 2001 ringer han og jubler over de amerikanske tab.

»Jeg synes, han lidt lignede en bums til sidst,« siger Svend Hamann og beklager udviklingen i Fischers liv.

»Det er synd. Både for ham og for os. Når man gennemspiller hans partier, kan man stadig blive inspireret til nye kombinationer. Ved at Fischer stoppede sin karriere, just som han var på toppen, er vi gået glip af en masse fantastiske partier. Jeg ved ikke, om han gjorde god reklame for skak, men han gjorde da i hvert fald reklame.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

For skakelskere

Må jeg anbefale bind 4 af x-WM Garri Kasparovs storværk "My great predecessors". Det er det bedste forsøg på at forstå gåden Fischer, som jeg har læst. I tilgift får man dejlige artikler om de tre tronprætendenter (alle unikke personligheder) som aldrig nåede toppen: Bent Larsen, Miguel Najdorf og Samuel Reshevsky.

Predrag Crnkovic

Navn af amerikansk spiller er ikke SIade men Saidy.
Men .jamen . var der ikke Samuel Reshevsky der i 1958 tabte imod den unge Fischer, efter Bobby så en variation i den russiske skaktidsskrift (han var på besøg under forberdelese for interzone turnering):::
http://www.chessgames.com/perl/chessgame?gid=1008376

og
her::
http://www.youtube.com/watch?v=xD0s__T2RNE

Jeg husker titlen i den tids tidskrifter:. "Lion in the mouse trap"