Læsetid: 5 min.

Selv en Breivik har ret til livet efter sin straf

Den danske idémager Martin Martensen-Larsen har solgt fem billetter til en henrettelse i Texas på auktion. Han er fortaler for et mildere retssystem og ønsker at skabe debat om dødsstraf. Det samme gør den norske kunstner Morten Viskum, der forleden var i København for at hente sine to billetter og møde Martin Martensen-Larsen
Den danske idémager Martin Martensen-Larsen har solgt fem billetter til en henrettelse i Texas på auktion. Han er fortaler for et mildere retssystem og ønsker at skabe debat om dødsstraf. Det samme gør den norske kunstner Morten Viskum, der forleden var i København for at hente sine to billetter og møde Martin Martensen-Larsen
2. august 2011

På en dødsgang i Texas sidder Travis Runnels og venter på sin skæbnedag. En dag, der ikke bliver helt ligesom hans medfangers sidste minutter på denne side af døden. Travis Runnels har nemlig doneret de fem billetter til at overvære henrettelsen, som man får stillet til rådighed, når man får sin dødsdom, til en dansk provokatør.

Provokatøren er Martin Martensen-Larsen. Han kontaktede Travis, da han ledte efter et nyt projekt, der kunne sætte fokus på dødsstraf, og Travis besluttede sig for at deltage. Billetterne blev sat til salg på auktion i februar, og den norske kunstner Morten Viskum købte de sidste to for nylig.

Siden Martin Martensen-Larsen for 20 år siden så en tv-serie, hvor en mand blev dømt til døden, har han brugt en betragtelig del af sit liv på at gøre sig til ekspert i dødsstraf. Gennem jurastudiet, der indtil videre har taget 12 år, fordi der hele tiden kommer projekter i vejen. Gennem faglitteratur og amerikanske tv-serier. Og gennem sin egen udforskning af emnet, der indtil videre har kastet en dokumentarfilm, en bog og to aktioner med temaet dødsstraf af sig.

Nu sidder han i en baggård på Østerbro. Langt fra amerikanske tilstande, dødsstraf og henrettelser, og det tætteste man kommer på den slags, er biografen to karreer nede mod centrum eller tv-serierne, der kører hverdagsaftener på TV2's kanaler.

Om et par timer stikker han hovedet sammen med Morten Viskum for første gang, for at udveksle meninger, erfaringer og billetter.

En kunstners fascination

Morten Viskum har glædet sig til denne aften. Som kunstner er han fascineret af døden. Det har han vist i sin kunst, som ofte har været motiver og installationer af døde dyr. Derfor købte han to billetter til en henrettelse. For at deltage i debatten og for at få en ekstrem oplevelse.

»I sidste ende er jeg ikke sikker på, at jeg kan gennemføre det,« udbryder han.

Han står i hotellobbyen på Radisson Blu Hotel Royal i København og venter på auktionarius Martin Martensen-Larsen.

»Ideen om at se et andet menneske dø for en forbrydelse er jeg meget imod. Men jeg vil rejse debatten. I Norge er den jo stærk nu med de ting, der er sket. Det har bevist, at under de forkerte omstændigheder kan debatten rykke sig helt til de mest civiliserede hoveder.«

Det er kunstnerens idé, at han vil slæbe den norske justitsminister med til henrettelsen. Han skal have den anden billet, hvis han vil deltage.

»Det ville være et stærkt signal,« siger kunstneren.

»Jeg tror, der er politikere i Norge, der kan se det nødvendige i debatten.«

Ekstrem oplevelse

Men findes der ingen forbrydelser, der er så grusomme, at retssamfundet taber? Er der ingen horrible enkelttilfælde, der efterlader systemet dinglende, uden modsvar?

»Nej, aldrig,« mener Morten Viskum.

»Det ville være for fattigt at stille sig tilfreds med, at en mand som Breivik får en sprøjte,« siger kunstneren. »Det er ikke bare, fordi man ville skabe en martyr, men også, fordi man skal følge sine principper uanset hvad der sker.«

Morten Viskum er ikke sikker på, hvad der kommer ud af den henrettelse han skal overvære. Men han regner med at blive inspireret uanset hvad.

»Det bliver en ekstrem, grænseoverskridende oplevelse. Jeg har ikke bestemt, hvad der skal komme ud af det kunstnerisk endnu, det kommer an på, om jeg overhovedet kan rumme den oplevelse, og hvordan mine tanker omkring det hele bliver.«

Men Martin Martensen-Larsens idé bag projektet har Morten Viskum fanget.

»Jeg støtter ideen om, at henrettelser burde være offentlige, når nu amerikanerne er så stolte af dem. Det ville nok åbne nogle øjne,« siger han.

Syg eller misforstået?

Det gik ikke ubemærket hen, da Martin Martensen-Larsen satte gang i sit projekt. Jyllands-Posten, Politiken og TV Avisen var blandt de medier, der lugtede en god historie, da den danske idémand proklamerede, at han ville sælge billetter til en amerikansk henrettelse. Og reaktionerne fulgte efter, blandt andet fra flere medlemmer af Det Etiske Råd.

»Problemet ligger helt hos iværksætteren, der får den syge idé at ville tjene penge på døden som et teater,« lød det bl.a. fra rådets medlem Niels Jørgen Cappelørn.

Men han har misforstået ideen, fastholder Martin Martensen-Larsen. Han er imod dødsstraf og vil skabe debat, og alle pengene går til et godt formål.

»Det at få livet til at sive ud af en rask mand, det vil jeg aldrig kunne forene med demokratitanken,« siger han.

Der mangler debat om henrettelserne, som foregår i det, der i den amerikanske selvforståelse er demokratiets hjemland. Også selv om vi befinder os i Danmark, og amerikanerne er så langt væk.

»Det, som mange ikke tænker på, er, at det er en diskussion som også hurtigt kan blive aktuel i vores samfund. Tænk på det, der er sket i Norge, og den debat, der kører på, at gerningsmanden, Breivik, ikke kan få mere end lidt over 30 år i fængsel.«

Faglighed først

Martin Martensen-Larsen er nu ankommet til Radisson Blu Hotel Royal. Danskeren forklarer Viskum, hvorfor projektet så sit lys.

»Amerikanerne snakker om, hvor stolte de er af dødsstraffen. Jeg tænkte: Nåja, men hvordan kan det så være at der er så få, der har set en henrettelse? Og mon ikke der er nogen, der ændrer mening, hvis de overværer en?«

»Amerikanerne ved for det meste ikke, hvor mange stater der har dødsstraf, eller hvordan det formelt foregår. Bødlerne er altid flere om en henrettelse, så ingen af dem ved, hvem der rent faktisk er den, der slår en person ihjel, og sådan er der mange omstændigheder, der afslører en form for paradoksal tilgang til deres eget system,« mener Martin Martensen-Larsen.

Morten Viskum tror, at kunsten kan hjælpe til i den diskussion.

»Kunst kan vise ting, som man normalt ikke kan sige højt,« siger han og understreger, at han håber, historien bliver samlet op.

På samme måde håber Martin Martensen-Larsen, at omtalen kan sprede sig til de amerikanske medier.

»Jeg har hele tiden troet og håbet, at det her kan rejse en seriøs debat derovre,« siger han.

For selv en Breivik har ret til et liv efter sin straf og ret til en advokat, der kæmper for ham i retslokalet, mener han. En tjans Martin Martensen-Larsen ikke selv ville tøve et sekund med at varetage, hvis han blev spurgt.

»For det er sådan, vores samfund skal fungere. Tænk hvis Breivik var blevet skudt ned foran retslokalet og efterfølgende kørt på sygehuset. Kunne man forestille sig, at lægen ikke ville gøre alt, der stod i hans magt for at redde ham? Nej vel.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Tja, det er jo overhovedet ikke nogen ny idé - tværtimod.

Henrettelser har i det meste af historien være offentlige: hængingen på det lokale torv, strikkekonerne ved Guillotinen, ja endda med offentlig deltagelse, jævnf. stening.

Det virker kun grænseoverskridende og modbydeligt på os moderne mennesker, fordi vi har fået et så fremmedgjort forhold til døden, og dette gælder hele vejen rundt. Døden er blevet et tabu i moderniteten. Som sådan er det et slags svaghedstegn.

Derfor har vi også en nærmest uoverstigelig forståelses- og indlevelsesmæssig barriere i forhld til arkaiske samfunds ofringskulturer, straffe og krigsforbrydelser, som i dag virker helt perverse på os.

Vores tolerancetærskel overfor død og smerte er blevet markant lavere, end den var tidligere, er der noget der tyder på.

/O

Henrik Brøndum

Jeg har altid synes at denne medlidenhed med forbryderne afsporer debatten for og imod doedsstraf.

Grunden til at vi ikke skal have doedsstraf er:

- at vi (de ikke kriminelle og ordensmagten) gerne vil vaere fri for de samvittighedsproblemer det giver at udfoere straffen

- at det giver et forraaet forhold mellem borger og stat

- at de kriminelle i visse situationer vil vaelge endnu stoerre brutalitet hvis de ved at de doer hvis de bliver fanget

Hvis nogen af de norske ofres paaroerende lykkes med at bortfoere gerningsmanden og eksekvere en doedsstraf - vil mine tanker gaa til boeddelen og ikke delinkventen.

Det er ogsaa dette man adresserer ved f.eks. spidsrod (i brug i Danmark indtil 1846) og stening.

Efter min mening er dette "tekniske fif" at der ikke er en der kan identificeres som boeddel - dog stadig ikke tilstraekkeligt til at doedsstraffen boer genindfoeres.

Gorm Petersen

Hvis døden kan bruges som straf, skal vi jo alle straffes.

Så lige så godt gøre sig fortjent til straffen ville nogle måske sige.

På den anden side - når vi snakker aktiv dødshjælp bliver døden pludselig til en gave.

Når vi snakker meget sene aborter på grund af et ganske lille handicap, er det også "barnets tarv" der får os til at vælge døden.

Er de også forvirret ?

Hvis vi nu vidste præcis ved hvilken grad af lidelse, at døden er et fordelagtigt alternativ for patienten - hvad ville vi egentlig gøre hvis vi blev klar over, at døden altid er et fordelagtigt alternativ til livet ?

Alligevel tro på livet (som Darwin dikterer) - eller tro på den fornuft der lå bag beviset, og holde op med at få børn ?

Skal vi ikke lige se på, om benene når ned helt til jorden her ?

Dødsstraf ?

Puh-ha, vi har tusindvis af unge danske mænd og enkelte kvinder, der står i kø for at komme til Afghanistan for selv at tage sagen i deres egen hånd ... jeg mener via Forsvarsministerens "adventure" rejser .

Bedre end seksuel orgasme mener nogle af dem.

En offentlig henrettelse på en bænk ... ha-ha-ha, næ min far, kom til Afghanistan, så skal du bare se.

At selge biletter til en henrettelse,er UGUDELIG!!!!!!!!!!!!! USMAGELIGT!

At en Stat gør sig til hersker over liv og død,er ikke noget nyt,set i historiens lys! DA FORTIDEN ER OVERFYLDT AF DET!
Ifølge det Danske Demokrati,er vi allerede involvret i diverse internationale vedtegter,som menneskerettighederne,diverse konventioner,og involveret i Krige!
Personligt er jeg ikke tilhenger af Krigssenarier,pga af kulturelle forståelser!
Men vi har forholdt os til f.k.s Sadam Husane,og fulgt op på det1 Han blev henrettet.
Resten er rent og skær miskmas,Lovgivnings forvridende!
Eksemplet i den tragiske sag i Norge! Hvor mange Menneske Liv,Livsskæbner skal der til, uden koncekvens?
Modstykket er Staten,os alle i en stat,et samfund!
Hvor mange liv vil vi unlade at se gå tabt ?
Gør vi intet kunne det være hvem som helst det kunne blive; AT DER ER EN DER GÅR AF MOK!

Samfundet/Demokratiet har her iser en væsingt rolle,da vores samtid lider af dorlig moralnormer,og for det meste,tager udgangspungt, idet der er billigst/hurtigst,uden at forholde sig til helheden,det engelte meneske!
Et paredogs i et demokrati,da de ikke i nyere tid forholder sig til den engelte borgers rettigheder! ( heller ikke de flygtninges liv,og baggrunde) Skæbner.
Trosmæsigt lades der hånt om grundloven,da det ifølge danske lov skal have udgangspungt i et Kristent grundsyn?
Tager vi koncikvensen af at der lades hånt om vores samfunds grundverdier!
Er der nogen der i det Eruopæriske vil tage ansvaret for den ligyldighed der er i forhold til tro,i vores eget,og globalt set i forhold til de forskellige trossamfund det indebære?
Vi er alle det samme,og blot at forskellige kulture,med et til fælles,at vi lever på den samme klode,og så vidt vides under skaberen det gudeliges bevægrund,og er alle afhengige,at det samme!
Om vi har fatte det,forstået det,at vi alle uanset hvor vi kommer fra på denne klode,er et globalt samfund,med samme skæbne.
Magthaverne over hele den beboede jord burde forholde sig til netop det etiske,moralske og ikke mindst trosmæsige!
Iser her lades vi alle i stikken!
Vil vi agsepterer dette?
Hvor er grensen for hvad vi som mennesker vil agsepterer.

gorm pederen skrev:

hvad ville vi egentlig gøre hvis vi blev klar over, at døden altid er et fordelagtigt alternativ til livet ?

--------
det sker næppe
måske lidt unødigt galgenhumorisme lige i denne tråd, men et muligt svar: vær livet og jorden tro ! millioner af "fluer" kan næppe tage fejl.

maoisternes retspolitik overfor almindelige kriminelle bør vel også, så vidt muligt, gælde overfor nazister, facister og kapitalister.
--------

ordet: så vidt muligt,

er vigtigt her, samfundskårene er endnu ikke helt så ok, at det ovennævnte er meget muligt.

så vidt muligt, forbebyggelse, og hvis noget alligevel går galt, så omskoling i stedet for straf, det er vist maoisternes meninger om det

Henrik L Nielsen

Jeg ville ikke have specielt ondt af Breivik, hvis han blev henrettet. Og som nævnt ovenfor af Henrik Brondum ville også jeg have forståelse for, hvis nogle af de efterladte tog sagen i egen hånd.
Min modstand mod dødsstraf er hverken medlidenhed med gerningsmænd, eller om man nu kan finde en måde at lade bødlerne være uvidende om, hvorvidt det nu var dem, der trykkede på den rette knap. Det sidste handler nu nok lige så meget om, at beskytte bødlerne for represalier fra dømtes venner og support grupper.
Jeg kan aldrig gå ind for dødsdom så længe der er en risiko for at uskyldige dømmes og henrettes. Det har vi jo set eksempler på. Og fri mig nu for kommentarer om at Breivik klart er skyldig. Ja han er. Men henretter man en som han kan man også henrette en anden. Og der er man måske lige så sikker på skyld, selvom man har fat i den forkerte.
I øvrigt går min kunstneriske forstand ikke langt nok til at se, hvordan noget som helst omkring dødsstraf har med kunst at gøre. Det skal da blive interessant at se hvad Martensen-Larsen kommer ud med bagefter. Men jeg tvivler på jeg vil forstå det kunstneriske.
Mvh
Henrik

Gorm Petersen

Kære Kim Gram. Sætningen "den selvmordstruede flue" burde fortælle alt.

Retten til selvmord er netop ophøjet til en menneskeret.

Set med livets og darwinismens øjne, er den menneskelige bevidsthed en farlig parasit. Den kan via selvmordet beslutte at udslukke det liv, den ellers skulle fremme !

Forventningen om at "der er bedre på den anden side" får f.ex. lægen til at øge patientens morfindosis.

Forventede lægen at "der er værre på den anden side" ville hun forhåbentlig ikke øge dosis.

Det korte af det lange er, at noget der så tæt på erkendelsesgrænserne som liv og død egner sig ikke til straf.

En straf der vil ramme alle - hvis det overhovedet er en straf.

En belønning der gives til den værste forbryder - hvis det er en belønning.