Læsetid: 4 min.

Brugerstyring mellem kommune og kapital

Kulturhuset Bolsjefabrikken i Københavns Nordvestkvarter søsætter nu en indsamlingskampagne for at kunne købe de bygninger, der indtil videre kun er til låns. Målet er et at fortsætte det brugerstyrede kulturhus og at undgå kommerciel og kommunal omklamring
Brugerne af Bolsjefabrikken vil samle penge ind ved hjælp af bl.a. folkeaktier, så de kan købe stedet og bevare det.

Brugerne af Bolsjefabrikken vil samle penge ind ved hjælp af bl.a. folkeaktier, så de kan købe stedet og bevare det.

Sofie Amalie Klougart

22. august 2011

Opråbet står med sorte blokbogstaver på en håndskrevet løbeseddel, der er klistret op på plankeværket på Bolsje- fabrikken i Københavns Nordvestkvarter:

»Hjælp, vi skal skaffe fem millioner kroner uden at forgælde os selv eller blive kommunale«

I de farvestrålende, men forfaldne bygninger, der tidligere husede en VVS-virksomhed, har en flok unge og ældre kunstnere og aktivister de sidste to år opbygget et brugerstyret kulturhus vel at mærke uden en eneste kommunal eller privat støttekrone.

Men efter at der i den seneste tid har vist sig potentielle købere af stedet, har Bolsjefabrikken besluttet selv at rejse penge til at købe ejendommen. Derfor er der på denne søndag indkaldt til planlægningsmøde til en indsamlingskampagne med det bydende navn Muliggør.

Sindssygt godt eksempel

»For to år siden opdagede vi, at huset var forladt og spurgte ejeren om vi måtte låne det,« siger Sarah Skjærbæk Jensen.

»Det fik vi lov til, for han er jo også interesseret i, at huset bliver holdt fri for hærværk, og samtidig har han nogen til at rydde fortovet ved bygningen for sne,« supplerer Djawed Kimouche.

Efter at de unge fik lov at låne de tomme, nedslidte bygninger, har de sat dem nødtørftigt stand og blandt andet startet galleri, atelier, cykelværksted, lydstudie og biograf. Hver uge er der billigt folkekøkken, og fællesmødet er den øverste myndighed.

Ud over de lånte bygninger på Lærkevej lejer Bolsjefabrikken også et lokale af Københavns Kommune på Østerbro. I Kultur- og Fritidsforvaltningen er man da også glade for Bolsjefabrikken.

»Bolsjefabrikken er et sindssygt godt eksempel på et sted, som lever sit eget liv, men som samtidig er med til at tiltrække en masse mennesker og sætte en masse kreative ting i gang. Hvis vi ikke havde et sted som Bolsjefabrikken, ville København være et kedeligere sted at bo,« siger Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev (V).

Spekulativ tolerance

De rosende ord bliver dog ikke just gengældt af Djawed Kimouche og Sarah Skjærbæk Jensen.

»Det er meget lettere at have med en privat ejer at gøre. Han blander sig ikke, hvorimod kommunen er utrolig bureaukratisk at arbejde sammen med. De kan ikke finde ud af at give lang snor,« siger Djawed Kimouche.

Men et endnu større problem er ifølge de to kommunens omklamring af Bolsjefabrikken til branding af København.

»For eksempel smed de et foto af Bolsjefabrikken på forsiden af deres seneste kulturstrategiplan. Og så kan man læse i folderen om styrkelsen af vækstlag og så videre,« siger Djawed Kimouche og fortsætter:

» Jeg ved ikke, hvorfor vi er med. Vi er aldrig blevet spurgt om lov. Og vi har ikke sagt ja til at blive puttet på en forside. På fotoet står en af vores amerikanske venner og arbejder på et helt andet projekt end vækstlaget og det kreative København«

»Helt basalt, så er vi her, fordi vi har selv lavet det her. De skal ikke tage æren fra os, og de skal ikke komme og putte os ind i en vækstdiskurs,« tilføjer Sarah Skjærbæk Jensen.

»Folk herude render rundt og skralder og bygger cykler. Vi kører det hele nonprofit og prøver at skabe så lidt kapitalisering som muligt. Vi er slet ikke interesserede i at blive en brik i konkurrencen mellem storbyerne. Det er i hvert fald ikke derfor, jeg render rundt her 30 timer om ugen gratis,« siger Djawed Kimouche.

Men burde de kreative miljøer ikke være glade for, at politikerne er positivt indstillet over for de mere alternative steder?

»Jo, på en måde, men vi ser det lidt som spekulativ tolerance. De er tolerante, fordi det kan betale sig ikke fordi det er en pligt,« siger Djawed Kimouche.

Øl og kultur

I det graffitidekorerede lyse fællesrum har der efterhånden indfundet sig 50 personer til et fællesmøde, der skal handle om Muliggør-kampagnen. Folk ryger smøger og drikker øl, sodavand og kaffe. Mødet er på engelsk, så alle kan være med. Benny Henningsen forklarer i et indledende oplæg:

» Nu har der været potentielle købere forbi huset et par gange, og vi ved ikke, om det pludselig bliver solgt. Så derfor er det smartest, at vi selv er på forkant og køber stedet, så vi kan bevare det fremover.«

»Vi har tidligere aftalt to regler. Vi vil ikke sætte os selv i gæld ved at låne pengene, og vi vil ikke ind under kommunen. Vi vil være uafhængige, så det er en stor opgave at rejse fem millioner kroner,« fortæller Benny Henningsen.

I forbindelse med indsamlingen vil man søsætte fjortendages-eventen Panik- Rum.

»Eventen løber fra den 2. til den 17. september, hvor Bolsjefabrikken har to års fødselsdag, og der kan vi forhåbentligt fejre, at vi har indsamlet fem millioner kroner,« siger Benny Henningsen, mens folk klapper, hujer og griner.

De indsamlede penge, der blandt andet skal komme ind via salg af folkeaktier, skal indgå i en fond, som skal købe stedet og bevare det.

»Det er en vigtig pointe, at vi skal skaffe de her penge, uden at glemme hvad vi står for. Vi skal for eksempel ikke hæve priserne i baren eller på de kulturelle aktiviteter, for det, vi står for her, er kultur til alle og billige øl,« siger Benny Henningsen, og folk griner igen.

Trods den muntre tone aner man alligevel hos folk en underliggende bekymring for at miste det sted, de har brugt så mange kræfter på at bygge op. Spørgsmålet er, om de kan bevare det uden indflydelse fra de kommunale og kommercielle kræfter, man så ihærdigt forsøger at distancere sig fra.

Serie

Alternativ kultur som vækstmotor

De alternative, kreative miljøer er blevet entreprenører og kommuners nye darling, og de indgår i stigende grad i strategisk byplanlægning for at skabe vækst. Information sætter i de kommende dage fokus på områder og miljøer, der er en del af tendensen.

Seneste artikler

  • De alternative miljøers dilemma

    24. august 2011
    Vil man overhovedet skabe alternativer? Eller har man det fint nok som kreative brikker og vækstdrivere i et økonomisk system, der i disse år endnu en gang beviser, hvordan det på fascinerende vis formår at inkorporere alt, hvad der minder om oprør, i en vækstdiskurs?
  • Anarkistiske bymiljøer skal have nyt liv nedefra

    23. august 2011
    Siden 80'erne har Tim Jones arbejdet med at skabe liv i forladte bygninger og nedslidte kvarterer. Men sprudlende, kreative lokalmiljøer er ofte svære at skabe og lette at ødelægge
  • Forår på Prags Boulevard

    23. august 2011
    Organisationen givrum.nu vil være forbindelsesled mellem virksomheder, alternative miljøer og kommunale embedsfolk og politikere. Støttet af Realdania vil man skabe kulturelle og sociale aktiviteter i forladte bygninger, og en gammel malingfabrik på Amager er første skridt på vejen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er jo dér, det går helt galt med folkestyret. Politikerne er valgt til at facilitere, ikke lede kulturpolitikken. De skal vurdere, om et projekt er positivt og så ellers hoste op med slanterne, så de, der tager initiativerne, har noget t gøre med.