Et engelsk ord kan være 'morderlig najs'

Forældre har til alle tider bekymret sig over deres børns sprog, lyder det beroligende fra professor Henrik Galberg Jacobsen, der ikke tror, at dansk er ved at forsvinde til fordel for engelsk
Professor Henrik Galberg Jacobsen opfandt for 15 år siden det nye komma. I dag er han ikke bange for, at anglicismer på sigt vil få det danske sprog til at forsvinde. 'Dansk har overlevet så meget tidligere uden at holde op med at være dansk. Jeg tror sagtens, at det kan overleve', siger han.

Professor Henrik Galberg Jacobsen opfandt for 15 år siden det nye komma. I dag er han ikke bange for, at anglicismer på sigt vil få det danske sprog til at forsvinde. 'Dansk har overlevet så meget tidligere uden at holde op med at være dansk. Jeg tror sagtens, at det kan overleve', siger han.

Per Folkver
8. august 2011

I 2007 døde sangerinden Natasja, der har skrevet nummeret 'Giv mig Danmark tilbage', hvor et par linjer lyder:

»Kom nu i gang, I har vist noget I skal sige. Rødvin og piller, hele fucking landet chiller, ungdommen bli'r vildere.«

Min ældste teenagedreng har sangen på sin iPod, og vi hører den ofte, når familien bevæger sig rundt i sommerlandet. Jeg bilder mig ind, at mine tre søde drenge ikke ved, hvad sangen også handler om, men er det sådan, at vores børn skal snakke? Og er det overhovedet noget, jeg skal bekymre mig om?

»Det er naturligt og en ansvarlig forældrerolle at være opmærksom på, hvordan ens børn taler. Forældre har til alle tider bekymret sig over det sprog, deres børn taler,« lyder svaret fra professor Henrik Galberg Jacobsen, der er tidligere medlem af Dansk Sprognævn.

»Yngre generationer har etableret deres eget gruppesprog, som ikke er beregnet til de ældre,« siger han og understreger, at heri er der intet nyt.

»Mine forældres generation kunne finde på at sige, at noget var 'morderlig najs'. Den sprogbrug var moderne i 1920'erne, og det kan man læse i de dengang så populære Flemming-bøger. I dag bruger de unge akkurat det samme ord, de staver det bare på korrekt engelsk: nice.«

Så ifølge Henrik Galberg Jacobsen har jeg ingen grund til bekymring over mine drenges markante forbrug af engelske ord og udtryk.

»På den anden side er der langt mere engelsk i sproget end før. Tidligere var det i høj grad enkeltgloser f.eks. 'smart','klub', 'strejke' og 'lockout' men nu kan store dele af befolkningen så meget engelsk, at de kan indsætte hele sætninger på engelsk i deres sprog. Det var ikke muligt for bare en generation siden.«

Det begyndte med tysk

Udskiftningen af populære vendinger og udtryk går også stadig hurtigere, mener Henrik Galberg Jacobsen. Hvad der for et år eller to siden var smart at sige f.eks. 'kanon' eller 'fedt' er lidt ude i dag.

Burde vi gøre som nordmændene, der konstruerer norske ord i stedet for engelske?

»Det gør vi allerede i et vist omfang. Sprognævnet foretrækker f.eks. 'e-post' i stedet for 'e-mail', og i går fik jeg faktisk en mail, hvor ordet 'e-post' var brugt.«

Hvad siger du selv?

»Jeg er holdt op med at sige 'e-post', men jeg er ikke purist eller sprogrenser af natur. Selv om 'e-post' er et udmærket ord, var det alligevel 'mail', der vandt, så det bruger jeg selv.«

Henrik Galberg Jacobsen tror ikke, at det danske sprog er ved at forsvinde til fordel for engelsk. Han peger på, at dansk tidligere har været under langt større indflydelse af andre sprog uden at forsvinde, eksempelvis fra 1300 til 1500 hvor plattysk eller nedertysk ændrede kolossalt mange tidligere udtryk.

»Tag et ord som 'begynde'. Det opfatter vi som et rigtigt dansk ord. Men det er faktisk tysk. Tidligere sagde man 'byrjæ' på dansk, hvis man begyndte. I løbet af 1800-tallet kom ordet 'starte' så ind i sproget. Det ord var der i øvrigt også megen kritik af.«

Et andet eksempel er ordet 'blive', som kommer fra det tyske 'bleiben'. Tidligere hed det på dansk 'vorde'.

»Nogle hundrede år senere var det så fransk, der øvede stor indflydelse, hvor ord som 'konkurrence', 'avis', 'redaktør', 'dessert' og 'sekretær' kom ind i det danske sprog og alle de ord opfattes i dag som almindelige, danske ord.«

Glæd dig over sproget

Endnu senere var det så italiensk, der øvede indflydelse med ord som 'fallit', 'konto' og 'bankerot'.

»Så gennem tiden har der været megen fremmed indflydelse, som har været gennemgribende. Men i tidens løb er ordene så småt blevet fordansket som 'strike' er blevet til 'strejke', og 'club' er blevet til 'klub'. Nu optræder ordet 'strike' i øvrigt atter på dansk, nemlig som et begreb fra bowling, hvor man kan slå en 'strike'. Det viser så til gengæld, at kendskabet til engelsk er så udbredt, at vi ikke længere behøver at fordanske ordet.«

Af og til hævdes det, at angliseringen af det danske sprog også muliggør en påvirkning fra angelsaksisk tankegang. Ifølge Henrik Galberg Jacobsen er det dog mere en strid om hønen og ægget:

»Mon ikke det er, fordi vi i forvejen er præget af angelsaksisk tankegang, at vi gerne vil importere deres gloser,« som han spørger.

At sproget påvirkes af de stærkere magter, er heller ikke noget nyt fænomen. Når nedertysk eller nordtysk i starten af 1300-tallet fik så stor indflydelse på dansk, hang det sammen med udbredelsen af hansestædernes købmænd.

»Dansk har overlevet så meget tidligere uden at holde op med at være dansk. Jeg tror sagtens, at det kan overleve,« konkluderer Henrik Galberg Jacobsen.

»Så i stedet for at bekymre dig over dine sønners sprog, så glæd dig hellere over sprogets mangfoldighed og muligheder for at udtrykke alt muligt,« slutter han og tilføjer, at det kunne være 'cool' (fra engelsk), eller 'super' (fra latin) eller 'sejt' (gammelt dansk ord) eller 'fedt' (dansk).

So fucking what

Er dansk truet, når ungdommen snakker mere engelsk? Det spørgsmål får en række sprogkyndige lejlighed til at besvare.

Seneste artikler

  • 'Som ung pige drømte jeg om, at fyrene sagde 'I love you' '

    4. august 2011
    Det kan være både sødt og sjovt, når unge bruger engelske ord, men det er ofte udtryk for sproglig dovenskab, hvis voksne gør det, mener sprogkonsulent Kirsten Rask
  • 'Du er bare ved at blive gammel'

    29. juli 2011
    Sprogeksperten Ole Stig Andersen afviser, at dansk er truet som sprog, fordi de unge i dag taler mere engelsk. Det er en kamp mod vejrmøller at forsøge at stoppe de engelske ords indtrængen i det danske sprog

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Apropos "morderlig najs" og Flemming-bøgerne.

Stavede det ikke "nejs"? Ja, jeg kunne selvfølgelig gå på loftet og tjekke min fars bogkasser.

Mht. "e-post" var det også længe min foretrukne benævnelse, men jeg konstaterede, at mine gamle forældre bedre forstod "mail", for det hørte de alle andre sige.

Så jeg overgav mig.

Det var som dengang, hvor "hej" var forholdsvis nyt, og jeg stadig sværgede til "goddag". Jeg fik en kollega, som var en generation ældre end mig, men som kun sagde "hej".

Efterhånden måtte jeg overgive mig. Alt andet forekom totalt bagstræberisk

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnnie Hougaard Nielsen

Nu om dage er det da meget nemmere at slå op på Internet end i gamle bogkasser.
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=nice

Åbenbart har fordanskningen ikke været stærk nok til at etablere én stavemåde, der blev brugt både "nejs" og "najs"....

For mit eget vedkommende, har jeg besluttet mig for at hvis jeg engang skulle føle mig fristet til at ryste på hovedet over "ungdommen nu til dags", så må jeg i stedet øve mig i at glæde mig over at også sproget udvikler sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dana Hansen

Alle sprog påvirker hinanden, og alle sprog afspejler samfundets sammensætning.

Hver gang min engelske ægtefælles expat-makkere bliver lidt for kålhøgne over egen fortræffelighed plejer jeg at påpege hvor stærkt normannerne påvirkede sproget.

Du har ét ord for det levende dyr, som enten er saksisk eller skandinavisk - cow, pig, sheep, calf.
Så har du et ord for kødet af samme dyr, som er fransk - beef, pork, mutton, veal.
Det vil sige, at du havde en befolkningsgruppe som avlede de levende dyr (eller mugede ud om dem), og en befolkningsklasse som havde råd til at spise dem. Mit spørgsmål er så altid "er du en skovler eller en spiser?".

Læs sagaer og Skånske Lov, og sæt pris på sprog som levende størrelse. Det ville være ulideligt at skulle leve i et srogligt museum.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for A. Kierkegaard

"Alle sprog påvirker hinanden, og alle sprog afspejler samfundets sammensætning."

Men nogle sprog påvirker nogle sprog mere end andre, og i dag kommer omkr. 90 % af lånene i dansk fra engelsk/amerikansk. Det bliver vi næppe mere "internationale" af, det indsnævrer tværtimod vores åndelige og kulturelle synskreds.

Desuden er der aldrig tale om en automatproces. Vi har som sprogsamfund brug for en mere nuanceret lånestrategi, hvor andre løsninger såsom oversættelseslån og afløsningsord vægtes højere, og hvor fordanskning (tilpasning) af det en gang indlånte ordstof tilsigtes.

"Hver gang min engelske ægtefælles expat-makkere bliver lidt for kålhøgne over egen fortræffelighed plejer jeg at påpege hvor stærkt normannerne påvirkede sproget."

Ja, bevares, det er sproghistorisk interessant, men har ingen relevans for vore dages angelsaksiske tæppebombardement af ordforråd og ordføjning. Og de gamle oldnordiske låneord er næppe til at skelne fra de angelsaksiske gloser for indfødte engelsktalende - i skarp modsætning til vore dages engelske lån i dansk.

"Du har ét ord for det levende dyr, som enten er saksisk eller skandinavisk - cow, pig, sheep, calf.
Så har du et ord for kødet af samme dyr, som er fransk - beef, pork, mutton, veal."

Du?

"Det vil sige, at du havde en befolkningsgruppe som avlede de levende dyr (eller mugede ud om dem), og en befolkningsklasse som havde råd til at spise dem. Mit spørgsmål er så altid “er du en skovler eller en spiser?”.

Du?

"Læs sagaer og Skånske Lov, og sæt pris på sprog som levende størrelse. Det ville være ulideligt at skulle leve i et srogligt museum."

Jeg læser faktisk begge, men det får mig ikke til at sætte pris på nutidens overbelåning fra engelsk. Tværtimod burde vi lære noget mere af de brave islændinge, der vel nok har verdens største ordforråd, mens de fastholder den direkte forbindelse til sagasproget. Du kan læse lidt mere om emnet her:

http://www.sprakforsvaret.se/sf/fileadmin/PDF/AriPallKristinsson.pdf

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for A. Kierkegaard

Johnnie Hougaard Nielsen siger:

"For mit eget vedkommende, har jeg besluttet mig for at hvis jeg engang skulle føle mig fristet til at ryste på hovedet over “ungdommen nu til dags”, så må jeg i stedet øve mig i at glæde mig over at også sproget udvikler sig."

Ja, sproget kører med fuld tryk derudad - men skulle vi dog ikke forsøge at bevare en hånd på rattet?

Det er så umådelig trættende med alle de mange floskler og skinargumenter. INGEN bestrider sprogets udvikling - men nogle kunne måske ønske sig en ANDEN udvikling. Lidt fornuft og mådehold i sprogfornyelsen, også kaldet normering eller sprogrøgt, så vi ikke lagde os fladt på maven og ukritisk labbede alt amerikansk i os.

Det betyder blot, at vi som sprogsamfund må have en fornuftig lånestrategi, hvor vi enten forsøger at afløse (oversætte) eller tilpasse de engelsk-amerikanske gloser. Ud med keyboard, ind med tastatur, ud med website, ind med hjemmeside/netsted, ud med e-books, ind med e-bøger ...

Der er gode sproglige, kulturelle og demokratiske argumenter for en moderat purisme eller sprogrensning - for at fortsætte den nuværende laissez faire-kurs taler blot dovenskaben og ugideligheden.

anbefalede denne kommentar