Læsetid: 2 min.

Har du erotisk kapital?

Catherine Hakim har redegjort for sine tanker om udseendets og den seksuelle karismas magt i en artikel i Prospect Magazine, hvorfra følgende citat er taget:
26. august 2011

»De økonomiske fordele ved at være fysisk og socialt tiltrækkende kan være ganske store. Især inden for markedsføring, public relations, tv, advokatvirksomhed samt for skuespillere, sangere og dansere. Men fordelene ved et godt udseende rækker videre: Personer, der arbejder i de bedre betalte dele af den private sektor, vil typisk være mere attraktive end dem, som arbejder i den offentlige sektor eller i non-profit-sektoren. Høje og attraktive mennesker er mere tilbøjelige til at finde ansættelse inden for jura eller bankvirksomhed. Men det bliver værre endnu for de knap så pæne og de knap så høje. Godt udseende mennesker tjener 10-15 procent mere end de gennemsnitligt udseende, som så til gengæld tjener 10-15 procent mere end de almindeligt udseende eller grimme. De høje tjener mere end de lave, og de overvægtige har en indtjening på 10 til 15 procent under gennemsnittet. Statistiske analyser viser, at denne skønhedspræmie i grunden slet ikke handler om snedigt skjulte forskelle i intelligens, socialbaggrund eller selvtillid. Undersøgelser af advokater viser, at der med et godt udseende altid medfølger en præmie, som kan variere i størrelse, men ikke skyldes arbejdsgiverdiskrimination. Den mest attraktive kan tjene 12 procent mere end den utiltrækkende og har 20 procent større chance for at blive partner i advokatfirmaet, fordi de er mere effektive til at trække nye klienter til.

De smukke tjener mere

Der viser sig ligefrem at være en 25 procentpoints forskel i den gennemsnitlige indtjening mellem de utiltrækkende og attraktive minoriteter. Denne effekt kan være lige så stor som afstanden mellem at have kvalifikationer fra en videregående uddannelse og slet ingen kvalifikationer, om end den rangerer et godt stykke under intelligens som påvirkende faktor for livssituationen.

Interessant nok betyder dette, at den erotiske kapital vil være et særligt vigtigt aktiv for personer med ringere intellektuelle evner og kvalifikationer. I Brasilien ses investering i kosmetisk kirurgi som en fornuftig måde at komme frem på i en kultur, hvor udseende og sensualitet har stor betydning. En undersøgelse fra 2009 viste, at en fjerdedel af de britiske teenagepiger synes, det er vigtigere at være smuk end klog.

Om man kan lide det eller ej, er erotisk kapital i dag højt værdsat som økonomisk og menneskelig kapital.

Læs artiklen her: www.prospectmagazine.co.uk/2010/03/have-you-got-erotic-capital

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Overordentlig glædeligt at denne artikel bliver ignoreret. Informations kultursider er totalt out, og bliver næsten aldrig kommenteret. Hvorfor mon?

det siges at ordene: sexede, sex,

nu om dage lyder smartere, kvikere,
end ordene: kønne, køn,
som siges nu om dage, at have mindre smarte, lidt gammeldags, lidt kedelige fortolkninger;

men formodentlig blev og bliver de ord: kønne, og køn ofte brugt i de betydninger, altså med den smarthed, kvikhed som tilskrives ordene: sexet og sex , nu om dage.

–––––––––-

mht. skrifter, kunne man jo erstatte ordene:

kønne og køn, i f.eks. højskolesangbogen,

med ordene: sexede og sex,

for at nutidige ( som jo oftere bruger ordene:

sexede og sex ) lettere kan se, de

ligefremme

meninger, ordene: kønne og køn, oftest brugtes og

bruges, også i de tekster og i “gamle” dage.

------------

emnet taget i betragtning, burde man måske fatte sig i korthed ( h.m. ? ):

formodningerne:
også i de fleste af skrifter fra gamle dage, blev
ordene: kønne og køn , tilsigtet nævnt og skrevet, som især med de smarte og kvikke betydninger ordene: sexede og sex, ofte tilsigtes og fortolkes brugt nu om dage.