Læsetid 4 min.

Forår på Prags Boulevard

Organisationen givrum.nu vil være forbindelsesled mellem virksomheder, alternative miljøer og kommunale embedsfolk og politikere. Støttet af Realdania vil man skabe kulturelle og sociale aktiviteter i forladte bygninger, og en gammel malingfabrik på Amager er første skridt på vejen
Prags Boulevard 43 på Amager med Rådhustårnet i baggrunden hersker der en meget fri energi og en anarkistisk stemning. En tom industrigrund med bygninger er med Realdanias mellemkomst blevet udlånt kvit og frit i  to år til kunstnere, pladeselskaber, værksteder  og lokale, der dyrker små køkkenhaver.

Prags Boulevard 43 på Amager med Rådhustårnet i baggrunden hersker der en meget fri energi og en anarkistisk stemning. En tom industrigrund med bygninger er med Realdanias mellemkomst blevet udlånt kvit og frit i to år til kunstnere, pladeselskaber, værksteder og lokale, der dyrker små køkkenhaver.

Sofie Amalie Klougart
23. august 2011

En performance med Egon Olsen-undertoner er i gang:

» ... plattenslager, kræmmer, tidsslave, lønarbejder, fattiglus, vagabond ...« lyder det fra digteren Alan Hammerlund over dybe toner fra en kontrabas. Den spruttende digter bevæger sig ned mod de nys anlagte køkkenhaver, og mens roen sænker sig på gårdspladsen på Prags Boulevard 43 på Amager, er det nu Christian Fumz og Jesper Koefoed-Melson, der opremser:

» Dér er to træværksteder, dér er to metalværksteder, og dér er et kontorfællesskab. Så er der galleri, pladeselskabet Pony Records og keramikerne dernede i bunden og nogle trykkeripiger. Og derovre motorcykelværkstedet Arnes Dækservice,« siger de og peger rundt på de forskellige bygninger.

Prags Boulevard 43 er med deres egne ord »svendestykket« for den nye organisation givrum.nu, som Christian Fumz og Jesper Koefoed-Melson sammen har stiftet med støtte fra foreningen Realdania.

Givrum.nu arbejder for, at tomme, forfaldne bygninger bliver brugt aktivt, indtil de skal ombygges eller nedrives.

Driver for byudvikling

De mange grupper flyttede ind på Prags Boulevard 43, efter at Christian Fumz og Jesper Koefoed-Melson overtalte stedets ejere, det multinationale firma AkzoNobel, til at udlåne bygningerne gratis i en toårig periode, da de der ellers havde henligget tomme i fem år.

Christian Fumz og Jesper Melson stiftede givrum.nu for to år siden og har til opstartsfasen fået smidt godt en million kroner i hatten af den almennyttige erhvervsdrivende forening Realdania.

»Der er mange positive effekter af sådan et projekt. Ejerne får bevaret bygningen, lejerne får billig husleje, og så er det positivt for lokalområdet, at der bliver skabt liv. På længere sigt kan det være motor for en byudvikling i lokalområdet,« fortæller Anne-Mette Gjeraa, projektleder i Realdania, hvor man i de senere år har bemærket det stigende fokus på brugen af midlertidige rum i byplanlægning.

»Det handler om at få en positiv dialog om midlertidig anvendelse, så det bliver til en vindersituation for alle, og givrum.nu er en oplagt mulighed for at bygge bro mellem ejerne og de uformelle miljøer,« siger Anne-Mette Gjeraa.

» Vi har tilladt os at drømme helt vildt og sætte store ambitioner op, og det tror jeg, at Realdania blev ret betaget af. De kan selvfølgelig godt mærke, at det er første gang, vi er i gang med et så stort projekt, men de kan se, at vi brænder for det her,« fortæller Jesper Koefoed-Melson.

En del af pengene går til at lønne de to initiativtagere, der bruger al deres tid på projektet.

»Vi bliver simpelthen nødt til at tjene penge på det her, for vi laver det på fuld tid. Vi ville ikke tage pengene fra brugerne, så vi blev nødt til at få pengene et andet sted fra. Derfor søgte vi Realdania,« siger Christian Fumz.

National interesse

Interessen for at tiltrække og opdyrke de alternative kreative miljøer har i de seneste år været støt stigende i landets kommuner. På byudviklingskonferencen Think Space, som givrum.nu i disse dage arrangerer på Prags Boulevard og i den nærliggende hal, Prismen, har deltagerne kunne høre oplæg om en række forskellige eksperimenter i Aarhus, Roskilde, Aalborg og sågar Sejerø.

Blandt et publikum af borgere, studerende og aktivister er også en stor gruppe kommunalt ansatte fra hele Danmark, hvor interessen for at skabe brugerdrevet kultur i forladte industribygninger de senere år har været stigende.

Men de kommunale embedsfolk er ikke bare interesserede konferencedeltagere, men også potentielle kunder i butikken hos givrum.nu.

Udover at skabe kontakt mellem på den ene side private og offentlige aktører med tomme bygninger og på den anden side pladsmanglende grupper af kunstnere, projektmagere og borgere skal givrum.nu være vidensbank for løsninger på de juridiske og praktiske problemer, der ofte opstår, når virksomheder vil udlåne nedslidte bygninger til ikke altid lige formelle grupperinger.

»Vores forretningsmodel er på sigt, at vi har en interesseorganisation, der kæmper for kulturel vækst i tomme bygninger. Ved siden af er det vores mål at yde gratis konsulentarbejde for de forskellige brugergrupper og betalt konsulentarbejde for kommuner og private virksomheder,« siger Christian Fumz.

Ikke grænseløst ked a'et

Givrum.nu har som beskrevet fra sin spæde start mødt opbakning og interesse fra det etablerede samfund, der gerne vil imødekomme de uformelle, kreative miljøer.

I 1980'erne blev nedslidte rum som dem på Prags Boulevard indtaget af antikommercielle miljøer, der havde det som erklæret politik at erobre fristeder. Er givrum.nu et samfundskritisk projekt?

»Vi vil gerne vise eksempler på god anderledeshed. Den alternative kulturscene skal være medspiller i samfundet. I det ligger der en selvfølgelig kritik, men man behøver ikke altid direkte at udtale den,« siger Christian Fumz, og tilføjer: »Man kan hurtigt spille sig ind i et hjørne, hvor alt er sort eller hvidt, og vi vil hellere navigere i en gråzone.«

»Men hvis man skal være lidt kritisk, så kunne vi jo godt tænke os at sparke institutionerne i nosserne og få dem til at bryde rammerne,« siger Jesper Koefoed-Melson.

»Og få dem til at åbne for samfundets motorrum. Som borger kan man sidde i en park men der er ikke mange rum i byen, man kan få lov at ændre på. Det, synes jeg, er problematisk,« tilføjer Christian Fumz.

»Vi er selvfølgelig godt klar over, at vi indgår i et større maskineri, og at ejerne i sidste ende selvfølgelig altid har økonomiske interesser. Men vi gør det altid krystalklart for de nye lejere, at det her er midlertidigt, og at det skal ses som en gave. Vi får stedet i to år stort set kvit og frit. At ejeren af den her bygning så måske vil tjene ekstra på, at vi har været her. Jamen altså, det sgu bare en præmis. Når jeg ser, hvad der foregår herude i dag, gør det mig i hvert fald ikke grænseløst ked af det.« siger Jesper Kofoed-Melson

Og når man går rundt i området på en solrig eftermiddag, forstår man hvorfor: Der er urtepotter, blomstrende køkkenhaver, folk der bygger cykler og svejser, og en lille pige med tørklæde, der hjælper med at banke søm i væggen. Dj's spiller chillout-musik, og teenagere skater på hjemmebyggede trælongboards. Senere skal der være fest. Det er levende, vibrerende, hyggeligt og måske er det også fremtiden.

Alternativ kultur som vækstmotor

De alternative, kreative miljøer er blevet entreprenører og kommuners nye darling, og de indgår i stigende grad i strategisk byplanlægning for at skabe vækst. Information sætter i de kommende dage fokus på områder og miljøer, der er en del af tendensen.

Seneste artikler

  • De alternative miljøers dilemma

    24. august 2011
    Vil man overhovedet skabe alternativer? Eller har man det fint nok som kreative brikker og vækstdrivere i et økonomisk system, der i disse år endnu en gang beviser, hvordan det på fascinerende vis formår at inkorporere alt, hvad der minder om oprør, i en vækstdiskurs?
  • Anarkistiske bymiljøer skal have nyt liv nedefra

    23. august 2011
    Siden 80'erne har Tim Jones arbejdet med at skabe liv i forladte bygninger og nedslidte kvarterer. Men sprudlende, kreative lokalmiljøer er ofte svære at skabe og lette at ødelægge
  • Brugerstyring mellem kommune og kapital

    22. august 2011
    Kulturhuset Bolsjefabrikken i Københavns Nordvestkvarter søsætter nu en indsamlingskampagne for at kunne købe de bygninger, der indtil videre kun er til låns. Målet er et at fortsætte det brugerstyrede kulturhus og at undgå kommerciel og kommunal omklamring
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer