Nyhed
Læsetid: 6 min.

Hongkong er hjertet af den kinesiske kulturrevolution

Gagosain Gallery, White Cube og Art Basel er blandt de vigtige aktører i den internationale kunstverden, der har rettet blikket mod den tidligere britiske kronkoloni
Hongkong har skudt sig ind blandt verdens kulturhovedstæder, og nye projekter og museer vil give den tidligere britiske kronkoloni et yderligere kulturelt boost. Her er det til venstre en skulptur ved navn 'Nude No. 2' af den kinesiske kunstner Mu Boyan. Øverst et maleri af den kinesiske kunstner Zeng Fanzhi ved navn 'Mao I: From the Masses, To the Masses' vurderet til over 30 millioner Hongkong dollar (ca. 20 mio. kr.) — og herover en vestlig repræsentant, 'Your Plural View' by Olafar Eliasson.

Hongkong har skudt sig ind blandt verdens kulturhovedstæder, og nye projekter og museer vil give den tidligere britiske kronkoloni et yderligere kulturelt boost. Her er det til venstre en skulptur ved navn 'Nude No. 2' af den kinesiske kunstner Mu Boyan. Øverst et maleri af den kinesiske kunstner Zeng Fanzhi ved navn 'Mao I: From the Masses, To the Masses' vurderet til over 30 millioner Hongkong dollar (ca. 20 mio. kr.) — og herover en vestlig repræsentant, 'Your Plural View' by Olafar Eliasson.

Kultur
6. august 2011

HONGKONG – Når trafiklysene i det centrale Hong Kong bliver røde, udsender de en lyd som en legetøjsdukke, der slår frenetisk på tromme. Horder af handlende, lønmodtagere, tynde udlændingekoner, der skubber barnevogne, og smarte forretningsfolk skrider forbi nogle af de dyreste grunde i verden. I den eftertragtede Pedder Building, hvor der er usædvanlig højt til loftet, har Abercrombie & Fitch overtaget nogle af de bedste butikslokaler, hvor Shanghai Tang, et kinesisk luksusmærke, tidligere lå, og betaler ifølge David Tang, en forretningsmand og selskabsløve fra Hongkong »omkring fem mio. pund (42 mio. kroner, red.) i leje om året«. Det fashionable indkøbscenter er fyldt med kunder dagen lang. Mærker som Louis Vuitton har ansat personale til at holde styr på køen foran butikken.

Hongkong begyndte at blive velstående ved briternes afhændelse af kronkolonien i 1997, da grænserne blev gradvist åbnet, det blev nemmere at få visa, og folk fra det kinesiske fastland kunne komme og bruge penge. Jo rigere Kina er blevet, des flere kinesere besøger Hong Kong for at shoppe.

»Luksusmærkerne regner med en årlig vækst på 35 pct.,« siger Helen Willerton, som er tidligere administrerende direktør for Chloé Asia Pacific: »Fastlandskinesere flyver hertil og bliver i et par dage, hvor de sparer penge ved at overnatte på trestjernede hoteller og bruger i stedet pengene på dyre forbrugsgoder. Ure, smykker og mode.«

Kulturelt boom

Men 14 år efter den britiske afhændelse handler Hongkong ikke længere kun om shopping. Glem designermærkerne, for byen oplever et kulturelt boom i et rasende tempo. Det kinesiske kunstmarked er med en global andel på 23 pct., nu det næststørste i verden efter det amerikanske. Hong Kongs enestående position mellem Kina og Vesten er ved at gøre byen til et kulturelt vartegn. Gagosian Gallery, der har udstillingsrum i New York, Los Angeles, London, Paris og Rom, åbnede i Pedder Building i januar. White Cube annoncerede tidligere i denne måned, at galleriet ville åbne sit første udstillingssted uden for Storbritannien i Connaught Road 50, som ligger tæt på Mandarin Oriental Hotel, der besøges af velbeslåede vesterlændinge og seriøst rige kinesere, og tæt på David Tangs klub og restaurant for private medlemmer, China Club, der huser hans enestående samling af kinesisk samtidskunst. Flere vil givetvis følge efter.

Hongkongs kunstmesse, Art HK, der er blevet afholdt de seneste fire år, har lige solgt en ejerandel på 60 pct. til MCH Group, som kontrollerer verdens vigtigste kunstmesse, Art Basel.

»Basel vil ændre kvaliteten på kunstmessen,« siger Xin Li, Business Development Director for Asien hos aktionshuset Christie's: »Kunstmessen ligger også samtidig med Christie's auktion over moderne kunst. Det kinesiske marked er ungt, men selv som kineser bliver jeg altid overrasket over, hvor hurtigt kineserne lærer. Først ved de intet om Damien Hirst og så, seks måneder senere, ved de alt om ham.«

Om almindelige borgere i Hongkong drager direkte fordel af det økonomiske boom er et åbent spørgsmål. Ublu ejendomspriser betyder små lejligheder og en fænomenal arbejdsmoral, og gallerierne og kunstmessen betragtes som noget for en middelklasseelite og ikke for masserne. Men »i kølvandet på rigdom kommer der kultur«, siger David Tang, og det er vestlig kultur, Hongkong har savnet og nu tilsyneladende ikke kan få nok af.

Tørst efter viden

I februar blev svenskeren Lars Nittve, som er tidligere direktør for Louisiana, Moderna Museet i Stockholm og Tate Modern i London, udnævnt til direktør for det moderne kunstmuseum M +, som indgår i nybyggeriet West Kowloon Cultural District (WKCD). Folk fra alle samfundslag i Hongkong er tilsyneladende sultne efter kultur og gallerier. I denne måned tiltrak bogmessen i Hong Kong en million besøgende (kun en pct. var fastlandskinesere), som hver brugte omkring 260 kroner på bøger og i stort antal overværede mere end 300 oplæsninger og seminarer.

»Der var en indtjening på 3,5 mio. pund (26 mio. kr., red.) på bare seks dage,« siger David Tang, der selv var moderator ved to offentlige arrangementer med titlerne 'Hvordan og hvad' og 'Hvorfor skriver forfattere?'.

Talerne ved Tangs arrangementer var David Starkey, Nicholas Coleridge, Tom Parker Bowles og A.A. Gill, og der var fuldt hus hver gang.

»Hvor finder man ellers en sådan tørst efter viden og iver efter at lære?« påpeger han: »Det er derfor, jeg afholder disse møder. For at give folk adgang til tanker.«

Starkey var enig og sagde til de 700 mennesker, der stillede ham høflige spørgsmål: »Da jeg først kom her på messen, kunne jeg ikke tro, at der var så mange mennesker. Det ville være utænkeligt i Storbritannien.«

I skyggen af Kina

West Kowloon Cultural District er en halvvejs uafhængig organisation med 14 mia. kroner i banken og en byggegrund, som Norman Foster Associates i september fremlægger et projekt til. Der vil blive skabt nye steder til eksisterende grupper af performancekunstnere, men M + bliver et museum, som bliver bygget fra bunden med en permanent samling.

»Den første fase af bygningen er 43.000 kvadratmeter, som skal åbne i 2015,« siger Lars Nittve: »Efter den anden fase når vi op på 61.000 kvadratmeter, men vi vil have vandreudstillinger allerede fra begyndelsen af næste år.« Ud over at være et sted, hvor lokale »kan se tidens bedste og mest betydningsfulde kunst«, præciserer Nittve, at M + er indlejret i Hongkong.

»Museer tager form efter det omkringliggende miljø. Se på Guggenheim i Las Vegas, som lukkede efter to år.«

Nøglen er ifølge Nittve at udvikle den lokale kunstscene i stedet for udelukkende at koncentrere sig om West Kowloon. Nonprofit kunstnerkollektivet Para/Site har formået at arrangere shows af meget høj kvalitet i rum, som vi i Vesten vil betegne som kosteskabe. Men Hongkongs kunstscene har manglet selvtillid. De lokale kunstnere har følt sig i skyggen af den meget succesfulde kinesisk kunstscene, og det er svært og dyrt at få et atelier (mange kunstnere fra Hong Kong har arbejdet på fastlandet), og de har slet ikke den samme høje status som kunstnere i Kina. Kunstnere fra Hongkong har ofte parallelle karrierer som designere eller arkitekter, og det vækker ikke tillid i Vesten.

Men indstillingen til kunst er ved at ændre sig, siger Lars Nittve.

»Videokunst og kunstfilm, som afgjort er blandingsgenrer i udkanten af den moderne kunstscene, har været det mest kreativt aktive område i de seneste år.«

»Hvad disse kunstnere har manglet, er en arena i Hong Kong, en platform, som kan give dem anerkendelse. De fleste vestlige byer har disse steder,« siger Nittve.

Gennemtænkt projekt

Indflydelsesrige aktører i kunstverdenen heriblandt forretningsmanden og designentusiasten Victor Lo, galleristen og akademikeren Johnson Chang og Claire Hsu, som er grundlægger af Asia Art Archive, der indsamler dokumentation om kinesisk samtidskunst blev bedt om at rådgive M +.

»De har produceret et dokument, der sætter dagsordenen for M +,« siger Nittve: »Det er sjældent, at man noget sted i verden ser et så velovervejet og gennemtænkt projekt for et nyt museum.« Med den nylige udnævnelse af Michael Lynch, som var administrerende direktør for South Bank Centre fra 2002 til 2009, til administrerende direktør ser West Kowloon Cultural District ud til at nærme sig sit mål om at give Hong Kong kulturelle ben at gå på.

Lynch siger, at han kan se den 40 hektar store byggegrund fra sit badeværelse: »Jeg har altid syntes, det var et visionært projekt, men skalaen! Det er ligesom at bygge South Bank fra bunden i stedet for at lade kvarteret vokse frem over 70 år. Jeg kan se, hvor vigtigt kulturcentret bliver. Det vil ændre den måde, dette sted fungerer. Den moderne kunst få udsigt til Perleflodens delta, og det er også den vej, resten af verden vil kigge.«

Fra Lars Nittves vindue kan man se opførelsen af den nye højhastighedsjernbane, der skal forbinde Hongkong med fastlandet. Toget kommer til at stoppe 200 meter fra M + og sætte 60 mio. passagerer af hvert år.

»På visse tidspunkter i historien er der behov for et museum, der kan afspejle det nuværende,« siger Nittve: »Kulturcentret i Hongkong kommer til at være udtryk for et skift i den kulturelle verdensorden.«

© Guardian & Information 2011. Oversat af Mads Frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her