Eleverne fra Vildbjerg Skole kigger en ekstra gang, da dagens omviser dukker op i forhallen på Statens Museum for Kunst. Han ligner en, de har set før.
»Hvem er det nu, han er?,« hvisker en af eleverne til sin lærer.
»Det er ham fra tv,« svarer læreren diskret.
»Han lavede nogle quizprogrammer engang«.
»Nå ja,« siger drengen uden at lyde imponeret. »Ham!«
Her er ingen rullende tv-kameraer, og publikum har ikke betalt for at komme. Her er bare 80 ranglede og ukoncentrerede teenagere fra en folkeskole uden for Herning, som er blevet tvangsindlagt til at høre om Det Moderne Gennembrud. Og det ved Peter Kær tilfældigvis noget om.
»Har I nogensinde været på Herning Kunstmuseum,« spørger han, mens han med øjnene forsøger at fange elevernes flakkende blikke.
»Ja,« svarer et par elever fåmælt.
»Har I så lagt mærke til et særligt kunstværk, som I synes skiller sig ud?,« fortsætter han.
»Lort på dåse!,« udbryder en pige med bøjle på tænderne.
»Yes it is,« siger Peter Kær og finder et billede af Manzonis berømte dåser frem fra baglommen. Han folder det ud, så alle kan se det.
»Det er bare for at sige, at det her kunstværk på en måde godt kan kaldes et moderne gennembrud. Men det er bare meget anderledes end Det Moderne Gennembrud, som vi skal op og se på nu. Faktisk vil I muligvis slet ikke synes, at det ser så moderne ud«.
Efter i årevis at have boltret sig på tv som vært, redaktør, skuespiller og programudvikler skiftede Peter Kær for syv år siden tv-studierne ud med studier i Kunsthistorie på Åbent Universitet. I dag er han bachelor og begyndt på overbygningen og for et halvt år siden blev han ansat i sit nye studiejob som rundviser i samlingerne på Statens Museum for Kunst.
»Det er en befrielse for mig, at jeg for en gangs skyld ikke behøver at fyre jokes af,« siger han.
»Her handler det mere om at have en faglighed end om at kunne en vittighed.«
Tid til fordybelse
Det var et ønske om at få mere tid til fordybelse, der fik den tidligere quizvært til at påbegynde et langsomt karriereskift. Han ville vide noget i stedet for altid bare at mene noget.
»Jeg kunne mærke, at jeg havde lyst til at bruge indersiden af hovedet lidt mere, i stedet for at fortsætte med de korte deadlines. Når man i en årrække har været vært på et landsdækkende program som Hvem vil være millionær?, hvor man hverken må kende spørgsmålene eller svarene på forhånd, så kan der med tiden godt opstå et latent behov for selv at blive klogere! Og da jeg altid har haft en interesse for kunst og kultur, syntes jeg, det var et naturligt sted at starte.«
Konkret kastede Peter Kær sig i første omgang over Komparative Kulturstudier på Københavns Universitet.
»Jeg havde netop lavet et program, der hed Test Nationen, hvor en hjerneforsker forklarede mig, at hvis man gerne ville udvide sit potentiale, så skulle man søge et sted hen, som man ikke havde regnet med at komme. Så jeg fandt en brochure frem fra Åbent Universitet, hvor der var et fag der hed 'Kultur til forhandling: Lokale og globale processer'. Det fattede jeg ikke en bjælde af, og jeg tænkte med det samme: Perfekt, den tager jeg!«
Efter at have famlet rundt et halvt års tid landede han endelig på Kunsthistorie og her er han blevet:
»Det er i virkeligheden ikke så forskelligt fra, hvad jeg tidligere har lavet. Det handler stadig om at fortælle historier til mennesker på en måde kan man sige, at jeg bare har skiftet indmaden ud!«
'Et scary billede'
»Indtag hvileposition,« siger Peter Kær og dirigerer med armene eleverne ned på gulvet. Det er en lummer dag, tøjet klistrer til kroppen, og det er ualmindelig svært at koncentrere sig. Flere elever sidder og vifter kold luft i ansigtet med en brochure, de netop har fået udleveret, mens Peter Kær taler og forsøger at fange deres opmærksomhed.
»Det her er et pænt scary billede,« siger han.
»Kan I spotte døden i det her billede?,« siger han.
»Her har Lundbye været inde og give den lidt at leve af,« siger han.
Han forsøger at tale deres sprog, og det virker, for de fleste lytter faktisk efter. Foran et billede af P.S. Krøyer kaldet Fra Burmeister & Wains jernstøberi benytter Peter Kær lejligheden til at fortælle lidt om motiverne under Det Moderne Gennembrud, og hvordan de skiftede karakter. At det nu pludselig var slut med naturskønne skildringer, fordi billederne skulle være socialrealistiske og sætte problemer under debat. At fiskere, landmænd og industriarbejdere nu pludselig blev inviteret med ind i kunsten, og at malerierne ikke længere behøvede at ligne:
»Vi er i dag så vant til, at vi lige kan tage et digitalfoto, men det havde man ikke dengang, så der var en tendens til, at man gerne ville have, at malerierne var så naturtro som muligt. Men det begyndte man også at gøre op med på det her tidspunkt,« fortæller Peter Kær, mens eleverne følger ham interesseret med øjnene.
Den slags oplevelser kan man simpelthen ikke få nok af, fortæller han senere over en kop kaffe i cafeen.
»Bare det at være sammen med de mennesker i et rum, hvor man kan mærke, at der er kontakt og en form for dialog det er en kæmpe tilfredsstillelse,« siger han.
Selv om Peter Kær stadig har sit eget firma og også tilbyder konferencieropgaver, AV-løsninger og foredrag, understreger han, at hans interesse for kunst ikke bare er en fritidsbeskæftigelse. Han håber, at han med tiden helt kan lægge rollen som tv-vært bag sig og blive kunstformidler på fuld tid.
»Det her er ikke en hobby, det er alvor. Mit mål er at blive tilknyttet en kunst- eller kulturinstitution i en formidlende rolle, hvor jeg skal forholde mig til både det, der er på væggene, og det, der er i kælderen.«
Tænker du, at du har noget særligt at bidrage med, fordi du kommer fra en branche, der er vant til at underholde?
»Der er i hvert fald naturligt for mig at forholde mig til at formidle noget. Så må andre vurdere, om det har den fornødne kvalitet. Men sagen er, at der ikke er noget budskab, der udkommer umedieret, så det er enormt vigtigt at forholde sig til, hvordan vi formidler vores kunst- og kulturarv. Det er ikke sådan, at jeg har en endegyldig løsning på, hvordan tingene bør gøres, men jeg har måske et lidt andet blik. Jeg kan huske, jeg på et tidspunkt besøgte Stonehenge og det, jeg lagde mærke til, var ikke så meget de fantastiske sten som det, at folk gik rundt med en lille elektronisk guide, som de hele tiden stoppede op og lyttede til. Dét var installationen for mig.«
En voksen mand
Dine kolleger er cirka halvt så gamle som dig hvordan har de taget imod dig?
»Rigtig godt, og det var det samme, da jeg startede på universitetet, hvor jeg også var et par og tyve år ældre end alle andre. Dengang tænkte jeg: Hvordan er det nu lige, jeg tackler den her? Men så snart man kommer i gang med at læse i bøgerne og diskutere dem, så viser det sig, at det slet ikke er noget problem.«
Faktisk har alderen kun været en fordel, mener Peter Kær.
»Hvis jeg var begyndt at læse på universitetet for 25 år siden, ville jeg virkelig have været dårlig til det. Dengang havde det ingen interesse. Men i dag er det båret af både interesse og vilje. Jeg investerer min tid i det. Og der er masser af tabt arbejdsfortjeneste forbundet med det. Men i sidste ende er den værdi, jeg får ud af det, det hele værd,« siger Peter Kær, der i øvrigt ikke nøjes med at tale om kunst. Han laver den også selv. I øjeblikket udstiller han en række skulpturer og malerier i Hellerup Kunsthandel.
»Men det er primært for at få en fornemmelse af, hvad det er, jeg har med at gøre. Jeg synes, det er mest hensigtsmæssigt, når man står og fortæller om kunst, at man i hvert fald har en fornemmelse af, hvad arbejdsprocessen er, og hvilke valg der er blevet taget,« siger han beskedent.
