Læsetid: 4 min.

Ignoreret af politikerne, mobbet af medierne

I årevis er den britiske arbejderklasse blevet hånet og latterliggjort. I satireshows på tv udstilles de som dovne, dumme og uduelige, og mange briter opfatter deres socialstatus som selvforskyldt. Nu svarer den underkendte underklasse igen med vrede og vold i Londons gader. Det var kun et spørgsmål om tid, lyder det
Den britiske middelklasse får sig hver uge et godt grin, når komikeren Matt Lucas fra det populære satireshow 'Little Britain' klæder sig ud som den halvretarderede 
 forstadstøs Vicky Pollard.

Den britiske middelklasse får sig hver uge et godt grin, når komikeren Matt Lucas fra det populære satireshow 'Little Britain' klæder sig ud som den halvretarderede
forstadstøs Vicky Pollard.

Mary Evans

10. august 2011

Hun har afbleget hår, er tyk og klædt i lyserødt joggingtøj. Hendes bevægelser er kluntede, hun bander, og så hun er dum som en dør. Den bedrestillede britiske middelklasse får sig hver uge et godt grin, når komikeren Matt Lucas fra det populære satireshow Little Britain klæder sig ud som en halvretarderet forstadstøs. Vicky Pollard, som karakteren hedder, er et meget konkret eksempel på den tiltagende forhånelse og dæmonisering af arbejderklassen, som ifølge flere iagttagere præger det britiske samfund. Siden Margaret Thatchers regeringstid er arbejderklassens politiske og økonomiske magt blevet gradvist mindre, mens populærkulturen i stigende grad portrætterer arbejderklassens mænd og kvinder som dovne, uduelige og dumme.

»Du finder ingen positive portrætter af arbejderklassen på britisk tv og det er et problem,« siger den britiske forfatter Owen Jones, der netop har udgivet bogen Chavs: The Demonization of the Working Class.

»For nylig viste en undersøgelse af folk, der arbejder inden for tv-mediet, at over 70 procent af dem troede, Vicky Pollard var en naturtro skildring af den hvide arbejderklasse«.

I sin bog argumenterer Owen Jones ihærdigt for, at den britiske arbejderklasses magtesløshed, som i øjeblikket kommer til udtryk i Londons gader, ikke alene skyldes utilfredshed med strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet såsom fagforeningernes dalende indflydelse, tabet af traditionelle jobs og den hensynsløse globalisering men også skyldes en tiltagende mobbekultur, der har gjort det socialt acceptabelt at håne og latterliggøre underklassen.

»I dag er det den herskende indstilling, at hvis man er fattig, så er det ens egen fejl. Og hvis man er arbejdsløs, så er det nok, fordi man er doven. I stedet for at tage hånd om samfundets sociale problemer, har vi udviklet en forestilling om, at det er folks egen skyld,« siger Owen Jones til Information.

»Det betyder, at vi ikke adresserer sociale problemer og fattigdom på en ordentlig måde, fordi vi skyder skylden på ofrene frem for på regeringen. I sidste ende betyder det, at arbejderklassen får frataget sin stemme i samfundsdebatten og det er blandt andet det, vi nu ser konsekvenserne af i Tottenham«.

Dumme, dovne 'chavs'

Ifølge Owen Jones kan mobbekulturen på mange måder opsummeres i begrebet chavs et skældsord, der i stigende grad bruges som betegnelse for den mindrebemidlede underklasse, der bander og taler for højt, går i grimt tøj og er overvægtig. Hverken i betydning eller foragt lader begrebet det amerikanske white trash noget efter. Derimod er selve ordets oprindelse uklar det stammer muligvis fra det rumænske ord chavi, som betyder 'barn', men i daglig tale fungerer det som et akronym for Council House And Violent (socialt boligbyggeri og voldelig).

Marginaliseret

Forhånelsen af den britiske underklasse er netop en af de bagvedliggende årsager til, at London og flere af Englands andre storbyer har stået i flammer de seneste nætter. Det mener Kate Pickett, professor ved universitetet i York og medforfatter til bogen The Spirit Level: Why Equality is Better for Everyone.

»Når man dæmoniserer en hel socialklasse, fører det til, at folk ikke længere føler sig respekteret, men tværtimod holdt nede og marginaliseret og det er dét, der får folk til at reagere med vrede og vold,« siger Kate Prickett.

»I det konkrete tilfælde blev vreden udløst af, at en lokal beboer blev skudt af politiet men det er tydeligt, at vreden siden har bredt sig og nu bliver læst ind i en generel følelse af, at samfundet ikke værdsætter dem, og at de ikke har de samme muligheder som andre for at avancere på den sociale rangstige,« siger hun.

Et meget krænkende ord

Owen Jones og Kate Pickett er ikke de eneste, der peger på den massive dæmonisering af den hvide arbejderklasse i Storbritannien som et samfundsmæssigt problem. For nylig langede også Tom Hampson fra centrum-venstre-tænketanken Fabian Society ud efter den tiltagende brug af ordet chav:

»Det er enormt krænkende over for en stort set tavs befolkningsgruppe specielt når det anvendes i dagligdags middelklassesamtaler eller på nationalt tv. Og det røber et dybt og afslørende klassehad,« skrev han på sin blog og uddybede:

»Det er spottende og nedladende og måske allermest farligt det er dæmoniserende og fremmedgørende, fordi man gør chavs til en slags vildtlevende dyr, som kun findes i tabloide overskrifter.«

Også Lisa Ansell, der blandt andet skriver for The Guardian, beskriver på hjemmesiden New Statesman, hvordan ordet chav gennemsyrer britisk kultur og er blevet et stærkt nedsættende ord, som ingen ønsker at identificere sig med.

»Chav. En karikatur med let genkendeligt tøj og sprog, der er indbegrebet af alt, hvad der er galt med 'et knækket England'. Hvis du kommer fra det, der kunne betegnes som arbejderklassen, vil den adfærd, du udviser, dit tøj og din tale, eller navnet på dit barn, hvis det er chavvy, blive brugt til at marginalisere dig,« skriver Lisa Ansell, der mener, at chav bashing har erstattet homofobi og racisme som en acceptabel fordom, der stadig kan luftes ved middagsbordet.

Det er den samme fordom, Kate Pickett ønsker at pege på. For som optøjerne i England har vist, kan den være farlig, hvis den får frit løb.

»Undersøgelser viser, at den hyppigste udløser af vold er følelsen af ikke at blive respekteret. Så når du som her har et stort antal unge mennesker, der ikke føler, at de bliver værdsat og ordentligt behandlet, er de i risiko for på et tidspunkt at handle voldeligt. På den måde kan man sige, at det her er en konflikt, som længe har stået og simret.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Esben Maaløe

Også herhjemme er det en udbredt opfattelse at 'morsomt' det er når man gør grin med nogen.

Helst nogen der ikke har power - for så hedder det satire og det er ikke ligeså hipt som dårlig timet standup.

Niklas Monrad

Citat: "Owen Jones og Kate Pickett er ikke de eneste, der peger på den massive dæmonisering af den hvide arbejderklasse i Storbritannien som et samfundsmæssigt problem"

Så skulle man måske påpege, at det ikke just er den hvide arbejderklasse, der svarer igen med vrede og vold i Londons gader. Jeg sider det bare ...

Magnus Pranov

Og Cameron fortsætter den uheldige retorik med at proklamere, at ballademagerne skal besejres - som om man kan nedkæmpe en hel underklasse med gummikugler.

Hanne Christensen

Jeg har undret mig meget over den danske retorik og ensidige dækning om "ballademagerne" og "bøllerne" i London.

Selv Informations medarbejder brugte denne ensidige retorik (og havde i øvrigt ikke andet at bidrage med) i Deadline i går.

Jeg undrer mig over, hvordan Information kan være nuanceret i denne artikel og så unuanceret og borgerlig i sit budskab, når der tales til Danmarks bedre borgerskab i en af deres foretrukne nyhedsformidlere, nemlig Deadline?

"Bøller", "ballademagere", "chavs". Er det sådan Information også reelt tænker ved champagnebordene?

Den nuancerede analyse af de engelske forhold savnes også ved den danske beskæftigelsespolitik! Og generelt i den danske nyhedsformidling om beskæftigelsespolitikken i Danmark og ja, i hele Europa.

Spanien har 40 % ungdomsledighed. Er det kun et spørgsmål om tid, før Spanien går i flammer?

I Danmark har vi stigende ledighed. Men det eneste, regeringen gør, er at nedsætte dagpengeperioden, skabe hadhetz, og skabe kontrol- og aktieringsforanstaltninger, der mest af alt minder om straffeforanstaltninger. Information bringer rapporter fra Dagpengeland via genfortælling af en Lau Aaens humoristiske og rammende beretning herfra.

Men selv er Information tavse. Hvornår har vi set Information selv tage afstand i ledere og gentagende artikler for den danske hypernedladende beskæftigelsespolitik? Havde Lau Aaen fået spalteplads, hvis han ikke havde formået at formidle budskabet så morsomt?

Vi har ikke samme høje ledighed i Danmark som fx i Spanien (hvor høj er den i England?). Men spørgsmålet er: Holder ballonen, eller springer den også herhjemme?

Det er da den værste omgang sludder. Det er jo på ingen måde den hvide britiske arbejderklasse, der står bag dette.

Omvendt er det netop den hvide arbejderklasse, benævnt af medierne som "hooligans", der har oprettet vagtværn for at beskytte deres hvide arbejderkvarterer mod uro og ballade fra hovedsageligt sorte indvandrere som følge af "oprøret".

Kan den politiske korrekthed virkelig gøre så blind..

Hanne Christensen.

Det har altid været sådan at de toneangivende medier opportunistisk og fejt følger tidsånden. Det er tydeligt med Information og det er endnu tydeligere med Danmarks Radio. I halvfjerdserne og firserne optrådte studieværkerne næsten altid siddende iført hønsestrik og spraglede skjorter og var åh så optaget af klassekampen og manden på gulvet,

i dag står de op som ved en militærparade med stramt slips og habit og kvinderne har omhyggeligt fået alt hud dækket til, undtagen ansigtet og håret. Man er vel trods alt ikke muslimer vel?;)), men tækkeligt og ordentligt skal det være. Og frem for alt kontrolleret.

Omkring højrefløjsterroren i Norge var Dr kun interesseret i at dække hvorledes "stemningen" var, for at undgå at genere Dansk Folkeparit med ellers naturlige og nærliggende analyser om den oplagte forbindelse imellem Breivig og dette kulsorte parti, som senest har vist sig at have dybe og hemmelige forbindelser til en militant højreracistisk Ku Klux Klan lignende organisation. Så hvad sker der ikke bagved kulisserne i forhold til de andre regeringspartier?

Tænk at vi har partier herhjemme, som bygger deres regeringsmagt på den slags elementer og modbydelige partier!! Så meget for deres etik. og anstændighed.

Omkring oprøret i London og Storbritannien søger man med alle midler at dække over den brutalisering, der er sket af socialpolitikken med Cameron og også her i Danmark, hvor man igen og igen sparker ondskabsfuldt(Støjbjerget: det "kærlige skub") til de fattige på overførselsind-komster. Dette får naturligvis på et tidspunkt de stigmatiserede fattige til at koge over i et magtesløs raseri, der slår ud i hærværkets illusoriske magtudfoldelser.. Man tager ligeledes det som disse politikere kynisk og ubarmhjertigt har vedtaget at man aldrig ville kunne få på legal vis.

Disse mennesker har en klar fornemmelse af at deres situation er skabt af samfundet og dets vilkårlig valgte politiere og ikke af dem selv. De ser jo hvordan at penge og andet ved lov bliver taget fra dem. Og hvordan at de rige får skattelettelser.

Det er trist at se at Dr aldrig har været i stand til at frigøre sig for den herskende tidsånd. Til deres undskyldning må det jo siges, at de er i lommen på de politikere, som udtrykker denne tidsånd, så de gør alt for at undgå de ømme punkter. .

Og tidsånden, den er brutal nu.

Det som skete i Norge og det som sker i Storbritannien er resultatet af de sidste 10 års konstante brutalisering af Europæisk politik. Nogen steder mere end andre. Brutalitet bryder ud i bratalitet.

En tolerant og afbalanceret socialpolitik ville aldrig have ført til det som nu er sket i England og som også kan ske her i Danmark med den politik, som regeringen fører, hvor tusinder bliver smidt på gaden hvert år uden at fru Kjær løfter så meget som en finger. Det er jo klart at de undlader at gribe ind, fordi de helt bevidst har skabt denne situation for disse ulykkelige mennesker og en indgriben ville betyde at de skulle opgive deres ondsindede forfølgelse af fattige mennesker.

. Det skal jo kunne betale sig at arbejde. Arbejdet er den hellige ko, som disse besatte mennesker hele tiden danser om, Arbejdet og penge er alt!. Så ligegyldigt med de mere grundlæggende værdier i denne tilværelse. Kærlighed, medfølelse, tolerance, visom.

Og læg mærke til at man kalder de protesterende i Egypten og Libyen og Syrien for "oprørere"(undtagen den syriske regering, som taler om banditter........), og man taler uafbrudt om baggrunden for deres oprør, nemlig de brutale diktatorer og man har Gaddafis portræt på barnligste dukketeaterniveau siddende nede i hjørnet af skærmen. Men handler det om den konservative og pengefixerede Cameron i Storbritannien, som brutalt sparer disse i forvejen udstødte mennesker helt ned til sokkeholderne af hensyn til at tilfredsstille de internationale långivernes griske angst for ikke at tjene nok, så er der blot tale om "optøjer" men om banditter og bander og kriminalitet. Intet portræt af Cameron siddende nede i højre siden af skærmen;))

Ja, ordene er taknemmelige.og manipulatioerne mangfoldige.

Jeg håber at den sande virkelighed en dag vil trænge sig på, også for disse medier....en virkelighed som ikke bare handler om penge og magt.........men om sand spiritualitet og menneskelighed og simpelthen en anstændig behandling af vore medmennesker.

Vi kan altså ikke alle- heldigvis- scorer millioner på aktiemarkedet på sekunder......et virkeligt ægte og ærligt stykke arbejde, ikke???

Tom W. Petersen

Vi har sådan set vidst det hele tiden:
Når klasseskellene bliver FOR store, når samfundets nederste og næstnederste ser deres muligheder for ordentlige indtægter og respekten for dem som samfundsborgere svinde ind til ingenting, og de samtidig ser, hvordan samfundets øverste uden ophør forgyldes, så vokser vreden til raseri. Desværre ikke til et organiseret, målrettet oprør med en plan for et bedre samfund, men som planløst hærværk og vold - mod sagesløse mennesker.
Og vi så i aften på tv, hvordan Storbritanniens nydelige premierministers svar på vreden var: Straf, straf og mere straf - og intet andet. Det skulle være det rette middel mod vreden.
Som patriotiske republikanere lige nu beslutsomt ødelægger enhver sammenhængskraft i USA, vil der formentlig snart ske noget lignende der.
Vil det også komme til at ske her, hvor regeringen fører en politik, som ligner den britiske?

Lars Peter Simonsen

Osse her på Den Mindst Ringe's sider trives denne nedladenhed, xenofobien og den smålumre racisme, men jeg stoler da på, at disse indlæg bliver fjernet, i den sobre debatkulturs ånd...

Jørgen Jørgensen

Mosbak - jeg tror at Monrad mener, at det ikke er arbejderklassen - som jo egentlig er så priviligerede at have et arbejde - men et lavere trin på stigen - folk uden uddannelse og arbejde og uden udsigt til at få det.

Men hvor han vil hen med det ved jeg ikke - For som Tom skriver ovenover, så er det nok mere forskellen mellem rig og fattig, der skaber optøjerne end fattigdommen selv.

Som om man hedder arbejderklasse eller en anden klasse er ligegyldigt - hvis man er nederst er man nederst uanset navnet.

Vi må have fordelt rigdommene lidt - formueskatten og ejendomsskatten må i vejret.

Inger Sundsvald

Der er ikke den store forskel på den såkaldte satire her i landet. Dumme, platte og med tøj der passer til fordommene, gives der ingen positive portrætter af denne del af befolkningen, uanset om de har arbejde eller ej. Alle udtrykker de sig som lettere retarderede 12-årige.

Selvfølgelig trækker det ballademagere til når harmen får udtryk, men mange ”voldspsykopater” er der næppe iblandt de elendige. Skræmmende er det, når håbløsheden og afmagten får det til at koge over. Faktisk behøver det ikke at være en diktator som udløser aktionerne.

John Hartfelt

"Som om man hedder arbejderklasse eller en anden klasse er ligegyldigt - hvis man er nederst er man nederst uanset navnet.

Vi må have fordelt rigdommene lidt - formueskatten og ejendomsskatten må i vejret."

Hvad med at stille krav til, at de statsligt indkrævede midler bliver brugt på en ansvarlig måde? Hvorfor skal Danmark betale 20 gange mere for et (uvirksomt) offentligt billetsystem end Tyskland, Japan (her er det næsten 30 gange mere) og Storbritanien? Hvorfor skal Danmark betale op til 7 gange mere for et elektronisk klientsystem end Sverige og Norge? Hvorfor skal Danmarks Forsvar have den dyreste SAP løsning i hele verden med 98% lavet specifikt til Forsvaret? Hvorfor er budgetoverskridelser på en 1 milliard OK når Danmarks Radio bygger nyt hus? Hvorfor koster anlæggelsen af danske veje i gennemsnit 32% mere end budget når det kan laves til budget i Norge og Tyskland og næsten til budget i Sverige (4% merudgift) når vi samtidig har de højeste budgetter af alle de nævnte lande set per indbygger? Hvorfor har vi læger i ledelsen af vores hospitaler og ikke kyndige administratorer, hvorefter læger lades frie til at udføre deres erhverv?

I Danmark bruger vi pengene forkert og ingen stilles til ansvar for dette ødsleri. Samtidig er holdningen på højrefløjen at man skal begrænse pensioner og overførselsindkomster mens venstrefløjen vil poste ENDNU flere penge i det offentlige og beskatte de arbejdstagende hårdere.

Der er brug for en administrationsreform i Danmark og et opgør med politisk ledede beslutningeprocesser hvor de handler og beslutter udover deres kompetencegrad.

Professionalisér (ikke privatisér) det offentlige i Danmark og vi kan spare utrolig mange penge. Stil beslutningstagere til personligt strafferetsligt ansvar på linie med øvrig økonomisk kriminalitet (hvilket jeg retmæssigt mener der er tale om) og indfør en ny æra i dansk samfundsudvikling man kan være stolt af.

Måske er problemet at hver gang nogen går amok, og fx. kører 3 fredelige mennesker som lige er kommet ud af mosken ned, så står der en masse, som har deres på det tørre, og forklarer at det er samfundets skyld.

Det er en forhånelse af selvstændige mennesker at undskylde deres overgreb med strukturelle problematikker.

Det er at fratage disse mennesker ansvaret for egne handlinger, men det er selvfølgelig også en måde at kontrollere dem på.

Tja, jeg kan ikke gøre for at Cameron har skabt en ondskabsfuld politik, som i sær rammer de allernedeste i samfundet. Man kan ikke bare fortsætte med at trampe på disse og så forvente at de står med hatten i hånden.

Men maturligvis kan samfundet da fralægge sig ethvert ansvar for sin barske og brutale politik og deklamere, at det er skam de fattiges helt egen skyld at de reagerer så voldsomt og uacceptabelt. Så voldsomt, at de klart overtræder enhver form for etik Men har poltikerne ikke allerede- under dække af det højt besungne demokrati- overtrådt enhver anstændig etik med deres stadige forfølgelse af disse grupper? Man kan overtræde grundlæggende etiske love mere eller mindre snedigt og manipulerende.

Det er nu engang sådan at ondskab avler ondskab.., det så vi jo også med Breivig og de højreradikale og konservative/liberalistiske partier.

Når man læser engelske mediers dækning af optøjerne ("uroligheder" er lidt hattedamet i denne sammenhæng), kommer man uvilkårligt til at tænke på de store storbyuroligheder i start80erne.

Jeg husker især dem i Liverpool, og da især rapporten fra den undersøgelseskommission, der blev nedsat dengang.

http://en.wikipedia.org/wiki/Scarman_Report

Samme årsager. Samme oprør. Samme mangel på vilje til at lære ... på begge sider af kløften.

Det er Breivik sagen om igen. Fluks springer alle mulige såkaldte eksperter ud, med allehånde hjemmestrikkede årsagsforklaringer, mestendels farvede af deres politiske fordomme.

Det kan godt være den hvide engelske såkaldte 'arbejderklasse' (der findes vel næppe en 'arbejder' dér mere) bliver satiriseret, men det er jo altså ikke blot dem der er gået på rov, men nok så meget sorte og farvede. De arbejder i øvrigt heller ikke,og har næppe nogen uddannelse.

Så hvad har 'man' tænkt sig at gøre ved det? I Danmark skulle vi sende 20% funktionelle analfabeter ud af skolen. Rekrutter til en sådan 'hær'. Hvad gør 'man' ved det?

Balladen er et resultat af et samfund i moralsk forfald, der har mistet sine traditionelle pejlemærker. Et samfund med en fertilitetsgrad langt under reproduktionsniveau, fordi individerne, bevidst eller ubevidst, godt ved det ikke er værd at bevare i længden. Fordi der er for mange mennesker visse steder, specielt i Europa, i tider hvor arbejdet og fremgangen flyttes til andre steder på kloden end den hjemlige.

Der er næppe grund til at tro, at dette ikke vil eskalere i Europa i fremtiden.

Inger Sundsvald

Det er kynismen jeg gang på gang forfærdes over. Alle de ”anstændige” borgerlige, hvad enten det er i England eller her i landet, der går ind for barmhjertige gerninger og velgørenhed er i realiteten revnende ligeglade med andre klasser end deres egen. I USA er det en hel industri af godgørenhed, og det eneste der kan tilfredsstille dem bare nogenlunde er skattelettelser og mere til dem selv.

Lige på kornet:
http://politiken.dk/debat/dagenstegning/

Olav Bo Hessellund

England har jo visse traditioner for klasseskel og opstande, må man sige – allerede Disraeli talte midt i 1800-tallet om ”de to nationer”, der nok levede side om side indenfor landets grænser, men socialt og økonomisk skarpt adskilt. Og allerede dengang var overklassen sig meget bevidst om denne kendsgerning. Grundlæggende synes ikke meget at have ændret sig.

Så man kan jo undre sig over al denne påtagede overraskelse og alle disse forsøg på at (bort)forklare fænomenet de skarpe sociale skel.

Englænderne er selv de bedste til at beskrive det, se fx her:
http://www.bbc.co.uk/history/british/victorians/bsurface_01.shtmlhttp://...

Bjarne Hansen

populærkulturen i stigende grad portrætterer arbejderklassens mænd og kvinder som dovne, uduelige og dumme.(Artiklen)

Tja, det er præcis det samme som vi ser Linda P. gøre.

Jeg har også undret mig over den ejendommelige baggrundsløse behandling af hændelserne i de engelske storbyer. Om det er bevidst og/eller "blot" et udtryk for tidens trend, ved jeg ikke, men det er da ganske bemærkelsesværdigt. Det er først de senere dage, der er kommet enkelte bud på en årsagssammenhæng.

Med hensyn til satire over mindre heldigt stillede borgere, kan Danmark vist godt følge med, hvis man ser på megen af den satire, der bliver lukket ud på DR2 og andre steder. Tag et pastelfarvet joggingsæt på, en grim paryk, en pude på maven og et luftgibis og sig noget dumt, evt. med en talefejl eller med tyggegummi i munden - så er det brand god satire. Det er for lavt. En saftig samfundskritisk satire, hvor magthaverne blev spiddet, er svær at få øje på med mindre man dykker ned i Bonanzas arkiver. Måske ser jeg de forkerte steder eller også forstår jeg ikke denne form for satires samfundskritik i 2. potens.

Om de aktuelle oprørere eller ballademagere (vælg selv) lader sig påvirke af den omtalte form for satire og udtryk som chav, kan man jo spørge dem om. Et bud kunne være, at de gør det i 2. omgang, fordi de måske føler sig endnu mere udstødte end de hvide befolknigsgrupper, satiren gør grin med. Men i virkeligheden tror jeg, at deres afmagt over deres situation og måske især deres fremtidsmuligheder er så massiv, at der ikke er overskud til at forholde sig til tilfældige satireprogrammer. Udspringet for urolighederne synes at være nogenlunde det samme, som udløste urolighederne i de franske forstæder for nogle år siden; nemlig en hårdhændet, meningsløs eller i bedste fald misforstået håndtering fra politiets side af en i udgangspunktet harmløs situation. Hændelserne kan derfor meget bekvemt beskrives som bøllers optøjer rettet mod politiet, hvilket måske også er deres egen oplevelse, fordi politiet er magthaverne i deres øjne. De dybereliggende samfundsmæssige årsager kommer måske nok frem i en intellektuel debat, men hvor dybe spor vil det sætte i den fremtidige førte politik? Hvordan er situationen i de franske forstæder i dag? Er der bare fred (våbenhvile) eller er der virkelig gjort noget for at få de unge mennesker i gang med noget for dem selv perspektivrigt? Eller grunglæggende ændringer, der kan forbedre store befolkningsgruppers situation?

Jeg er ked af at sige det men: Bull shit!

Artiklen bruger ordet "arbejderklasse" 20-30 gange, men hvis der er noget de her rioters er, så er det i hvert fald ikke arbejderklasse. Det er nok netop dét der er problemet. At de ikke har noget arbejde. Og dermed ikke nogen identitet der inkluderer dem i samfundet.

De vesteuropæiske lande har desværre skabt en "bistandsklasse". Og det er nok dét der er problemet.

Denne "bistandsklasse" bør udryddes. (Ved at give alle et job, naturligvis.)

I kommunisttidens østeuropa havde de ingen arbejdsløse. Og Farums Peter Brixtofte, var dengang han stadig var by-konge, på vej til også at forsøge at afskaffe ungdomsarbejdsløshed i sin kommune. Det kan sagtens lade sig gøre.

Men desværre har vores politikere nu mere travlt med at skabe et nanny-society, hvor alt hvad der ikke er sundt er forbudt.

Bjarne Hansen

Nik Madsen.

Jeg er tilbøjelig til at give dig ret.

Vi er ved at være der hvor, hvis vi spørger Børn i Slumkvarterene om deres største drøm her livet, vil svare: Et arbejde.

Det er The Not-Working Class Heroes, hvis højeste ambition blot er at få et job engang.
Det vi engang kaldte Pjalteproletariatet.

Esben Maaløe

Henrik Hansen:

"Tag et pastelfarvet joggingsæt på, en grim paryk, en pude på maven og et luftgibis og sig noget dumt, evt. med en talefejl eller med tyggegummi i munden - så er det brand god satire"

Genialt :)

Inger Sundsvald

I øvrigt er det mistænkeligt at politiet ikke omringede og fangede nogle af ballademagerne. Når man ser hvor afventende de forholder sig, så er det ikke sært at konspirationsteorierne florerer allerede om provokatører.

@ Inger Sundsvald:

Kunne det måske tænkes, at politiet var bange for at blive hængt ud på aviserners forsider, og slæbt for retten, for overgreb på 'menneskerettighederne', hvis de greb ind med hvad der var nødvendigt?

Anne Marie Pedersen

John Hartfelt

EU gør ikke altid tingene lettere her. Fx SKAL der jo i den frie konkurrences hellige navn bydes ind på en masse services.

Daginstitutioner må absolut og overhovedet ikke bare købe det billigste mad ind. Der skal indgås aftaler, som ender med ekstremt fordyrende led. Pengene ender hos mellemhandlere - hvilket absolut ikke er et gode for nogen som helst, andre end mellemhandlerne.

Tilsvarende eksempler findes inden for madordninger til offentligt ansatte.

Anne Marie Pedersen

Henrik H.

Jeg tror heller ikke, at den beskrevne engelske satire nødvendigvis rykker ved særlig meget. Måske den bare er det spejl, som holdes op foran samfundet og giver indblik i hvordan den "offentlige mening" på et givent tidspunkt ser ud.

Og det er det, som er det ærgerlige ved meget satire; der er intet på hjertet andet end humor. Den skal ikke ændre ved tingens tilstand kun beskrive dem.

Og så er det sjovt, at du netop tænker på de franse forstæder. Jeg er selv kommet til at tænke på en film med samfundsteoretikeren P. Bourdieu, der før sin død tog ud i de franske forstæder og holdt møder med de unge.

Jeg mener, at han på et tidspunkt siger noget, hvor essensen er: I bestemmer selv, om I brænder biler af. Men sæt jer ind i hvorfor I gør det.

Henrik Brøndum

Under den forrige britiske regering - ledet af Labourformand Toni Blair - fik politiet betydelige extrabefoejelser begrundet i terrorbekaempelse.

I flere TV-interviews udtaler de unge at vreden er begrundet i politiets urimelige behandling af dem - med ubegrundende visitationer og arrestationer.

Er det taenkeligt at de udvidede befoejelser, har haft en alvorlig bivirkning - i form af et politikorps - der hyppigt gaar overstregen i det smaa. Har du ikke lys paa cyklen kommer du med paa stationen, ligner du en rod bliver du visiteret? I hvert fald er det vigtigt at lytte til de unges udtalelser inden man begraver sig i teoretiske analyser.

Utvivlsomt spiller det en betydelig rolle at korruption, forråelse, selvtægt og kriminalitet er udbredt i det britiske politi ... ligesom indskrænkelserne af civile rettigheder qua bl.a. antiterrorlovgivning må formodes at have betydning.

Vi ved historisk at relationerne mellem myndighederne/ordensmagten og civilsamfundet spiller en stor rolle for stabilitet og mellemfolkelig fordragelighed i et givent samfund. Vi ved også at demokratiske forhold har de bedste udviklingsbetingelser i samfund med lav magtdistance. Hér er noget, briterne nok kunne se lidt på.

Vi ved også at ulighed spiller en rolle for stabilitet, trivsel og tillid i et samfund. Vi ved også at udtalt social og materiel armod i større grupper af befolkningen kan destabilisere et samfund.

Vi ved også at en samfundsudvikling med stærke anomiske islæt - og en individualiseret konkurrencekultur i staten, markedet og civilsamfundet - vil kunne udsætte et samfunds givne orden for (selv)destruktiv adfærd.

Briterne kunne nok tænke lidt over disse forhold, som et alternativ til diskursen om 'kriminelle elementer's meningsløse plyndring og vandalisme.

Anne Marie Pedersen

Jeg forstår godt, at danske politikere gerne vil have mere videoovervågning i Danmark.
Tilsyneladende giver det jo virkelig meget ro og stabilitet i England.

Selvfølgelig reagerer folk på ulighed, alt andet ville være foruroligende.

Det underlige er det fortsætter ubønhørligt, som var det naturligt at håne andre. De fleste ved jo nok, at det at håne andre, udstiller ens egne svagheder. Som manglende selvværd m.m

Det der nok forbløffer mest, er dog at man efter fejlslagen politik, nu vil slå HÅRDT ned på de utilfredse. Der hopper kæden helt af.

Så er det muligt der er en del medløbere, men det er en sørgelig tragedie at fattigdom præger England, men det skal der slås HÅRDT ned på.

Hvordan mon de mennesker ser på 'fællesskabet' når dagen går på hæld. Urolighederne skyldes politivold ( skuddrab), og ikke offentlig mobning.

olivier goulin

Nu kommer sandheden for dagen:

http://politiken.dk/udland/ECE1358063/11-aarig-for-retten-efter-plyndrin...

Som jeg ganske rigtigt tænkte, så er det her 10% social indignation - og 90% grådighed, egoistisme, gemen hensynsløshed, dårlig opdragelse, værdi-nihilisme og åndelig degeneration.

Jeg tror, vi kan glemme alt om underkuede og socialt udstødtes oprør. Det her er - med Camerons ord - en syg mentalitet, men som åbenbart er at finde på tværs af de sociale klasser.

Man kan godt være arbejdsløs, uden uddannelse, og satiriseret i medierne, og samtidigt opføre sig anstændigt og hensynsfuldt.

Optøjer som disse kan slet ikke sammenlignes med det Arabiske Forår.

Det her er udslag af et massivt værdiskred inden for de seneste årtier.

/O

Jeg går ud fra, at det kun er ganske få af de deltagende, der er blevet arresteret. Men Olivier har helt sikkert ret i, at overklassens narkotiske forhold til materielle goder og behændighed med at tilvende sig andres værdier, også vil fremgå af en kaotisk situation som denne.

olivier goulin

@Peter

Det er sgu' ikke bare overklassen - det er over en bred kam.

Det er et klassisk mønster, at når først der er brudt igennem til anarkiet, så kommer det værste op i svage sjæle, som udnytter kaoset til at udleve deres grådighed, vold, perversioner etc. i ly af frontløberne.

Således bliver det en masse 'almindelige' mennesker, som under ordnede forhold forstår at beherske sig, men ender som medløbere, når chancen melder sig.

Det er, i mine øjne, det virkeligt bekymrende ved denne historie.

/O

Esben Maaløe

Peter - det er altid andres ejendomsret der ikke er populær, sjældent ens egen - det gælder også for venstrefløjlet

Olivier:

"Man kan godt være arbejdsløs, uden uddannelse, og satiriseret i medierne, og samtidigt opføre sig anstændigt og hensynsfuldt."

Det kommer vel an på HVOR røvrendt man føler sig?

Har du i øvrigt selv prøvet?

Det er ikke kun underklassen, hvide eller sorte der sætter bygninger i brand og/eller stjæler.
Der er tale om blandede samfundslag og en god sjat raceforskellighed i dette "oprør". Jeg kunne forestille mig, dog uden konkrete beviser, at det er de engelske bander der har været "impetus primus" for disse voldelige oprør og masse-tyverier/-indbrud. Det kan hurtigt se ud som en større protestaktion på grund af de mange indblandede.

Olivier Goulin's svar til Peter finder jeg meget passende: "Det er et klassisk mønster, at når først der er brudt igennem til anarkiet, så kommer det værste op i svage sjæle, som udnytter kaoset til at udleve deres grådighed, vold, perversioner etc. i ly af frontløberne."

Der var en diskussion om netop dette på det sociale netværk Reddit.com for nyligt. Den kan findes her:
http://www.reddit.com/r/reddit.com/comments/jedlz/dear_america_regarding...

Jeg kunne også forestille mig at en evt. fremtidig protest i Danmark ville forme sig på samme vis. De hårde kriminelle går først, masserne følger efter i frustration, nysgerrighed, apati eller frygt.

Jørgen Jørgensen

Genha - ja du har sikkert ret.

Det bliver de hårde kriminelle, der kommer hjem med 50 tommers fjernsynene og os andre aber, der bliver sat fast for det;-)

Bare vent - Vi skal nok komme til at længes tilbage til Sorte Klat, som bare lod det gå udover banker, McDonalds og Shell!

Sider