Læsetid: 4 min.

'Ingen er interesserede i, at bygningerne står tomme'

I de gamle bryggerihaller i Valby vil Carlsberg over de næste mange år udvikle en hel ny bydel. For at skabe opmærksomhed og tiltrække det vigtige byliv har man inviteret kultur og kreative lejere ind på midlertidige kontrakter
I de gamle bryggerihaller i Valby vil Carlsberg over de næste mange år udvikle en hel ny bydel. For at skabe opmærksomhed og tiltrække det vigtige byliv har man inviteret kultur og kreative lejere ind på midlertidige kontrakter
16. august 2011

Da kunstnerkollektivet Wooloo sidste år flyttede fra Berlin til København, valgte man at leje sig ind i den tidligere tappehal Ny Tap på Carlsberg i Valby.

»Vi syntes, det var et superspændende område, fordi det var udefineret og råt. Det var ikke så friseret som resten af byen,« siger director Sixten Kai Nielsen. »Og så var huslejen billig,« tilføjer han.

I 2008 flyttede Carlsberg produktionen til Fredericia fra Valby, hvor man i generationer har brygget øl til Danmark og udlandet. Carlsberg Ejendomme er nu i gang med de indledende manøvrer i, hvad der om 20 år gerne skal være en færdig bydel i København med beboelse, erhverv og uddannelsesinstitutioner. For at nå det mål skal en stor del af de gamle bryggeribygninger bevares, en del skal rives ned, og en masse nye opføres.

Liv før bygninger

Men modsat mange andre byudviklingsplaner, har man på Carlsberg fokuseret på at skabe liv og opmærksomhed om det nye område fra begyndelsen.

»Alle planlæggere vil have levende byer, men det nye er, at værktøjerne er anderledes. Et af dem er at få mennesker ind i området så hurtigt som overhovedet muligt. Frem for at man bygger og forventer, at livet indfinder sig bagefter,« sige Jacob M. Andersen, Udviklingschef i Carlsberg Ejendomme.

Derfor har man valgt at udleje bygningerne på midlertidige lejekontrakter af et til fem års varighed.

»Det har især været de kreative first movers, der har vist initiativ til at rykke herud. De er de første til at se mulighederne,« siger Jacob M. Andersen og uddyber:

»Det er en win win-situation. De kreative kan få billige, midlertidige lejemål, og vi får aktivitet og en masse mennesker, der får byen til at leve fra dag ét. Strategien er mangfoldighed.«

Nogle af dem, der konkret har haft glæde af de midlertidige lejemål, er arbejdsfællesskabet Wunderkammer, der samler danske og internationale scenekunstnere til eksperimenterende teaterprojekter. Siden november har de haft lokaler i den seks etager høje Ny Tap, der er en af de bygninger, der skal rives ned for at give plads til nybyggeri.

»Der var ikke de sædvanlig grænser, da vi rykkede ind. Det var rigtig fedt. Man så muligheder i det hele, for området herude er ikke særlig kommercialiseret endnu,« fortæller produktionsleder Ditte Rosenquist.

Scenekunstnerne fra Wunderkammer har især haft glæde af de store haller, som de har brugt til forestillinger. Nu er drømmen at finde noget permanent, der er til at betale. Også kunstmalere, fotografer, grafikere og en økologisk pølsemand har lejet sig ind på Ny Tap. På tredje sal, hvor Wooloo Productions holder til, bliver der spillet bordtennis og tænkt store tanker. Folk sveder over deres laptops i de rå industrilokaler til et lydtapet af ringende telefoner og hektiske diskussioner ført på engelsk. Den 1. januar er det slut. Hvad der derefter skal ske, ved Sixten Kai Nielsen ikke.

»For at være helt ærlig så kommer det an på, hvor dyr huslejen bliver. Hvis man vil have typer som os herude, så skal den være lav. Vi er små laboratorier, der finder på alle mulige nye ting og sager, og vi kan ikke betale alverden,« siger han. »Min fornemmelse er, at kunstnere og kreative ikke har den store fremtid på Carlsberg, men vi håber at kunne blive herude. Og vi er i dialog med Carlsberg om at finde et nyt sted.«

Også i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning har man støttet oprettelsen af midlertidige rum for kreative aktiviteter på Carlsberg. Der er blandt andet oprettet aktivitetsområdet Boble Plads samt FriZonen, som borgere kan låne til at realisere deres projekter. Derudover har man støttet etableringen af byrummet Under Halvtaget, hvor 3.500 reb hænger ned fra et gigantisk halvtag og indbyder til en rask klatretur.

Samlet støttes projekterne med en million kommunale kroner.

»Det er jo et område, der skal udvikle sig i de næste 20 år. Indtil da er det hverken i kommunens eller Carlsbergs interesse, at bygningerne står tomme,« siger planlægningschef i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning Mads Kamp Hansen.

»Det offentlige og det private gør ting sammen, man ikke ville gøre for 10 år siden. Hvis man kan sammenstykke en finansiering med private og offentlige kroner, så er det fint.«

Men hvad tænker man om, at man samtidig støtter private udvikleres projekt om at øge opmærksomheden om en ny bydel?

»Skræmmeeksemplet er, hvis der ikke foregår nogle aktiviteter, og det vil vi gerne undgå. Det er ikke sådan, at vi sidder og tænker på, hvordan vi skal øge profitten for nogle private investorer. Vi vil bare gerne have aktiviteter. Hvad det så har af indflydelse på grundværdien, det må du spørge Carlsberg om. Det er ikke noget, vi beskæftiger os med,« siger Mads Kamp Hansen.

Hos Carlsberg er man godt klar over, at de mange midlertidige lejemål skaber eftertragtet opmærksomhed, der på sigt hæver ejendomsværdien.

»Ja, det er også en af de ting, vi får ud af det. Et område, der er attraktivt og ikke ligger øde hen, har da også en økonomisk værdi i sidste ende,« siger Jacob M. Andersen.

Spørgsmålet er, hvad der så skal ske med de lejere, der spiller en så vigtig rolle i områdets åbningsproces.

»Nu er det jo midlertidigt, og det vil sige modsat permanent. Det betyder, at lejerne er der på bestemte vilkår i en kort periode, hvorefter vilkårene ændrer sig. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi smider de folk ud, men det er vigtigt at være bevidst om, at midlertidighed betyder midlertidighed,« siger Jacob M. Andersen.

Uden for tappehallen ved den flotte klatreinstallation er håndværkere ved at sætte op til weekendens RAW festival. Når dette læses, har små titusind festglade mennesker danset hele lørdag nat til de mange sceners elektroniske musik. Mange af dem er givetvis vågnet op med tømmermænd, men måske også med et godt førsteindtryk af en bydel, der i disse år vokser frem med de kreative miljøer som fødselshjælpere.

Serie

Alternativ kultur som vækstmotor

De alternative, kreative miljøer er blevet entreprenører og kommuners nye darling, og de indgår i stigende grad i strategisk byplanlægning for at skabe vækst. Information sætter i de kommende dage fokus på områder og miljøer, der er en del af tendensen.

Seneste artikler

  • De alternative miljøers dilemma

    24. august 2011
    Vil man overhovedet skabe alternativer? Eller har man det fint nok som kreative brikker og vækstdrivere i et økonomisk system, der i disse år endnu en gang beviser, hvordan det på fascinerende vis formår at inkorporere alt, hvad der minder om oprør, i en vækstdiskurs?
  • Anarkistiske bymiljøer skal have nyt liv nedefra

    23. august 2011
    Siden 80'erne har Tim Jones arbejdet med at skabe liv i forladte bygninger og nedslidte kvarterer. Men sprudlende, kreative lokalmiljøer er ofte svære at skabe og lette at ødelægge
  • Forår på Prags Boulevard

    23. august 2011
    Organisationen givrum.nu vil være forbindelsesled mellem virksomheder, alternative miljøer og kommunale embedsfolk og politikere. Støttet af Realdania vil man skabe kulturelle og sociale aktiviteter i forladte bygninger, og en gammel malingfabrik på Amager er første skridt på vejen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu