Nyhed
Læsetid: 3 min.

KODA kritiseres for at begrænse musikblog

KODA kræver betaling for blog distribution af musik, selv om bloggen har fået tilladelse af de enkelte bands til at gøre musikken tilgængelig. Nu kritiseres KODA for at hæmme sine medlemmers udfoldelse, og organisationen har indkaldt til dialogmøde
Kultur
26. august 2011

Fra den første september kan nysgerrige musiknørder ikke længere downloade musikkompilationer med titler som »Lyden af din mormors elsker« og »Indianermusik« fra den lille blog Wonders Make Joy.

Her har kæresteparret Lukas Kaldan og Mia Storm det seneste år skrevet om ny dansk musik, men også lagt udvalgte kunstnere til download med disses tilladelse.

Men for nylig modtog parret en mail fra KODA's markedsafdeling, der oplyste dem om, at en del af kunstnerne er KODA-medlemmer, og at Wonders Make Joy derfor skal have en downloadaftale med KODA.

»Vi gik ret meget i panik begge to. Men vi var også meget forundrede, for vi troede, at vi havde sat os ordentligt ind i reglerne. Det er selvfølgelig vores egen skyld, at vi ikke har det. Men jeg troede, vi havde styr på det,« siger Mia Storm.

Indtjening og ekspo

En downloadaftale betyder, at Mia Storm og Lukas Kaldan, der begge er studerende, skal betale KODA et beløb på 0,10 og 0,85 krone for hver sang, der bliver henholdsvis streamet eller downloadet fra deres blog. Penge, som parret ikke har. Den første september skal de derfor pille deres kompilationer af bloggen, som derefter udelukkende vil bestå tekst og foto. Det synes Mia Storm er ærgerligt, for bloggen er drevet af idealisme.

» Vi får ikke en skid ud af det. Selvfølgelig har vi været til et par gratis koncerter, men bloggen er en underskudsforretning. Vi betaler for webhotel og for transport, når vi skal til interview og koncerter. Men det har aldrig været vores mål at tjene penge på det her. Vi har vores SU, og den er god nok.«

Men kan I ikke risikere, at I med jeres gratismodel er med til at afholde folk fra at købe musikken, og at KODA derfor gør rigtigt i at gribe ind?

»Selvfølgelig skal kunstnerne tjene penge, men vi giver dem en rigtig god eksponering, så de kan få livejobs. Mange af dem er små bands, der ikke har engang har udgivet album. Så der må kunne findes en løsning for de bands, der hellere vil have eksponering end penge,« siger Mia Storm.

Hos KODA mener man, at det handler om at finde balancen mellem promovering og indtjening.

»Det er tit sådan, at nystartede kunstnere er mere klar på at give deres materiale gratis ud til gengæld for eksponering. Men på længere sigt vokser behovet for indtjening modsat behovet for omtale,« siger kommunikationschef Nicolaj Hyltén-Cavallius.

Nuancerede regler

KODA's beslutning om at kræve betaling fra den lille musikblog har skabt debat på dens hjemmeside, hvor KODA får drøje hug i kommentarsporet.

» Sørgeligt, at dedikeret arbejde til gavn for upcoming kunstnere bliver straffet af et outdated system.«, skriver 'Rasmus', og en 'Sven Felsby' kalder KODA's træk for »dinosaurernes dødskamp,« og påpeger, at »med venner som KODA (...) behøver musikerne ingen fjender.«

Dermed rammer debatten ned i en igangværende diskussion om, hvordan KODA skal forholde sig til den hastige teknologiske udvikling, hvor salget af fysiske cd'er rasler ned, og internettet efterhånden er den altdominerende musikdistributør.

Et af problemerne er, at de nuværende regler ikke skelner mellem kommercielle musiktjenester og ikke-kommercielle musikblogs.

»Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at der er stor forskel på de større kommercielle kunder som TDC Play og Spotify og så de ikke kommercielle musikblogs uden omsætning. I KODA er vi meget interesserede i at støtte de her blogs, der jo er vigtige for musikmiljøerne,« siger Nicolaj Hyltén-Cavallius fra KODA, der i dag afholder 'dialogmøde om musikbrug på blogs.'

<\!s

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Slettet Profil

"lagt udvalgte kunstnere til download med disses tilladelse.

...en del af kunstnerne er KODA-medlemmer, og at Wonders Make Joy derfor skal have en downloadaftale med KODA.

En downloadaftale betyder, at ... betale KODA et beløb på 0,10 og 0,85 krone for hver sang, der bliver henholdsvis streamet

eller downloadet fra deres blog."

Vil det sige at man ikke kan gi' sit værk væk, selv om modtageren ikke sælger det videre, med mindre man ikke er medlem af

KODA? – Så, er man medlem af KODA og VIL gi' sit værk væk, da er kunstneren( og KODA ) nødt til at betale de penge tilbage,

som "Wonders Make Joy" betalte..? Bare for sjov, hvad nu hvis kunstneren betalte sin andel tilbage, så der kun er KODAs

tilbage - Hvorfor skulle de beholde den andel? Hvis kunstneren taber penge, så er det vel kunstnerens eget problem?

Jeg forstår ikke hvorfor KODA blander sig, det er jo ikke dem der ejer værket, eller det er det måske så snart man har meldt

det ind i KODA, og begynder at tjene penge? De skriver ellers selv 'about' KODA, at "Alle pengene - minus en mindre del til

administrationen - går videre til dem, der har skabt musikken." Hvorfor tager KODA så penge for noget, som kunstneren ikke

har solgt - Jeg troede, at meningen med KODA var, at de skulle beskytte kunstnerens ophavsret; ikke overtage den!?

Hvad er det for en anden side, som jeg overhovedet ikke kan se, hvis der er en? -Jeg syntes det virker helt gakgak, so please

enlighten me.

Slettet Profil

Sorry - Måske Information vil slette den første, tak.

Citet: “lagt udvalgte kunstnere til download med disses tilladelse.
…en del af kunstnerne er KODA-medlemmer, og at Wonders Make Joy derfor skal have en downloadaftale med KODA.
En downloadaftale betyder, at … betale KODA et beløb på 0,10 og 0,85 krone for hver sang, der bliver henholdsvis streamet eller downloadet fra deres blog.”

Vil det sige at man ikke kan gi’ sit værk væk, selv om modtageren ikke sælger det videre, med mindre man ikke er medlem af KODA? – Så, er man medlem af KODA og VIL gi’ sit værk væk, da er kunstneren( og KODA ) nødt til at betale de penge tilbage, som “Wonders Make Joy” betalte? -Bare for sjov, hvad nu hvis kunstneren betalte sin andel tilbage, så der kun er KODAs tilbage - Hvorfor skulle de beholde den andel? Hvis kunstneren taber penge, så er det vel kunstnerens eget problem?

Jeg forstår ikke hvorfor KODA blander sig, det er jo ikke dem der ejer værket, eller det er det måske så snart man har meldt det ind i KODA, og begynder at tjene penge? De skriver ellers selv ‘about’ KODA, at “Alle pengene - minus en mindre del til administrationen - går videre til dem, der har skabt musikken.” Hvorfor tager KODA så penge for noget, som kunstneren ikke har solgt - Jeg troede, at meningen med KODA var, at de skulle beskytte kunstnerens ophavsret; ikke overtage den!?

Hvad er det for en anden side, som jeg overhovedet ikke kan se, hvis der er en? -Jeg syntes det virker helt gakgak, so please enlighten me.

Jeg har lige været inde og læse på KODA, og jeg tænker Fuck hvad er der galt med dem alle sammen.

http://www.koda.dk/nyheder/article/kodas-blog-politik-aendres/

Jeg tror jeg må totalt ha' misforstået hvad KODA går ud på, når der siges "Ingen er tvunget til at være medlem af KODA". Hvem kan man ellers være medlem af, og selv bestemme hvem må bruge ens musik?

Jeg forstår ikke hvad fanden det rager andre, om jeg vælger at X må gøre hvad de vil med mit musik, men at Y ikke må - HVAD ER PROBLEMET? Er der nogen der gider at skære det ud i pap for mig. Og hvorfor er i kunstnerne ikke pist off! Hvor er i hende?

Hvis Troels Abrahamsen vil ha' penge for sit musik, så kan han lade værd med at sige god for at andre downloader det - Hvorfor skal han blande sig i hvad andre kunstner gør'.

Hvem fanden tror han han er!

Jeg vrøvler og staver ekstra skidt, fordi jeg er sur. Hvem kan man ellers være medlem af, som vil sørge for at man for betaling for sin musik, selvfølgelig.

Hvis folk kan li' ens musik, så køber de det, uanset om det også ligger og er gratis et sted - Hvis det ikke er godt nok til at folk gider at betale for det, så er man ikke god nok!

Men det glemmer man åbenbart, så snart man begynder at tjene lidt.

Koda/gramex systemet virker sådan, at hvis man gør musik tilgængelig så skal man betale, også selv om det er ens egen. Man kan så melde sig ind i KODA for at få del i disse penge, men pengene bliver ikke fordelt efter hvor meget der er indbetalt, men efter en fordelingsnøgle. Så når en rytmisk musiker laver musik, så får Per Nørgaard de fleste af pengene, den rytmiske musiker får lidt, mens f.eks. traditionel folkemusik ikke får en klejne. Men der skal stadig betales, hvis de spiller.

Søren Lom. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, det lyder fuldstændig forrykt.

Søren Lom, har jeg forstået det rigtigt: Hvis jeg har skrevet en sang og ikke er medlem af KODA, så risikere jeg at se en dulle spille den i xfactor, uden at jeg får En kr., og hvis jeg er medlem af KODA, da kan jeg ikke selv, eller la' andre, gøre sangen tilgængelig gratis, med mindre jeg selv betaler KODA?

Og tak for din tidligere kommentar, for øvrigt.

Sådan cirka, ja. Ophavsretsloven gælder dog ikke i kirker, de betaler ikke Koda.

Ophavsretten tilhører vel kunsteren, ikke sandt? Og denne kunstner kan da vel for filan bestemme hvad eller hvem der skal have tillladelse til at bruge f.eks. en sang eller et stykke musik til noget som helst, også at lægge dette ud på en blog...

Måske er jeg naiv men sådan har jeg altid forestillet mig ophavsretten? Jeg kan så forstå, at det slet ikke forholder sig sådan?

Og det som SørenLom skriver, det lyder totalt vanvittigt og dybt forskruet og meget meget ufedt.
Så når f.eks. man køber et nummer og KODA for, lad os sige, 80 øre for denne sang, så får den klassiske musik, lad os sige 60 øre....eller mere. Det holder jo ingen steder....

Og jeg skal igen gøre opmærksom at musik-industrien tjener kassen på musikerne, en musiker får højst mellem 5 kr. og 10 kr. pr. solgt album (nogle får måske op til 20 kr. kr pr. solgt album, men det hører absolut til sjældenhederne).

Mht. den konkrete sag - altså hvis man er medlem af KODA så skal alle betale til KODA, som så giver penge til komponisterne. Bortset fra at den klassiske musik får mest?

Jeg kan ikke huske fordelingsnøglerne, der er mange år siden jeg har beskæftiget mig med problemet.
Ophavsretslovgivningen har to sider, på den ene side beskytter den rettighedshaverens ejendomsret og på den anden side opstille den regler for hvordan værker kan gøres tilgængelige og rettighedshaveren bliver kompenseret for brugen. Det hele er reguleret internationalt via Bernkonventionen.

Det jeg har skrevet om handler kun om hvordan Koda og Gramex fungerer. De er udpeget af kulturministeriet til at varetage rettighedshavernes interesser for musik. Copy-dan tager sig af andre områder. I dag er Koda og Gramex en organisation med de har forskellige områder. Koda tager sig af levende musik og Gramex tager sig af mekanisk musikgengivelse.

Man kan selvfølgelig undlade at tilmelde et nummer til Koda, men man risikerer så at en anden gør det. tjek Lystige Viser, en sang kaldet Pindsvineskindet, Otto Leisner står som ophav, men sangen kendes fra skriftlige kilder fra 1700 tallet. Koda har dog siden strammet op på proceduren.

Og Karsten, før du begynder, Nannas sang og de konservative handler bla. også om forvanskning af værket og det er en hel anden historie.

Men dyrk Osvald Helmuth, han var en mester i at bruge operamusik så det lige akkurat kunne krybe udenom (de manglende) tilladelser.

Så hvis du har gjort et popnummer og offentliggjort, kan du ikke forhindre en suppestegogis musiker i at spille det, men du bliver kompenseret via Koda, hvis du er tilmeldt. Vil han udgive det på CD, må han spørge først.
Og har du udgivet en CD, kan du ikke forhindre supermarkedet i at spille den (hvis de er tilmeldt Gramex), men du bliver kompenseret via Gramex.

Søren, Jeg skal ind til Århus nu, men når jeg kommer hjem vil jeg læse op på dine henvisninger, tak for dem. Karsten, Jeg har også været meget naiv – Så kan jeg lære at læse “kontrakten”!