Nyhed
Læsetid: 7 min.

Kønskampen rykker ind på børneværelset

Lanceringen af to nye børneblade i Sverige har givet mediegiganten Egmont problemer. Bladene kritiseres for at reproducere gamle, kønsstereotype mønstre og sætte piger og drenge i bås. Herhjemme sendes lignende blade på gaden hver uge uden debat
Lanceringen af to nye børneblade i Sverige har givet mediegiganten Egmont problemer. Bladene kritiseres for at reproducere gamle, kønsstereotype mønstre og sætte piger og drenge i bås. Herhjemme sendes lignende blade på gaden hver uge  uden debat
Kultur
15. august 2011

Forsiden af Emma er smurt ind i hvinende lyserød og lokker med bageopskrifter, modetips, bløde dyr og tegneserieprinsesser. Forsiden af Goal Junior, derimod, er holdt i lyseblå farver og fyldt med actionprægede billeder, konkurrencer, spil og seje fodboldspillere.

Det er svært at misforstå budskabet i Egmonts to nye blade til svenske børn under 10 år: Rigtige piger vil være prinsesser, rigtige drenge vil være fodboldspillere. Men lanceringen af de to blade er ikke gået stille af: I sidste uge sendte børnebogsforlaget OLIKA et åbent brev til Egmont med en opfordring til at »stoppe med at begrænse vores børn«. I brevet, der også blev sendt til både den svenske ligestillingsminister, undervisningsminister og integrationsminister, kritiseres mediegiganten for at »forstærke forældede stereotyper og forventninger til piger og drenges interesser og egenskaber«. Siden har chef for Egmont i Sverige, Linda Nehlstedt, haft travlt med at forklare, at de to blade skam ikke er forbeholdt enten drenge eller piger og sværere ved at forklare, hvorfor første nummer af Emma så var ledsaget af ordene »et blad til piger«.

»Det vil selvfølgelig blive rettet i næste nummer,« lovede hun på nationalt tv.

Men de kønnede børneblade er langtfra kun et svensk fænomen. Herhjemme er de samme blade at finde i kiosker og supermarkeder landet over og de lader ikke de svenske noget efter.

»Både i indhold og udseende er de fuldstændig skåret over det samme kønsstereotype mønster,« siger Cecilie Nørgaard, kønssociolog og forfatter til flere bøger om køn, sex og normer.

»Jeg har både en dreng og en pige derhjemme, så jeg kender bladene godt. Det, de har tilfælles, er en grundfortælling om, at drenge og piger er to vidt forskellige væsener med hver deres biologiske essens, som gør at deres drømme og behov adskiller sig fra hinanden. Det er den samme fortælling, der bliver citeret i resten af samfundet men her kommer den helt ind i børneværelset,« siger hun.

Til rækken af glittede danske børneblade hører blandt andet Story til piger og Streetboys til drenge, der begge udgives af Aller Media. På bladkoncernens hjemmeside beskrives Story som et blad, der er »sødt og uskyldigt« og har fokus på »ung mode og hårtips«, mens Streetboys til gengæld er »smækfyldt med alt det, der interesserer drengene sport, alt om de nyeste film og musik, street mode, games og rollespil.«

Cecilie Nørgaard ser mindst to problemer med bladudgivernes kategoriske kønsopdeling:

»Det ene er den samfundsmæssige side af det: Hvis vi ønsker et ligestillet samfund, nytter det ikke noget, at vi bliver ved med at opdrage vores børn kønsstereotypt. Og det andet er den personlige side af det. For hvis vi fastholder de her meget snævre definitioner af, hvad det vil sige at være en rigtig dreng og en rigtig pige, så skal der ikke særlig meget til, før børnene begynder at føle sig forkerte.«

Ikke public service

På Aller Media har udgiverdirektør Per Ingdal imidlertid svært ved at se, at det skulle være hans og bladkoncernens ansvar at ændre samfundets gældende kønsrollemønstre.

»Vi er jo ikke en public service-virksomhed på finansloven, vi skal klare os på det frie marked, så vi er nødt til at lave det, folk har lyst til at købe. Og på lige præcis dét her marked er det bare sådan, at drenge interesserer sig mere for biler, fodbold og rollespil, mens piger interesserer sig mere for læbestift, neglelak og påklædning. Det ligger uden for vores magt at gøre noget ved,« siger Per Ingdal.

Han stiller sig desuden stærkt tvivlende over for den påstand, at hans blade skulle være med til at pådutte unge drenge og piger en bestemt kønsopfattelse.

»Jeg har i hvert fald ikke set nogen undersøgelser, der viser, at det er den vej rundt, tingene fungerer. Tværtimod er der meget, som tyder på, at børnene har fået masser af påvirkninger, inden de begynder at læse i blade som vores. Lige fra fødslen bliver piger jo klædt i lyserødt og drenge i lyseblåt. Det ligger i forvejen som en del af vores opfattelse af, hvad der er rigtig og forkert,« siger Per Ingdal.

De korrekte svenskere

Andre virksomheder forholder sig mere aktivt til kønsproblematikken. Da legetøjskoncernen Top-Toy A/S, som ejer butikskæderne Toys'R'Us og BR Legetøj, i 2008 fik kritik af den svenske reklame-ombudsmandsinstitution for at kønsdiskriminere i et af sine julekataloger, besluttede virksomheden at ændre praksis. Siden har virksomheden arbejdet på at blive mere tidssvarende i markedsføringen af sine produkter, fortalte Morten Holst Boye, marketing- og salgschef hos Top-Toy i sidste uge til Kristeligt Dagblad.

»Vi viser piger i en mere aktiv rolle og ikke kun som små prinsesser i lyserød kjole,« sagde han, men lod samtidig forstå, at der er en grænse for tolerancen.

»Vores reklamer skulle gerne afspejle det, som henholdsvis piger og drenge leger med i virkeligheden. Der er sikkert nogle svenskere, der gerne så, at vi viste drenge, som leger med Barbie-dukker, men det gør vi ikke, for det er hverken tidssvarende eller realistisk«.

Ifølge psykologiprofessor Henrik Høgh-Olesen, Aarhus Universitet, er der ingen tvivl om, at de to køn er forudprogrammeret forskelligt og derfor er han også frygtelig træt af den svenske kønsdebat.

»Der er ikke noget land i verden, der er mere politisk korrekt og har en mere feminiseret offentlig diskurs end Sverige,« siger Henrik Høgh-Olesen, som heller ikke giver meget for ideen om at opbløde målgrupperne for drenge- og pigeblade.

»Man kan da godt forsøge at sælge lyserøde brevkasseblade til drenge, men jeg tror, markedsmekanismerne meget hurtigt vil afgøre udfaldet. To hundrede millioner års pattedyrshistorie, hvor hunnen har været den primære i yngelplejen, har sat sit præg på de interesser og funktioner, vi slæber rundt på i dag. Vi kan heldigvis åbne vores repertoire vi behøver ikke være slaver af det men det er bare sådan, at mænd og drenge er mere naturligt interesseret i andre ting end kvinder og piger.«

Piger kan også lide fodbold

Det var et andet svar, Sveriges Radio fik, da de for nylig satte en otte-årig pige, Agnes Hult-Bergman, til at anmelde Emma og Goal Junior.

»Jeg synes, der skal findes magasiner, som alle kan læse,« sagde hun.

»Der er masser af piger, der kan lide fodbold, men hvis man kigger i de her magasiner, så tror man, det kun er drenge, som spiller fodbold«.

Det er netop diversiteten, Cecilie Nørgaard er bange for skal gå tabt med alt for snævre forestillinger om drengede og pigede aktiviteter og interesser. Hun mener, det er en udbredt fordom, at folk, der vil tale om køn, bare er ude på at reducere forskellene mellem kønnene. Hendes eget ærinde er det modsatte: større variation inden for kategorierne. I stedet for at tænke køn som noget, vi har og er, bør vi tænke det som noget, vi gør og bliver.

»Det er, som om kønnet ofte står i vejen for individet. Det er derfor, vi blindt tager piger med på barbiemuseum og drenge med på vikingemuseum. Ved at nuancere vores forestillinger om køn kan vi skabe nogle mere åbne rammer for, at vi kan træde i karakter som mennesker og dermed også blive mere forskellige,« siger hun.

Hun er ikke overrasket over, at det netop er i Sverige, debatten om børnebladene er begyndt, for i modsætning til herhjemme har svenskerne en lang tradition for at diskutere kønsfremstillinger i det offentlige rum.

»Både forskningsmæssigt og politisk er svenskerne længere fremme, og derfor er de også bedre skolede til at få øje på den her type kønsstereotype reproduktioner,« siger hun.

Den betragtning er Henrik Høgh-Olesen ikke overraskende uenig i.

»Jeg bryder mig ikke om formynderiske stater, som tror, de ved bedre end alle andre, og som vil have os til at passe ned i de kasser, der tilfældigvis er ved magten lige nu. Det er jo et kæmpe politisk projekt, Sverige har gang i og det må de for så vidt også gerne. Men jeg får personligt åndenød af det«

I øvrigt mener han ikke den offentlige mening skal blande sig i, hvad folk vil købe det skal markedskræfterne nok selv styre.

»Jeg er sikker på, at markedskræfterne er så kyniske, at de ville sælge hvad som helst til drenge og piger, hvis de vil købe det. Så når bladene sælger, må det jo være, fordi de afspejler nogle dybere behov og interesser i os.«

Du tror ikke bare de afspejler, at der ikke er så mange, der tænker over det?

»Der er mange ting, vi ikke lige tænker over, men det kunne jo også være, fordi de er naturlige for os,« siger han.

Spørger man Cecilie Nørgaard, er der imidlertid ingen naturlighed forbundet med de kønnede reproduktioner. Vi skaber dem selv:

»I adelige miljøer i 1700-tallet gik mænd for eksempel rundt med paryk, pudder og høje hæle, mens det i 1980'erne var bodybuildertyper som Arnold Schwarzenegger, der var lækre. De kønnede idealer forandrer sig hele tiden og det gør vores forestillinger om 'rigtige' drenge og piger også. Derfor synes jeg godt, bladene kunne være lidt mere ansvarlige i deres måde at formidle kønnet på.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Danmark er efterhånden et tilbagestående land.

Vi burde sammenligne os mere med
"de lande vi normalt sammenligner os med"
(altså især Norge og Sverige) og så gøre noget ved det!

Ronja & Andy Mannov Olesen

Og når børnene så bliver til voksne Kvinder og Mænd kan de jo passende fortsætte læsningen i Cosmopolitan og FHM, eller tænde for Kanal 4 eller 6'eren og på den måde hele tiden være sikre på at de holder sig inden for grænserne for hvad de kan tillade sig, hvad der forventes af dem, og hvad der er absolut unormalt. Gudskelov...

Rune Stilling

"Så når bladene sælger, må det jo være, fordi de afspejler nogle dybere behov og interesser i os"

Man kunne godt forvente bare en anelse mere kompleks virklighedsforståelse (og argumentation) fra en mand, der er professor i psykologi og tilsyneladende har haft en del med mennesker at gøre.

René Munk Andersen

Åh ja man bliver træt af folk som ham HHO. Hvor er det dog tilsyneladende farligt at forsøge at lade være med at proppe børn i små kasser helt fra starten. Hvad er det der skulle være problemet ved bare at sige: "Hey, du kan lege med hvad du vil, interessere dig for hvad du vil og så ud som du vil"? Hvad er det der ville gå fuldstændig i stykker ved det? Det er som om ens identitet skulle være så skrøbelig at den ikke ville kunne klare andet end at befinde sig i en lille, stereotyp køns-boks, hvor alle interesserer og handlinger er givet på forhånd. Nej fri mig for det der determinisme-pis. Jeg vil gerne have lov til at lave mad og gå op i min køkkenhave og lade min kæreste hænge hylderne op, og jeg ville da ønske jeg kunne få lov til at opdrage vores børn til at der ikke er nogen rigtige og forkerte interesser alt efter køn. Men det har nok lange udsigter at man kommer der til hvor køn ikke bliver proppet ned i halsen på dem lige så snart de når børnehavealderen. I hvert fald hvis folk som HHO har noget at skulle have sagt. Og det har de desværre.

John Hartfelt

Mit indlæg som forælder vil være at anbefale alle at lade deres barn, ja ligefrem OPFORDRE deres barn, til både at lege med drenge og piger.

At lade børnefødselsdage være for begge køn og i det daglige derhjemme (med forældrene) demonstrere at begge parter kan klare de fleste opgaver (omend en af parterne sagtens kan være bedre til noget end den anden, hvilket også er fint).

Man behøver ikke tvinge Sofus til at være prinsesse til fastelavn og din teenage-datter til at tage et mandekursus hos Karl Mar, men lidt åbenhed gavner.

Anne Marie Pedersen

Fantastisk med en masse fornuftige kommentarer!