Læsetid: 3 min.

En kompromiløs musikanmelder er død

Informations legendariske musikanmelder gennem 40 år Hansgeorg Lenz er død, 85 år gammel
Informations legendariske musikanmelder gennem 40 år Hansgeorg Lenz er død, 85 år gammel
6. august 2011

Engang betroede Hansgeorg Lenz forfatteren til disse ord, at han i sit arbejde bestræbte sig på at »få gaflen ind«. Der var altid eller næsten altid noget, der ikke duede.

For Lenz var intet mindre end det fuldendte i den kunstart, han viede sit liv, det antagelige. Alt andet var kritisabelt eller forkasteligt.

Mange debutanter, som dengang blev anmeldt, kom ikke helskindet fra deres møde med den mesterligt skrivende anmelders evner som afretter af det middelmådige. Men også de store fik ørerne i maskinen. Bernstein, Barenboim og Levine hørte ikke til yndlingene. Sergiu Celibidache, som Lenz skar ned til sokkeholderne efter en koncert der udløste kvarterlang publikumsjubel, nægtede siden at dirigere i Danmark, så længe Lenz huserede. Omvendt var det ukronede overhoved i Lenz´s musikalske persongalleri Herbert von Karajan, som i Lenz´s optik aldrig slog fejl.

Men hvad enten Lenz skrev eller talte foruden sine helsides broadsheet-anmeldelser i Information det var dengang anmeldte Lenz plader i DR, det var også dengang var han aldrig i sine artikler kedelig eller gennemsnitlig.

Med sin karakteristiske accent, som ikke var svær at parodiere, hvad der vistnok morede ham, forgyldte han også det mundtlige musikanmelderi.

Genindførte Wagner

Højdepunkterne i det Lenzske værk var uden sammenligning hans årlige rapporter fra Wagner-festspillene i Bayreuth. Her fornemmede man den helt store og overbevisende anknytning til den tyske musikkultur og den indforståethed, der fik meget stor betydning for et dansk publikum, for hvem Wagner dengang ikke just var indlysende.

Det er ikke for meget sagt, at Hansgeorg Lenz genintroducerede Wagner i Danmark efter krigsårenes afstandtagen fra Hitlers yndlingskomponist. Hansgeorg Lenz tilbragte sine første 24 år i Tyskland, født i nærheden af Danzig i det nuværende Polen, verdenskrigens arnested.

Lenz' barndom og første ungdom gennemlevedes under Hitlerdiktaturet og nazismens barbari. Det lykkedes Lenz efter krigens katastrofer, der tog sin svære told i familien, at komme til Danmark, til Kierkegaards og P.G. Lindhardts land, hvor den unge Lenz i Århus læste til cand.theol.

Men det var musikken der drev værket. Lenz blev før Information-årene musikanmelder på Dagens Nyheder, hvor han allerede gjorde sig bemærket med sin stil og store viden.

Humor og store krav

Dette parret med ofte skarptandet humor betød, at Lenz blev læst langt ud over musikelskernes kreds. Lenz var så underholdende og medrivende en skribent, at utallige købte og læste Information for hans skyld. Folk, der ikke vidste noget om klassisk musik, kendte om ikke andre Hansgeorg Lenz.

Man kan ikke komme uden om, at der i Lenz' virksomhed også kunne indfinde sig en lettere misantropi, i hvert fald foragt for fænomener, anmelderen opfattede som dumhed og uvidenhed. Det kom han og bladet af og til galt af sted med. Måske lå der også langt nede i Lenz en latent skuffelse over, at de danskere, som han forstillede sig gik rundt og diskuterede Kierkegaard ikke helt levede op til forestillingerne. Det positive ved denne grundholdning var, at Lenz aldrig et sekund leflede for sine læsere eller lyttere, men mødte dem på lige fod. Så kunne de hænge på eller lade være. Begejstringen for ham led ikke af den grund skade, hvilket kunne være en lære for en eftertids mediers kroniske angst for at stille krav.

Hansgeorg Lenz stillede krav til sig selv og sine omgivelser. Nogle gange så det sang. Hansgeorg Lenz var en betydelig journalist og en af Informations bedste skribenter. Ære være hans minde.

geme@informationdk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

"Det ukronede overhoved" i Lenz' univers var Furtwängler.
Efter at udgivelserne af hans indspilninger og koncerter var begyndt at ebbe ud, skrev Lenz, at kun én havde et niveau, det var lige så vigtigt at følge journalistisk op på, og det var Karajan; og det gjorde Lenz.
Lenz' niveau som musikanmelder var næppe nogen i Danmark på niveau med i hans tid med "Pladen rundt" i Information.
Tænk, hvis Information ville lægge alle "Pladen rundt" ud på Nettet til os, sådan som "The Gramophone" har gjort det med sit anmeldelsesarkiv!

Vedrørende forslag om digitalisering af anmeldelser

Det er et spændende forslag, men da der ikke eksisterer elektroniske kopier af artikler fra så mange år tilbage, ville opgaven desværre være uoverstigelig at gennemføre med den nuværende tilgængelige teknik.

Debatvært
Espen Fyhrie

Morten Kjeldgaard

Espen Fyhrie, måske kunne Information -- som en hyldest til Hansgeorg Lenz -- overveje "crowd-sourcing"? Læg artiklerne ud på nettet i scannet form, og lad læserne hjælpe med arbejdet. Hvis opløsningen er høj nok, findes der OCR programmer der kan hjælpe med at oversætte til digitalt format. Der vil dog typisk være fejl som skal rettes manuelt. Det er således Project Gutenberg fungerer.

Philip C Stone

Omvendt var det ukronede overhoved i Lenz´s musikalske persongalleri Herbert von Karajan, som i Lenz´s optik aldrig slog fejl.

Jeg husker tydeligt at Lenz skelnede imellem Karajans cykluser af Beethovens symfonier, og at der var nogle han fandt uinspirerende. Dertil at der var nogle Beethoven symfonier som han ikke mente at Karajan mestrede. Han var glad for Karajans indspilninger af Mozarts koncerter, men ikke for hans indspilninger af symfonierne. Osv.

Ingen har lært mig så meget om klassisk musik som Lenz. Igen anden var så god til at illuminere musik med ord, og Informations dækning af området led et uerstatteligt tab med hans afgang. Jeg har aldrig forstået hvad det var for smålige hensyn der gjorde at man skilte sig af med ham.

Hans artikler og hans udsendelser udgør et skattekammer, og jeg kan kun gentage opfordringerne til at hans artikler bliver lagt ud på nettet.