Læsetid: 4 min.

De kreative miljøer er ombejlede som aldrig før

Den alternative kultur bliver i disse år omfavnet af kommunale planlæggere og et erhvervsliv, der har fået øjnene op for miljøernes rolle som vækstlag for den fremtidige kreative økonomi
Scenekunstnere fra teaterfællesskabet Wunderkammer i Ny Tap på Carlsberg. På torsdag er der premiere på stykket No Known Cause, der vises i industribygningens store rum.

Scenekunstnere fra teaterfællesskabet Wunderkammer i Ny Tap på Carlsberg. På torsdag er der premiere på stykket No Known Cause, der vises i industribygningens store rum.

Sofie Amalie Klougart

16. august 2011

Hvad har en cykelsmed i en gammel værftshal på Refs- haleøen til fælles med en billedkunstner i den nye Carlsbergbydel, en gallerist i Vesterbros Kødbyen og en musiker i det brugerstyrede kulturhus Bolsjefabrikken? De er alle med i mere eller mindre alternative, kreative miljøer, som i stigende grad bruges bevidst af kommune og private investorer i kampen for at tiltrække opmærksomhed og skabe økonomisk vækst. Hvor de alternative miljøer tidligere fik lov at passe sig selv, skal de i dag forholde sig til, at kommune og kapital aktivt bruger dem i deres bestræbelser på at brande byer og bydele. En ny alliance er opstået.

»De alternative miljøer, kommunen og private investorer er blevet meget bedre til at samarbejde. Kommunen får engagerede borgere og vækst, de private aktører får plejet deres kommercielle interesser, og de alternative miljøer får mulighed for at udfolde sig,« siger etnolog Nicolai Carlberg fra firmaet Hausenberg, der rådgiver om byudvikling, planlægning og arkitektur.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Politikerne støtter Ungdomshuset af nød, fordi de ved at alternativet (ufred i gaderne) er værre. Inden Egon Weidekamp (tidl. S-borgmester i Kbh) døde, fortalte han i et interview at de eneste to ting han fortrød politisk, var da han afskaffede sporvognene og forærede Ungdomshuset til BZ'erne. "De får et hus, vi får fred" var da også den gennemgående begrundelse til hvorfor Folkets Hus blev overgivet til proletariske, flippede unge, der savnede et ståsted i den fattige tilværelse og efter at være blevet radikaliseret af kampen for Byggeren.

Artikler og debatter om den midlertidige brug af aflagte fabrikker og tomme bygninger overser ofte det vilkår, at det netop er midlertidige lejemål, som lejerne/brugerne må forholde sig til.
Ovenstående artikel beskriver nogle velkendte faktorer (kreativ klasse + en politisk velvilje + developere med ambitioner), men jeg savner, at der bliver stillet spørgsmål ved, hvordan den midlertidige (definerede eller udefinerede) tidsperiode, som sådanne projekter ofte har, påvirker de kreative lejere/brugere.
Billedet i toppen viser netop Ny Tap på Carlsberg, hvor lejemålene er opsagt pr. 1. januar 2012, og det har nok højnet Carlsbergs street credibility, at bygningen har været udlejet til mange forskellige, men vilkårerne som midlertidige lejere er også tilsvarende rå. Kan de genhuses, skal de genhuses?

Gorm Petersen

"de mere skæve miljøer"

Jeg tror københavns uropatrulje vil føle sig kaldet til at dukke op og lede efter mistænkelige - let kegleformede - cigaretskodder.

Analysen er umiskendeligt af en Skåde-dreng opvokset på den forkerte side af Oddervejen med alt for langt nakkehår. Således er osten sjældent Saint-Nectaire,Cantal eller Savaron men helt igennem Havarti.