Læsetid: 4 min.

De kreative miljøer er ombejlede som aldrig før

Den alternative kultur bliver i disse år omfavnet af kommunale planlæggere og et erhvervsliv, der har fået øjnene op for miljøernes rolle som vækstlag for den fremtidige kreative økonomi
Scenekunstnere fra teaterfællesskabet Wunderkammer i Ny Tap på Carlsberg. På torsdag er der premiere på stykket No Known Cause, der vises i industribygningens store rum.

Scenekunstnere fra teaterfællesskabet Wunderkammer i Ny Tap på Carlsberg. På torsdag er der premiere på stykket No Known Cause, der vises i industribygningens store rum.

Sofie Amalie Klougart

16. august 2011

Hvad har en cykelsmed i en gammel værftshal på Refs- haleøen til fælles med en billedkunstner i den nye Carlsbergbydel, en gallerist i Vesterbros Kødbyen og en musiker i det brugerstyrede kulturhus Bolsjefabrikken? De er alle med i mere eller mindre alternative, kreative miljøer, som i stigende grad bruges bevidst af kommune og private investorer i kampen for at tiltrække opmærksomhed og skabe økonomisk vækst. Hvor de alternative miljøer tidligere fik lov at passe sig selv, skal de i dag forholde sig til, at kommune og kapital aktivt bruger dem i deres bestræbelser på at brande byer og bydele. En ny alliance er opstået.

»De alternative miljøer, kommunen og private investorer er blevet meget bedre til at samarbejde. Kommunen får engagerede borgere og vækst, de private aktører får plejet deres kommercielle interesser, og de alternative miljøer får mulighed for at udfolde sig,« siger etnolog Nicolai Carlberg fra firmaet Hausenberg, der rådgiver om byudvikling, planlægning og arkitektur.

Huller i osten

»Lige pludselig er der en enorm interesse blandt politikere, byplanlæggere og private udviklere for dele af den alternative kultur, som man tidligere ikke skænkede opmærksomhed,« siger Martin Frandsen, der er byforsker ved Plan, By & Proces på Roskilde Universitet og en del af græsrodsorganisationen Supertanker.

Udviklingen tog fart i løbet af nullerne, og særligt den amerikanske økonom Richard Florida var med til at koble de alternative miljøer med økonomisk vækst i sit berømte og i visse kredse berygtede værk Den Kreative Klasse fra 2002.

»Florida var med til at sætte fokus på vækstlaget i den kreative vidensøkonomi og på, at der skal være plads til de unge og skæve og dem, der tænker utraditionelt,« forklarer Nicolai Carlberg.

Der er i disse år en stigende international konkurrence mellem storbyerne om at udklække og tiltrække kreative virksomheder og iværksættere. For at gøre dét er det ifølge Florida bydende nødvendigt med en rummelig og pulserende alternativ undergrund.

»Hvis man sammenligner byen med en ost, så er det vigtigt, at den har huller, hvor de mere skæve miljøer kan udfolde sig,« siger Nicolai Carlberg.

I Københavns Kommune er kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) begejstret for de alternative miljøer:

»I og med at vi siger, at det hele ikke skal være main- stream eller elitært, men giver plads til undergrundsmusik, streetart og små teatergrupper, er vi med til at sende et signal om, at her er der plads til alle« siger hun.

I København Kommunes Kulturstrategiplan 2009-11 er der da også fokus på at støtte det kunstneriske vækstlag, og man vil arbejde for at skaffe flere midlertidige lokaliteter til lav husleje. Samtidig har kommunen indført en række kreative zoner i dele af byen, hvor man har sat bebygningsgraden så lavt, at ejerne ikke har incitament til at bygge nyt, dyrt byggeri, men i stedet må leje billigt ud til de kreative miljøer.

Entreprenørerne med

Men også private udviklere får i stigende grad øjnene op for det liv og den omtale, kreative miljøer kan tilføre et område.

»Set fra developerens side er det en rigtig god idé, fordi det er med til at øge værdien af hans forretning. Han kan meget lettere tiltrække investorer til et område, der bliver omtalt positivt, og som folk er glade for. Og det område kan developeren skabe, hvis han sørger for at tiltrække de rigtige kreative miljøer,« siger Nicolai Carlberg fra Hausenberg.

Som eksempel på en sådan strategi nævner byforsker Martin Frandsen udviklingen af den nye bydel ved Carlsbergs gamle bryggerigrunde i Valby. Efter at ølproduktionen er flyttet til Fredericia, vil man i de kommende år bygge en helt ny bydel. Men allerede nu har man inviteret en lang række kunstnere, koncerter og kreative iværksættere til bydelen.

»Carlsberg er et af de områder, hvor de kreative kræfter indgår mest strategisk i en byudviklingsplan. Strategien er at bruge miljøerne som en driver for udvikling af områdets værdi på ejendomsmarkedet,« siger Martin Frandsen.

Også på Refshaleøen er der i disse år fuld gang i øens mange nedslidte haller, der tidligere rummede B&W Skibsværft. Det store område må tidligst bebygges, når der laves ny lokalplan i 2018. I dag er områdets bygninger udlejet til en broget blanding af håndværkere, kunstnere og andre kreative lejere. Og i de senere år har Refshaleøen forsøgt at invitere byens borgere ind ved at afholde forskellige koncerter og arrangementer, der skal synliggøre bydelen.

På vækstrationalets nåde

Både kommunen og entreprenører har således opdaget alternative miljøers evne til at styrke enten væksten eller et områdes image. Spørgsmålet er, om udviklingen også gavner den alternative kultur?

»De kreative miljøer, kommunen og de private interesser har jo fundet ud af, at de er afhængige af hinanden. Og så opstår der en række samarbejder. Og det er da rigtigt, at de kreative miljøer bliver udnyttet, men på den anden side får de også muligheder, som de ellers ville ikke have fået,« siger Nicolai Carlsberg.

Martin Frandsen påpeger, at det massive fokus på de alternative som vækstskabere gør, at samfundet risikerer at overse, at miljøerne jo også har en kulturel og social værdi i sig selv.

»De såkaldt kreative miljøer lever på vækstrationalets nåde, for så længe kommunen og private udviklere kan se, at det her giver vækst, så er der politisk vilje til at støtte det. Det nye er, at det etablerede samfund ikke længere ser de alternative miljøer som grus i maskineriet, som man for eksempel gjorde med BZ-bevægelsen i 80'erne, men som en vækstfaktor.«

Serie

Alternativ kultur som vækstmotor

De alternative, kreative miljøer er blevet entreprenører og kommuners nye darling, og de indgår i stigende grad i strategisk byplanlægning for at skabe vækst. Information sætter i de kommende dage fokus på områder og miljøer, der er en del af tendensen.

Seneste artikler

  • De alternative miljøers dilemma

    24. august 2011
    Vil man overhovedet skabe alternativer? Eller har man det fint nok som kreative brikker og vækstdrivere i et økonomisk system, der i disse år endnu en gang beviser, hvordan det på fascinerende vis formår at inkorporere alt, hvad der minder om oprør, i en vækstdiskurs?
  • Anarkistiske bymiljøer skal have nyt liv nedefra

    23. august 2011
    Siden 80'erne har Tim Jones arbejdet med at skabe liv i forladte bygninger og nedslidte kvarterer. Men sprudlende, kreative lokalmiljøer er ofte svære at skabe og lette at ødelægge
  • Forår på Prags Boulevard

    23. august 2011
    Organisationen givrum.nu vil være forbindelsesled mellem virksomheder, alternative miljøer og kommunale embedsfolk og politikere. Støttet af Realdania vil man skabe kulturelle og sociale aktiviteter i forladte bygninger, og en gammel malingfabrik på Amager er første skridt på vejen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Politikerne støtter Ungdomshuset af nød, fordi de ved at alternativet (ufred i gaderne) er værre. Inden Egon Weidekamp (tidl. S-borgmester i Kbh) døde, fortalte han i et interview at de eneste to ting han fortrød politisk, var da han afskaffede sporvognene og forærede Ungdomshuset til BZ'erne. "De får et hus, vi får fred" var da også den gennemgående begrundelse til hvorfor Folkets Hus blev overgivet til proletariske, flippede unge, der savnede et ståsted i den fattige tilværelse og efter at være blevet radikaliseret af kampen for Byggeren.

Artikler og debatter om den midlertidige brug af aflagte fabrikker og tomme bygninger overser ofte det vilkår, at det netop er midlertidige lejemål, som lejerne/brugerne må forholde sig til.
Ovenstående artikel beskriver nogle velkendte faktorer (kreativ klasse + en politisk velvilje + developere med ambitioner), men jeg savner, at der bliver stillet spørgsmål ved, hvordan den midlertidige (definerede eller udefinerede) tidsperiode, som sådanne projekter ofte har, påvirker de kreative lejere/brugere.
Billedet i toppen viser netop Ny Tap på Carlsberg, hvor lejemålene er opsagt pr. 1. januar 2012, og det har nok højnet Carlsbergs street credibility, at bygningen har været udlejet til mange forskellige, men vilkårerne som midlertidige lejere er også tilsvarende rå. Kan de genhuses, skal de genhuses?

Gorm Petersen

"de mere skæve miljøer"

Jeg tror københavns uropatrulje vil føle sig kaldet til at dukke op og lede efter mistænkelige - let kegleformede - cigaretskodder.

Analysen er umiskendeligt af en Skåde-dreng opvokset på den forkerte side af Oddervejen med alt for langt nakkehår. Således er osten sjældent Saint-Nectaire,Cantal eller Savaron men helt igennem Havarti.