Læsetid: 5 min.

I krisetider kalder Norge på sine digtere

Efter terrorangrebene i Oslo og på Utøya er 'Kringsatt av fiender' blevet symbolet på nordmændenes fredfyldte sorgarbejde. Opgaven med at forvalte nationens selvbillede har i Norge altid været digternes, siger norsk litterat. Men det bliver ofte voldsomt patetisk
Symbol. Ved mindehøjtide-ligheden for ofrene for terrorangrebene i Norge, der blev afholdt i Oslo Spektrum sidste weekend, var det Sissel Kyrkjebø, der sang 'Kringsatt   av fiender'.

Symbol. Ved mindehøjtide-ligheden for ofrene for terrorangrebene i Norge, der blev afholdt i Oslo Spektrum sidste weekend, var det Sissel Kyrkjebø, der sang 'Kringsatt av fiender'.

Cornelius Poppe

26. august 2011

De har sunget den til samtlige demonstrationer, gudstjenester og mindehøjtideligheder siden terrorangrebene 22. juli. Nordahl Griegs pacifistiske hymne »Til ungdommen« bedre kendt som »Kringsatt av fiender« er om noget blevet symbolet på et sorgramt Norge, der græder over de døde, men som nægter at hævne dem. Sangen er med sin opfordring til at standse 'død' med 'ånd' blevet det musikalske bagtæppe til statsminister Jens Stoltenbergs doktrin om at »møde angreb med mere demokrati og åbenhed.«

Ifølge Jørgen Haugan, dr. phil og pensioneret universitetslektor i nordisk litteratur, er det langt fra første gang, nordmændene søger trøst hos deres kulturikoner.

»Når nationen er i krise, kalder Norge på digterne og digterne føler sig også selv kaldet. De har en helt særlig position i Norge,« siger han.

I bogen 400 Årsnatten Norsk Selvforståelse Ved En Korsvei (1991) viser Jørgen Haugan, hvordan digterne i Norge historisk har indtaget en privilegeret position i opbygningen af landets nationale selvbevidsthed. Da Norges 400 år lange union med Danmark ophørte i 1814, og den unge nation skulle til at etablere sig selv, var det digterne, man tyede til.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Er ikke meget syngende, men denne har jeg nu kendt og syntes om i mange år.

De stærke ord og Utøya gør naturligvis sit til, at man bevæges, men melodien er nu heller ikke uden betydning.

Det er der ikke et ord om i artiklen, hvor man ellers er inde på, at man i Norge er meget mere højstemt end i Danmark. Det er da muligt, men komponisten er såmænd dansk: Otto Mortensen (1907-86), og det højstemte kommer vel lige så meget fra melodien.

Wikipedia skriver bl.a.:
"Otto Mortensens værkrække er ikke lang, men han etablerede sig som den sidste store komponist af sange i den tradition, der kaldes ”Den danske sang”. Den opstod i tilknytning til folkehøjskolerne i anden halvdel af 1800-tallet."

Mere om OM her: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/M...