Danmarks økonomiske vækst vil i stigende grad afhænge af kulturelle og kreative brancher som mode, design, computerspil, film, teater og musik. Alligevel er kulturen endnu en gang henvist til sidelinjen i den igangværende valgkamp, der kun handler om økonomi, økonomi og økonomi.
»De kunstneriske og kreative brancher vokser, de skaber vækst, og de bidrager til vækst i den øvrige industri. Men de bliver overset af politikerne,« siger direktør Rasmus Wiinstedt Tscherning fra Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi under Kulturministeriet og Økonomi- og erhvervsministeriet.
Mens partierne i den igangværende debat diskuterer vækstpakker, bedre uddannelser, gæld og skat, er der mindre fokus på kulturens stigende betydning for det danske erhvervsliv.
»Et vidensamfund som vores afhænger af, at nogen udfordrer det bestående og har en kreativ tilgang. Det gælder alt fra reklame og musik til moderne ledelse. Det er vigtigt med et naturligt link mellem erhverv og kulturliv, så det ikke bliver isolerede siloer,« siger Christian Sestoft, markedschef i Dansk Erhverv.
Set som udgift
Også fra kulturlivet lyder kritik af, at politikerne overser en vigtig kilde til den eftertragtede vækst.
»Vores statsminister siger hele tiden, at vi skal overleve på vores innovation og kreativitet. Men Kulturdanmark bliver altså bare ikke inddraget, selv om det er en ekstremt vigtig faktor,« siger Per Smedegaard, teaterchef hos Svalegangen i Aarhus.
Han mener, at kulturpolitik bliver diskuteret på helt forkerte præmisser i den politiske debat.
»Kulturpolitik bliver italesat som en udgift, og det er i virkeligheden absurd, set i lyset af hvor indbringende og hvor god en forretning det også kan være for Danmark. Men det fokus har længe været fraværende, og desværre også i disse uger,« siger han og påpeger, at det netop er paradoksalt, at kulturpolitikken er så fraværende i en valgkamp, hvor hovedfokus er vækst, velstand og international konkurrenceevne.
»Det er lige præcis her, kulturpolitik er vigtigst. For det er den kreativitet, vi skal leve af i fremtiden,« mener Per Smedegaard.
Også Rasmus Wiinstedt Tscherning efterlyser, at kulturpolitikken bliver en del af diskussionen om Danmarks fremtid.
»Der er brug for en samlet strategi, for det er de kreative og kunstneriske brancher, Danmark skal leve af fremover,« siger han.
Svært at forklare
Ifølge Rasmus Wiinstedt Tscherning er der flere grunde til, at de kreative og kulturelle branchers vilkår ikke er et emne i den igangværende valgkamp.
»Vi taler om relativt nye brancher. Det er først for nylig, at man har indset, at reklamebranchen, underholdningsindustrien og modehusene i London skaber mere værdi end finanssektoren,« siger han.
Derudover er de mange store og små kreative brancher ofte dårligt organiseret. Det giver dem manglende gennemslagskraft i den offentlige debat.
»De burde være bedre til at tale med én stemme, ligesom f.eks. vindmølleindustrien er dygtig til. Det er nemlig i høj grad de samme problemer, de kunstneriske og kreative brancher står over for. Nemlig, at de ofte har rigtig mange gode ideer, men for lidt styr på forretningen og finansieringen,« siger Rasmus Wiinstedt Tscherning.
Samtidig er de blomstrende kreative og kulturelle brancher svære at kategorisere, hvilket er med til at forplumre debatten om deres betydning og vilkår.
»Politikerne ved ikke, hvordan de skal forholde sig til de kulturelle og kreative brancher. Er det keramikerne i Gilleleje, eller er det ansatte i Pandora og Mads Nørgaard? Det gør det svært for politikerne at sælge budskabet. En politiker, der bare tager ordet oplevelsesøkonomi i sin mund, bliver jo ikke forstået,« siger Rasmus Wiinstedt Tscherning.
De kreative og kunstneriske lags overlappende, diffuse struktur gør ikke kun, at politikerne har svært ved at italesætte dem i valgkampen. Vælgerne har også svært ved at forstå problemstillingen:
»En helt almindelig LO-familie kan have svært ved at gennemskue, hvad de får ud af støtten til musik, mode eller andre kreative brancher, mens det er anderledes håndgribeligt, hvad konsekvensen er af en skattelettelse eller fjernelse af efterlønnen. Selv om økonomer kan lave lange beregninger på, hvor vigtig kulturen er for væksten, er det både svært at formidle som politiker og svært at forholde sig til som vælger,« siger Christian Elmelund-Præstekær, valgforsker ved Syddansk Universitet, der heller ikke tror, at kulturpolitikken kommer på vækstdagsordenen senere i den igangværende valgkamp.
»Kulturen har aldrig været et bærende emne for en dansk valgkamp. Det er simpelthen ikke her, valgene bliver afgjort,« siger han.
Store konsekvenser
Men det manglende fokus på kulturens og de kreative branchers væsentlige rolle i landets fremtidige økonomi kan i sidste ende betyde tabte muligheder.
»For 20 år siden diskuterede vi, om vi skulle satse på bæredygtig energi. På samme måde er man også i tvivl i dag. Men man misser et vækstpotentiale. Det er de kreative brancher, vi skal tjene på fremover, og Danmark risikerer, at toget kører uden os. Det vil i sidste ende også gå ud over vores mere traditionelle erhverv,« siger Rasmus Wiinstedt Tscherning.
Per Smedegaard er enig:
»Konsekvensen er klar, hvis man politisk bliver ved med at betragte kulturpolitik som en udgift frem for som noget, Danmark skal prioritere fremover. I mine øjne vil det mindske Danmarks konkurrenceevne, Danmarks brand og i sidste ende hæmme dansk vækst.«
Kulturens fravær i den politiske debat generer dog ikke Christian Sestoft.
»Kulturen er den benzin, der skal drive væksten videre. Fra højre til venstre er der en grundlæggende konsensus om at se kulturlivet som leverandør af kreative kompetencer til erhvervslivet,« siger han.
Hvis kulturlivet fremover ønsker at være en del af den politiske debat om fremtidens Danmark, har de forskellige kultur- og kunstformer også selv et ansvar for at gøre opmærksom på, hvor vigtig en rolle kulturen og kreativiteten spiller som vækstmotorer og branding af Danmark i en globaliseret verden, mener Per Smede- gaard.
»Vi skal være bedre til at indgå i dialog med både virksomheder og i den politiske debat generelt. Tidligere har der været en tendens til, at venstreorienterede i kunstverdenen for alt i verden ikke ville samarbejde med kommercielle aktører, men det er heldigvis ved at ændre sig hos den nye generation i Kunst- og Kulturdanmark. For det er helt oplagt, at vi samarbejder,« siger han.
