Læsetid: 4 min.

Der er ikke nogen, der er snobbede – der er bare nogle som får alt hvad de peger på

Børnene på Strandvejen er skammeligt privilegerede og snu nok til at udnytte det. De er selvoptagede og selviscenesættende små voksne. Der er mange forestillinger om Strandvejens unge, så Information er taget nordpå for at se, om de lever op til fordommene
Jesper Svarre Rasmussen, (tv.) arbejder i Emmerys og studerer på Paul Petersen Idrætsinstitut. Han vil gerne læse idræt på universitetet. Christian Cordius (th.) arbejder i en tøjbutik og spiller fodbold i Brønshøj. Her nyder de solen på græsset i Hellerup.

Jesper Svarre Rasmussen, (tv.) arbejder i Emmerys og studerer på Paul Petersen Idrætsinstitut. Han vil gerne læse idræt på universitetet. Christian Cordius (th.) arbejder i en tøjbutik og spiller fodbold i Brønshøj. Her nyder de solen på græsset i Hellerup.

Sofie Amalie Klougart

8. august 2011

Der flyder et stykke pølse i havet ved Hellerup Strandpark. Pølsen er bundet fast til en hvid snor, som holdes af en barnehånd. På broen ligger barnet, ligesom moderen og storesøsteren, med benene trukket op under sig.

De venter på at en krabbe skal bide på. Deres blikke og fulde opmærksomhed er rettet mod pølsen.

»Pas på min neglelak,« siger femårige Maya Nielsen og kigger forskrækket på sine fingre. Neglene er malet lyserøde ligesom hendes tånegle.

»Hvorfor griner du, mor,« spørger hendes storesøster.

»Jeg griner, fordi Maya er så forfængelig«.

Børnene kigger uforstående på moderen og fisker videre.

Denne historie fortæller mindst to væsentlige ting foruden dét, at krabber kan lide pølse: At børnene er opmærksomme på deres udseende i en tidlig alder, og dét at moderen er ærlig og har et sundt, nærmest ironisk forhold til børnenes ydre blik på sig selv.

Fra Amager til 2900

»Man er mere sig selv inde i byen. På Strandvejen har man en pligt til hele tiden være perfekt. Lige så snart jeg ikke er hjemme, skal jeg være perfekt. Og hvis man ikke passer ind, bliver man holdt udenfor,« fortæller 11-årige Olina Asbæk.

I 2008 flyttede hun med sin mor og lillebror fra Amager til Strandvejen i Charlottenlund.

»Jeg tænker meget på mit udseende, og jeg synes, det bliver hårdere jo ældre, du bliver. Man skal helst have tøj fra Abercrombie og undertøj fra Björn Borg eller Calvin Klein for, at du er sej. Der er piger i min klasse, som har Marc Jacobs taske som skoletaske. Og det er jo også helt sindssygt, ikk?«

Efter sommerferien begynder Olina Asbæk i 7. klasse. Hun sidder på sit værelse sammen med sin veninde, Silke Bringstrup, som hun kender fra skolen.

»Jeg har alt det, man skal have for at være med på moden, men der er andre, som ikke har råd til det, og det lægger man mærke til. Hvis man ikke har det rigtige tøj, så er man ikke sej nok til at være i den og den gruppe,« supplerer Silke Bringstrup.

Udleve '2900 Happiness'

Olina Asbæks yndlingsprogram er 2900 Happiness. Hun så det allerede, dengang hun stadig boede på Amager, men viste, at hun skulle flytte til Strandvejen.

Hun gjorde sig i den tid mange tanker om stedet og om de mennesker, hun ville møde.

»Jeg forestillede mig, at de gik i kæmpehøje hæle og havde rigtig meget sminke på. Måske legede børnene ikke fangeleg. Så talte de måske mere om tøj. Jeg forestillede mig, at de opførte sig ældre, end de egentlig var. Men folk er helt vildt søde. Der er ikke nogen, der er snobbede, men der er bare nogle, som får alt, hvad de peger på.«

Når Olina Asbæk er på spejderlejer, bliver hendes negle sorte. Jorden sætter sig om hendes neglebånd, og det er svært at rense dem ordentligt.

Olina Asbæk tager en neglelak frem og skjuler på den måde skidtet, så der ikke er nogen fra hendes klasse, som bemærker det. »Nu skal vi i 7. klasse, og mange er kommet i bumsealderen. Så der er mange, der er begyndt at gå med sminke. De går meget op i hår og negle, og hvis jeg lige har glemt at rense dem, så siger de: 'Arrd, hvorfor har du ikke renset dine negle?'«

Tilbage og tæt på byen

Strandvejen er så godt som renset for unge mennesker i 20'erne, da de typisk hverken har råd eller lyst til at blive boende. Når de er færdige med gymnasiet, rejser de væk for at få en uddannelse og kommer først tilbage, når de har penge nok til at bosætte sig her igen. Men det er de færreste, som kan skaffe pengene.

Internt kalder de to unge fyre deres lejlighed The Shore efter den amerikanske realityserie Jersey Shore. Christian Cordius, 20, og Jesper Svarre Rasmussen, 21 år, adskiller sig væsentligt fra deres jævnaldrende ved at være flyttet tilbage til Gentofte, hvor de gik i gymnasiet. De flyttede sammen med deres tre bedste venner i en 180 kvadratmeter stor lejlighed på Frederikkevej, en sidegade til Strandvejen.

»Grunden til at vi flyttede hertil er, at det er svært at finde noget godt alternativ inde i byen. Vi har det virkelig hyggeligt her sammen med alle pensionisterne, og så tager det jo ikke mere end 15 minutter at cykle ind til byen,« fortæller Jesper Svarre Rasmussen.

De ligger på plænen i bar overkrop ved Hellerup Strandpark og plejer deres tømmermænd. For to år siden blev de færdige på Gammel Hellerup Gymnasium, som ifølge dem selv er et mere alsidigt gymnasium, da der ikke kun er unge fra Gentofte, men også mange fra Østerbro og Nørrebro går der.

»Hvert gymnasium har sin egen stil og sit eget ry. Øregård har blandt andet ry for at smadre busserne ved deres årlige skitur. Jeg har en veninde, som var guide, og da smadrede de bussen for 25.000 kr. på vej derned. De lavede 'skub til taget', så hele taget gik i stykker,« siger Jesper Svarre Rasmussen.

Rundt omkring i deres store lejlighed ligger Christian Cordius' og Jesper Svarre Rasmussens venner og sover. Aftenen forinden, har de alle sammen været til fest i Indre By. I aften skal de af sted og feste igen.

Serie

Overset overklasse

Hvad er det for nogle mennesker, som bor på Strandvejen? Er de lige så rige og overfladiske, som deres omdømme. Dette er en sommerserie i fire afsnit, som prøver at skildre den danske overklasse på Strandvejen i Gentofte Kommune.

Seneste artikler

  • 'Det er typisk, at man bliver enige om, at kvinden må arbejde mindre'

    15. august 2011
    Overklassens mænd er følelseskolde og amoralske enspændere med lige så høj selvopfattelse som indkomst, og de dyrker deres arbejde på bekostning af familie og venner. Sådan er den gængse forestilling om overklassens mænd Information er taget til Gentofte for at se om forestillingen holder stik
  • Det skal ses, uden at det kan ses

    11. august 2011
    De er uintelligente og smukke. Med pels og plastikoperationer slentrer de gennem tilværelsen med mændenes dankort, mens deres liv drejer sig om 'wellness' og 'simple living'. Der er mange forestillinger om Strandvejens kvinder, så Information er taget nordpå for at møde den ægte vare
  • Ikke sådan rigtig menneskelig

    6. august 2011
    Forestillingen om det dekadente liv på Strandvejen er så godt som urokkelig. De har lækre huse, dyre biler, god udsigt og mangel på moral. Men stemmer klicheerne overens med virkeligheden? Information er taget på besøg hos de rige nord for København
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marie Sanne Caroline Malmros

Folk er : Citat "helt vildt søde" citat slut, bare man går i det rigtige og har de rigtige ting. Det er snobbet og overfaldisk efter min mening.

Filmen "Rich Kids", som skulle være sand er meget interessant.

Ingen mennesker er "perfekte". Der er ikke meget social bevidsthed, eller menneskelighed, hvis børnene skal være perfekte.

Søren Kristensen

Folk der flytter til Hellerup er selv ude om det Men det kan være synd for børnene, hvis de ikke kan klare alt det de skal leve op til. Man må så bare håbe at de ser godt ud og klarer sig godt i skolen, for det må virkelig være nederen, hvis du hverken ser godt ud eller klarer dig godt i skolen. Det gælder så uanset hvor man bor og på den måde er det ligesom retfærdigt alligevel. Men det ændre ikke ved at rige børn leger bedst, selvom livet ikke er nogen leg. Det ved enhver der har prøvet det.

Så var der os der ikke kunne klare ræset og forfaldt til at engagere sig i underklassen og de subkulturelle miljøer på Nørrebro da Ungdomshuset begyndte at komme på alles læber for en 4-5 år siden.

The Shore er blot en form for amerikaniseret nysprog, der i sidste instans skal dække over de unge drenges egen forfængelighed ved ikke at være helt i øverste liga (bopæl Strandvejen), men stadigvæk med på moden og hip med de rigeste.

Ja, jeg har boet i Lyngby-Taarbæk Kommune og har gået på Virum Gymnasium. Det var nok en light-udgave af det man ser her, men jeg kender skam til tendenserne og ungdomsjargonen.

Kenneth Frederiksen

Jeg undrer mig dybt over, at Informeren skal hoppe med på sådanne simplificeringer om, hvad "Strandvejskultur" er blandt unge. Der findes ikke nogen valid arketype af disse unge (jeg har selv et par stykker af dem i folden), hvorfor der er tåkrummende (findes det ord ?) at læse den slags forsimplinger i disse spalter.

Ungerne heroppe i whiskybæltet er nøjagtigt ligeså forskellige som ungerne alle andre steder....... meningsløst forsøg på at imødekomme beskyldningerne om, at man ikke interesserer sig kvalificeret for de priviligerede dele af samfundet ---ikke den mindst ringe værdigt !

Jeppe Jeppesen

Class war!

What an exciting match we have today:

The super wealthy and ultra-materialistic of Hellerup get taken down a peg by the almost as wealthy and just as materialistic yuppies of Vestebro and Nørrebro....

(thanks you shall have!)

Chris Green, jeg tror ikke, der er mange, der er særligt misundelige. Det er simpelthen for afsporet til at udgøre et ideal.

Der er ikke nogen, der er snobbede – der er bare nogle som får alt hvad de peger på

----------

det lyder jo som den rene socialdarwinisme, men

end ikke socialdarwinisme kan

ophæve naturlig darwinismes omfattende

gyldighed.

Nogle har fordomme om udlændinge og muslimer... andre om dem der bor i særlige postnummer områder...

Men som jeg siger... bare fordi du har mødt en ædru svensker i Nyhavn, betyder det ikke et alle svensker er ædru.. :)