Øen i byen

Refshaleøen oplever i disse år en rivende udvikling. Områdets ejere, REDA, forsøger i samarbejde med områdets kreative lejere at skabe opmærksomhed om en del af København, der i mange år har levet et stille liv
Kunstnere falder for Refshaleøens industrielle præg. 'Det er lidt uberørt, man har stadig mulighed for at sætte sit eget præg,' siger billedkunstner og læge Christian Bjørnsson.

Kunstnere falder for Refshaleøens industrielle præg. 'Det er lidt uberørt, man har stadig mulighed for at sætte sit eget præg,' siger billedkunstner og læge Christian Bjørnsson.

Sofie Amalie Klougart
17. august 2011

Det er en regnvejrstung eftermiddag. De ukrudtsbegroede pladser mellem Refshaleøens gigantiske rustikke haller, hvor B&W Skibsværft i gamle dage beskæftigede tusindvis af arbejdere, ligger stort set øde hen. Umiddelbart er det svært at se, at man står i et område i rivende udvikling. Men den er god nok.

De seneste år har omverdenen opdaget Refshaleøens potentiale, de kreative virksomheder kæmper for at få lov til at slå sig ned herude, der afholdes stadig flere koncerter og festivaler, og i dag er Refshaleøen for første gang kommet med i den årlige Kulturhavn Festival i Københavns Havn.

»Vi vil gerne vise vores lejeres aktiviteter frem til et større publikum,« siger Christian Herskind, direktør for Refshaleøens Ejendomsselskab REDA.

Han er overordentligt begejstret for udviklingen.

»Vi er ikke noget i os selv andet end mursten og jord. Vi er bare nogle få mennesker, der administrerer et område. Men det spændende, der sker herude, er jo det, lejerne fylder i det. Ellers ville det jo bare være en kulisse fra en svunden tid,« siger han og fortæller om den kommende store MAD-festival til august:

»Rene Redzepi og Claus Meyer vil være med, og der flyver kokke ind fra hele verden. I de her dage går der gartnere rundt og laver højbede med krydderurter.«

Ud over glæden ved at åbne og skabe interessante oplevelser for lejere og brugere, er de nye, åbne toner også en god udviklingsstrategi for REDA. Det vurderer Nicolai Carlberg fra firmaet Hausenberg, der rådgiver om byudvikling

»De ved, at der kommer til at gå nogle år, før infrastrukturen til Refshaleøen er på plads, så området kan åbnes for byudvikling. Indtil det sker, holder de gang i et hav af midlertidige aktiviteter for at gøre området interessant og skabe en spændende kultur derude. Det er en investering,« siger han.

Pigtråd og dagpenge

På en øde tilgroet plads er Connie og Hans Skou netop kommet ned af en lang rusten trappe, der fører op til det kreative værkstedsfællesskab Skabelonloftet, der i dagens anledning holder åbent hus. Det tilbud har ægteparret, der er henholdsvis pensionist og efterlønner i Nykøbing Sjælland, valgt at benytte sig af.

»Det er et fantastisk sted. Jeg synes, det er så lækkert, jeg skulle lige være 30 år yngre,« siger Connie Skou, mens manden nikker bifaldende.

»Der er en fantastisk energi i de her bygninger, de emmer langt væk af glæde og inspiration. Det værste er den lange trappe derop,« siger hun.

Efter en tur op ad den stejle trappe står vi på Skabelonloftet, der i de seneste år har været bannerfører for udviklingen på øen. I de store rum med rå brædder, tynde gammeldags enkeltlagsruder, brændeovne og blotlagte stålkonstruktioner holder 17 kreative virksomheder til fotografer, arkitekter designere og malere. De seneste år har tunge drenge som Montana, B&O og Novozymes holdt workshops og fotosessions på Skabelonloftet, og lejerne står i kø for at flytte ind. I et af de åbne værksteder står billedkunstner og læge Christian Bjørnsson og nipper til et glas vin, mens DR jazz spiller på anlægget.

»Stedet her har industripræg, som mange kunstnere godt kan lide. Det er lidt uberørt, man har stadig mulighed for at sætte sit eget præg,« siger han.

Hvor den igangværende udvikling fører området hen, tør han ikke spå om.

»Vi snakker jo lidt om, hvorvidt hele møget på et tidspunkt bliver afsat til et eller andet stort konsortium, der smækker en masse moderne arkitektur op. Men jeg håber det ikke, for det er virkelig et unikt område,« siger han.

Det samme synes Skabelonloftets bagkvinde og administrator, Anette Holmberg, der har været på Refshaleøen i syv år.

»For fem år siden var her skøn stemning, men der kom aldrig en kunde herud, når man holdt fernisering. Der var pigtråd og forbudsskilte, og folk levede af ingenting eller dagpenge,« fortæller hun i sit store, lyse atelier.

Meget har ændret sig på kort tid, fortæller hun.

»I dag er der en synergi, hvor folk, der er til seminar, lige køber et maleri på vejen ud af døren. Før skulle malerierne sælges på et galleri i Bredgade, der tog halvdelen af pengene. Nu kan du sælge fra dit atelier, for der kommer hele tiden kunder,« siger hun.

Lært af Ørestaden

Anette Holmberg er dog ikke blind for, at den positive opmærksomhed, som Skabelonloftet og resten af det kreative miljø er med til at skaffe Refshaleøen, i sidste ende kan være med til at fortrænge dem.

»Vi risikerer, at REDA om ti år, når de må bygge herude, sælger hver eneste kvadratcentimeter for en formue, fordi kulturen herude har skabt så stor interesse for stedet,« siger hun.

»Men jeg tror, de har lært af Ørestaden, hvor de har svært ved at sælge lejligheder. De bliver nødt til at frede nogle af de her haller og tillade de kreative nogle åndehuller. Så jeg ser ikke udviklingen som farlig, men som en udfordring,« siger Anette Holmberg.

Hun viser os op på Skabelonloftets tårnbygning, hvor en flok islandske arkitekter har kontor. Her er en flok nysgerrige Kulturhavnsdeltagere på den guidede tur på 'Det Hemmelige Refshaleøen'. En korthåret mand med en sort T-shirt, der reklamerer for Kommunistisk Parti, kigger interesseret på den nye type arbejdsplads, der nu er rykket ind på den tidligere sværindustris enemærker.

Alle de hipsters

Det er dog ikke alle, der hilser Refshaleøens åbningsproces velkommen.

»Sådan som jeg ser det, er de skæve alternative miljøer herude under pres, fordi man forsøger at få de stabile kommercielle firmaer ind. Alle flippere og hippier herude står for skud, « siger Mikkel Jensen, der har haft cykelværksted på Refshaleøen, siden han for seks år siden faldt for stedets »postapokalyptiske« udtryk, som han siger.

»Det var pisse billigt herude. Der var ikke faciliteter, vi havde et fælles lokum, der kun virkede en gang imellem. Det tiltalte mig helt vildt, at man rykkede ind, uden der var en skid, og at man så skulle finde på det hele selv,« siger Mikkel Jensen, der ikke er glad for stedets stigende popularitet.

»Nu har REDA mulighed for at pudse det mere af ved at stille højere krav til dem, der har lejet sig ind, og ved at sætte priserne op. Så kommer der pludselig en masse hipsters,« siger Mikkel Jensen, og fortsætter.

»Jeg kan jo have mit cykelværksted hvor som helst. Men det er stedet herude, der er fantastisk. Jeg vil ikke have, at det her skal blive et nyt Kødbyen. For det synes jeg, der er nok af i København.«

REDAs direktør Christian Herskind mener ikke, at de nuværende lejere har grund til at bekymre sig for fremtiden. Han påpeger, at Refshaleøen er så stor, at man snildt kunne løse Københavns boligproblemer ved at bygge på de mange tomme områder. Vel at mærke uden at genere de nuværende lejere.

»Det varer mange år, før vi kan bygge herude. Så hovedsigtet nu er, at et så spændende og attraktivt areal fortjener at blive brugt. Hvis det så samtidig kan gøre det attraktivt til fremtiden, så er det selvfølgelig godt,« siger Christian Herskind.

Alternativ kultur som vækstmotor

De alternative, kreative miljøer er blevet entreprenører og kommuners nye darling, og de indgår i stigende grad i strategisk byplanlægning for at skabe vækst. Information sætter i de kommende dage fokus på områder og miljøer, der er en del af tendensen.

Seneste artikler

  • De alternative miljøers dilemma

    24. august 2011
    Vil man overhovedet skabe alternativer? Eller har man det fint nok som kreative brikker og vækstdrivere i et økonomisk system, der i disse år endnu en gang beviser, hvordan det på fascinerende vis formår at inkorporere alt, hvad der minder om oprør, i en vækstdiskurs?
  • Anarkistiske bymiljøer skal have nyt liv nedefra

    23. august 2011
    Siden 80'erne har Tim Jones arbejdet med at skabe liv i forladte bygninger og nedslidte kvarterer. Men sprudlende, kreative lokalmiljøer er ofte svære at skabe og lette at ødelægge
  • Forår på Prags Boulevard

    23. august 2011
    Organisationen givrum.nu vil være forbindelsesled mellem virksomheder, alternative miljøer og kommunale embedsfolk og politikere. Støttet af Realdania vil man skabe kulturelle og sociale aktiviteter i forladte bygninger, og en gammel malingfabrik på Amager er første skridt på vejen

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Refshaleøen er 500.000 kvadratmeter, svarende til 60 fodboldbaner. Tidligere rummede øen det berømte B&W Skibsværft, der på sit højeste beskæftigede 8.000 arbejdere. B&W Skibsværft gik konkurs i 1996.

I dag lejes de mange gigantiske, store og små bygninger af et væld af forskellige lejere, deriblandt raketbyggere, Det Kongelige Teater, autoophuggere, kunstmalere, cykelværksteder, øvelokaler og forskellige håndværk.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Tænk hvis blot enkelte af byens områder kunne holdes fri for entreprenante og kreative personer.

Hvem har bestemt, at alt skal omdannes til udflugtsmål for dem, der vil på galleri, spise eller ses. Er der ikke allerede rigeligt med steder, hvor de kan slå deres folder?

»Der er en fantastisk energi i de her bygninger, de emmer langt væk af glæde og inspiration."

»Rene Redzepi og Claus Meyer vil være med, og der flyver kokke ind fra hele verden. I de her dage går der gartnere rundt og laver højbede med krydderurter.«

Det er udtalelser som disse, der fortæller én, at noget er ravruskende galt, for der er tilsyneladende ikke noget, der bare kan få lov at blive liggende, som det blev efterladt for længe siden.

Man har vist snart kørt sin sidste cykeltur ud på Refshaleøen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Kunstnerkollektiver er ofte et overgangsfænomen mellem forladte industribygninger og ejendomsudvikling. Kunstnerne, som de små myrer de er, rydder op i ruinerene og peger autonomt og helt uden beregning på de værdier der er værd at bevare, mens de bruger bygningerne, hvorefter bankerne rykker ind. Processen tager som regel omkring ti år og så er det ud, enten fordi huslejen er blevet for høj eller fordi stedet er blevet for eksponeret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for chr herskind

Kære Maj-Britt, vil være ked af, hvis du ikke længere vil køre en cykeltur på Refshaleøen, for vi har brug for alle typer holdninger herude!
Hvis du kommer forbi, er der kaffe på kanden og tid til at jeg kan forklare dig mine ideer og visioner for Refshaleøens udvikling, ligesom jeg meget gerne hører på dine holdninger hertil.
Du er hjertlig velkommen!

anbefalede denne kommentar