Interview
Læsetid: 4 min.

På vej mod de store sange

Rockdanmark stimler forventningsfuldt sammen om I Got You On Tape efter flere års ros, voksende fanbase og ikke mindst en prestigefyldt pris. Men forsanger og sangskriver Jacob Bellens holder hovedet koldt nu, hvor fjerde album er klar: Kvalitet fik dem ind i mainstream, og kvalitet skal holde dem der
Rockdanmark stimler forventningsfuldt sammen om I Got You On Tape efter flere års ros, voksende fanbase og ikke mindst en prestigefyldt pris. Men forsanger og sangskriver Jacob Bellens holder hovedet koldt nu, hvor fjerde album er klar: Kvalitet fik dem ind i mainstream, og kvalitet skal holde dem der
Kultur
31. august 2011

Al vind i hovedstadsområdet synes omdirigeret til Islands Brygge og fast besluttet på at presse sig gennem Isafjordsgade. Ved fortovet midt på den sommerferieformiddagstomme gade sidder Jacob Bellens urokkeligt, sunket godt ned i en mørk frakke på størrelse med et tomandstelt og gemt bag et par solbriller. Kun det røde hår, der stikker ud under hatten, og det matchende skæg, der dækker ansigtet, afslører, at det er ham: forsangeren og sangskriveren i et af tidens mest hyldede og efterhånden også populære danske rockbands. En forsanger, der, uanset hvor meget blæst der er omkring hans person og hans band, forholder sig fuldstændig roligt. Selv nu, hvor gruppen står foran at udgive sit fjerde album det første siden den vandt P3 Prisen, der har vokset sig til landets mest indflydelsesrige musikpris på det brede, rytmiske felt.

Det er en pris, som slæber forventninger med i sit kølvand, og man kan næsten høre den kritiske masse tromme fingrene i bordet og spørge sig selv og hinanden: »Nå, hvordan har de tænkt sig at klare den?« Og for at det ikke skal være løgn, gav P3-juryen den et ekstra nøk opad ved at begrunde prisen sådan: »Vi tror på, at I har muligheden for at skrive store og vigtige sange.« Der er altså blevet lagt et betragteligt åg på skuldrene af I Got You On Tape, men Jacob Bellens ryster det af sig.

»Vi har altid fokuseret på at lave det, vi gerne vil. Det bliver vi ved med, og det giver en stor frihed. Jeg har altid troet på, at ting, der har værdi, finder en vej til omverdenen. Laver man noget godt, skal det nok blive fundet, og det er en naturlig retning at gå fra undergrund til mainstream. Det er også en sjovere retning at gå end den modsatte. Jeg vil hellere være mainstream end undergrund de næste 10 år,« siger han.

Og de første antydninger af et liv på overfladen har allerede vist sig for et band, der i årevis har været vant til at kæmpe for hver eneste spaltemillimeter, hvert solgte album og hver afspilning i radioen.

»Jeg kunne mærke på vores sidste turné, at der kom et bredere udsnit af befolkningen til vores koncerter. I stedet for, at det bare var den enkelte outsider fra gymnasie- klassen, var det hele gymnasieklassen. Og den nørdede, 40-årige vinylsamler havde pludselig sin kone og sine børn med. Jeg kunne også mærke det, lige efter vi vandt prisen. Især på børn, der lige havde set mig i fjernsynet. Ellers har der ikke været noget særligt. Det er jo ikke beatlemania, siger Bellens.

Bedre til evergreens

Det ligner et kort øjeblik en undvigemanøvre, der bekræfter Bellens' ry som interviewoffer: At han nedtoner sin position, er forsagt og svarer enten i få stavelser eller »det ved jeg ikke«. Altså at han dybest set hellere vil tale om noget andet. Og ja, han lader sig velvilligt afspore til at drøfte sin jagt på vinylplader (han leder blandt andet efter Bob Dylans Time Out of Mind til en rimelig pris, hvis nogen skulle være behjælpelige) eller de seneste bevægelser på den popscene, han dedikeret følger og hvor seneste album fra Black Eyed Peas har været kilde til megen frustration. Men faktisk fylder han rollen som svarer godt ud, og Beatles-perspektivet er snarere et udtryk for, at han navigerer ubesværet i rock- historien og ser bandet og ikke mindst sin sangskrivning i det lys. Hverken mere eller mindre. Og det skinner igennem, når han taler om indholdet på det nye album, Church of the Real.

»Det er lykkedes bedre end før at lave evergreens,« fastslår han.

»Altså, det er ikke noget, du kan konstruere dig frem til, men jeg har lænet mig op ad nogle mere klassiske dyder. Som sangskriver vil jeg gerne have, at det bider sig fast, men jeg kan ikke vide noget om det. Jeg kan håbe på, at et enkelt af mine numre skinner igennem om 40 år. Jeg har momenter, hvor jeg tænker, at jeg er den bedste i verden, og jeg kan godt lide at sidde i mit soveværelse med et stykke papir og forestille mig, at jeg kommunikerer til hele verden. Det er en drøm, jeg luller mig ind i, når jeg skaber, og det er meget sundt. I virkeligheden er det storhedsvanvid.«

Lysere lydbillede

Samme offensive tankegang præger sangenes indpakning. Her fylder elektronik, synthesizere og lidt lysere toner nemlig væsentligt mere i forhold til de tre foregående udspils tætte melankoli. Hvor det for lytteren kan lyde som et opbrud, er det faldet bandet helt naturligt, for det er en lyd, de legede med allerede før deres debutalbum.

»Det uptempo og clubrockede har altid ligget i os, vi har bare aldrig dyrket det som band,« siger Bellens og opsummerer bandets diskografi med bemærkelsesværdig ærlighed:

»Vi er forhåbentlig på vej et godt sted hen. Mod noget rigtigt. Altså rent kvalitetsmæssigt. Jeg ser det tredje og fjerde album hænge meget mere sammen med hinanden end de to første. Jeg synes, der skete noget på vores tredje plade. Der fandt vi noget af det, vi havde ledt efter. Den anden plade var jeg aldrig rigtig tilfreds med. Den var for tung, og vi prøvede for meget, og den første var lidt forvirret.«

Jacob Bellens pointerer, at fremskridtene blandt andet skyldes, at han er begyndt at skrive sange målrettet mod I Got You On Tape, hvor han tidligere bare skrev og skrev. Dermed sitrer P3-juryens ord om de »store og vigtige sange« igen i luften. Og Bellens er stadig ukuelig:

»I mit eget regi har jeg skrevet store og vigtige sange. Men det kommer selvfølgelig an på, hvilke briller man ser det med. I forhold til dem, der sidder og skriver til Beyoncé, er det hverken særlig udbredt eller vigtigt. Men det betyder ikke, at jeg ikke selv synes, mit eget er bedre,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kristian Bønnelykke

♪ Lyder spændende med det elektroniske, blandet med klassiske dyder, glæder mig til at høre det! ♫