Læsetid: 2 min.

Pilgrim på Manhattan

Før jeg besøgte New York, drømte jeg om byen. Ikke om den serie af matrikler, der tegner kvadratiske net på bykortet over øen Manhattan. Jeg drømte om det sted, jeg har besøgt på film
11. august 2011

Derfor var det en oplevelse uden sidestykke, da jeg en sommer for snart længe siden holdt syv ugers ferie i byen. Det gav mig ikke alene mulighed for at tilbringe syv aftner på plænen foran New York Library i Bryant Park, hvor der hver mandag vistes filmklassikere på et stort lærred. Det gav mig anledning til at optræde som pilgrim i verdens Mekka for filmelskere.

Der findes to byer i New York, skriver James Sanders i sin bog Celluloid Skyline; »den ene er en rigtig by, et urbant konglomerat af millioner af mennesker. Den anden er en mytisk by, en drømmeby, født ud af den mest vedholdende mediedrøm: filmverdenen.«

Locationjagt

Mit første stop i denne mytiske by var det røde hjørnehus på Mulberry Street i Brooklyn Heights, hvor Cher og hendes italienske familie boede i Lunefulde Måne, og hvor en håndværker, der restaurerede husets træværk, inviterede mig ind. Jeg var på Katz's Delicatessen, hvor Meg Ryan simulerer sin orgasme i Da Harry mødte Sally, The Russian Tea Room, hvor Dustin Hoffman i kjole flirter med sin rystede agent i Tootsie og i salene på Ellis Island Immigration Museum, hvor lille Vito Andolini tildeles det senere berygtede efternavn Corleone i Godfather. Det var højdepunkter, der ragede længere op end Empire State Buildings udkigstårn. (Hvem kan også for alvor mene, at An Affair to remember eller Søvnløs i Seattle er mindeværdige film?!)

Min jagt på locations er ellers ikke noget, jeg skilter med og ej heller det faktum, at jeg har slæbt hele børnefamilier, foruden min egen, med på den café, hvor Adam er Eva utro i den svenske komedie Adam og Eva, og at det, da jeg introducerede Rom for min mand, ikke var romernes fodspor, vi fulgte i, men Hepburn og Pecks i William Wylers Prinsessen holder fridag.

Jeg synes, det er lidt pinligt, grænsende til eskapisme. Måske fordi jeg engang, i øvrigt også på en mindeværdig location, i Man's Chinese Theatre i Hollywood, så Altmans The Player, hvor Greta Scacchi siger de prosaiske ord: »Life is too short for movies«. Den sad. Den sad, fordi jeg dengang tilbragte uendelige timer med at se film. Det gør jeg sådan set stadigvæk.

Forelskelser

Men det sker, at en film rykker ved mit verdensbillede, sågar tegner det, så jeg forstår det bedre. Jeg tilhører en generation, der typisk genkender referencerne før objekterne, det har Umberto Eco i hvert fald sagt. Og måske er det at hype referencerne en genvej til at navigere i en verden uden givne hierarkier, hvor vi bliver så taknemmelige, når vi guides til betydning.

Måske handler det bare om forelskelser, som det gjorde for mig den sommer, da min mand og jeg lige havde mødt hinanden. Ellers havde han nok ikke set hele King Kong fra 1933 med mig på plænen med udsigt til Empire State Building, som bekendt er en location i filmen i silende regn under én paraply. Sagt med Herman Melvilles ord: »It's not on any map; true places never are

Serie

Filmsommer

Hen over sommeren vil Informations filmanmeldere fortælle om nogle af de sælsomme, sjove, spøjse, fantastiske filmoplevelser, de har haft i et liv i filmens tjeneste.

Seneste artikler

  • Kult, kitsch og horror

    21. juli 2011
    Et mangeårigt kærlighedsforhold til kultkitschklassikeren 'The Rocky Horror Picture Show' har ført til den slags besættelse, der kan få én til at kaste med toiletpapir, bruge vandpistoler mod vildt fremmede og trække i latterlige kostumer
  • På sporet af Orson Welles

    14. juli 2011
    Der kan ske sære ting i biografen – men også uden for ...
  • Sommer på et pusherkontor

    7. juli 2011
    En fiktionshungrende anmelder inviterer Zlatko Buric på kaffe for at puste filmånd ind i sit specialekontor på Vesterbro. Her 'skuldte' 'Pusher's Frank for 15 år siden Milo penge mange penge
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Sådan kan det så også være: Man ser filmen og så byen / stedet.

Det er vist sjældent, jeg har det sådan. Associerer mest stik modsat, og holder da også meget af film. Men det, som vækker genklang hos mig, er at have levet / været et sted og så bagefter møde det på film. Evt. også i en bog.

Niels Lillelunds bog "Gotham City" fra 2010, der fortrinsvis omhandler New York nu om dage, er en inspirerende og faktafyldt bog. Så forandret byen forekommer i forhold til den by, der var min i tre år midt i 70'erne. Men tillokkende er den stadig.

Man kan altså som Iben Albinus Sabroe gå fra mystik, fantasi, illusion til virkelighed eller som mig den modsatte vej. Og man kan sikkert dertil alt muligt andet.

Filmen kan blive til virkelighed, og virkeligheden kan blive til film. Tiden: for-, nu- og frem- kan rummes i begge.