Nyhed
Læsetid: 3 min.

Socialrealisme generobrer scenen

Efter flere år i skammekrogen er det politiske teater nu tilbage på scenen. Den kommende teatersæson byder på hele ni socialrealistiske forestillinger. 10 år med en borgerlig regering har gødet jorden for en ny teaterkultur, mener ekspert
Realisme. På Odense Teater er der til september premiere på stykket 'Hjemløs', der handler om vilkårene for alle dem, som hver dag går i seng uden tag over hovedet. Det er bare ét af de mange teaterstykker, der i den kommende tid beskæftiger sig med samfundspolitiske emner.

Realisme. På Odense Teater er der til september premiere på stykket 'Hjemløs', der handler om vilkårene for alle dem, som hver dag går i seng uden tag over hovedet. Det er bare ét af de mange teaterstykker, der i den kommende tid beskæftiger sig med samfundspolitiske emner.

Stamp Reklamefoto

Kultur
25. august 2011

Hjemløse, ungdomskriminelle, voldsramte og krigsveteraner. Dansk teater har lagt berøringsangsten fra sig og inviterer nu igen samfundets udsatte ind på de skrå brædder. Hele ni forestillinger sætter i den kommende teatersæson fokus på samfundspolitiske emner.

»Hvor det tidligere ikke var så fint at være politisk, er der inden for de sidste tre-fire år blevet mange flere samfundsengagerede dramatikere og instruktører,« siger Mads Thygesen, ph.d., dramaturg og rektor på dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater.

I Pumpehuset i København spiller for tiden forestillingen Win-Win, der handler om seks danskere på dagpenge. På Svalegangen i Aarhus viser de Hvid Stolthed, der undersøger den ekstreme fankultur omkring byens fodboldhold AGF. Og på Odense Teater kan man til september komme til premiere på stykket Hjemløs, der handler om vilkårene for alle dem, som hver dag går i seng uden tag over hovedet.

Ifølge Mads Thygesen er der mindst to grunde til, at det mere samfundsrelevante teater vinder frem:

»Der er ingen tvivl om, at den politiske højredrejning og herunder det skærpede fokus på flygtninge og indvandrere har været med til at anspore til mere politisk teater. Men udviklingen må også forstås som en ren kunstnerisk reaktion på den form for teater, der i mange år næsten har været berøringsangst over for politiske emner. Nu siger mange instruktører og dramatikere, at de er klar til det politiske igen men de vil gøre det på en anden måde end tidligere.«

En af dem er Kristin Auenstad Danielsen, som har skrevet stykket, Hjemløs, som i september får præmiere på Odense Teater;

»Vi vil gerne give et indblik i de svære vilkår, hjemløse har. Og hvor svært det er for dem at opnå de mål, de har. Men vi vil også vise, at det er mennesker med drømme, håb, kærester, brud osv.,« siger hun.

I stykket Der Døde Du, som sættes op på CaféTeatret i København, ønsker instruktøren Bente Kongsbøl at gøre publikum bevidste om problemerne blandt udsatte unge:

»Det handler om, at man skal passe på sit liv. For man får det aldrig igen.«

Engagerer sig i verden

I stykket fortæller fire unge, der er døde om deres liv. En af dem siger: »Hvornår fanden blev jeg sådan et pisvrag med lort i mundvigene?«

»Jamen, det er da socialrealisme,« siger Bente Kongsbøl: »Men det er ikke socialrealisme med en enlig mor på Vesterbro, som automatisk bliver narkoman, fordi de bor tæt på Halmtorvet. Det er noget andet.«

Og det er netop typisk for den nye bølge af politisk teater, mener Mads Thygesen:

»De forsøger at være politiske uden at falde i nogle af de værste venstreorienterede klicheer. For eksempel behandler Hvid Stolthed den ekstreme fankultur omkring AGF uden at være fordømmende. Det nye er, at man i højere grad end tidligere forsøger at forholde sig forstående og nuanceret til emner, som de fleste måske ville stille sig afvisende over for, ved at fortælle de personlige historier bag.«

Mads Thygesen har også selv været med til at præge udviklingen. Ud af de i alt ni socialrealistiske forestillinger, som får premiere over de næste fem måneder, er hele seks skrevet af nyudklækkede fra dramatikeruddannelsen i Aarhus.

»Vi har længe haft den dagsorden, at det er vigtigt at dramatikerne engagerer sig i den verden, de befinder sig i, i stedet for at være den navlebeskuende type, der sidder og filosoferer over sin egen weltschmerz. Derfor har vi også gjort meget for, at vores studerende skulle vende blikket mere ud mod samfundet,« siger Mads Thygesen.

Bente Kongsbøl mener, at skiftet er 'en naturlov': »Det er ikke noget, man sætter sig ned og beslutter. Det er noget, der kommer af en indre nødvendighed. Det har jo i bund og grund noget at gøre med, at teatret afspejler samfundet. Vi har problemer med fremmedfjendskhed og ulighed. Og der er vitterligt unge mennesker, som lever et tunnelliv.«

Når det sker hos mange samtidig, er der også en grund til det: »Det er jo set før, at kunstretninger ændrer sig. Man lader sig påvirke af hinanden og af tendenser udefra. I løbet af 70'erne havde folk fået nok af socialrealisme. Hvorfor skulle man gå i teater for at glo på sine egne fire vægge? Dér ville man ind i en anden verden. Det var også en naturlov. Nu går det i den anden retning igen,« siger Bente Kongsbøl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Brian Pietersen

ja tak, mere end velkommen til realisme, og lad os få gjort noghet ved de problemer.

Claus Oreskov

Socialrealisme beskriver virkelige mennesker: konfliktfyldte, sammensatte, på en gang varme mennesker og nogle dumme svin. Sådan som vi nu engang er – men politisk? Ud fra klummen få man ikke indtryk af, at det handler om politisk teater. Politisk teater stopper ikke med, at fortælle, at nogen i samfundet har det skidt, og at deres problemer bliver overset. Politisk teater handler ligeså meget om hvorfor nogle mennesker har det skidt. Politisk teater afslører de strukturer i samfundet som skaber ulighed og udbytning, samt viser en vej ud af denne situation!

Hvad skal vi med politisk teater på teaterscenerne, når vi har Chr.borg? Lad os få nogle komedier på scenerne, så vi bedre kan holde det andet ud.

nu var og er de fleste mennesker jo nok alligevel meget klar over at
"emnerne" i ddr-stjernetegnsfilm og de tilsvarende danske stjerntegnsfilm, næppe har alverden med hverken sci-fi eller astrologi at gøre.

og mere realisme eller socialrealisme kan jo også være mere om levende menneskelig arbejde
og levende menneskelige kønslivsudøvelser,
end bare astrologi eller sci-"fi"