Læsetid: 5 min.

'Det er typisk, at man bliver enige om, at kvinden må arbejde mindre'

Overklassens mænd er følelseskolde og amoralske enspændere med lige så høj selvopfattelse som indkomst, og de dyrker deres arbejde på bekostning af familie og venner. Sådan er den gængse forestilling om overklassens mænd Information er taget til Gentofte for at se om forestillingen holder stik
Poul Delholm er 90 år og medlem af HIK Old Boys. For at blive medlem af oldboys-tennis-holdet skal man både kunne spille tennis og blive anbefalet som medlem, fortæller han.

Poul Delholm er 90 år og medlem af HIK Old Boys. For at blive medlem af oldboys-tennis-holdet skal man både kunne spille tennis og blive anbefalet som medlem, fortæller han.

Sofie Amalie Klougart

15. august 2011

Man skal anbefales af nogen og spille hæderlig tennis for at blive medlem af HIK Old Boys.

»Købmanden nede på hjørnet vil have svært ved at komme ind, hvis du forstår... Man skal først anbefales af et medlem, siden til en samtale, hvor vi sidder fem bestyrelsesmedlemmer og vurderer, om hans karakter er passende. Og så skal han kunne spille tennis,« fortæller Poul Delholm.

Han har været medlem af HIK, Hellerup Idræts Klub, siden 1935 og sidder i bestyrelsen. Han er 90 år gammel og stadig aktiv tennisspiller med 66 veteranmesterskaber bag sig. I en mappe har han udklip med sig selv fra lokalavisen Villabyerne. »Veteran sætter nye rekorder konstant«, hedder overskriften over et billede med Poul Delholm på tennisbanen.

En endnu mere eksklusiv klub finder man i Hellerup Havn. Ventetiden i Hellerup Havn er i dag 25 år, hvis man ikke arver en bådplads og dermed kommer foran i køen. Man skal være bosiddende i kommunen i den tid, man er på venteliste, for overhovedet at komme i betragtning til en plads.

»Pontus er skrevet op, men det tager 25-35 år, før han kan få en havneplads. Så det bliver ikke i min levetid, han får den,« fortæller Jakob Zeuthen, som er far til Pontus.

Det er fridag, og de er taget en tur til havnen for at se på både og fange krabber.

»Det må være, fordi folk bliver boende. Det er egentlig ret symptomatisk for området,« siger Jakob Zeuthen, der selv voksede op i Gentofte.

På den grønne gren

Peter Ebbesen er spinkel, velklædt og solbrændt. I går kom han hjem fra Vietnam, hvor han holdt ferie med sin kone og to børn, og selv om de burde være mærkede af rejsen, emmer det hele af overskud; huset er rent, børnene er stille, og alt er på sin rette plads.

Peter Ebbesen har appetit på eventyr. Han synes, det er vigtigt, at man får noget ud af sit liv, og han har den opfattelse, at man er nødt til at arbejde seriøst, hvis man vil have noget ud af det. Dét gælder i alle livets forhold.

»Du bliver nødt til at gøre noget selv. Der er for mange, der hyler. Ja, det er måske lettere at sige, når du sidder på den grønne gren, men jeg har det bare sådan, at vi selv har skabt det her, vi har ikke fået hjælp fra nogen. Vi er glade for, at vi er lykkedes,« siger Peter Ebbesen.

Han er 48 år, uddannet ingeniør og arbejder som teknisk direktør i Sjælsø Gruppen, hvor han har det overordnede ansvar for byggeri.

Tid er statussymbol

Peter Ebbesen dyrker motion, når de andre sover. Så tager han ikke tiden fra nogen. Netop tid er ifølge ny forskning blevet en dominerende statusmarkør i velstående familier. Hvor man før markerede sin status ved at demonstrere sin økonomiske overlegenhed er overklassen mere subtil i dag.

»Folk vil vise, at de har den position, de har, ved at have tid og overskud. Dette er blevet en markør på, at man er højt på strå,« siger Dil Bach, ph.d. fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, der har lavet antropologiske studier af danske overklassefamilier nord for København.

For Peter Ebbesen, der er gammel eliteidrætsudøver, er det heller ikke nok bare at være med.

»Hvis jeg skal deltage i noget, vil jeg gerne vinde. Jeg vil i hvert tilfælde godt gøre en god figur. Det ligger dybt i mig, det der konkurrenceelement ... Jeg er i hvert tilfælde ikke bare med for at være med,« siger han.

I sine unge dage cyklede han med Bjarne Riis og Rolf Sørensen, og da han stoppede med at cykle begyndte han at løbe maraton. I sommer deltog han i Øresund Challenge, hvor distancen er en halv ironman.

Lektierne vigtigst

Et andet parameter for en overklassefamilies succes er dens børn.

»Der er en udbredt opfattelse af, at alt hvad der har med børn at gøre, er et produkt af, hvor godt forældrene har klaret det. Børnene bliver set som et direkte resultat af, hvor god familien er,« siger Dil Bach.

Peter Ebbesens datter Caroline er 15 år gammel og træner dans fem gange om ugen. Hendes dansehold vandt Europamesterskabet i holddans i år. Hendes lillebror, Emil, er 12 år gammel og træner seks gange om ugen. Han er elitesvømmer og er blevet udtaget til DM.

»De ofrer begge meget for deres sport. Vi bakker op, men jeg står ikke på sidelinjen og råber og skriger. Vi henter og bringer og giver dem det, de skal bruge. Så længe de synes, det er sjovt, bakker vi op om det. Men det vigtigste er, at de får lavet deres lektier. Vi værdsætter og er glade for, at det går dem godt,« fortæller deres far Peter Ebbesen.

Moderne mænd

Ifølge Peter Ebbesen er det moderne mænd, som bor på Strandvejen. Mænd som bruger tid på sig selv, men også på deres børn. De gør noget ud af at være der for deres børn.

»En moderne mand er med alle steder, han skal have tid til sig selv, dyrke sport eller en anden interesse, have tid til at gå op i sit arbejde, men forstår også at prioritere sin familie. Og give familien den opmærksomhed og den tid, der skal til, for at det fungerer,« siger han.

Som konsekvens af det, besluttede Peter Ebbesen og hans kone, at hun skulle gå på nedsat tid. Så kunne Peter arbejde lidt mere.

»For at skabe en familie må man først og fremmest være enige om arbejdsfordelingen, hvis det skal lykkes. Det er nok mere typisk herude, at man så bliver enige om, at kvinden så må arbejde lidt mindre.«

Denne noget gammeldags arbejdsdeling er langt fra unik for familien Ebbesen. Hos de privilegerede familier nord for København finder man en klar, kønsbestemt arbejdsdeling, hvor mændene står for den økonomiske kapital og kvinderne for familiens sociale og kulturelle kapital.

»Flere af kvinderne i mit studie valgte at gå på deltid eller helt at droppe karrieren, så de kunne involvere sig fuldt ud i deres børn. De kunne ikke forsvare at bruge så meget tid på deres arbejde, når mændene tjente penge nok. På den måde virkede arbejde som et egoistisk tilvalg i forhold til at bruge tiden på familien,« fortæller Dil Bach.

På den måde reproducerer overklassen sin familiestruktur. Børnene vokser op med en høj arbejdsmoral, som de får fra deres fædre, og med kulturelle og sociale kompetencer, som de får fra deres mødre.

»For du kommer ikke så langt, hvis du ikke har venner, som kan skaffe dig ind her og der,« siger Dil Bach.

Serie

Overset overklasse

Hvad er det for nogle mennesker, som bor på Strandvejen? Er de lige så rige og overfladiske, som deres omdømme. Dette er en sommerserie i fire afsnit, som prøver at skildre den danske overklasse på Strandvejen i Gentofte Kommune.

Seneste artikler

  • Det skal ses, uden at det kan ses

    11. august 2011
    De er uintelligente og smukke. Med pels og plastikoperationer slentrer de gennem tilværelsen med mændenes dankort, mens deres liv drejer sig om 'wellness' og 'simple living'. Der er mange forestillinger om Strandvejens kvinder, så Information er taget nordpå for at møde den ægte vare
  • Der er ikke nogen, der er snobbede – der er bare nogle som får alt hvad de peger på

    8. august 2011
    Børnene på Strandvejen er skammeligt privilegerede og snu nok til at udnytte det. De er selvoptagede og selviscenesættende små voksne. Der er mange forestillinger om Strandvejens unge, så Information er taget nordpå for at se, om de lever op til fordommene
  • Ikke sådan rigtig menneskelig

    6. august 2011
    Forestillingen om det dekadente liv på Strandvejen er så godt som urokkelig. De har lækre huse, dyre biler, god udsigt og mangel på moral. Men stemmer klicheerne overens med virkeligheden? Information er taget på besøg hos de rige nord for København
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg forstår ikke faktaboksen. Passer det virkelig at det kun er næsten hver 20. mand i Gentofte, som bliver gift? For det lyder da foruroligende lavt! Eller også er singlekulturen bare blevet så udbredt og almindelig at jeg ikke har opfattet det undervejs.

Skulle der mon have stået procent bagefter? Men så ville det heller ikke give mening i forhold til rationalitet. Gifter folk sig virkelig ikke længere eller er registreret partnerskab ikke blevet talt med?

Maj-Britt Kent Hansen

@Markus

Det var vist den eneste sensation denne artikelserie overhovedet har bidraget med, for alt andet om Strandvejen lød velkendt, og livet dér forholdsvis kedeligt.

Mon ikke tallene er pr. 100 mænd? Alternativt står kommaet forkert.