Læsetid: 5 min.

Tyveri, kreativitet eller begge dele?

I dag fortsætter retssagen om en dansk trios sampling af en tyrkisk musikers musik. Det er den første retssag om sampling i Danmark, og den kan definere hvordan unge musikere fremover vil agere eller i hvor høj grad de vil respektere lovens bogstav
I dag fortsætter retssagen om en dansk trios sampling af en tyrkisk musikers musik. Det er den første retssag om sampling i Danmark, og den kan definere hvordan unge musikere fremover vil agere  eller i hvor høj grad de vil respektere lovens bogstav
15. august 2011

I dag bliver efter al sandsynlighed en historisk dag i dansk ophavsretshistorie. Det er dagen, hvor dance-trioen Djuma Soundsystem og forlæggeren Per Meistrup mødes til det andet og formentlig sidste retsmøde i sagen om førstnævntes nummer »Les Djinns« fra 2003, som sampler fra tyrkiske Atilla Engin Groups sang »Turkish Showbiz« fra 1985 som Meistrup er forlægger for. Det er første gang i dansk historie, at en sag om samp- ling af musik er nået til retten.

Det har ellers været tæt på nogle gange før. En af skræmmehistorierne har Jokerens gamle trio, Den Gale Pose, i hovedrollen. Deres største hit »Spændt op til lir« fra 1998 samplede fra Imaginations »Music & Lights«, hvilket deres selskab Warner skam også forsøgte at få clearet. Det blev bare aldrig gennemført, så da »Spændt op til lir« gennemsyrede æteren og gik platin med mere end 12.000 solgte eksemplarer, tog rettighedshaverne kontakt. Og et forlig af de mere ubehagelige måtte indgås: 100 procent af alle rettigheder gik til folkene bag Imaginations sang. Så Den Gale Pose har faktisk aldrig tjent en øre på deres største hit, hverken fra tung rotation i radio og tv eller fra salget af singlen.

Det kan være besværligt at cleare en sampling. Det kan for eksempel være svært at få fat i alle rettighedshavere. I den aktuelle sag lykkedes det Djuma Soundsystems Frantz Vilmer Thomasen alias Dj Disse at få kontakt til Attila Engin, og de fik en korrespondance i gang, men den hersker der så også disput om i dag. Hvad sagde Engin egentlig ja til? Har Engins ord nogen værdi i forhold til, at hans nummer har en dansk forlægger, der formelt skal sige ja? Skal de straffes for at spørge om tilladelse for sent? Og hvor meget skal de alt i alt betale, hvis altså de rent faktisk skal straffes?

En million kroner, mener sagsøger Per Meistrup. For Djuma Soundsystems nummer endte med at blive et moderat hit tilbage i 00'erne godt hjulpet på vej af remixes fra blandt andre Trentemøller. Men ifølge opgørelsen fra den danske trio var indtjeningen kun 140.000 kroner. Heraf har de forgæves tilbudt sagsøger 40 procent, altså 56.000 kroner, i erstatning for manglende kreditering og for uberettiget benyttelse af sampling.

I USA, i sagsanlæggenes Eldorado, har der været usandsynlig mange sampling-sager. Det startede for alvor i sen-80'erne, da den digitale sampler begyndte at falde i pris, hvilket satte en hiphop-revolution i gang. Men dén fest sluttede allerede tidligt i 90'erne, da retssalene havde runget med tunge domfældelser.

Kan høres tydeligt

Her til lands er det lidt mere stille og roligt, og i den verserende sag er der da heller ikke nogen tvivl om, at Attila Engins musik spiller en markant rolle i Djuma Soundsystems nummer. Temaet kan klart og tydeligt høres. Retssagen handler derfor om, hvorvidt Djuma Soundsystem skal straffes for, hvad de har gjort og i så fald hvor hårdt. Og det er i den sammenhæng værd at bide mærke i, at Per Meistrup ved første retsmøde talte om »tyveri« af musikken.

Igor Stravinskij sagde engang, at en god komponist ikke imiterer, men stjæler. Men ikke alle accepterer denne præmis. »Thou shalt not steal«, lød det for eksempel med bibelsk tyngde fra dommer Kevin Thomas Duffy i '92, da han fældede dom over rapperen Biz Markie, der på nummeret »Alone Again« havde samplet Gilbert O'Sullivans »Alone Again (Naturally)«. Da dommer Duffys hammer havde drønet, var hele oplaget af albummet I Need a Haircut beordret tilbagekaldt, og dermed var det endelige dødsstød til den på det tidspunkt storsamplende hiphop- kultur leveret. En række domme ændrede simpelthen hiphoppens praksis.

Herhjemme i Danmark ser Per Meistrup heller ikke på Djuma Soundsystems sampling med positive øjne, tværtimod ser han det som en krænkelse af moralske dimensioner. Og dermed står de to parter tilsyneladende med en generationskløft imellem sig. På den ene side en ældre generations tro på musik som et håndværk, der med rødder i en romantisk kunstneropfattelse fra starten af 1800-tallet udøves af unikt besjælede individer. På den anden side en yngre generation, der er vokset up med copy-paste-strategier og ser kultur som noget, man er i konstant, kollektiv og aktivt omformende dialog med.

Urørlig musik

Disse to standpunkter har meget svært ved at mødes. Ligesom de heller ikke kunne, da Anne Linnet sagde nej til hiphop-komikerne i Gramsespektrum, der havde samplet hendes »Alting kan gå itu« (hun ombestemte sig, da de mere end et årti senere udgav en greatest hits-opsamling). Eller når repræsentanterne for Beatles (som sendte et skyhøjt krav til Public Enemy) eller ABBA (som kun har sagt ja to gange, til The Fugees og Madonna) rutinemæssigt afviser anmodninger om at sample deres musik eller beder om skyhøje beløb. Strategier, der kunne tyde på, at de opfatter musik som en urørlig, hellig foreteelse, som ikke må forandres eller behandles eller fordøjes af nye generationer med de instrumenter, de nu måtte have ved hånden.

Er musik en ejendom, som ingen kan røre ved uden forudgående tilladelse? Er musik noget, man kan sammenligne med materiel ejendom? Og i så fald: Hvor hårdt skal denne immaterielle ejendomsret håndhæves? Musikhistorien fortæller os at en amerikansk inspireret, jernhård fortolkning ville hvis den var blevet håndhævet i tidligere tider have stået i vejen for store komponister som Beethovens og Bachs virke og for folkemusikkens udbredelse.

Per Meistrup fortalte ved det første retsmøde, at han indtil videre har brugt 5-600.000 kroner på sagen. Hvilket leder os frem til de egentlige vindere af samp-lingsager verden over: Advokaterne. Det faktum og en forståelse af, at sampling er en naturlig, teknologisk videreførelse af skabelse af musik, som den altid har artet sig bør dommeren tage med i sine overvejelser, når der skal fældes dom og eventuelt udmåles straf i Danmarks første samplingsag. Den kommer nemlig til at danne præcedens og vil dermed komme til at præge, hvordan danske musikere fremover vil agere eller i hvor høj grad de vil respektere lovens bogstav.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

"Hvilket leder os frem til de egentlige vindere af samp-lingsager verden over: Advokaterne." - Tak.

Så lad os nu komme videre, og ikke spilde gode kreative og fremadrækkende kræfter, på tilbagestående jura og advokater.