Læsetid: 2 min.

Udgravning

Sikken vi og navnlig efterkommerne skal køre i metrotog
Kultur
2. august 2011

Dér står man så ved fodgængerovergangen på Kongens Nytorv med kurs mod Magasin og venter på det grønne lys, mens busser og biler i stride strømme gasser op i svinget, et tålmodighedens tankested, som slipper en citatstump løs fra et nylig læst digt af Tomas Tranströmer i dansk oversættelse, men som ellers hedder »Övergångsstället«, et vinterdigt ganske vist. Men lad gå:

Omkring mig sværmer hele gadens kraft

der intet husker og intet vil.

I jorden dybt under trafikken venter

den ufødte skov stille i tusind år.

 

Dér får skoven lov at vente på bedre naturtider, for hen over den graves der disse meget nærværende år i ganske anderledes hensigter.

Asfalten fremviser i dybe kløfter rør på rør til fjernvarme eller forsyningslinjer til metroens nye cityring. I udgravningerne har arkæologer fået tumlepladser, hvor de finder interessante knogler og gamle lårben, endda et sjældent pibehoved og tilmed rester af en bymur, som måske ændrer lidt på vores viden om Absalons aktiviteter, dengang der hverken var biler eller trafiklys.

Den indre by er gjort halvt ukendelig under medvirken af store gravemaskiner og himmelhøje kraner, tunge lastbiler, der kæmper om pladsen med almindelige busser og turistbusser, som læsser gæster ud i trængslen i Nyhavn, som det er lykkedes forenede kræfter at gøre til en myldrende partyzone, hvor japanere skiftes til at fotografere hinanden, og hvorfra de kan beskue Det kongelige Teater, som er pakket ind i plader og plastic og Hotel d'Angleterre og naboejendommen i lignende udstyr, en kongelig plads formummet til ukendelighed.

Busserne kører dem videre til Amaliehaven, så de kan fotografere Amalienborgs rytterstatue, halvt skjult i en trækasse, ligesom Marmorkirken har en fantasifuld byggestatus, som afrunder udsigten. Lykkes det turisterne som fodgængere at trænge sig gennem Strøgets folkemasser, vil de undervejs kunne iagttage en Købmagergade i opbrud og forvandling, indtil de står ved en Rådhusplads i tilsyneladende kaos.

Vulkansk murren

Det er, som om de ufødte skove dernede i undergrundens mørke vil skubbe fødselsprocessen i gang med en lettere vulkansk murren i en civilisationsproces, som hedder infrastruktur, som vi i mellemtiden kan glæde os over. Sikken vi og navnlig efterkommerne skal køre i metrotog og cykle over havnebroer og ad forhenværende parkeringspladser ned ad Nyhavn og hen ad Havnegade, der nu indrettes til nyt forlystelsescenter.

Kommende skønne udsigter og mørke slugter, som norske Rolf Jacobsen, der var så fascineret af storbyens tekniske mærkværdigheder, skrev om i sit digt om »Undergrundsbanerne«, de

gjennemhuller cementjorden som en ost,

dypt under parkrabatterne og pissoirene

krøller de sig sammen og strekker sig ut igjen.

 

Et digt, som stemmer sindet til tålmodighed og gør de forstyrrende forandringer spiselige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her