Læsetid: 4 min.

'Som ung pige drømte jeg om, at fyrene sagde 'I love you' '

Det kan være både sødt og sjovt, når unge bruger engelske ord, men det er ofte udtryk for sproglig dovenskab, hvis voksne gør det, mener sprogkonsulent Kirsten Rask
De engelske gloser dominerer overalt i butikkerne — som her hos Jack & Jones.

De engelske gloser dominerer overalt i butikkerne — som her hos Jack & Jones.

Dennis Lehmann

4. august 2011

I 1843 skrev nationalskjalden Grundtvig sangen »Velkommen i den grønne lund, hvor fuglene de sjunge«, der fortsætter: »Det høres skal: Den danske mund til sang har og en tunge ...«

Selv om jeg sjældent selv synger i badeværelset jeg foretrækker at fløjte, men det kan være svært under bruseren har jeg knap 170 år senere alligevel gjort mig bekymringer over mine tre teenagedrenges massive brug af engelske ord og udtryk, men ifølge sprogkonsulenten Kirsten Rask er de unge ofte meget bevidste om, hvor de taler hvad.

»Jeg kan jo læse i seriens første artikel, at drengene skifter sproglig kode, når de taler med deres farmor. Så siger de ikke »fucking cool«, hvis hun serverer koteletter i fad,« fortsætter hun.

Det sker altså ikke ret tit ...

»At bruge engelske ord er et kendt ungdomsfænomen,« fortsætter Kirsten Rask uanfægtet.

Hun kan således tydeligt huske, hvordan hun selv som 13-årig dagdrømte om, at fyrene skulle sige »I love you«til hende ...

»Det er udtryk for en form for umodent sprog, og jeg voksede da også fra det. Der var nu heller ingen, der sagde det,« forklarer Kirsten Rask og tilføjer:

»Det er klart, at når man er 15 år, så har man ikke det samme ordforråd som en på 50 år. Det er jo en af de fascinerende ting ved sproget, ens ordforråd udvikler sig hele livet, lige indtil det slår klik.«

Engelsktalende jakkesæt

»Når vi er unge, har vi behov for at løsrive os fra det nære. Og de unge ved ikke nødvendigvis, hvilket stærkt skældsord bitcher. Men lad dog bare de unge tale, som de vil, de ændrer alligevel deres sprog, når de bliver voksne.«

Derimod finder Kirsten Rask det »tragikomisk«, hvis voksne i jakkesæt og slips bruger ord som task forceeller good governanceeller road pricing. Og det er her, hun ser en stigende brug af engelsk.

»For det første er det en blanding af sproglig dovenskab, umodenhed, imponerethed og en trang til at blære sig. For det andet og værre falder de talende fuldstændig igennem over for mig, når det gælder troværdighed og etik,« siger Kirsten Rask, men skynder sig at tilføje:

»Sproget i sig selv tager nu ikke skade af det.«

Hvorfor er det dovenskab?

»Det er lettere bare at låne et ord end at nytænke begrebet på dansk. Ofte vil det også virke klodset, hvis man oversætter et engelsk ord alt for direkte.«

Det er ikke altid gået specielt godt, når engelske ord er blevet fordansket.

»Tag nu ordet 'dækslip', som er et dansk udtryk for det engelske aquaplaning. Det er aldrig slået folkeligt igennem, selv om det er optaget i ordbogen, fordi det blev introduceret for sent.«

Generelt er dansk ellers et »fantastisk elastisk sprog«, mener Kirsten Rask og henviser til nydanske ord som 'zappe', 'hit' eller 'akvaplaning'.

»Det er jo ord, som fungerer glimrende på dansk. Vi bøjer og staver dem endog på dansk.«

En på sprog-opleveren

Selv om Kirsten Rask har beskæftiget sig med engelsk i sit arbejdsliv, kan hun have svært ved at opfatte et enkelt engelsk ord, hvis det så at sige kommer dumpende imellem danske ord.

»Hvis øret først har vænnet sig til dansk, og en talende så skifter sprogkode midt i en sætning og f.eks. siger 'gut feeling'(= mavefornemmelse), så kan det være vanskeligt at forstå.«

Det irriterer også, når Kirsten Rask ser en Netto-reklame for f.eks. en 'sæbe-dispenser' eller for et 'makeup kit'.

»Jeg ved fra flere ældre, at de snart dårligt aner, hvad der er i pakkerne, når de køber ind. Så der er altså nogen, ikke mindst i erhvervslivet, der synes, at det er vældig smart med engelske ord, og så er der andre, der ikke fatter en lyd. Det kan man godt opfatte som et problem.«

Hvis erhvervslivet bruger engelske ord, kan det være for ikke at virke provinsielle?

»Ikke i mine ører. Tværtimod, hvis nogen formidler sagkundskab på en sprogligt forståelig måde, så lytter man da efter. Jeg bliver altid mistænksom, når folk bruger mange engelske gloser: Okay, hvilken automat har du så trukket din mening i, tænker jeg. Jeg opfatter det som et slør, der skal gøre det sværere at forstå dem. Men det er klart, at når man bruger de store drenges sprog, så kan sproget virke som en potensforlænger.«

Er der så en overgrænse for, hvor mange engelske ord dansk kan rumme?

»Nej, det tror jeg ikke, for der plejer jo at komme et mætningspunkt,« svarer Kirsten Rask og henviser til, at der også tidligere har været omfattende sproglån fra tysk og fransk.

»Den sørgelige holdning: at dansk er et fattigt sprog, er helt forkert. Det er altså kun antallet af dansktalende, der er lille, hvorimod selve ordforrådet er lige så stort som på engelsk eller fransk.«

Desuden skabes der hele tiden nye danske ord, ikke mindst blandt unge.

»Tag nyskabelser som 'en på opleveren', som de unge fik af deres pædagoger, der har de selv videreudviklet udtryk som 'nederen' og 'haderen'. Det viser, at unge er glimrende til at skabe nye ord og generelt har stor sprogbevidsthed.«

Serie

So fucking what

Er dansk truet, når ungdommen snakker mere engelsk? Det spørgsmål får en række sprogkyndige lejlighed til at besvare.

Seneste artikler

  • Et engelsk ord kan være 'morderlig najs'

    8. august 2011
    Forældre har til alle tider bekymret sig over deres børns sprog, lyder det beroligende fra professor Henrik Galberg Jacobsen, der ikke tror, at dansk er ved at forsvinde til fordel for engelsk
  • 'Du er bare ved at blive gammel'

    29. juli 2011
    Sprogeksperten Ole Stig Andersen afviser, at dansk er truet som sprog, fordi de unge i dag taler mere engelsk. Det er en kamp mod vejrmøller at forsøge at stoppe de engelske ords indtrængen i det danske sprog
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rasmus Varnich Blumensaat

"Sproget i sig selv tager nu ikke skade af det."

Hvis man tager noget med fra denne artikelserie, så lad det være denne formulering. Sproget har ikke brug for indblanding fra menneskehedens forbedrere.

Nikolaj Petersen

dækslip... lyder som om noget er løst ved hjulet...
hvad har det med vand at gøre?

sæbe-dispenser = "sæbe-holder"??
Makeup-kit = "Makeup-sæt" vel ikke så svært?
task force = "Opgave styrke/hold" ??
visse ord er ualmindelig svære at oversætte i et ikke-logisk dansk sprog så kreative oversættere af danske oversættelser søges hvis det skal kunne implemeteres

Nikolaj

Task Force -
arbejdsgruppe med særlig opgave, eller ekspertgruppe, eller som militært udtryk - kommando styrke, kampgruppe, specialkommando.

Soap dispenser -
Sæbeholder, sæbeautomat.

Mange ord har flere betydninger, og betydningen forstås forskelligt af forskellige mennesker.

A. Kierkegaard

"Sproget i sig selv tager nu ikke skade af det."

Tja, hvis forståelsen bliver svækket, og vi importerer angelsaksiske retskrivningsproblemer, så vi gør det ENDNU vanskeligere for poderne at lære at beherske skriftsproget ... Låneord kan være svære at udtale, stave, bøje og aflede.

Samlet set er jeg dog meget enig med Kirsten Rask. Det er ikke de unge, der er problemet, det er de umodne og dovne voksne sprogbrugere.

A. Kierkegaard

Rasmus Varnich Blumensaat:

Sproget har været udsat for menneskelig indblanding i løbet af menneskehedens historie. Enhver god sprogbruger arbejder bevidst med sit skrift- eller talesprog. Derved påvirker han eller hun andre sprogbrugere og sætter måske sit varige præg på sprogsamfundet som helhed.

Et moderne kultursprog reguleres ved hjælp af ordbøger, grammatikker og lærebøger i god sprogbrug, igennem undervisning fra folkeskolen til universitetet, og dets retskrivning fastlægges fra officiel side (herhjemme Dansk Sprognævn).

Mange lande har desuden sproglove, der fastsætter sprogets status, myndighedernes sprogbrug, forholdet til andre sprog osv., og man kan fra officiel side understøtte bl.a. terminologisk arbejde og sprogkulturelle tiltag.

Sproget lever ikke sit eget liv isoleret fra det omgivende samfund - det er et kulturprodukt og bør som sådan også være genstand for en bevidst kulturbevarende indsats. Det udgør en stærk kulturarv og vort fornemste redskab til tænkning.

Alt dette burde selvfølgelig ikke kunne komme bag på dig som forfatter ...

Rasmus Varnich Blumensaat

Arild Hald Kierkegaard:

Jeg er så vidt enig, bortset fra at jeg vil omformulere det således, at sproget ikke har været udsat for, men simpelthen er konstitueret ved indblanding. "Indblanding" skal her både forstås som intervention og sammenblanding.

Problemet er at, alle de initiativer du her opridser, alle enten er 1) opstået som reaktioner på moralsk panik på sprogets vegne, eller 2) som led i et nationalt afgrænsningsprojekt. De er muligvis blevet tænkt som nødvendige tiltag, men hvor er beviset for deres nødvendighed? Vis mig et levende sprog der er blevet dræbt af udefrakommende indblanding og ikke som følge af affolkning blandt sprogbrugerne. Det findes ikke i historien. Men alligevel frygter folk på sprogets vegne. Why is that, I wonder?

Jeg vil vove den hypotese, at fænomenet er i slægt med den psykologiske problemstilling, hvor et individ forestiller sig at andre individer umuligt kan klare sig selv eller indgå i sammenhænge med andre individer igen, fordi førstnævnte individ, i sagens natur, ikke har nogen erfaring om hvad der sker, hvis det ikke er tilstede. Det er perspektivisk problem, mere end noget andet. Folk frygter at sproget ikke kan selv.

I mit eget forfatterskab, er jeg yderst puritansk . F.eks. da jeg følte mig nødsaget til at bruge ordet "skyline" i et digt, fordi dansk ikke endnu rummer et ord, der betoner storbyens zigzaggende afgrænsning mod himlen. Derudover har jeg selv arbejdet med neologismer ("papirsnit" for "paper cut" og "blåskærm" for "bluescreen"). Desuden er jeg fuld af beundring for de nordiske lande der insisterer på at lave tilpassede oversættelser af udefrakommende ord.

Men - og det er min centrale pointe - dette kan kun forstås som et æstetisk anliggende, som står i modsætning til hvad man kunne kalde et funktionelt anliggende.

Tillad mig at bruge sprogkonsulentens udtalelser som illustration:

"Det er udtryk for en form for umodent sprog, og jeg voksede da også fra det."

"For det andet og værre falder de talende fuldstændig igennem over for mig, når det gælder troværdighed og etik."

"Det irriterer også, når Kirsten Rask ser en Netto-reklame for f.eks. en ‘sæbe-dispenser’ eller for et ‘makeup kit’."

Det er altså en art moralsk argumentation, der tager udgangspunkt i en æstetisk dom.
Jeg vil bare gerne, med min strukturelt-darwinistiske tilgang, have lov til at argumentere for at folk tager så grueligt fejl, når de tror at langue kan blive ødelagt af parole. At kommunikation så at sige kan umuliggøre sig selv via kommunikationens struktur.