Læsetid: 4 min.

Våbentræning og alle slags bøsser

Vær beredt. Farmand holder aldrig fri. For man kan ikke vide, hvornår det islamistiske verdenssamfund eller det kommunistiske diktatur pludselig står klar til at overtage verdensmagten
Vær beredt. Farmand holder aldrig fri. For man kan ikke vide, hvornår det islamistiske verdenssamfund eller det kommunistiske diktatur pludselig står klar til at overtage verdensmagten
19. august 2011

I virkeligheden bør man vel være forsigtig, når man vover sig ind i et pænt villakvarter, hvor samfundets bedst uddannede og mest vellønnede bor. Hvad kan der ikke fjæle sig bag den nyklippede hæk og den veltrimmede græsplæne i det pæne hus med den pæne bil i garagen? Og hvad mon, for resten, gemmer sig i garagen ud over bilen? Kemikalier? Nok til at fremstille adskillige bomber?

Nu skal man selvfølgelig ikke mistænke enhver villagarage, men som sagt lidt forsigtighed skader vel ikke. Vi taler ganske vist ikke om sociale tabere, om kronragede bøller eller om hel- og halvanalfabetiske ballademagere. Det er ikke dem, der bor her. Vi taler om direktører, kommunalchefer og jurister, om folk med en god stilling i politiet og i forsvaret. Alligevel er det folk, der føler sig truet. Men de er parate til at forsvare sig. Til enhver tid. Mod muslimer, mod venstreorienterede og alle slags bøsser.

Man må forestille sig, at før farmand i sådan et hus går til ro, afsikrer han naturligvis, foruden døre og vinduer, sit håndvåben. Han slår de nødvendige alarmer til, så han og hans familie kan være i sikkerhed. Derefter slår han lige et smut om computeren inde på sit hjemmekontor.

Han tjekker internetsiden Uriasposten for at se, om der skulle være indløbet nye rapporter om fjendens bevægelser. Om der er nye angreb på Dansk Folkeparti, der skal slås tilbage. Man skal ikke have ondt af farmand, det er ikke bare en tung pligt, når han holder sig underrettet via computeren.

Han råhygger sig også. At fælles fjender er stærkt befordrende for fællesskabsfølelsen, det er gammel erfaring. Og farmand ved, at han kun er én ud af mange farmænd, der sidder i andre alarmsikrede millionvillaer og tjekker Uriasposten. Og at de alle sammen er dejligt fælles om at have en masse fælles fjender.

Når børnene har efterårsferie, tager farmand også fri. Ikke for at være sammen med børnene, det kan han altid være. Nej, han tager langt ind i Rusland for, sammen med ligesindede, at modtage våbentræning. Den rette brug af automatvåben. Det skal ikke forstås som jagt, jagtvåben er udviklet til jægere, der mener, at dyret trods alt skal have en chance. Så er det mere sport.

Automatvåben er alene udviklet med et eneste formål for øje, nemlig at slå mennesker ihjel. Dem skal man lære at bruge rigtigt, det er ikke noget, man bare kan. De kyndige instruktører er fascistiske militsfolk, men hvad gør det, når bare de forstår kunsten at lære fra sig. Og det gør de. Naturligvis får farmændene ikke lov til at skyde på mennesker, de må nøjes med at smadre skrottede Skoda Favoritter med deres skudsalver.

Det er nu også ret skægt at aflive sådan en taberpissepotte, dens dødsrallen er sød musik i ethvert højreradikalt øre. Bagefter er der vel lejrbål, endnu mere drengehygge med saftige fortællinger fra Europas krige i nyere tid. Den slags historier er grufulde, de fleste handler om aflivning af mennesker, men der er nu også en sær, dunkel spænding ved at høre på dem.

Jo, han har det jo meget godt

Det beskidte arbejde med at udrense fjenden,er ikke kun beskidt arbejde. Det er også nødvendigt arbejde. Og det kræver selvfølgelig et robust mandfolkehjerte at være villig til at påtage sig det. Det kunne jo blive alvor en dag, en dag står det islamiske verdenssamfund eller det kommunistiske diktatur måske parat til at tiltvinge sig den totale magt.

Så vil tiden være inde, så vil det være slut med blødsødenheden. For at kunne leve op til sit ansvar i den situation skal man være godt forberedt. Det er da også derfor, våbentræningen ikke bare er fis og ballade. Det er derfor, den er nødvendig.

Det er der selvfølgelig folk, der ikke forstår. Nemlig bøsserne. Alle slags bøsser. De forstår ingenting, de vil ingenting forstå, de kan ikke forstå noget som helst. Det kan godt være, de ikke er bøsser af seksuel orientering, men derfor er de alligevel en slags bøsser.

Farmand og hans farmænd kender dem udmærket, nogle af dem har de skrevet op i et hemmeligt kartotek, så man kan tage en snak med dem, når tiden er inde. Der er f.eks. Humanistbøsserne, der er Politikenbøsserne, Margrethe Vestagerbøsserne. Macbøsserne, Rucolasalatbøsserne. Menneskerettighedsbøsserne. Kulturbøsserne. Anstændighedsbøsser. Alle mulige slags bøsser, de findes overalt. Det er nødvendigt at holde øje med dem.

Vi taler for resten ikke kun om de sædvanlige skvadderhoveder, der skriver alenlange kronikker i Information, vi taler også om sofistikerede typer som fhv. statsminister Poul Schlüter, fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Farmand ved ikke rigtig, om han glæder sig, som han sidder der sent om aftenen i sin villa som også er hans og familiens private bunker. Han har det jo meget godt. Han tjener godt, han bor på samfundets absolutte solside. Sød kone, dejlige børn. Han mangler ikke noget.

Men skulle den dag komme, da det endelige opgør ikke kan udsættes længere, så er han parat. Med sin våbenfærdighed, sit mandfolkesindelag og sin faste tro på, at Danmark kun er for rigtige danskere, hverken for indvandrere eller bøsser. Indvandrerne kan fise hjem til deres egen kultur.

Bøsserne vil gøre klogt i at kravle højt op i et træ i Østerild Plantage. Ellers risikerer de, at der kommer en importdirektør fra den jyske monokultur og knepper dem i røven.

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Taenk - jeg synes jeg saa denne artikel i et skoleblad, men den har altsaa ogsaa fundet vej gennem Information's redaktion.

Henrik L Nielsen

Glimrende skrevet. Men, hvem er denne farmand? Vel næppe Frede? Hvor mange er der af ham? Hvad gør ham forskellig, antagligt ud over økonomi, fra de venstre-orienterede der har fået våbentræning? Der er så mange spørgsmål og ikke et eneste svar i denne artikel. Hvis man vil pege på et reelt problem, så bør det følges op med fakta. Jeg er såmænd ikke i tvivl om at denne farmand findes, men istedet for en fiktions agtig tekst, så ville skribenten stå langt stærkere, hvis det var oplyst hvor mange der er, hvor oplysningerne om træning og lejerbål kommer fra og hvor pålidelige disse kilder er. Denne artikel minder mere om fiktion baseret på sidste uges "afsløring" af et højre-orienteret netværk, end den virker faktuel. Og det er en skam, for denne farmand og hans venner har knald i låget og al viden om dem burde være offentligt tilgængeligt.

Steffen Nielsen

Jeg tror nu ikke, at det er i de pæne villakvarterer, at folk som Kim 7-tal Møller bor og har fyldt haven med diverse faldgruber og dødsfælder.
Selvfølgelig ser han fjender overalt og lægger dem også frem på sin "Uriasposten" med adresser og det hele.
Iøvrigt vistnok den eneste avis, der er opkaldt efter en hanrej