Bloggerne skriver verdenshistorie

»Vi skriver historie lige nu,« skrev Solana Larsens mellemøstenredaktør begejstret, da det i løbet af foråret stod klart, at folkelige opstande var ved at ændre Tunesien, Egypten og flere andre arabiske lande for altid. Solana Larsen sad i sin lejlighed i Berlin, da det pludselig gik op for hende, at redaktøren havde ret.

Den unge dansk-puertoricanske kvinde er inviteret til Danmark af Mellemfolkeligt Samvirke for at tale om ytringsfrihed og sociale medier, da Information møder hende en lørdag formiddag i København. Solana Larsen er chefredaktør på det globale blogfællesskab Global Voices, der har tilknyttet hundredvis af bloggere fra hele verden. Fra Mali til USA, fra Kina til Venezuela og ikke mindst fra Mellemøsten blogger helt almindelige mennesker læger, skole- lærere, studerende og Global Voices samler trådene i den såkaldte blogosfære.

»Vi arbejder på at skabe det samlede overblik over, hvad der tales om og sker rundt i hele verden,« forklarer Solana Larsen ambitiøst.

Hun påpeger, at bloggerne ofte er både hurtigere og grundigere end de etablerede medier som aviser og tv.

»Bloggerne beskrev, hvad der var i gang i Tunesien, en hel måned inden det gik op for resten af verden.«

Hun pointerer, at selv den store arabiske satellitkanal al-Jazeera længe ignorerede de folkelige protester, der førte til diktatoren Ben Alis fald.

»Netop derfor var vi længe meget skeptiske over for, om protesterne overhovedet ville nytte. Alene kan bloggerne ikke rykke noget, og der blev slået hårdt ned på dem. Men da kritiske blogs og store protester spredte sig til Egypten, fik omverdenen øjnene op for, at der var ved at ske noget banebrydende,« siger hun.

Derefter gik det hurtigt, og i løbet af et par hæsblæsende uger begyndte oprør at spire og diktatorer at falde i hele Mellemøsten og Nordafrika. Med Global Voices som et af de afgørende samlingspunkter kunne interesserede både internt i de uroramte lande og fra resten af verden få overblik over de kaotiske begivenheder. Og bloggerne spillede en meget afgørende rolle i de mange mellemøstlige lande, der ellers var præget af voldsom censur og undertrykkelse, fortæller Solana Larsen.

»Det var ikke Global Voices, der startede revolutionerne. Og det var ikke Global Voices, der gjorde folk stærke nok til at sige fra over for diktatorer. Det vil være så ækelt at tage æren for noget så stort. Men vi var en del, en lille del, af hele bevægelsen,« siger Solana Larsen, der selv havde svært ved at overskue begivenhederne og bloggernes indflydelse, mens de enorme omvæltninger stod på.

Et interaktivt kort, lavet af en engelsk professor umiddelbart efter den egyptiske revolution, gav hende en aha-oplevelse.

»Her var kortet over de mest indflydelsesrige bloggere i Egypten under revolutionen. Og jeg kendte dem alle sammen. 'Hvordan fanden var det sket', tænkte jeg.«

Ambitionsniveauet steget

Det er ikke kun i Mellemøsten og Nordafrika, at bloggere kæmper for at gøre op med censuren og kræve rettigheder og frihed, fastslår Solana Larsen. Hun mener, at bloggernes ambitionsniveau er steget, i takt med at det har vist sig muligt at gøre op med diktatorer og undertrykkelse i f.eks. Egypten, Tunesien og Libyen.

»Bloggere i Marokko lærer, hvordan de gør i Tunesien. Dem i Rusland lærer af afrikanske bloggere. Og nu er det tydeligt for alle, hvor meget indflydelse almindelige mennesker har fået i Egypten på trods af næsten ingen ressourcer,« fortæller hun og fortsætter:

»Folk føler direkte et ansvar for at gøre noget mod korruption og for at hjælpe demokratiet på vej. Det er helt nyt.«

Og eksemplerne går verden rundt, fortæller Solana Larsen. I Bahrain brugte bloggere Google Maps til at vise, hvor meget land kongefamilien havde raget til sig, mens resten af befolkningen var klemt inde på små jordlodder. I Kina bruger uafhængige kandidater til lokalvalgene samme slagord og metoder, og i Malawi og Gabon samler og udgiver bloggere billeder af korrupte politifolk, der misbruger deres magt.

»De blogs, der afslører korruption, bliver altid meget populære i lande uden en fri presse,« siger Solana Larsen og påpeger, at selv demonstranter i Israel og i den amerikanske by Wisconsin har brugt metoder og slagord, der er direkte inspireret af de mellemøstlige opstande.

»Konstant udfordrer almindelige mennesker magtbalancen, og disse eksempler er hver og et med til at rykke den balance. Ikke meget, men lige nok til at give folk en følelse af, at magthaverne ikke er usårlige, og at det er muligt at ændre verden til det bedre.«

Decentraliseret

Blogs og andre sociale medier bruger de uendelige muligheder, internettet som platform giver, men internettet smitter omvendt også af på, hvordan bevægelserne og protesterne er organiseret, mener Solana Larsen.

»Vi ser tydeligt i Egypten, at hele den folkelige bevægelse er meget underligt organiseret. Der er ikke et fast parti eller ideologi, ikke nogen fast leder, og alle kan komme til orde. Akkurat ligesom grundvilkårene for internettet,« siger hun og uddyber:

»Folk shopper meget rundt mellem forskellige sager, i forskellige grupper, og lader sig ikke diktere af politiske partier eller vanetænkning.«

Og i en decentral og fragmenteret blogverden forsøger Global Voices at samle trådene og give et overblik, forklarer hun.

»Det er enormt vigtigt, at omverdenen hører fra nogle, der oplever korruptionen eller gennemlever de demokratiske forandringer på egen krop.«

Solana Larsen mener, at etablerede medier og journalister ofte glemmer at høre dem, der rent faktisk har noget på spil.

»Mange journalister vil meget hellere tale med en ekspert fra Københavns Universitet om, hvad der foregår i Libyen.«

Bloggerne er der til gengæld altid, også når verdenspressens fokus er væk, siger Solana Larsen.

»Det betyder også, at vi har underlige historier fra Mongoliet, Trinidad og fra lande, man ikke en gang kender. Og som man aldrig nogensinde kunne forestille sig skulle skrive verdens- historie. Men sådan sagde man jo også engang om Tunesien,« slutter hun med et smil og tilføjer: »Det er folkebevægelsernes år.«