Læsetid: 7 min.

Med børn som blikfang

På lørdag er det 20 år siden, at Nirvanas gennembrudsalbum 'Nevermind' skrev sig ind i musikhistorien med et af de mest ikoniske pladecovere nogensinde. I anledning af jubilæet tager Information de historiske svømmebriller på og dykker ned i historien bag den flydende baby og alle de andre kendte pladecovere, der har brugt børn som blikfang
På lørdag er det 20 år siden, at Nirvanas gennembrudsalbum 'Nevermind' skrev sig ind i musikhistorien med et af de mest ikoniske pladecovere nogensinde. I anledning af jubilæet tager Information de historiske svømmebriller på og dykker ned i historien bag den flydende baby og alle de andre kendte pladecovere, der har brugt børn som blikfang
22. september 2011

Nirvana: Nevermind (1991)

Fire måneder gammel havde Spencer Elden næppe forestillet sig, at hans buttede nøgne babykrop skulle blive ikonet på en af musikhistoriens vigtigste pladeudgivelser. Da den Seattle-baserede grungegruppe Nirvana i 1991 stod over for at udgive sit andet album, Nevermind, blev fotografen Kirk Weddle hyret af pladeselskabet DGC Records til at lave coveret. Kirk Weddles vision involverede en flydende baby, og efter lidt overtalelse indvilligede hans gode ven Rick Elden i at låne sin fire måneder gamle søn, Spencer, ud mod en beskeden betaling på 200 dollars. I 1991 var Nirvana et ukendt undergrundsband. Deres første album, Bleach, havde blot solgt i 6.000 eksemplarer, men med Nevermind blev bandet og dermed også 'Nirvana-babyen' Spencer pludselig verdensberømt. Til den amerikanske radiostation NPR har Spencer Elden siden omtalt sin ufrivillige optræden i forbindelse med en af musikhistoriens største pladesucceser som en blandet fornøjelse.

»Det er lidt skummelt, at så mange mennesker har set mig nøgen. Jeg føler mig som verdens største pornostjerne,« sagde han.

Men oplevelsen har trods alt ikke været mere traumatisk, end at Spencer Elden hele to gange er gået med til at genskabe det ikoniske fotografi. Første gang i 2001 i forbindelse med Neverminds 10-års jubilæum og igen i 2008 mod en kontant modydelse på 1.000 dollars. Begge gange for musikmagasinet Rolling Stones og begge gange iført badebukser. I dag er Spencer Elden kunstner og har blandt andet arbejdet for Shepard Fairey, der står bag præsident Obamas Hope-plakat og gavlmaleriet ved Jagtvej 69 i København.

Dizzy Mizz Lizzy (1994)

Dizzy Mizz Lizzys debutalbum fra 1994, der som titel har gruppens navn, er med sine 250.000 eksemplarer den bedst sælgende rockplade i Danmark nogensinde. Alligevel er det de færreste, som kender den egentlige historie bag albummets pladecover, som prydes af en lille sørgmodig pige med korngult hår. Tim Christensen fortæller: »Pigen, vi har brugt, er min mormors søster. Hendes rigtige navn er Vera, og hun døde som ganske ung tilbage i 1920'erne af tuberkulose. Det er i hvert fald den historie, jeg har fået. Det oprindelige billede af hende hang i mit barndomshjem som en del af en kreativ collage, min far havde lavet. Originalbilledet har jeg nu arvet, og det hænger i min lejlighed i dag.«

»Da bandet stadig var helt og aldeles ukendt og vandt DM i Rock i 1993, var en del af præmien at skulle indspille en promo/demo-cd. Vi syntes, det kunne være sjovt at have en pige på coveret som en form for maskot eller logo på bandet, og hun måtte gerne være lidt mystisk. Eftersom min far var (og stadig er) grafisk designer, var det nærmest en selvfølge at få ham til at hjælpe os med coveret til promo-cd'en. Og da vi året efter skulle udsende vores første rigtige album, var vi blevet så glade for pigen, at vi gentog ideen. Denne gang var det MandOverBord og Søren A. Olsen, som fik opgaven. Bevidst gik de efter at variere pigen, så vi ikke havde to ens covers til to forskellige udgivelser. Pigen på coveret til albummet fra 1994 er i øvrigt håndmalet.

Desuden blev pigen også brugt i nye varianter på box-sættet og dvd'en fra sidste års reunion tour, men det er stadig min fars oprindelige cover, som jeg synes er mest vellykket.«

The Scorpions: Virgin Killer (1976)

Der findes dårlige ideer, rigtigt dårlige ideer, og så findes der pladecoveret til The Scorpions' Virgin Killer fra 1976. Forsiden af det tyske hardrock-bands album forestiller en nøgen præpubertær pige på knæ med hænderne bag ryggen og kønnet skjult bag en imiteret glassprængning i pladeomslaget.

Billedet på coveret udløste ikke overraskende massiv forargelse i navnlig USA og England og blev som resultat erstattet af et mere konventionelt fotografi, hvor de fem bandmedlemmer poserer med langt hår og knyttede næver. Manden, som står bag det oprindelige cover, Steffan Böhle, var i 1976 product manager for RCA Records, og pigen, Jaqueline, skulle angiveligt være enten hans datter eller niece. Den oplysning er dog aldrig blevet bekræftet af Böhle selv. Flere af bandmedlemmerne i The Scorpions har siden udgivelsen undskyldt for coveret, som de efter eget udsagn ikke selv har haft nogen indflydelse på:

»Når jeg ser på det billede i dag, krummer jeg tæer,« sagde bandets tidligere guitarist Uli Jon Roth i 2006 til internetmagasinet Blabbermouth.net.

»Det blev lavet på en måde, som er dårlig smag. Dengang var jeg for umoden til at se det. Det skammer jeg mig over jeg skulle have gjort alt, hvad jeg kunne, for at stoppe det.«

U2: Boy (1980) & War (1983)

Peter Rowen blev skrevet ind i de evige rockannaler i 1980, da hans 6-årige cutieface optrådte på coveret til U2's Boy.

Peter Rowens bror, Derek 'Guggi' Rowen, var forsanger i The Virgin Prunes og gode venner med U2's Bono, og det var derfor ham, der formidlede kontakten, da Bono efterspurgte en uskyldigt udseende dreng til bandets albumcover.

Historien gentog sig 3 år senere, da Peter Rowen tonede frem på forsiden af albummet War som et forhærdet krigsbarn og også på U2's The Best Of 1980-1990 er Rowen at finde på forsiden med en amerikansk militærhjelm på hovedet:

»Det føles godt at se mit eget billede stirre på mig fra butiksruderne,« sagde han i et interview med Daily Mirror tilbage i 1998 og tilføjede: »Det er ikke forkert at sige, at jeg i dag er mere kendt for mine U2-fotos end for noget andet, jeg har gjort. Men jeg håber snart at kunne lave om på det.«

I en alder af snart 40 år er det endelig lykkedes Peter Rowen at træde ud af rollen som 'U2-drengen' og krybe om på den anden side af kameraet, hvor han har etableret sig som en respekteret reklamefotograf. I hans kundekatalog finder man blandt andet store internationale virksomheder som Toyota, Microsoft, VH1 og Bank of Ireland. Og nå ja ... så har han selvfølgelig også taget billeder af U2.

Smashing Pumpkins: Siamese Dream (1993)

De sammenvoksede tvillinger, der poserer på forsiden af Smashing Pumpkins' Siamese Dream, er i virkelighedens verden hverken tvillinger eller sammenvoksede. Men hvem er de så? Bandets forsanger Billy Corgan forsøgte i 2007 at besvare spørgsmålet, da han på sin blog postede følgende efterlysning:

»Vi leder efter pigerne, der pryder coveret på Siamese Dream. Som I alle ved, var de ret unge, da billedet blev taget,« skrev han, men afsløringen udeblev. Ingen af de to piger meldte sig frivilligt, og de spor, der var at gå efter, viste sig at ende blindt. Men i februar i år gav Billy Corgan pludselig en højst overraskende besked via sin facebookprofil:

»Har lige fået en syret nyhed: vores bassist Nicole (Fiorentino, red.) har indrømmet, at hun er en af pigerne på coveret fra Siamese Dream. Hun sagde, hun ikke ville sige det til os, fordi hun troede, vi måske ville smide hende ud af bandet,« skrev han.

Det viste sig senere, at oplysningen var usand. Til gengæld kunne sladdermagasinet TMZ.com kort efter lægge billeder frem, som dokumenterede, at pigen til højre på pladecoveret fra 1993 hedder Ali Laenger, er model og kender Billy Corgan personligt. Den oplysning sætter Billy Corgans rolle i sagen i et tvetydigt lys: Er det alt sammen bare et mediestunt? Foreløbig har ingen kunnet give et kvalificeret bud på, hvem den anden knap så siamesiske tvilling på Siamese Dream er.

Korn (1994)

Uhyggen virker nærmest knugende på Korns album fra 1994, der blot hedder Korn. En lille pige sidder alene på en gynge, mens en anonym mand foran hende kaster en lang og ildevarslende skygge henover sandet. Værktøjet, som han holder i hånden, blev først tilføjet efter billedet var taget, og den nu 24-årige pige Justine Ferrara husker da heller ikke optagelserne som særligt uhyggelige. Faktisk oplevede hun den truende mand som ganske rar, fortalte hun i 2007 til MTV: »Han var en super sød fyr han gjorde mig jo en tjeneste ved at skygge for solen«.

Justine Ferrara er på billedet seks år gammel og blev inviteret til at deltage i fotooptagelserne af sin onkel, Paul Pontius, der havde skrevet kontrakt med Korn for Immortal/Epic Records. Justine Ferrara, eller rettere hendes forældre, fik 400 dollar ud af anstrengelserne. På det tidspunkt var Korn et forholdsvist ukendt band, fortæller Justine Ferrara i interviewet med MTV.

»Der var ikke rigtig nogen, der vidste, hvem de var, så da de pludselig stod og manglede en lille pige til deres pladeomslag, sagde min onkel: 'Jeg kender én'.«

Justine Ferrara blev i 2009 kandidat i Kommunikation fra New York University og har siden fundet job i pladebranchen som administrativ assistent for The Threadshop i Sony Music Entertainment. Men hun er ikke selv Korn-fan. Personligt foretrækker hun bandet Bright Eyes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Christian Wind Nielsen

Der er sikkert mange LP-omslag med børn som blikfang.
Her er et måske lidt grænseoverskridende fra min samling. Men det er de måske alle sammen. Det er Backtrack 3, med Who på den ene side, Hendrix på den anden. Det var en udgivelse i en serie. Den er udgivet af Track Records Ltd, fremstillet af Polydor Records Ltd.
https://picasaweb.google.com/114920280531758090153/September2011#5657294...