Nyhed
Læsetid: 4 min.

Børn og unge bag kameraet

Fra forbruger til skaber. For nutidens børn og unge er film og medier ikke længere kun underholdning. De skaber dem nemlig selv. Og i takt med at børn og unge er blevet medskabere af medierne, er de også blevet bedre til at forstå og afkode dem
Fremtidens filmskabere. Malthe Gaarden og Cecilia Weiland Mathiasen vandt Brancheprisen for dokumentarfilmen Vores Englebarn i årets OREGON filmkonkurrence, der hører under Buster Filmfesival.

Fremtidens filmskabere. Malthe Gaarden og Cecilia Weiland Mathiasen vandt Brancheprisen for dokumentarfilmen Vores Englebarn i årets OREGON filmkonkurrence, der hører under Buster Filmfesival.

Romeika Cortez

Kultur
22. september 2011

52 film dystede i weekenden om at vinde filmkonkurrencen Oregon for filminteresserede under 20. Konkurrencen er den største af sin slags i Danmark og hører under børne & unge-filmfestivalen, Buster. Børn og unge skaber i stigende grad selv de medier, de er storforbrugere af. Børneværelset er i dag blevet til et moderne medieværksted med tv, dvd, mobiltelefon og computer, som bruges til alt fra computerspil til opdatering af den sociale profil. Børn og unge i dag er på. Hele tiden.

»Nutidens børn og unge bevæger sig meget frit på alle medieplatforme. De er ekstremt dygtige til at skifte fra film til tv og net, som de bruger rigtig meget. Ikke mindst fordi de i stigende grad er blevet optaget af selv at skabe medieindhold, som de deler med andre via nettet,« siger Charlotte Giese, afdelingschef på Det Danske Filminstituts afdeling for Børn & Unge, Distribution & Formidling.

Tal fra Gallups Børne- og Ungdomsindex viser, at mere end 80 pct. af de 8-12-årige har eget tv og egen mobiltelefon, mens omkring halvdelen har egen computer og MP3-afspiller. 98 pct. af danske børn mellem 9 og 16 år har adgang til internet i hjemmet. Barndommen er blevet medialiseret, påpeger Stig Hjarvard, professor, ph.d. ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet: »Hvor medier tidligere var noget, børn først og fremmest blev underholdt af, så er de i dag i meget høj grad en del af børn og unges sociale interaktion med omverdenen, hvor venskabskredsen og familien ofte bliver formidlet gennem forskellige former for medier, computerspil og netværkstjenester,« siger han.

Medialiseret opvækst

En af konsekvenserne af denne udvikling er, at børn og unges relationer i kraft af de mobile medier bliver mere og mere stedsuafhængige. Børn og unges samvær med hinanden og familien har undergået en virtualisering, hvor samværet ikke længere er afhængigt af, at parterne er til stede i det samme fysiske rum.

»Det kan i sidste ende gøre de sociale fællesskaber mere skrøbelige, fordi de altid nemt kan vælges til og fra. Vi er ikke længere prisgivet hinanden,« påpeger Stig Hjarvard.

Men børn og unges tilgang til de nye medier har også positive konsekvenser. På Det Danske Filminstitut oplever de, at mange børn er meget interesserede i at komme bag om medierne og forstå, hvordan de bliver til.

»Hvor fokus i vores arbejde tidligere var på film-oplevelsen, så har vi i dag en tredelt ambition om at få børnene til at opleve, forstå og skabe. Og ofte viser det sig, at netop det at skabe virker tilbage og på den måde gør børnene bedre i stand til at forstå og opleve,« siger Charlotte Giese.

Hendes afdeling står i spidsen for at løfte formidlingen af film til danske skolebørn. Både ved at distribuere film til børn og unge af høj kvalitet, men også ved at udarbejde undervisningsmateriale, som kan give lærerne de nødvendige redskaber til at udfordre børnene i brugen af de nye medier.

»Mange af de ting, børnene optager og deler med vennerne på nettet, kan være fine nok, men hvis de skal skabe noget, som også er interessant for andre end den nære kreds, så handler det om at løfte barren en lille smule,« siger Charlotte Giese.

Rustne voksne

At løfte barren for børn og unges medieforståelse er også en af hovedambitionerne for Füsun Eriksen, festivalchef for børn & unge-filmfestivalen Buster, som finder sted fra 15.-25. september. Her vises film fra hele verden målrettet et ungt publikum. På Buster Medialab kan børnene arbejde med alle facetter af medieproduktion.

Arrangørerne har for et par år siden desuden søsat filmkonkurrencen Oregon, hvor unge over hele landet kan deltage med deres egne filmproduktioner. Og børn og unge i dag er ifølge Füsun Eriksen blevet meget dygtige i brugen af de nye medier.

»De er meget modige og frygtløse i deres tilgang til mediet, og mange af filmene er virkelig provokerende. Det er både godt, men indimellem også en lille smule skræmmende, fordi de ofte går meget langt i udleveringen af sig selv og hinanden,« siger Füsun Eriksen.

Derfor er det ifølge hende også vigtigt, at børnene får nogle redskaber til at håndtere de nye teknologiske muligheder på en kreativ, men også ansvarlig måde.

»De moderne medier giver børn en fantastisk frihed til at udtrykke sig og samtidig lære noget, men de kan også være et meget farligt våben til f.eks. mobning og chikane. Så selvom medierne på den måde også kan lære børnene tilværelsens barske realiteter, så er det afgørende at de voksne er med på sidelinjen,« påpeger Füsun Eriksen.

Udfordringen består i, at mange voksne ikke altid er lige godt rustet fagligt til at tage del i børn og unges begejstring for de nye medier. De taler simpelthen ikke samme sprog.

»Derfor fokuserer vi også meget på at give skolelærerne den nødvendige vejledning i, hvordan medier kan få børn til at lære og udtrykke mere, fortælle deres egne historier og lære en række værktøjer om historiefortælling, skabelse af karakterer og roller, som børnene kan bruge senere i livet,« siger Füsun Eriksen.

Netop genrebevidstheden bør sammen med klare etiske retningslinjer for brugen af især de sociale medier være en integreret del af undervisningen på skolerne, påpeger Stig Hjarvard. I forlængelse heraf taler han for at udvikle en slags civilsamfundets mediepolitik, som f.eks. skal fastlægge retningslinjer for, hvornår noget skal være åbent eller lukket, hvornår man skal kommunikere på den ene eller anden måde.

»Vi har allerede den store mediepolitik om public service, støtte til aviser m.m., men vi har i stigende grad behov for en lille mediepolitik, som skal handle om, hvordan skolen og familien indretter sig med de moderne medier,« siger Stig Hjarvard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her