Læsetid: 8 min.

Fra Esbjerg til gudetendenser

På Vestkysten forbereder man gymnasieelever til optagelse på Forfatterskolen. 'Noget af det mest fantastiske ved Forfatterskolen er, at der er en form for lighed imellem elever og lærere,' mener Daniel Dalgaard, der i sommer tog sin afgang fra skolen, som aldrig har fået prædikatet pragmatisk
Skriverier. Forfatterskolen tilbyder en toårig kunstnerisk uddannelse, der tager afsæt i den enkelte studerendes kunstneriske potentiale. Uddannelsen bygger på litterær skriveteknik, alment kendskab til litteratur samt til forfatteres vilkår og arbejdsforhold.

Skriverier. Forfatterskolen tilbyder en toårig kunstnerisk uddannelse, der tager afsæt i den enkelte studerendes kunstneriske potentiale. Uddannelsen bygger på litterær skriveteknik, alment kendskab til litteratur samt til forfatteres vilkår og arbejdsforhold.

Sofie Amalie Klougart

23. september 2011

Der er på mange måder langt fra Forfatterskolen med trendy oplæsninger og receptioner, lækre small print-forlag i Nansensgade, polemikken om Kunstfonden i Weekendavisen og Kritikerprisuddeling på Charlottenborg til havnebyen Esbjerg på Vest-kysten. Men det er ikke desto mindre her, man må søge hen, hvis man er helt ung og har en forfatter i maven.

»Jeg har altid godt kunnet lide at fortælle historier, men før jeg startede her, havde jeg ikke fundet min egen stemme. Jeg havde historien, og jeg manglede måden at skrive den på, og den, synes jeg, jeg har fundet ved at gå her,« siger Lea Grosen Jørgensen. Hun er 19 år, og siden hun var 13, har hun skrevet historisk fantasy og arbejdet på et manus, hun stadig er i gang med.

Forfattergrundkursus, FGK, kan følges ved siden af gymnasiet og svarer til det mere kendte og udbredte Musikgrundkursus, MGK, for musiktalenter. Uddannelsen startede i 2008 som forsøgsprojekt med støtte fra Kulturministeriet og Region Syddanmark og fortsætter i en ny treårs periode med støtte fra Esbjerg Kommune. Forfatteren Jeppe Brixvold er koordinator og lærer: »Vi har undervisning otte timer om ugen, og det er eftermiddagsundervisning, fordi nogle af eleverne har deres gymnasium ved siden af. Vi har altid mindst en elevtekstlæsning og nogle gange to.«

- Hvad kan I lære dem?

»Først og fremmest giver man dem mulighed for at mødes med andre, der har samme interesse. Jeg kan tydeligt huske første gang, vi havde dem. Så kom der en fra Esbjerg Gymnasium, så kom der en fra Kolding Gymnasium, to fra Ribe og så videre, som havde gået rundt hver for sig med den samme interesse. Og det overhovedet at sætte dem i samme rum, satte dem i gang lige med det samme.«

- Hvad betyder det, at I er i Esbjerg?

Alene den lille forrykkelse, der ligger i, at vores skole ligger her, tydeliggør, at der er forskelle i dannelsen af de skrivende alt efter hvilke forhold, man lige kender til, hvor man kommer fra og så videre. Nogle af vores elever er oplagte forfatterskoleelever og passer godt ind i miljøet i København og skriver tekster, der ligger inden for det marked, der findes for smal litteratur i Danmark. Andre ønsker slet ikke at gå den vej, de vil hellere på universitetet eller skrive fantasyserier og kvalificere sig som forfattere på en helt anden facon.«

En af dem, der går andre veje, er Lea Grosen Jørgensen, der blev student i sommer. Hun har gået på FKG i to år og har et år tilbage.

- Genrelitteratur og fantasy er ikke lige lærernes kop te, vel?

»I starten var jeg meget nervøs for, hvordan de ville tage det, fordi det var min lille øjesten, min lille favorit. Men jeg synes, de ser det som en tekst. De ved selvfølgelig, det er delvis genrelitteratur, og så siger de, at man kan udnytte det på den og den måde. De læser det, som det er, og lægger ikke mere eller mindre i det.«

Pragmatisk eller ej

På FGK er der seks, syv faste undervisere tilknyttet, Cristel Wiinblad, Henrik List og Majse Aymo-Boot er nogle af dem. Lærerne fastlægger selv deres undervisning, og det giver en vis mangfoldighed og forskellighed. Men det betyder ikke, at man holder sig tilbage fra at påvirke og præge eleverne.

Jeppe Brixvold forklarer, at der foregår en form for prægning hele tiden, som man skal være sig meget bevidst om.

»Jeg har også været oppe og undervise på Skrivekunstakademiet i Bergen, og der er det mere håndværkspræget og pragmatisk. Men det betyder i virkeligheden, at der er en skjult konvention, som får lov at tale igennem det hele, en skjult konvention for psykologisk realisme for eksempel, som er udtalt i prosaen i Norge. Og den får lov til at være der, fordi ingen vil bearbejde den, bevidst eller kritisk.«

En skole, som aldrig har nydt prædikatet pragmatisk, er Forfatterskolen i København, stiftet af kritikeren og digteren Poul Borum omkring 1980. Først uofficielt med firsergenerationen, Søren Ulrik Thomsen, Strunge m.fl., som fik deres første bøger redigeret og blåstemplet i Borums lejlighed i Havnegade. Fra 1987 officielt som forsøgsordning støttet af Kulturministeriet og med skiftende adresser, de sidste knap 10 år i nogle lyse og rå lokaler i et baghus i Peder Skrams Gade.

Ikke den store polemik

I dag er skolen kommet på Finansloven.

Pænt mange markante danske forfattere har gennem tiden gået her: Helle Helle, Lars Frost, Kirsten Hammann, Christina Hesselholdt, Lars Skinnebach, Ursula Andkjær Olsen m.fl. Cirka 60 procent af dem debuterer, og det er højt for de Skandinaviske skriveskoler. Men der har altid været meget blæst om skolen. Engang talte man om Borum-kloner og frygtede ensretning af litteraturen. Senest har der været surhed over, at forfattere, der er uddannet her, render med godt halvdelen af Kunstfondens legater.

Nuværende rektor, forfatteren Pablo Llambias, ser ikke sig selv som den store polemiker: »Jeg har sådan en lidt defensiv tilgang. Jeg besvarer de angreb, der kommer udefra, så godt jeg kan med henvisning til, at skolen er mere mangfoldig, end ryet siger, og elevgruppen er bredere, end man går og tror. Lærerne ikke er ens, så de forskellige litteratursyn er i kamp med hinanden. Man kæmper selvfølgelig for det, man har kært, og det kan ikke undgå at påvirke eleverne, og sådan skal det også være. Vi mener, det er skærpende for bevidstheden. Eleven bliver bevidst om sit eget litteratursyn.«

- Hvordan arbejder I med deres tekster?

»Vi uddrager meget tekstens egen struktur og egne tematiske tilgange og forsøger at finde ud af hvad for nogle regler, teksten selv opstiller, og læser den ud fra de præmisser. Nogle gange spiller elevens psykologi ind, hvor de dybere lag i eleven kommer til udtryk i teksten, hvor der også bliver talt om de dybere lag i eleven selv, og det er noget, der kan flytte eleven eksistentielt.«

- Men det er ikke terapi, vel?

»Nej, men det kan godt minde om det nogle gange, det kan godt tangere det, når man for eksempel i en fiktionstekst får noget at vide om sine personers karakter, som kan have en vis afsmitning på den, der har skrevet det.«

- I er den eneste forfatterskole i Norden, hvor man tager teksterne 'fra bladet', uden forberedelse. Er det ikke lidt udemokratisk, giver det ikke læreren et overtag?

»Jeg oplever det som meget demokratisk forstået på den måde, at det er alle, der ser teksten på samme tid, alle er lige forudsætningsløse og -fulde. Læreren har selvfølgelig en masse ting i bagagen af både litteraturhistorisk og erfaringsmæssig art. Men der er også mange elever, der efterlyser autoritet hos læreren, så demokrati er faktisk ikke en efterspurgt vare herinde.«

Ploppe ned og søbe rundt

Daniel Dalgaard er netop udklækket fra skolen. Han har været meget glad for at gå her: »Noget af det mest fantastiske ved den her skole og hele grundlaget for, at det kan lade sig gøre at læse fra bladet, er, at der er en form for lighed imellem elever og lærere. Både i tekstlæsnings-situationen, men også uden for. Vi går ud sammen og drikker øl. Og hvis man spørger nogen, om de har haft en god dag i går, så får man måske at vide, at de overvejede at begå selvmord, og det er i princippet lige meget, om det er en lærer eller en elev.«

- Hvad har du lært?

»Jeg er blevet meget bedre til at læse mine tekster, som om det ikke var mine egne. Tidligere forestillede jeg mig idealet for en tekst som en beholder for betydning, som en læser nærmest kunne ploppe ned i og søbe rundt i, så teksten kunne betyde alt nærmest. Det ideal rummer et ønske om at ophæve magtforholdet mellem læser og forfatter, men jeg tror sgu ikke rigtig på det mere.«

- Så du har været optaget af en tresseræstetik, hvor læser og forfatter er på niveau?

»Ja, det kan man godt sige. Det er noget, der bliver snakket om herinde, at man skal have et etisk forhold til, hvad man skriver. Man putter udsagn ud i verden, og det er man nødt til at tage alvorligt. Enhver form indeholder et imperativ om sig selv. Når det vælger at være på den måde, siger det også, at sådan skal det være.«

Pablo Llambias kan bekræfte drejningen mod det etiske og politiske, for, som han forklarer, så har flere i lærergruppen det syn, at litteratur skal være relevant for samtiden og beskæftige sig med samtidsproblemer og på en eller anden måde gå i clinch med den samtid, den er en del af: »Og det er også noget, der påvirker eleverne, og det skal påvirke eleverne. Det er ikke meningen vi skal sidde herinde som sådan nogle lammehaler og nikke og sige, at enhver litteratur er god nok, som den er.«

En hård mand

Daniel Dalgaard mener, at der alligevel ikke findes nogen neutral æstetik: »Den æstetik, der er herinde er noget i retning af, at man læser efter den gode sætning, og den kan i svage øjeblikke forekomme neutral, men det er den ikke. Og så kan man ligeså godt stå ved, at vi har en eller anden position. Men man skal virkelig prøve at holde sig åben over for, at der findes så meget andet.«

- Er der noget, man ikke må eller gør?

»Der er ikke mange, der skriver narrativ prosa, romaner med et centralt jeg, der fortæller. Eller en tredjepersonsfortæller - det er det værste, man kan forestille sig. Der var f.eks. en, der havde en novelle med fortalt i tredjeperson, og den blev sablet ned. Nu, i det konkrete tilfælde, var den måske heller ikke så god. Men jeg tror, det ville ske lige meget hvad.«

- Lærerne er kendt for at være hårde. Er de det?

»Lars Skinnebach har sådan nogle gudetendenser, også fordi han er enorm dygtig. Han er måske den dygtigste 'fra bladet'-tekstlæser. Og han kan komme til at virke meget, som om han siger sandheden eller sådan noget. Man kan sagtens sige noget, men han er en hård mand, og han er fandme dygtig, så man kan hurtigt komme i klemme, og det kommer man nogle gange.«

Serie
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

h.m.:

f.eks., efter at esbjerg er opdaget som det hellige asbjerg's hemmelighed, må nu den førstnævnte selv kritiseres i teorien og revolutioneres i praksis.

Og hvorfor må man ikke fortælle eller skriver noveller med en tredje-persons-fortæller; nogen burde sandelig da have fortalt Hemingway dette......

Og så dette med at flytte eleven, altså den skrivende eksistentielt; jeg kan bedre forstå hvorfor meget af den litteratur, der udkommer nu mere ligner terapi end noget som helst andet. Og som burde henvises til afdelingen for selvhjælps-bøger i stedet for litteratur.

Og dette med at litteratur skal være optaget af samtids-problemer eller gå i clicnh med sin samtid? Hvorfor skal den det? Tænk hvis nogen havde fortalt Shakespeare eller Doris Lessing eller Ursulu K. Le Guin dette....

Pointen er, at vi netop er endt med en samling af poul borum kloner....

"fjenderne" i forkøbet:

hvor proviniselle er bla.a.: esbjerg, ribe, frisland m.m. egentlige ? påtænkende at især søfolk jo ofte har , for stedlige fåmagthavere, "kedelige" tilbøjeligheder til at bringe andet "tankegods" med hjem, især hvis det oprørske som opstår indre årsaget, måske ikke er tilstrækkeligt.

det kan synes som nærmest at "snobbe omvendt" at håndens kunst er bedre end end anden kunst; så man, kun tøvende, godtager at også de ( ellers såkaldte finere ) kunstudøvelser såsom, tektskriverier og componeren klassisk musik, bør anses for kunstudøvelser; men sådan nølen kunne af og til være velbegrundet, jvf. f. engels: arbejdets andel i mennskets udvikling fra aben.

en by hvor det ( p.t. desværre pga. capitalisme )

galdt og gælder:

bedre end:
en lille studentereksamen, eller en lille
universitetsuddanelse, er: et stort kørekort.

en sådan by kan man næsten kun holde af.

------------

lidt af pointen er:

at bortset fra at det p.t. desværre
er pga.capitalismen at det passer, kan der derudover være meget rigtigt i det synspunkt.

man kan jo godt blive lidt misundelig på island, hvor
det pga. bedre bevarede skikke, er muligt at lave digte eller fortællinger, eller skrive fortællinger eller digte, uden at man så nødvendigvis anses for
forrykt.

nogen siger jo godt nok:
fint skal det jo være,
-----------
men nu er det jo næppe fordi at det skal være så fint,
så lad os da bare kalde Asbjerg for Esbjerg, ligesom vi plejer.

og så må vi håbe ( omend håb, næppe rækker ) ribusaktivisterne lykkes, udi:

ders tiltag såsom: til kamp for:
det daglige brød,

og til at tage beslutningen om:
hvorvidt kommunisme, eller
det tåbelige, dvs.: astrologi bør styre,
for ebjereg blive næppe virkeligt nogen by med tilbøjeligheder til mindre jordforbindelse.

arbejdere og bønder og forfattere fra eller i Bergen, burde man holde sig gode venner med, det vidste allerede ErasmuS Bjerg, kaldet E.S Bjerg og Holberg.

fordi, de som oftest ellers så livsbekræftende, såkaldte hekse, tilbød mulighederne, for evt.
abort, blev de, så hyklerisk, kaldt: de livsnægtende,
og deres evt. handlinger i de sammenhænge
så vildt overdrevent omtalt.

der var næppe noget utvungent, frivilligt, ..., i det at arbejderne blev proletarer,

men næppe heller nogen triviel,
slet determinisme, trivielle bestemthed(er);

men alligevel at hævde trivielle bestemtheder mht. det, ( eller at hævde noget som let kunne misforstås som at hævde noget sådant )
kunne man være tilbøjelig til, i skyndingen at hævde, i debatter mod de som påstår at det var utvungent, frivilligt...

-------------------

http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1884/familien/fam1.asp

sjofn og lovr, er jo kun to blandt mange såkaldte asynjer, her som sider ved kvinders væsener,
de såkaldte hedninger så jo også kvinder som mangesidede

---------------------------------------------------------------

whats up doc?

vers 1.0

menneske først
så kristen næst
så socialdemokrat
så socialist
så astronom
så marxist
så kommunist
så darwinist

vers 2.0

astronomer,
astronomi,
astrologi, astrologer
og autocampere

vers 2.1

camp, lejr
kamp, kamplejr
autocamp,
selvkamp,

vers 2.11

alt liv er lejrliv,
lejrliv er bare livet,
intet liv uden lejre

vers 2.12

øh! hvilke slags lejre?