Baggrund
Læsetid: 2 min.

Husk at lave 'cinéma!'

Mandag fyldte den franske manuskriptlegende Jean-Claude Carrière 80 år. Kort forinden beviste han i Bruxelles, at han stadig er i fuld vigør og har vise ord til både praktikere og teoretikere
Mandag fyldte den franske manuskriptlegende Jean-Claude Carrière 80 år. Kort forinden beviste han i Bruxelles, at han stadig er i fuld vigør og har vise ord til både praktikere og teoretikere
Kultur
22. september 2011

»Man vil altid kunne lave film. Glem ikke at lave cinéma,« formanede Jean-Claude Carrière, da han forrige uge holdt oplæg for både manuskriptforfattere og manuskriptgranskere under den årlige konference om forskning i manuskriptskrivning i Bruxelles. Konferencen er lidt af en genrehybrid. Teori og praksis er normalt skarpt adskilt inden for manuskriptskrivning, hvor forfatterne oftest har meget lidt tilovers for akademikernes teoretiske tilgang, mens forskerne har svært ved at favne udøvernes praksisperspektiv.

To arrangementer med Jean-Claude Carrière, et i Cinemateket i Bruxelles og et for de to (!) dramatikerforbund i Belgien, viste sig at være et godt udgangspunkt for dialog, for på baggrund af sin lange karriere har Carrière gjort sig mange, grundige tanker om kunsten at skrive film, og han kan formulere sig, så alle lytter. Både dem, der vil lave cinéma som ham, og dem, der elsker at forske i filmkunsten.

Hemmeligt filmsprog

Jean-Claude Carrière er en legende inden for manuskriptskrivning. Efter at Jacques Tati lokkede ham til at beskæftige sig med film, samarbejdede han gennem en årrække med Luis Buñuel (på bl.a. Dagens skønhed) og har siden skrevet vidt forskellige film som Bliktrommen, Danton, Tilværelsens ulidelige lethed, Valmont, Cyrano de Bergerac og Peter Brooks The Mahabharata. Den danske filmverden har haft glæde af ham som manuskriptforfatter på Hennings Carlsens Oviri, og de har for nylig samarbejdet om filmatiseringen af Gabriel Garcia Márquez' roman Erindring om mine bedrøvelige ludere. Ved konferencen fortalte Carrière til manges overraskelse, at han uden credit hjalp Michael Haneke med at lave Det hvide bånd om fra tænkt tv-oplæg til et prisvindende værk til det store lærred.

I bogen The Secret Language of Film videregiver Carrière underholdende sine tanker om film som et særligt sprog, men det er unikt at høre ham fortælle selv. I 2007 var han i København, hvor Christoffer Boe afholdt en berigende masterclass på baggrund af konkrete filmklip. I Bruxelles satte Carrière selv dagsordenen, og det blev på lignende vis en inspirerende blanding af generelle iagttagelser og præcise anekdoter. Carrière er overbevist om, at en films problemer altid starter i manuskriptet, så man kan ikke tage den fase af en films tilblivelse alvorligt nok.

Hvad er et filmmanus?

Ifølge Carrière er manuskriptet som en sommerfuglelarve: Det indeholder potentialet til at folde sig ud og blive til den smukkeste sommerfugl. Når det sker, forsvinder det selv.

Med det billede ramte han lige ind i manuskriptforskningens uendelige diskussioner om, hvad et filmmanuskript er. Er det et selvstændigt kunstværk eller en del af en metamorfose? Er det en litterær tekst, en dramatisk tekst eller en slags arkitektonisk skitse?

Carrière diskuterer gerne alle perspektiver, mens han med talrige eksempler fremlægger sine bud. Han har gennem en årrække undervist i alskens sammenhænge ud fra mantraet: Man skal undervise i, hvad man ved, ikke i hvordan folk skal gøre.

I Bruxelles fangede han både forfattere og forskere med sine tanker. Blandt de begejstrede lyttere kunne man finde filmhistorikeren David Bordwell, som har skrevet mere udførligt om mødet på sin blog.

David Bordwells blog Screewriting

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her