Læsetid: 8 min.

Hvad er der inden i Mærsk?

Gud åbenbarede sig ...og så fik Mærsk logoet med den syvtakkede stjerne. Men syvtallet ikke står for de syv verdenshave og heller ikke for syv arbejdsdage, selv om nogle tror det. Vor medarbejder satte sig for at finde ud af, hvad der er inden i Mærsk, og hvordan selvopfattelsen er i det multinationale rederi. Han begav sig ind i hovedkvarteret på Esplanaden
Information blev inviteret inden for i Mærsks hovedsæde på Esplanaden ud til Københavns Havn. Bygningen med de karakteristiske blåtonede vinduer på blev opført i 1979, og i 2005 blev der udbygget med endnu en større bygning. Ejendommens samlede areal er nu ca. 32.000 kvadratmeter.

Information blev inviteret inden for i Mærsks hovedsæde på Esplanaden ud til Københavns Havn. Bygningen med de karakteristiske blåtonede vinduer på blev opført i 1979, og i 2005 blev der udbygget med endnu en større bygning. Ejendommens samlede areal er nu ca. 32.000 kvadratmeter.

Jakob Dall

19. september 2011

En ung topchef, der gerne ville endnu videre i karrieren hos Mærsk, gik en dag ind på chefens kontor og spurgte: »Hvilke fremtidsplaner har hr. Møller egentlig med mig?« Mærsk kiggede køligt på ham og sagde: »Efter dette udsagn: ingen!«

En ligeledes ung shippingmand ville søge ansættelse hos Mærsk og fik foretræde hos personalechefen, hvor han fik følgende besked: »Det, vi har brug for, er flittige, unge mennesker, der er parate til at starte fra bunden og blive der!«

Når Mærsk havde fødselsdag, skulle de ansatte også have del i festivitasen. Det skete ved, at de fik ... et stykke kringle til kaffen.

Sådan gik der mange historier om den strenge og sparsommelige Mærsk McKinney Møller, da han endnu stod i spidsen for det multinationale rederi. Om ikke nødvendigvis sande, så havde de en signalværdi, som ud over rederiets kapitalstyrke nok var medvirkende årsag til, at danske statsministre, den ene efter den anden, rettede ind, når Mærsk nedlod sig til et møde med dem. Nogle vil mene, at hans sociale status lå adskilligt over kongehusets.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis alle offentlige institutioner og private virksomheder i Danmark gennem de sidste 100 år havde efterlevet det berømte motto ”Intet bør ramme os, som kan undgås ved rettidig omhu”, som skibsreder Mærsk McKinneys far A.P. Møller så enkelt formulerede sin arbejdsfilosofi, ja, så ville Danmark i dag være et på alle måder rigt land med orden i økonomien og et homogent og harmonisk folkefærd, hvor den enkelte havde lært at tage personligt ansvar for sine handlinger.

Der kan siges meget kritisk om kapitalismen som primus motor for et demokratisk opbygget land som Danmark gennem de sidste 162 år, men Mærsk-rederiets udvikling siden 1904 med kun tre mennesker som ejere af verdens største rederi af containerskibe anno 2011, er i alle henseender et stykke fremragende iværksætterarbejde, nøjagtig som vi ser det med Lego, Danfoss, Grundfos og mange andre store danske familievirksomheder.

Men personligt har jeg i mange år frygtet den udvikling, at når den nu 98-årige skibsreder Mærsk McKinney dør, ja, så vil hans arvtagere gøre alt for at sælge eller flytte hele butikken til udlandet, og så vi mister vi dette enestående stykke dansk erhvervshistorie, skabt af McKinneys bedstefar og far samt ham selv, og disse tre mænd fortjener hele nationens respekt for deres fantastiske resultater siden 1904.

Hvad enten man er kapitalist eller kommunist.

den dér historie med sømanden og hans syge kone....

hvad med at genopfriske gode gamle chr. winther, som torben skov vist antyder:

"da solen dybt sig neied
bag jydlands gule strand
et vældigt banner vaied
på hielm fra taarnets rand
blaat som de smaa violer
som havets stærke flod
midt i med syvfold straaler
en hvidlig stierne stod"

den syvtakkede stjerne på blå bund er hvideslægtens våben.

"homogen og harmonisk folkefærd"?

Hr. Brockdorff, jeg er ikke sikker på jeg forstår hvad du mener.

Men din polemik giver mig en dårlig smag i munden.

Der kan siges meget kritisk om kapitalismen som primus motor for et demokratisk opbygget land som Danmark gennem de sidste 162 år

Det interessante er jo netop, at Maersk bære præg af en hvis portion gammel-kommunisme på de interne linjer. Dvs. lighed og begejstring for arbejde fremfor penge og hierarkier.

Men personligt har jeg i mange år frygtet den udvikling, at når den nu 98-årige skibsreder Mærsk McKinney dør, ja, så vil hans arvtagere gøre alt for at sælge eller flytte hele butikken til udlandet

Din romantisering af "gamle dages" Maersk er vist rimelig subjektiv -- Maersk har til hver en tid set på verden udenfor landets grænser. Og Lindøværftet er (på trods af sin funktionsdygtighed og fortsatte konkurrenceevne) lukket på Maersk McKinneys vagt som et resultat af global udvikling.

Ole Brockdorff siger:

Men personligt har jeg i mange år frygtet den udvikling, at når den nu 98-årige skibsreder Mærsk McKinney dør, ja, så vil hans arvtagere gøre alt for at sælge eller flytte hele butikken til udlandet, og så vi mister vi dette enestående stykke dansk erhvervshistorie, skabt af McKinneys bedstefar og far samt ham selv, og disse tre mænd fortjener hele nationens respekt for deres fantastiske resultater siden 1904.

Hvad enten man er kapitalist eller kommunist.

-

Jeg er ikke tilhænger af fan-kulturer, så jeg synes din hyldest virker temmelig benovet og noget højtragende, du er tydeligvis en stor fan.
Det er nok derfor du ved hvad skibsrederens arvinger har tænkt sig, eller også kender du dem rigtig godt.
Og så har jeg svært ved at forstå det dér med nationens respekt, det lyder for mig som noget sentimentalt sludder, og det samme med 'erhvervshistorien', men det kan skyldes at jeg hverken er kapitalist eller kommunist.
Jeg er ikke modstander af præcision, specielt ikke hvor det er vigtigt, jeg er heller ikke modstander af at man tænker sig om (dét som hos Mærsk kaldes rettidig omhu), men jeg er imod enhver form for ekstremisme, da jeg har lært hvad det fører med sig, og jeg synes Mærsk-kulturen befinder sig lige på grænsen, og til tider også over.

Brian Pietersen

Henrik Darlie

det betyder..kæft trit og retning... kort sagt... ikke et samfund jeg vil leve i.

Det er ok han har det som firmaprofil, for dem som nu har lyst til den slags, kan de jo gøre det frivilligt.

Ja Poul Bækhøj. Men jeg er nu mindre poetisk end Winters fine digte.

Jeg rejste for noget tid siden med IC3 toget Niels Bugge og blev opmærksom på dekorationen med et våbenskjold, som så lidt forkert ud. Som om det var blevet ændret.

Det skulle have tilhørt Uffe Stigsen og vakte svage erindringer om noget jeg havde læst engang. I disse internet tider er det jo let at undersøge mange ting og en kort søgen afdækkede sandheden. Dekorationen i toget er vist ikke Uffe Stigsens mærke.

Uffes våben var stort set det samme som hans fars. Nemlig Marsk Stig Andersen Hvides.

På sønderjysk bliver Marsk til Mærsk. Heraf rederiets og sønnekes navn.

Når jeg nævner Kong Erik tænker jeg overført på riget. På Danmark. Marsk Stig fik skylden for drabet i Finderup.

Analogien er da om nutidens Mærsk blive Danmarks bane?

Hvidernes våben taler for sig selv. Jeg har før på disse sider linket til det i sammenhænge med Mærsk og bl.a. spurgt til AP Møllers adkomst til Hvides våben?

Anså Arnold Peder sig selv som Danmarks (rigs-)marsk ( beskytter og øverste hærfører. Marskal) .

Så hvad er der inden i Mærsk?? Udover penge og ålegræs? Fup, fiduser eller måske forrædderi og statskup.

http://skeel.info/showmedia.php?mediaID=3266&medialinkID=14713

Jeg tror Frank Aaen er en bedre beskytter af riget end marsk og mærsk !

Michael Kongstad Nielsen

Interessante og gode indlæg fra Torben Skov og Poul Bækhøj. Hænger det virkelig sådan sammen? Men Marsk Stig var jo giftet ind i Hvideslægten, og springer vi frem til Arnold Peter, så var han født i Dragør, og ikke i Sønderjylland. Det var hans far dog, i Østerby på Rømø, deraf der sønderjyske, men skulle marsk blive til mærsk? Ja det kan vel tænkes. Engang troede jeg det kom fra noget skotsk, da Mc- Kinney vel også har har skotske rødder, eller hvad?

Michael Kongstad. Jeg har også lige erkendt en i sammenhængen ubetydelig fejl i min kommentar. Marsk Stig var oldefar til Uffe Stigsen. Hvis far også hed Stig Andersen Hvide. Han kom hjem fra eksil ved Kristoffer den andens kroning og fik mange af Hvideslægtens besiddelser tilbage. Senere genoptog han farfarens opposition mod kongen og blev så marsk for grev Gert....

http://skeel.info/pedigree.php?personID=I5767&tree=ks

Det er herlige gamle sager og egentlig ret spændende :0)

Der var hele tre Stig Andersen Hvide. Mindst 2 bar titlen marsk. Herolderne havde sgu noget at holde rede på.

Jens H. C. Andersen

Mærsk er imponerende, men alt med måde.

De er hverken særligt religiøst benådede eller altomfattende unikke og fuldstændige fejlfrie overmennesker. De er dygtige, men de er også mennesker som er til at snakke med, fornuftige behagelige og flinke... (ikke at jeg kender dem alle sammen).

Det er mennesker, blandt andet danskere, mange af dem dygtige ja, men de kæmper med mange af de samme problemer, som så mange andre større organisationer. Der sker fejl og bøvl, og kommunikationsged, som i alle andre store organisationer (okay måske relativt mindre i Mærsk, men stadig væk).

det følgende er meget vel også nogle forklaringer på hvorfor mange af de som let kunne gøre store karriere i de borgerlige samfund, klogeligt lader være, med sådant:

---

de spilteoretiske og praktiske odd’s for de proletariseredes
( = de sandsynligste kommende magthavere )

modstandere

( skitseagtigt beskrevet med nogle uddrag fra det kommunistiske manifest;
som bør læses i helhed )

Fri mand og slave, patricier og plebejer, baron og livegen, lavsmester og svend, kort sagt: undertrykkere og undertrykte har stået i stadig modsætning til hinanden, har - snart skjult, snart åbenlyst - ført en uafbrudt kamp, en kamp, der hver gang er endt med en revolutionær omformning af hele samfundet eller med de kæmpende klassers fælles undergang.

–––—

altså: at de som gør modstand mod sådanne

oprør, har før eller siden, tabt.

–––—

De tidligere små middelstandsfolk, de små industridrivende, småhandlende og små rentenydere, håndværkerne og bønderne, alle disse klasser synker ned i proletariatet, dels fordi deres kapitaler ikke er tilstrækkelig til storindustriel virksomhed og må ligge under i konkurrencen med storkapitalisterne, dels fordi deres faguddannelse mister sin værdi ved de nye produktionsmåder. Proletariatet rekrutteres altså af alle befolkningsklasser.

––––

Undertiden sejrer arbejderne, men kun forbigående. Det egentlige resultat af deres kampe er ikke den umiddelbare sejr, men det, at arbejdernes samling griber mere og mere om sig. Det fremmes ved de forbedrede samfærdselsmidler, som storindustrien skaber, og som bringer arbejderne fra de forskellige egne i forbindelse med hinanden. Og det er netop kun denne forbindelse, der er nødvendig, for at de mange lokale kampe, som overalt har samme karakter, kan centraliseres til en national kamp. Og den samling, som det varede århundreder at bringe i stand for middelalderens borgere, der kun havde deres primitive veje, den formår de moderne proletarer, der har jernbaner, at skabe på få år.

jeres tider er snart helt

forbi, især fordi:

langt de fleste arbejdere er bla.a. “lidt” trætte af

samfundskår hvor de borgerliges børn,

de facto, altså i virkeligheden, får bedre

udviklingsmuligheder end børn af arbejdere.