Læsetid: 4 min.

Er Information stadig uafhængig?

Ny rapport foreslår at omlægge mediernes støttekroner fra distribution af aviserne til den journalistiske produktion. Det får den evigt ulmende diskussion af mediernes uafhængighed til at blusse op igen. For kan journalistikken være kritisk og fri, når den er statsfinansieret?
'Nu snakker man så meget om, at modtagere af offentlige indkomster bliver holdnings-mæssigt præget af deres økonomiske afhængighed af staten. Helt ærligt, hvorfor skulle medier så lige pludseligt være immune, når de er mindst ligeså afhængige,' spørger Christian Nissen i forbindelse med en ny rapport, der anbefaler en ændring i, hvordan mediestøtten fordeles.

'Nu snakker man så meget om, at modtagere af offentlige indkomster bliver holdnings-mæssigt præget af deres økonomiske afhængighed af staten. Helt ærligt, hvorfor skulle medier så lige pludseligt være immune, når de er mindst ligeså afhængige,' spørger Christian Nissen i forbindelse med en ny rapport, der anbefaler en ændring i, hvordan mediestøtten fordeles.

Keld Navntoft

1. oktober 2011

»Uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser.« Det har Dagbladet Information brystet sig af på forsiden af hver eneste avis de seneste 60 år. Men det er en sandhed med modifikationer. Den avis, du sidder med nu, er nemlig fuldstændig afhængig af statslig støtte. Det samme er næsten samtlige øvrige danske medier. Eksempelvis nyder dagbladene godt af en fritagelse for at betale moms og modtager desuden distributionsstøtte.

I går udkom så den længe ventede rapport om fremtidens offentlige mediestøtte. Her anbefales det, at støtten skal tildeles efter antallet af journalister på mediet fremfor som distributionsstøtte. Forslaget skyldes et ønske om at åbne døren til netmedier, der ikke tidligere har haft adgang til støtte. Samtidig sparker forslaget atter gang i debatten om mediernes uafhængighed af en stat, hvis økonomiske støtte de afhænger af.

»Det, at man nu omlægger støtten til redaktionelle omkostninger, mener jeg, er et meget risikabelt skridt at tage,« siger Christian Nissen, tidligere generaldirektør i DR og professor ved CBS:

»Vedtages rapportens anbefalinger, vil staten rykke fra distributionen længere ind i redaktionslokalerne. Nu begynder man at påvirke personalesammensætningen på medierne.«

Christian Nissen mener, at den nuværende distributionsstøtte er mere gennemskuelig end den model, der foreslås:

»Det positive ved at støtte distributionen er, at den er fuldstændigt uberørt af menneskehænder og en meget objektiv størrelse.«

God idé

Men den nye måde at tildele støtte på er faktisk en forbedring fra det nuværende system mener Jens Villiam Hoff, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Han påpeger, at det er meget besværligt at tildele støtten efter konkrete journalistiske kvalitetskriterier såsom evnen til at skabe demokratisk debat.

»Man bliver hurtigt smagsdommer, for er det Politiken eller Uriasposten, der har den bedste og mest demokratiske debat? Derfor må man finde en andet måde at vurdere det på, og her er det en god idé at fokusere på antallet af journalister. Det er bedre end distributionsstøtte — men stadig ikke ideelt.«

Også Professor Henrik Kaare Nielsen fra Institut fra Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet finder forslaget positivt.

»En del af den skrevne presses problem i disse år er, at den seriøse del er blevet voldsomt trængt på reklamekroner af organer, der bare optrykker Ritzau-telegrammer og smider dem i nakken på folk. Derfor er det en glædelig fornyelse, at man går eksplicit ind og prioriterer den demokratiske debat ved at støtte medier, der via deres egen redaktionelle proces bearbejder nyhedsstrømmen,« siger han.

Livsvigtig støtte

Som Information i går kunne berette, foreslår den omtalte rapport kun ændringer i syv procent — eller 400 millioner kroner — af den samlede mediestøtte. Men støtten er livsvigtig for en stor del af de trængte dagblade.

Dagbladet Information vil ifølge rapportens anbefalinger i modtage godt 25 millioner kroner i årlig støtte. Det er stort set samme beløb som sidste år. Med 46 fastlønnede redaktionelle medarbejdere, vil et hurtigt — og forsimplet — regnestykke afsløre, at hver medarbejder årligt kan blive aflønnet med lidt over 550.000 årligt i statslige støttekroner. Regnestykket er naturligvis ikke helt så simpelt, da en lang række administrative omkostninger ikke er medregnet, og da Information også har timelønnede og løst tilknyttede medarbejdere — eksempelvis freelancejournalister.

Tilbage står dog, at Information er fuldstændigt afhængig af offentlig støtte. Og sådan er situationen for en lang række danske medier, siger Henrik Kaare Nielsen:

»Hvis vi fjernede mediestøtten i morgen, ville vi miste DR, Information, Kristeligt Dagblad og en lang række andre aviser. Kun de store spillere såsom Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken og tabloidaviserne vil fortsat kunne udkomme, og TV 2 ville formentlig kunne sende i privatiseret og reduceret form.«

Støtte er påkrævet

Og Henrik Kaare Nielsen mener ikke, at den altafgørende statsstøtte kompromitterer pressens uafhængighed.

»I princippet er det problematisk, men jeg har svært ved at få øje på, at det skulle være et reelt problem. I et lille sprogområde som det danske, er markedet simpelthen ikke stort nok til at kunne bære en opera og en ballet — og heller ikke til at kunne have en bred vifte af aviser. Man kan ikke undvære støtten, hvis man vil have mangfoldighed i mediebilledet.«

Men ifølge Christian Nissen er det nu tid til at tage en fordomsfri og grundig diskussion af, om statens altafgørende støtte til medier overhovedet er forenelig med rollen som samfundets frie og kritiske vagthund:

»Nu snakker man så meget om, at modtagere af offentlige indkomster bliver holdningsmæssigt præget af deres økonomiske afhængighed af staten. Helt ærligt, hvorfor skulle medier så lige pludseligt være immune, når de er mindst ligeså afhængige?« Han frygter, at afhængigheden forplanter sig til det redaktionelle arbejde på landets redaktioner.

Men den bekymring deler Henrik Kaare Nielsen ikke.

»Det er jo ikke fordi, I journalister er offentligt ansatte. I er netop ansat som en del af en fri pressevirksomhed, som rigtignok henter en del af sit budget fra den offentlige mediestøtte, men som ikke er bundet til nogle eksplicitte krav. Den afhængighed mener jeg godt, at medierne kan tackle.«

Jens Otto Kjær Hansen, rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er enig: »Historien har vist, at den her støttemodel ikke er noget problem. Jeg tror ikke, der er nogen som helst, der holder sig tilbage fra den grundlæggende samfundskritik af den grund. Så Information kan roligt fortsætte med at skrive, at de er uafhængige.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Hvis medierne skal subsidieres, skal politikerne ikke være involveret i fordelingen.

Dagbladet Information er ikke økonomisk uafhængigt, af flere årsagen. Statssubsidieringen er den største post, men mon ikke det mest betænkelige består i at Dagbladet Information interessent i Ritzaus Bureau I/S?

Hvis fordelingen af statsstøtte tog udgangspunkt i, at Ritzau kan få støtte for de artikler de skrev (hvis den faglige kvalitet var i orden), mens alle der gengiver historierne ikke belønnes for denne ikke-indsats, var der måske mere ræson i fordelingen.

Henrik L Nielsen

Nu kender jeg ikke detaljerne i forslaget, men er der ikke en fare for at nogle medier ansætter ti journalister til at skrive ligegyldige nyheder, når det alene er antal af journalister der gælder? Er det ikke mere støtte værdigt at have en journalist end ti hvis den ene skriver noget der afslører alvorlige problemer? Og hvad kommer det til at betyde for freelance journalister? Og hvornår er en skribent journalist? Mange gode væsentlige artikler er skrevet af personer der ikke kan skrive journalist på visitkortet.

Om det betyder noget for uafhængigheden, er vel mindre sandsynligt hvis definitionen af journalist ikke er betinget af politisk linie eller andre subjektive værdier.

At en avis ikke er uafhængig blot fordi den får støtte er at strække betydningen til det yderste. Det kommer vel an på hvordan støtten tildeles. Kommer den med krav eller som fedter... tillæg, eller objektive kriterier så som oplæg?

Jeg synes blot det understreger problemet, i mindre grad om de får støtte, men hvor støtten kommer fra.

Hvilken betydning har det fx, når Berlingske kan råbe højt, uden de taber det hele på gulvet, kontra information der bliver lukket dagen efter, skulle statsstøtten forsvinde. Det må alt andet end lige påvirke beslutningsprpcessen.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Til forsvar for statsstøtten kunne man sige, at den måske er medvirkende til, at en avis som Berlingske turde kritisere Mærsk, hvilket fik koncernen til at trække den økonomiske støtte.

Det er vel nærmest blasfemi, at skrive i Information, at B.T: i de sidste par år rent faktisk har udviklet sig til en kritisk og decideret opinionsdannede avis.

Det er nok som med kultur - offentligt støttet kultur er ikke egentlig kultur, - det er propaganda og iscenesættelse af noget der hen ad vejen på godt - og ondt - kan blive et 'kulturhistorisk epoke-udtryk'.
Alt timet og tilrettelagt af sandhedsministerille Lex Hilden'er og Brian-applikationer. Stakkels Bomholt, han mente jo bare, at der var personer i kunstlivet der VAR nationale institutioner på linje med eks. Kgl. Teater. Ikke freelance-frontløbere på jagt efter 'støtteværdige projekter'...... ?

Det vil dog være vanskeligt at finde en 'politisk kraft' som IKKE vil være positivt overfor sådanne arrangementer, sålænge muligheden for at komme til den politiske magt, og dermed styre dem, er demokratisk til stede. Faktisk ville det være godt for imaget hvis den ærede opposition gad at gøre det inden man kom til, men der er vitterligt ikke som selv den ringeste magthaver nogen grund til at tøve om mulighed byder sig.

Men det kan jo være der er et gråzoneområde i gratisavis-området som kan blive behageligt ramt af at den golde distributionsstøtte begrænses.
lille jubii så da ...

Heinrich R. Jørgensen

Statssubsidieringen er kun meningsfuld, hvis ærindet er folkeoplysning eller Oplysningsprojeket. Hvis sigtet er at de enkelte brugere af det der støttes, beriges i den henseende. Det er aldeles fornuftigt, at det der støttes, skal kunne hjælpe brugeren til at få hævet den mentale loftshøjde, give npgle.gode oplevelser mht. fællesskab, o.lign.

Der er til gengæld ingen rimelighed, at indoktrineringsprojekter med andre sigter støttes. Mange af main-stream medierne har ikke oplysning som deres projekt. Følgelig burde de ikke støttes.

Tilsvarende med støtte til kunstnere, forfattere m.v. Ingen kvaler herfra.

Når Grundloven taler om at folkekirken kan understøttes, var det tænkt som et værdigt oplysningsprojekt. Den personlige religionsfrihed, hvor hvert individ vælger at været overbevist om hvilken etik o.a. de foretrækker. Hvis ikke folkekirkebidraget bruges som del af Oplysningsprojektet, til fremme af åndsfrihed og fællesskab på tværs af holdningsforskelle, burde kassen lukkes i.

At kulturministeriet bruger hovedparten af musik-støttekronerne på religiøse værker, er det mest groteske misanvendelse af fællesskabes støttekroner.

Selvfølgelig kan journalistikken være fri og uafhængig - men det kræver, at folket sætter politikerne på plads og får dem til at acceptere, at den snigende opfattelse af at købe sig indflydelse ikke har nogen plads i et demokratisk samfund, hvor pengene ganske vist fordeles centralt, men derefter absolut ikke skal underlægges centralmagten. Politikernes rolle er at facilitere borgernes tilværelse i bredeste forstand.

Torben K L Jensen

Hvorfor købe og læse en vaskeægte papirbog,når
man kan downloade en elektronisk udgave af den
samme bog?Sikkert nok fordi jeg kan føle,lugte og
tage den ned fra reolen,når jeg føler for det,ganske
som jeg gider at holde Information mellem fingerene.

Meget interessant, Torben Jensen, selv har jeg det sådan, at jeg dårligt orker at læse papiraviser mere. Jeg regner med, at det vil gå mig på samme måde med bøgerne inden længe.

Tine Sørensen

H:R: Jørgensen: "Der er til gengæld ingen rimelighed, at indoktrineringsprojekter med andre sigter støttes. Mange af main-stream medierne har ikke oplysning som deres projekt. Følgelig burde de ikke støttes.

Tilsvarende med støtte til kunstnere, forfattere m.v. Ingen kvaler herfra."

T.S: Jeg er enig i, at mediernes "public service"-ydelser - også i form af kritisk og gennemarbejdet journalistik - er de eneste, der fortjener offentlig støtte.

Men det er ikke en tankegang, der kan overføres på kunsten og kunststøtten. - For hvem skulle afgøre om et kunstværk skal have betegnelsen "folkeoplysning"? - Og ville den betegnelse gøre et værk til kunst? - Nej, da.....
Armslængde- princippet, der anvendes i forhold til at vurdere kunstneriske arbejder og tildele kunststøtte,og den jævnlige udskiftning blandt de ansvarlige, er i den sammenhæng den mindst ringe løsning.... Så vidt jeg kan se...

Hvordan man så skal håndhæve, at medierne yder folkeoplysning - eller "public-service" for pengene, det har jeg svært ved at gennemskue. Men det bliver jo praktiseret i forhold til Danmarks Radio. - At det så lang fra lykkes skulle man måske kigge lidt på....

Heinrich R. Jørgensen

Tine Sørensen:
"For hvem skulle afgøre om et kunstværk skal have betegnelsen “folkeoplysning”?"

Jeg indser nu, at jeg ikke fik udtrykt mig så klart, som jeg troede...

Jeg synes generelt, at kunst, kultur osv. er støtteværdigt, fordi det giver "brugerne" mulighed for at opleve noget.

Hvis nogen har en bevidst mission om at ville oplyse og opdrage, blive det ofte mindre oplysende, end når ambitionen var mindre målrettet. Det gælder formodentligt uagtet om det er kunstnerne eller mæcenerne, der har en bevidst dagsorden? :-)