Læsetid: 3 min.

Menneske-dyrets kamp

George Clooneys politiske drama gav et godt bud på en opdatering af en af 70'ernes store genrer, og David Cronenberg psykologiske ditto om Freud og Jung fik bragende bifald. Men på Venedig-festivalens tredje dag stod Polanskis bidske komedie 'Carnage' stærkest
Kultur
3. september 2011
Viggo Mortensen dukkede op til pressekonferencen i Venedig med en dukke, der var iført holddragten for det argentinske fodboldhold San Lorenzo.

Viggo Mortensen dukkede op til pressekonferencen i Venedig med en dukke, der var iført holddragten for det argentinske fodboldhold San Lorenzo.

Claudio Onorati

VENEDIG Sigmund Freud var til stede i en højst utraditionel repræsentation, da Viggo Mortensen til pressekonferencen for A Dangerous Method præsenterede en dukke med hvidt fuldskæg og runde, sorte briller, iført holddragten for det argentinske fodboldhold San Lorenzo. Freud-dukken havde han fået af en fan i anledning af verdenspremieren på David Cronenbergs nyeste film, der indtil i går har været bookmakernes favorit til at vinde Guldløven på den 68. filmfestival i Venedig. Instruktøren har castet Mortensen, Michael Fassbender og Keira Knightley til trekantdramaet mellem Freud, Jung og den, selvfølgelig seksuelt, forstyrrede Sabina Spielrein, der blev Jungs patient i 1910. Et drama, hvor rivaliseringen ikke gælder den unge kvinde, men hvorvidt Jung tør udfordre Freuds teorier om psykoanalysen.

»Dengang herskede en opfattelse af, at vores civilisation var på vej i den rigtige retning; at mennesket havde lagt det dyriske bag sig. Så kom Freud og påstod, at det findes lige under overfladen. Og kort efter brød krigen ud,« sagde Cronenberg om sin fascination af den historiske baggrund for A Dangerous Method.

Jung er en stilfærdig forsker, der elsker familielivet med sin velhavende hustru og er typen, der i mødet med følelsesmæssig turbulens reagerer ved at åbne jakken, placere hænderne i siden og se ud mod horisonten. Da lidenskaben endelig gør sin entré i hans liv, sker det i en spektakulær åbningsscene, hvor en skrigende Sabina ankommer i en hestevogn med vrinskende, galopperende heste. En elegant detalje.

Optaget på location ved Bodensee og i Wien og filmet i smukke tableauer og et blødt, cremefarvet lys er A Dangerous Method en flot og interessant film om kompleks menneskelig natur. En modnet Knightley bibringer Sabina et nervøst nærvær, der gør hendes karakter dejligt uforudsigelig. Det kan man desværre ikke sige om Jung, der er en ukarismatisk hovedperson, og Fassbender får ikke naglet hans stille, indre rasen, så man for alvor rives med. Derfor efterlader A Dangerous Method ikke samme dybe indtryk, som den fængslende Eastern Promises gjorde.

Clooneys kommentar

Mindst lige så stærk en film er i hvert fald George Clooneys politiske drama, der åbnede festivalen i onsdags. The Ides of March er en kommentar til det, Clooney på pressekonferencen beskrev som en tendens til »at kynisme vinder over idealisme i amerikansk politik for tiden«. I traditionen fra 70'ernes genrefilm skildrer han et politisk farvand, hvor integritet er en umulig størrelse at forene med succes. Ryan Gosling er den unge pressechef, der mister sin uskyld under en beskidt valgkamp. Philip Seymour Hoffman er hans chef, og Paul Giamatti deres rival, mens Clooney er guvernøren, der er på valg som demokratisk præsidentkandidat. At Clooney selv, nu også som filmskaber, har fået en vis magt, understreges af, at filmens verdenspremiere helt usædvanligt har trukket nyhedsjournalister hertil fra eksempelvis Wall Street Journal og The Boston Globe.

Guden af vold og død

Den hidtil mest helstøbte film på festivalen har imidlertid været Roman Polanskis Carnage, der er baseret på Reza Yasminas skuespil The God of Carnage.

Ikke ulig Cronenbergs film udforsker Polanski her menneskets sande natur, konkret under den polerede overflade hos to hold forældre i den velhavende del af Brooklyn.

11-årige Zachary har slået sin ven Ethan med en kæp. Han har mistet to tænder, »hvoraf den ene er alvorligt skadet helt ned i roden«, som hans mor Jodie Foster som forfatter, der skriver om Darfur-tragedien ikke kan dy sig for at gentage. Altimens hun og hendes mand, John. C. Reilly, forsøger at løse situationen »på en civiliseret måde«. Til voksende irritation for Zachs forældre, en advokat for et medicinalfirma med et knap så sundt produkt (Christoph Waltz) og en aktiehandler, spillet af Kate Winslet.

Polanski er i sit rette element med dette kammerspil. Filmen minder i sine bedste stunder om Who's Afraid of Virginia Woolf, men er en tempofyldt og vanvittig morsom komedie, der udstiller den kreative klasses tendens til at forklæde selvforherligende hykleri som værdikamp.

I de kommende otte dage vil yderligere 17 verdens- premierer dyste om Guldløven med Carnage og dens amerikanske konkurrenter (plus en prætentiøs fransk kærlighedshistorie, Un été brulante, der er blevet buhet ud, og en meget lang, meget voldelig skildring af Taiwans opgør med japansk besættelse, Seediq Bale).

Her vil kampen uden tvivl kunne afgøres af en værdig vinder. I modsætning til den kamp, der udspiller sig i stuen i den mondæne brownstowne i Polanskis film.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her