Læsetid: 5 min.

'Murakami er en ny slags forfatter'

Hans danske læsere er veluddannede og har overskud. Nogle af dem er blevet så inspireret, at de følger samme løbeprogram som mesteren. Men han har jo også skrevet verdens bedste bog, siger en af de dedikerede læsere
Hyldet. Murakami blev i 2007 tildelt Kiriyama-prisen for 'Blind Willow, Sleeping Woman', men han nægtede dog at modtage den og angav efter sigende, at årsagen var 'personlige principper'.

Hyldet. Murakami blev i 2007 tildelt Kiriyama-prisen for 'Blind Willow, Sleeping Woman', men han nægtede dog at modtage den og angav efter sigende, at årsagen var 'personlige principper'.

Jordi Bedmar

23. september 2011

Haruki Murakami er sådan et menneske, man bliver smittet af. Christina Thiemer Grønborg har fulgt ham skridt for skridt i hans forfatterskab. I dag inspirerer han hende også uden for litteraturen. Hun har endda samme løbeprogram som han: Man har et vist antal kilometer, man skal nå om måneden. Nogle gange er man flad, andre gange fuld af energi. Nogle dage tager man 15 kilometer, andre dage tre. Det er lidt ligesom med læselysten. I forbindelse med Murakami løber Christina Thiemer Grønborg dog ikke tør for kræfter.

»Da jeg opdagede ham, var han så at sige bare en lille bog blandt mange. Så læste jeg Trækopfuglens Krønike, og så tænkte jeg: Okay, det er fandme den bedste bog, jeg nogensinde har læst. Samtidig åbnede jeg en lille boghandel (Thiemers Boghandel, red.), som var et sted, hvor man snakkede meget med hinanden. Som et lyn fra en klar himmel blev det der ord, 'Murakami', bare spredt.«

P1 lavede efterfølgende en udsendelse om Thiemers boghandel. Her fortalte Christina Thiemer Grønborg om bogen, og kort efter ringede biblioteker til hende. De ville vide, hvad forfatteren hed. Deres lånere kom og spurgte efter »den dér verdens bedste bog«.

Boghandlen er landets mindste, men den største, hvad angår Murakami-salg.

»Jeg tror, det er fordi, den er blevet solgt med hjertet hver eneste gang,« siger hun. »Der er mange, der kommet tilbage, når de har læst den, og så har købt 10 eksemplarer bare for at kunne give dem i gave. Nogle har sagt, at de er i tvivl, om de skulle købe flere, da de mente, de havde givet den til alle, de kendte. Den er nemlig så god,« siger Christina Thiemer, der nu arbejder i Politikens Boghal.

- Hvorfor er den så god?

»Han giver ikke en endelig slutning på sine bøger. Men han giver heller ikke den dér åbne slutning, som når man bliver megasnydt efter at have set en film i to timer, og man ikke ved, om helten dør eller ej til sidst. Den er hverken åben eller lukket. Hver gang, jeg læser den, opdager jeg noget nyt, der gør mig i tvivl om slutningen. Det er nok fordi, man mærker, at det, der interesserer forfatteren, er historien. Ikke slutningen. Jeg tror, han ansporer os til at fortælle vores egne historier.«

Murakami-feber

Christina Thiemer står ikke alene med sin lidenskab for Murakami. De første to måneder, hans nyeste bog, 1Q84, var på hylderne i de japanske boghandler, blev den solgt i over én million eksemplarer. Boghandlere i USA forventer at holde længe åbent, når Murakami-stormen rammer dem. Salget minder mere om endnu en Harry Potter-lancering end et 1.000 sider langt japansk modsvar til George Orwells vanskelige og dystopiske hovedværk, som titlen er et japansk ordspil på. Selv om salget er skyhøjt, er Murakami-udgivelsen dog ikke kun blevet mødt med lutter begejstring i Japan.

»Murakami repræsenterer en ny slags forfatter. Han har fået mange kritikere i Japan, som vil holde fast på tidligere tiders litterære tradition og en skelnen mellem seriøse og ikkeseriøse genrer. Hos Murakami er den skelnen i opbrud. Derfor kommer han også til at inkarnere en litterær og samtidskulturel konflikt i Japan. Selv om han skriver fra et lokalt ståsted, er hans udsyn globalt,« siger Annette Thorsen Vilslev, der er ph.d. i moderne japansk litteratur ved Københavns Universitet. Hun mener, at Murakami-feberen kan ses i sammenhæng med det sidste element.

»En af de ting, som er afgørende for Murakami, er, at han blander mange forskellige kulturelle referencer - med stor indflydelse fra Vesten. Det har ikke kun noget at gøre med en interesse for Japan. Han fremmaner ofte en hyperalmindelig hverdagsscene, som han så spreder ud til et mere symbolsk niveau. Eksempelvis kommer det at koge spaghetti alene i sin lejlighed på en subtil måde også til at handle om ensomhed og nogle eksistentielle vilkår, som er det moderne menneskes. Musikken, som er et hyppigt element, er et andet godt eksempel,« siger Annette Thorsen Vilslev og peger på, at Murakami ofte indleder sine romaner med en filmisk scene, hvor karaktererne tænder for radioen.

Som netop i den berømte spaghettiscene, hvor hovedpersonen, den milde og anonyme forfatterskikkelse Tora Okada, fløjter med på ouverturen til Rossinis »Den tyvagtige skade«, som han mener er den perfekte musik at koge pasta til.

Murakamis forlag i USA, Random House, har oprettet en hjemmeside, hvor man kan finde den musik, som optræder i bøgerne, for at efterkomme læsernes ønsker, efter de har læst romanen. Murakami selv bestyrede en jazz-klub i Tokyo i årene 1974-1981, og efter sigende har han en grammofonafspiller i hvert rum i sit hus.

Det er noget, man ikke bare mærker i bøgernes temaer, men helt ned i deres stil. Syntaks og replikker minder ofte om jazzens lethed og mangfoldighed af toner.

»Han skriver cool og lidt jazzet, kunne man måske sige,« siger Christina Thiemer. »Når karaktererne taler sammen, lytter man ikke bare efter ordene, men også efter pauserne. Lidt som i jazz.«

Overskudslæsere

Murakami-bølgen består dog ikke så meget af jazzfans, men mere af veludddannede overskudslæsere, mener litteratursociolog Lisbeth Worsø-Schmidt.

»Han rammer dem, der godt kan lide krimier, men som samtidig vil udfordres på flere niveauer,« mener hun. »Det er ofte mennesker, der har noget at rykke med rent intellektuelt, og som har brede læsevaner. Og så er det fortrinsvist kvinder. Mange mænd vil kun læse faglitteratur, hvis det skal være avanceret. De kan ikke overkomme andet end at kværne en krimi, der er ligetil, hvis de skal læse skønlitteratur.«

»Der er et grundtræk hos Murakami, hvor virkeligheden krydses med uvirkelige elementer. Han begynder hyperrealistisk, men umærkeligt sker der noget, så vi befinder os i et univers med andre regler. Som i hans nye bog, hvor en af hovedfigurerne, Aomame, som er massøse og kampsportsinstruktør, hører radio i en taxa, og trafikken triller forbi. Efter et trafikstop må hun tage en hemmelig trappe for at nå et vigtigt møde. Herefter udviskes de klare grænser mellem virkelig og uvirkelig,« siger Gitte Marianne Hansen, som er ph.d.-kandidat i japansk ved University of Cambridge og arbejder med samtidsjapansk litteratur/kultur, men er i Danmark, da hun er tilknyttet NIAS (Nordic Institute of Asian Studies) i København.

»Murakami fastholder uklarheden, om der er tale om en egentlig anden virkelighed eller karakterernes bevidsthedsudvidelse,« siger hun og fortsætter: »Det er måske i denne dobbelthed, at mange læsere kan genkende sig selv. Murakami undersøger ikke andre science fiction-virkeligheder, men snarere hvilket stof den virkelighed, vi lever i her og nu, er gjort af,« siger hun.

Tilbage hos Christina Thiemer er virkeligheden gjort af et ganske generøst stof. Informations udsendte får efter interviewet Trækopfuglens krønike som gave.

»Men du må først læse den, efter du har færdiggjort artiklen,« siger hun med et smil. »Man må jo ikke sige det. Som regel skal man sige, at det er éns yndlingsbog eller favoritroman. Men det her er jo verdens bedste bog. Hver gang, jeg læser en ny virkelig god bog, tænker jeg: Ahh ... er jeg i tvivl? Så læser jeg bogen en gang til, og så ... nej, Trækopfuglens Krønike er simpelthen den bedste.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er uhyggeligt, at mænd er intellektuelt underlegne læsere. Man kan så trøste sig med, at de så har overskud til at skrive noget af verdens bedste litteratur.