Læsetid: 4 min.

Oh my God!

Vi gjorde det! Det fik Socialdemokraterne at vide af deres leder, da stemmesedlerne var talt op. De jublede, forståeligt nok. Det ville have været mere korrekt, hvis fru Thorning-Schmidt havde sagt: Vi fik andre til at gøre det for os! Men det ville selvfølgelig ikke have klinget helt så festligt
Vi gjorde det! Det fik Socialdemokraterne at vide af deres leder, da stemmesedlerne var talt op. De jublede, forståeligt nok. Det ville have været mere korrekt, hvis fru Thorning-Schmidt havde sagt: Vi fik andre til at gøre det for os! Men det ville selvfølgelig ikke have klinget helt så festligt
23. september 2011

Jeg læste engang, at Napoleon i alt fald på ét punkt adskilte sig fra andre tyranner og eneherskere. Han gad ikke slå slagne, politiske modstandere ihjel. Jamen, jamen, kunne hans forbundsfæller udbryde, skal den og den modstander da slet ikke skydes? Men Napoleon gad ikke. Om det skyldtes overbærenhed, eller at han bare var ligeglad, nu han havde vundet slaget, skal jeg ikke gøre mig klog på. Uden øvrig sammenligning er det heller ikke til at vide, hvordan vores kommende røde regering vil behandle fjenderne i den blå blok, valgets tabere. Skal Claus Hjort Frederiksen have sin straf, fordi han misinformerede Folketinget — nu hvor Dansk Folkeparti ikke længere har styrken til at holde hånden over ham? Skal der nedsættes et særligt udvalg, en slags Sandhedskommission, hvor man prøver at komme til bunds i de mange mærkværdigheder fra de seneste 10 års VKO-vælde?

Der må være en del at undersøge. Danske soldaters udlevering af krigsfanger til andre magter, der ikke har taget det så nøje med overholdelse af forbuddet mod tortur. Papirer, der unægtelig ret belejligt er blevet væk, så man desværre ikke kan oplyse, hvor tit det er sket. Mystiske CIA-flyvninger, hvor man har fragtet fanger over dansk luftrum med kurs mod knap så blødsødne lande, hvor afhøringsprocedurerne siges at være ret effektive, men måske ikke så stuerene. Lige den undersøgelse nåede man lige akkurat at erklære, at man alligevel ikke ville gennemføre, sådan nærmest af ressourcemæssige årsager, men så blev man efter ydre pres alligevel nødt til at kundgøre, at naturligvis skulle undersøgelsen sættes i værk. Det manglede bare! Der er også et spørgsmål om unge mennesker, der er blevet nægtet det statsborgerskab, de hele tiden har haft ret til. Nogle af dem har vist ikke fået det endnu — men det kommer vel til at gå tjept nu, hvor levende rødt har sejret over dunkelblåt? Eller er opgaven med at rette op på fortidens synder for stor og for dyr? Man kender det jo fra byggebranchen — hvis man skal renovere et gammelt hus, er det farligt overhovedet at pille ved det. Murværket kan vise sig mere mørt end først antaget, træværket kan være endnu mere pilråddent, end man troede. I den situation kan man godt føle sig fristet til at gribe til en kosmetisk facadebehandling. Lidt maling og lidt kit. Det hjælper ikke meget på forfaldet, selvfølgelig gør det ikke det. Men det er billigere, nemmere og hurtigere. Og Danmark skal jo videre. Så vi får se.

Foreløbig er der grund til at glæde sig over, at de røde vandt over de blå. Om end chokerende knebent. Da Helle Thorning-Schmidt trådte ud fra sin på Østerbro beliggende bopæl, så hun naturligvis glad ud. Stærkt glad. Og også lidt vantro. Det var, som om hun tænkte: Er det her virkelighed? Det var det skam. Hendes køretur ind til det gamle Folkets Hus blev kameradækket med en nidkærhed, man ikke har set siden O.J. Simpsons dage. Da den var overstået, og hun havde kæmpet sig ind i selve bygningen og fundet vej op til talerstolen, kunne hun endelig komme til at tale til sine partifæller. »Vi gjorde det,« jublede hun. Nåe, vi og vi, tænkte en anden én enhedslisteagtigt. 'Vi' tabte da vist et enkelt mandat, gjorde 'vi' ikke? Man skal aldrig være smålig, men vores egen Johanne Schmidt-Nielsen og Margrethe Vestager bidrog da også lidt, gjorde de ikke? Hvad skulle Socialdemokraterne og SF have gjort uden Enhedslisten? De kan prise sig lykkelige for, at RadikaleVenstre for tiden er på deres side, også selv om de ikke er det på den røde måde, men nærmest på den blå. Hvis ikke, havde 'vi' ikke haft særlig meget at juble over.

En sejr er en sejr

Hvad de rigtige blå, eller de helblå, angår, så er de allerede så småt begyndt at glemme, at de i de seneste 10 år har regeret på Dansk Folkepartis nåde. Vi forstår, at Lars Løkke Rasmussens liberale hjerte har været på grådens rand i al den tid, Dansk Folkeparti,som tak og betaling for udvist loyalitet har fået lov til at pine og plage udlændinge med restriktioner, ydmygende fattigdomsydelser og anden hån, spot og latterliggørelse. De anstændige Konservative har i nøjagtig samme tidsrum været noget så forfærdeligt kede af, at de har været nødt til at være uanstændige. Men det skete i en god og især større sags tjeneste, nemlig for at forhindre et socialistisk styre. Hellere et par uretfærdigt udviste muslimer, hvoraf nogle desværre blev fængslet og torteret i deres oprindelige hjemlande, end udsigten til en parlamentarisk situation, hvor socialisterne (her tænkes bl.a. på Socialdemokraterne) har flertal.

Men altså: Vi gjorde det! Det fik Socialdemokraterne at vide af deres leder. De jublede, forståeligt nok. Det ville have været mere korrekt, hvis fru Thorning-Schmidt havde sagt: Vi fik andre til at gøre det for os! Men det ville selvfølgelig ikke have klinget helt så festligt. Senere samme begivenhedsrige aften bevægede Helle Thorning sig op ad Christiansborgs berømte trappe sammen med sin generte ægtemand. En af Danmarks Radios kommentatorer mente sig i stand til at mundaflæse hende. Han var sikker på, at hun sagde følgende til sin mand: Oh my God!Det skal nok være rigtigt, lad os bare sige det. Også en lille sejr er en sejr. Men unægteligt: Hvis det store, dorske socialdemokrati selv havde bidraget lidt mere til festen, ville det ikke have været nødvendigt med mundaflæsning for at fastslå, at sejren var i hus.

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Jeg studsede også noget, da HTS jublende, efter at have tabt et mandat, råbte "Vi gjorde det!"
Jeg tænkte: Hvem "vi"?
Socialdemokraterne gjorde det jo netop ikke.
Det gjorde SF absolut heller ikke.
Det gjorde derimod EL. Og så RV fra "blå blok".
Men det var ikke det, HTS sagde; hun fremstillede sig som med total skamløshed som sejrende.
Gad vide, om vi nu får mere hæderlighed i politik, end vi er blevet vænnet fra gennem ti år.

Der er nok flere end klummisten, der har tænkt som han gjorde:

"Nåe, vi og vi, tænkte en anden én enhedslisteagtigt. ‘Vi’ tabte da vist et enkelt mandat, gjorde ‘vi’ ikke? Man skal aldrig være smålig, men vores egen Johanne Schmidt-Nielsen og Margrethe Vestager bidrog da også lidt, gjorde de ikke?"

Heinrich R. Jørgensen

Filosofferne i CVA:
"Skal der nedsættes et særligt udvalg, en slags Sandhedskommission, hvor man prøver at komme til bunds i de mange mærkværdigheder fra de seneste 10 års VKO-vælde?"

Næh, Napoleon havde ret. De er ikke opmærksomheden værd. Det er burde være under ens værdighed at skulle nedværdige sig til at skulle udmønte repressalier over de detroniserede, som man nu har magt til at forfølge.

Ret i stedet opmærksomheden på hvad der var årsagen det misdæderne horrible adfærd. Deres umenneskelighed, deres destruktive handlinger rettet mod klima, velfærd og meget andet. Forstå dét; og gør dernæst en indsats for at sikre at galskaben ikke gentager sig.

“Skal der nedsættes et særligt udvalg, en slags Sandhedskommission, hvor man prøver at komme til bunds i de mange mærkværdigheder fra de seneste 10 års VKO-vælde?”

Naturligvis skal der det!

Danmark stå foran 20 års recession, så der bliver ikke meget at lave på Borgen, og så kan vi lige så godt få talt svinestregerne op.

En anden ting er, at den borgerlige mediemafia, der sidder så suverænt på det politisk propagandaapparat i dette land, har været underligt tilbageholdende med at bruge deres magt i den nyligt overståede valg kamp. Det er som om der ikke har været afholdt de sædvanlige peptalks for stjernejournalisterne på redaktørernes kontore - der har været usædvanligt frie tøjler i denne valgkamp. Man fik fornemmelsen af en vis upartiskhed i medierne. Det var som om der løb et spøgelse igennem alle landets medielokaler - måske var det Murdoch’s spøgelse?

Jeg tror ikke denne neutralitet fra medieejernes side holder ved. Statsministeriets nøgler er kun til låns, som Lars Løkke proklamerede - med sit mest hemmelighedsfulde logebrorsmil - og i den situation kan det være udmærket for en mediesvag regering at få lidt spalteplads via en optrevling af svinestregerne, og det vil tilmed være en guldgruppe for demokratiets samtidshistorie - og de mange kloge unge mennesker, der er begyndt at tænke: ”Hvad sker der i dette land” - De vil elske det.

Heinrich R. Jørgensen

Bill, hvis en "sandhedskommission" skal have mening, skal der være nogle efne udspørgere, som virkeligt går efter at få hevet fakta frem. Dels skal der være en villighed til at svare sandfærdigt hos de udspurgte, dvs. politikere og embedsmænd. Glem det. De vil have Alzheimer-light, eller på anden vis undlade at svare. Hvad skulle få nogen til at tro, at nogen var opsat på at tale sandt? De sidste 10 år har politikere og medier smidt løgn på løgn, uden blusel.

De skal gå efter andre emner. Opdeling af Justitsministeriet, så al magt ikke er samlet. Ændre mediestøtten, så journalistisk kvalitet belønnes. Indfør love, så medier enten skal være selvejende eller sat på aktier hvor ingen må eje mere end 2% af aktierne (pånær dedikerede fonde). Forbyd sponsorering af politiske partier. Forflyt medie-chefer på statsmedier fra deres poster, hvis de ikke er meget venligt stemt overfor humanisme, frihed, Oplysning osv. Gennemfør en ny lov for tjenestemænd, hvor deres fredhellighed ophæves og deres pligter ifht. befolkningen, lovene, åbenheden i forvaltninger. Forflyt alle top-embedsmænd der er undefrankerede med skrupler, hen hvor de ikke kan pervertere noget, og få nogle mindre nævenyttige. Indfør regler og, at de øverste lag i embedsstanden ansættes af regeringerne, så der kommer rotation i hve der er toppen,-af-popper med jævne mellemrum.

Det er jo ikke VKO-politikerne der bestemte kurset enerådigt gennem 10 år. En stor del af tiden var de andres nyttige lakajer. Detroniser dukkeførerne, og satte folk til. Det var hvad Anders Fogh Rasmussen gjorde, i øvrigt. Vælt de gældende magtstrukturer.

@Heinrich R. Jørgensen.

Mange spændende betragtninger, som jeg har noteret mig, og du har ret i at noget grundlæggende må ændres - også hvis Rød Blok ikke blot skal ende med at være en parentes i det liberale korstog mod sammenhængskraften i dette land.

Problemet med manglende konsekvens i dette land er at eliten er sammenspist - en sammenspisthed der har de samme negative samfundskonsekvenser som den korruption, der skævvrider mange af de samfund vi lystigt kritisere - og den sammenspisthed må Rød Blok forsøge at gøre op med...

Jeg ville nu gerne overvære en høring der afdækkede de overvejelser ministeren og systemet har gjort sig, da de nægtede en syvårig kinesisk pige familiesammenføring med sin danske mor med den begrundelse, at pigen var uintegrerbar.

Det ville da være skønt, hvis der var nogen, der kunne få skovlen under ham, der lagde en lort i trappeopgangen og derefter smuttede til NATO.

Hvem gorde det? EL og R gjorde det, hævder forfatteren. Men virkeligheden er (som altid) noget mere kompleks, og rent faktisk bidrog alle 4 partier til sejren:

Enhedslisten tog stort set alle sine nye stemmer fra primært SF, sekundært S. Enhedslistens bidrag til "rød blok"s samlede sejr bestod derfor i et antal førstegangsvælgere.

SF, S og R bidrog hver med et tilsvarende antal førstegangsvælgere. I betragtning af, hvordan SF er blevet dømt som et taberparti, er det faktisk bemærkelsesværdigt, at SF har tiltrukket så stor en andel af førstegangsvælgerne.

Bortset fra V var det i det hele taget først og fremmest de "røde" partier, der sikrede sig førstegangsvælgerne, og det var matematisk set den ene hovedfaktor, der afgjorde valget.

Den anden var, at R hentede vælgere over midten fra V, K og til dels LA, mens S hentede vælgere over midten fra især DF.

En del af disse vælgere var muligvis ikke rykket over, hvis de ikke havde følt sig nogenlunde sikre på, at S-SF ikke vil "åbne ladeportene" for udlændinge. (Og den svære opgave er nu at humanisere udlændingepolitikken uden at støde disse vælgere bort igen).

For man skal ikke glemme, at der desværre stadig er flertal i befolkningen for en stram udlændingepolitik. Blot har dem, der går ind for lempelser, nu i højere grad end før samlet sig omkring R og Ø.

Udelukkes kan det vel i øvrigt ikke, at Helle med sit "vi" dybest set havde alle 4 partier i tankerne. I betragtning af, hvordan hun ganske pænt ønskede tillykke og takkede de tre andre for indsatsen, synes jeg godt nok, BVNs kommentar er lovlig mavesur.

Socialdemokratiets dårligste valg siden ruder konge var knægt, så havde en lidt mere ydmyg tone fra Gucci Helle måske været på sin plads uagtet, at hun nu kommer til at slå sine folder i Prins Jørgens Gård.

Jens Bastian Kjar

Henrik Dahl har beskrevet HTS-sjubel meget godt i Berlingske:

‎"Nu er Socialdemokraterne så yderligere tilbage i omegnen af præ-tyvendeårhundredes-niveau (mens dette skrives, før fintællingen, lyder resultatet på 24,9 procent), og der er blevet jublet til den lyse morgen i det gamle Folkets Hus. Fortsætter linjen, kan vi derfor vente et syv dages karneval med helstegte pattegrise i gågaderne og fadøl i Storkespringvandet, når partiet engang nærmer sig spærre grænsen."

Søren Kristensen

Nogen havde måske forventet lidt mere af en folkefest, ikke kun blandt socialdemokrater, da "befrielsen" var en realitet, men danskerne er jo et tilbagelænet folkefærd og det er også en kvalitet.