Læsetid: 3 min.

Politisk mod efterlyses i mediedebat

Når en længe ventet rapport om fremtidens mediestøtte afleveres i dag, forventes det, at kun en brøkdel af de over seks milliarder støtte-kroner er til debat. Nogle få internetmedier skal have del i støttekronerne, men ændringerne er minimale, og der efterlyses nu en mere ambitiøs og fremadrettet mediepolitik
Henning Dyremose er formand for det udvalg, der i dag offentliggør en rapport om fremtidens danske mediestøtte.

Henning Dyremose er formand for det udvalg, der i dag offentliggør en rapport om fremtidens danske mediestøtte.

Keld Navntoft

30. september 2011

Meget var i spil, men ændringerne bliver små. Sådan forventes resultatet at blive, når det såkaldte Dyremose- udvalg i dag løfter sløret for deres længe ventede rapport om fremtidens mediestøtte.

Den danske mediestøtte beløber sig til over seks milliarder kroner om året. Heraf går langt størstedelen til DR, TV 2's regioner og moms- fritagelse for dagbladene.

Og selv om udvalget, med den tidligere konservative minister Henning Dyremose i spidsen, oprindeligt skulle se på hele den samlede mediestøtte lyder det allerede nu fra flere kilder, at hverken støtten til DR, TV 2's regioner eller avisernes momsfritagelse ventes at blive ændret nævneværdigt. De er livsvigtige for langt de fleste etablerede danske mediehuse.

Tilbage er dermed kun de sidste godt syv procent af den samlede mediestøtte, kaldet distributionsstøtte, udviklingsstøtte og supplement- støtte. En pulje, der samlet set beløber sig til omkring 400 millioner, og som i dag primært tilfalder dagblade, store som små.

Efterlyser mod

Men det ærgrer en række danske medieeksperter, at der ikke er det nødvendige mod og vilje til at tage hul på en diskussion om markante ændringer af det danske mediestøttesystem.

»Både Dyremose-udvalgets arbejde og de seneste mange års mediepolitiske tiltag er små krusninger i vandet. De er hurtige symptombehandlinger frem for langtidsbehandling,« siger Lasse Jensen, mediekommentator og journalist på DR P1-programmet Mennesker og Medier.

Han understreger, at han endnu ikke har set den endelige rapport, men at konklusionerne stort set ligger fast på forhånd.

»Enigheden er næsten 100 procent i dansk mediepolitik. Ingen tør tage den nødvendige debat om den massive statslige støtte til både elektroniske og trykte medier, og imens brager den teknologiske udvikling afsted.«

Christian Nissen, tidligere generaldirektør i DR og professor ved CBS, er enig i, at dansk mediepolitik i høj grad er præget af enighed. Og selv om han heller ikke har set den endelige rapport, tøver han ikke med at kalde Dyremose-udvalgets anbefalinger en 'afmagtshandling'.

»Man har lavet nogle små tilpasninger, men det er ikke en gennemgribende kulegravning af hele mediestøtten. Og det synes jeg, der er brug for,« siger Christian Nissen.

Netmedier tilgodeses

Den mest mærkbare ændring bliver højst sandsynligt, at udvalgsrapporten vil foreslå at gøre dele af støtten såkaldt 'platformsneutral'. Med andre ord skal det ikke længere være en forudsætning at udkomme på print for at få del i støttekronerne. Principielt er ændringen stor, men i praksis drejer diskussionen sig ifølge kilder kun om to internetmedier — det politiske netmedie Altinget.dk samt Avisen.dk, der har fokus på arbejdsmarkedspolitik. Og dermed er det kun få millioner kroners støtte, der går fra print- til webmedierne.

Blandt Folketingets partier har der længe været enighed om, at også webmedier skal kunne få del i støtten, og dermed ventes forslaget også at blive vedtaget, når politikerne senere skal træffe beslutninger på baggrund af Dyremose-udvalgets rapport.

Ændringerne til trods vurderer Christian Nissen, at udvalgets anbefalinger i bund og grund vil være 'mere af det samme'.

»Det her kommer til at gavne de i forvejen store og statsstøttede bladhuse og så de få internetmedier, der til forveksling ligner de trykte aviser. Nyskabende indhold på nettet som brugergeneret indhold eller helt andre ideer får stadigvæk ingenting.«

Han efterlyser, at man i Danmark tager hul på diskussionen af, om den massive statslige støtte til kommercielle medier overhovedet er sundt for det danske demokrati:

»Det er nok en utopisk tanke. Men lad os diskutere det fordomsfrit, inden vi bare kører ned ad den lige landevej, der leder til endnu større statslig indflydelse. Måske det varme statslige favntag i virkeligheden er som et kvælertag.«

Lasse Jensen supplerer:

»Lad os få en mediepolitik, der handler om de store linjer. Ikke om finurlige detaljer, men om at tænke langsigtet og tænke dristigt.«

Han efterlyser i det hele taget, at mediepolitik fremover kommer til at fylde mere i den politiske debat.

»Det her er jo demokratisk en enorm vigtig diskussion at tage. Men det er nok for meget at håbe på.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ville det ikke vaere rimeligt at nul-stille denne stoette ... og saa, maaske, efterhaanden som kvaliteten stod frem, maaske overveje en mediestoette.

Det synes jeg !

Michael Kongstad Nielsen

Ja, der mangler mod. Hele medieverdenen er jo indspist tilhænger af, at alt skal fortsætte som hidtil. Åh, hvor kunne det være godt, hvis den nye regering turde slå i suppen.

Det er da ikke værd, at støtte den sengehalm,
som medier og politikere deler. Som borgere,
får vi lov at betale mere end 6.000.000.000 kr,
for medier der gør os dummere.!!
Dårlig forretning, skulle jeg mene. Mvh. Th

Søren Blaabjerg

Alle disse støtteordninger har til formål at skabe nogle vrangforestillinger om, at nogle forbrugsgoder ingenting koster, eller koster langt mindre, end det de reelt koster, idet det hele eller en stor del betales over skatten i stedet for direkte af forbrugerne.

At give erhvervsstøtte og herunder støtte til kommercielle medier svarer derfor lidt til en bonde, der fodrer sine køer med sødmælk ud fra den filosofi, at det jo kommer igen.

I stedet for bør al mediestøtte gives til egentligt påviseligt oplysningsfremmende og kulturbærende formål, som risikerer at blive katatrofalt forsømt, hvis man bare lader stå til og lader de kommercielle kræfter være enerådende.
Hvad formen angår, så bør man alvorligt overveje, hvordan man får mest valuta for pengene. Mit eget bud er, at internettets muligheder i oplysningens og kulturens tjeneste bør udnyttes og opprioriteres kraftigtr på de øvrige mediers bekostning, både af økonomiske, demokratiske og ressourcebesparelsesmæssige årsager.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Grafisk Arbejdsgiverforening fik for et par år siden udarbejdet en forbrugerundersøgelse, der viste, at et stort flertal af forbrugerne gerne vil have CO2-mærket papiraviser, reklamer og tryksager.

Vi kan spare miljøet for ufattelige mængder CO2, hvis mediestøtten indrettes på en måde, så den målrettet fremmer avisernes alligevel uundgåelige overgang, til at blive rene internet-multimedier, der ikke udkommer i anakronistiske papirudgaver.

Der er simpelthen ikke én god grund til, at aviserne skal bruge så mange penge på at trykke og distribuere papiraviser, når de penge kunne bruges til at ansærre flere journalister, på grundigere reserch - og ikke mindst på billigere abonnementer.

Men der er flere gode grunde til at afskaffe papiraviserne - ikke mindst den gigantiske og komplet unødvendige CO2-forurening, som produktionen og distributionen af papiraviser er skyld i.

Desuden må det koste langt mindre at producere en ren internetavis, end at producere og distribuere en papiravis og derfor burde aviserne tilbyde billigere, "rene" internetabonnemneter, hvor abonnenten ikke modtager papriavisen.

Rene - og billigere - internetabonnementer kunne sikkert lokke mange af de unge, der nu fravælger aviserne af økonomiske grunde, til at abonnere igen.

Især, hvis internetaviserne udvikler sig til ægte multimedier, der ikke er en efterligning af papiraviserne - og hvis internetabonnementerne bliver solgt som økologiske abonnementer - hvilket de er, fordi internetaviser står bag langt mindre CO2-forurening, end papiraviser gør.

Internetbaserede multimedie-"aviser" må være mere interessante for virksomheder og organisationer, der vil reklamere i aviserne, end papiraviser er.

For internetmultimedier kan f.eks. bringe musikledsagede reklamefilm, målrette reklamerne til den enkelte abonnent, linke videre til virksomhedernes salgssider og øvrige kunderettede aktiviteter - osv…

Forbrugerne mangler oplysning om, hvor stor en andel af Danmarks CO2-forurening, som skyldes de anakronistiske papirmedier.

Men vi vil faktisk gerne oplyses:

Uddrag fra artiklen “Danskerne ønsker CO2-mærke på aviser og blade”, Danske Specialmedier, 23/03/2009:

“To ud af tre danskere er tilhængere af en CO2-mærkning på aviser, reklametryksager og andre tryksager, viser en undersøgelse fra Grafisk Arbejdsgiverforening.

60 pct. af CO2-belastningen fra aviser og tryksager skyldes produktionen af papiret. Danskerne tror, at især bortskaffelse og forbrænding af tryksager belaster klimaet.

68 pct. af danskerne mener, at et CO2-mærke på aviser, blade og reklametryksager vil være en god idé, så de lettere kan se, hvor meget den enkelte tryksag belaster CO2-udslippet, viser en undersøgelse, som Megafon har gennemført for Grafisk arbejdsgiverforening.

Kun fire pct. er modstander af et sådant mærke, mens 26 pct. er hverken tilhænger eller modstander.

Undersøgelsen viser, at danskerne i høj grad efterspørger mærkning for bedre at kunne foretage forbrugsvalg til fordel for miljøet. Det er et generelt billede.

“Tallene viser, at danskerne er motiverede for at vælge produkter, der belaster klimaet mindst muligt.”

“… flere af branchens virksomheder har allerede vist sig positive over for en eller anden form for mærkning.”

“Hovedparten af CO2-belastningen ved produktion, distribution og bortskaffelse af tryksager stammer fra produktionen af papiret, mens trykningen står for godt 20 pct., viser en række opgørelser og miljøstudier, som Grafisk Arbejdsgiverforening har udarbejdet i samarbejde med DTU for Miljøstyrelsen. Transporten står for 7 pct. af den samlede CO2-belastning.”

Mediebrugerne ville sandsynligvis også bakke op om en intelligent, naturvenlig omlægning af mediestøtten, der fremmer de anakronistiske papirmediers uundgåelige overgang til at udvikle sig til at blive 100 pct. internetbaserede multimedier.

Jeg tror, at rene - og billigere - internetabonnementer vil appellere mest til unge, fordi de er mindre bundet af vanens magt og er vokset op med internettet - i modsætning til de fleste avisabonnenter - netop fordi internetaviser har en langt bedre CO2-profil, end papiraviser har.

En en anden grund til, at så mange unge fravælger papiraviserne, er måske, at de er vant til andre internetmedier, der ikke er bundet af, at skulle ligne en efterligning af papiraviserne, med de begrænsniger dét giver...

Det volder ikke kun aviserne økonomiske problemer, at de unge fravælger papiraviserne:

Det betyder også, at papiraviserne ikke er nær så opinionsdannede blandt de unge, som de var tidligere, hvilket nok forklarer Enhedslistens (for medierne så) overraskende fremgang, blandt de universitetsstuderende i København - Danmarks kommende magthavere...

De færreste havde vel ventet, at onkel Dyremose ville foretage sig noget, der kunne true Berlingske koncernens eksistens, men at han har et enigt udvalg bag sig, er rystende.

Det er godt nok en incestuøs udveksling af legitimitet som særligt udvalgte medier og politiske partier tildeler hinanden. Ingen af parterne kan sælge billetter til deres forestillinger, så de tildeler hinanden statsstøtte for at redde sig fra den udvikling, de selv skaber - 'formiddable'. Det er sgu da decideret smart.

Tænk, at det foreslås at en stillingsbetegnelse som journalist i et privat firma per automatik skal udløse statsstøtte - det er jo mageløst.

Vi skal alle sammen genopfinde os selv og være innovative og kreative og skrive lange indlæg til Informations superlækre tænketank, hvis vi vil redde velfærdsstaten fra kineserne - undtagen medierne og de politiske partier forstås - de skal bare fortsætte, som de har gjort i 100 år for det gør jo rigtig godt det lille kukkeur, og der skal da være absolut statsgaranteret kontinuitet i magtudøvelsen i dette land.