Læsetid: 2 min.

Der skal sparkes døre ind inden for kulturstøtten

Kunststøtteudvalget har brugt ni måneder på deres forslag til en gennemgribende reform af kunststøttesystemet. Tirsdag blev den offentliggjort. Og allerede samme dag blev den kaldt rædselsfuld, centralistisk og urealistisk. Men det er radikale reformer, der er behov for, siger udvalgsformand Lars Liebst
Kulturminister Per Stig Møller (K) mener, at kunststøtten har udviklet sig til 'et hus med alt for mange gesimser, altaner og karnapper'. Derfor nedsatte han et udvalg, der nu har set på en forenkling og reform af kunststøtten. Her et videokunstprojekt med Animal Collective under Dox-festivalen.

Kulturminister Per Stig Møller (K) mener, at kunststøtten har udviklet sig til 'et hus med alt for mange gesimser, altaner og karnapper'. Derfor nedsatte han et udvalg, der nu har set på en forenkling og reform af kunststøtten. Her et videokunstprojekt med Animal Collective under Dox-festivalen.

Karolina Zapolska

14. september 2011

I flere år har kulturlivets udøvere, kendere og interessenter alle beklaget sig over et gammeldags og bureaukratisk kunststøttesystem, og tirsdag fremlagde Kunststøtteudvalget så et omsiggribende reformforslag: Nedlæg både Kunststyrelsen, Statens Kunstfond og Statens Kunstråd, og opret i stedet et Kunstinstitut efter samme principper som Det Danske Filminstitut.

Modtagelsen var allerede den første dag kølig. I Politiken blev udvalgets forslag kaldt »centralistisk« af kunstnerne, »rædselsfuldt« af Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, og »interessant og forfriskende, men urealistisk« af kulturpolitisk forsker Jørn Langsted.

Udvalgsformand Lars Liebst er ikke overrasket over reaktionerne.

»Det har været kendetegnende for alle de møder, vi har holdt, at organisationer, kunstnere og så videre alle har været begejstrede for, at udvalget var blevet nedsat. Alle mener, der er behov for reformer; 'bare ikke lige på mit område',« siger Lars Liebst.

Men han fastholder, at udvalget var sat i verden af kulturminister Per Stig Møller (K), fordi han mente som det meste af kulturlivet, at kunststøtten havde udviklet sig til »et hus med alt for mange gesimser, altaner og karnapper«.

Systemet skal ændres

»Kulturministeriet har ønsket at gøre op med den uoverskuelighed, der præger det nuværende system, og det kræver gennemgribende ændringer. Det er det, vi har foreslået. Hvis der skal ske ændringer i systemet, så er der nogen, der skal sparke døre ind,« siger Lars Liebst.

Kulturminister Per Stig Møller nedsatte i november sidste år udvalget efter længere tids debat om det nuværende system.

Udvalget har valgt at fokusere på Statens Kunstfond og Statens Kunstråd. Groft sagt så støtter Statens Kunstfond personer og Statens Kunstråd værker. I Kunststøtteudvalgets rapport foreslår de i stedet at oprette et kunstinstitut, hvis bestyrelsesformand udpeges af kulturministeren. De resterende seks bestyrelsesmedlemmer ansættes af et ansættelsesudvalg, der består af repræsentanter fra kunstnermiljøet. Bestyrelsen ansætter herefter en direktør, og der oprettes fem udvalg for henholdsvis musik, litteratur, scenekunst, billedkunst samt arkitektur og design.

Lars Liebst forklarer, at man især har skævet til filminstituttets indretning

Ikke begejstrede

»Man siger, at Danmark har verdens bedste filmstøtteordning. Hvorfor ikke lade sig inspirere af noget, der fungerer godt? I stil med filminstituttet ønsker vi at respektere armslængdeprincippet ikke kun i forhold til politikere, men også i forhold til kunstneriske organisationer. Organisationerne skal være med til at ansætte bestyrelsesmedlemmer, men herefter stopper indflydelsen. Vi har i høj grad forsøgt at lægge beslutningerne ud til uafhængige organer,« siger Lars Liebst.

Et forslag, som de kunstneriske organisationer ikke er begejstrede for.

I udvalgsrapportens forord lyder det:

»Udvalget er bevidst om, at en grundlæggende reform af kunststøttesystemet kræver et særligt politisk momentum. Udvalgets mål er derfor også i lige så høj grad at give debatten et tiltrængt bud på, hvordan kunststøtten kunne gøres meget mere enkel og gennemskuelig uden samtidig at give afkald på de værdier, der er bærende for systemet.« Det kunne lyde, som om at udvalget var forberedt på, at deres forslag ikke ville få megen gang på jord.

»Vi har lagt et forslag frem, som en kommende regering kan bruge som udgangspunkt for den demokratiske proces, som nu vil gå i gang og forhåbentlig lede frem til, at vi får nogle ændringer på området, for det er der behov for,« siger Lars Liebst.

I en pressemeddelelse erklærer Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen:

»Umiddelbart er der ikke meget at hente« i rapporten, som han frygter vil føre til »øget centralisering, mindre kvalitet og mere embedsmandsstyring.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Kunstnerne er bange for at miste penge, politikerne har ikke tid til den slags lige nu, oppositionen vil nok hellere lave en ny kommision eller smagsdommerkomsammen efter valget, så det kom der ikke noget ud af, det skind, selvom det var dyrt. (Men det bidrager til at holde Danmarks BNP oppe)

Tine Sørensen

Film produktion er ekstremt kommerciel.
Filminstituttet støtter i høj grad kommerciel produktion og i væsentlig mindre grad filmkunst.
Kunne det mon tænkes, at Lars Liebst også har skelet til den lille detalje, når han fremhæver filmstøtten som forbilledlig for resten af kunststøtte-systemet?

til en begyndelse:

en gang hver fjerde år tilbydes hvert menneske over
16 år, en tre måndersplads på en folkehøjskole,

( hvilken folkehøjskole ? så vidt praktisk muligt, efter hver tilbudts egne ønsker )

hvor det forventes, men ikke strengt kræves:

at folkehøjskoleleven frembringer et eller andet
( såkaldt fin ) culturelt produkt, til offentligheden.

det vil betyde at der må bygges langt flere folkehøjskoler, og de bør jo så gives nogle betydeligt rødligere emneområder og tilgange, end de nuværende folkehøjskoler,