Læsetid 4 min.

En vision bliver virkelighed

I dag åbner Torvehallerne på Israels Plads i København. Bagude ligger 14 års kamp for at realisere projektet
København har fået sit eget sydeuropæiske mercado, men varerne er i en anden prisklasse. De to torvehallers samlede areal er på 6.625 kvadratmeter og giver plads til omkring 156 stadeholdere, oplyser arktitekten bag det, Hans Peter Hagens.

København har fået sit eget sydeuropæiske mercado, men varerne er i en anden prisklasse. De to torvehallers samlede areal er på 6.625 kvadratmeter og giver plads til omkring 156 stadeholdere, oplyser arktitekten bag det, Hans Peter Hagens.

Jakob Dall
2. september 2011

Det tog 14 år, men nu står de der, Københavns nye torvehaller på Israels Plads. To lange glasbygninger med stader, der kan deles op i tre forskellige størrelser, 50, 25 eller 12,5 kvadratmeter, i alt 2.500 kvadratmeter.

I Hal 1 er der plads til de varer, som skal på køl, fisk, kød og ost. I Hal 2 er der frugt, grønt, te, kaffe, krydderier, kager, vin og lækkerier. Desuden skal her være kokkeskole med privilegeret adgang til superfriske råvarer, og der er showkøkken og restauranter.

Da Information besøger Torvehallerne to dage før åbningen, er håndværkerne ved at opstille udendørs stader. Det ideelle er 50 procent overdækkede butikker og 50 procent udendørs, siger arkitekten bag projektet, Hans Peter Hagens.

De stilrene glashaller er opbygget som Meccano-sæt, forklarer han. Boltene er synlige, og varmt og koldt vand løber i rør under loftet. Ovenpå rørene ligger kabelbakker til el. Det ser råt, elegant og samtidig diskret ud.

»Det er meningen, at varerne skal stjæle billedet,« understreger arkitekten.

Det gør de allerede delvist. Tommy Lund, stadeholder til 'HAV.dk-Frisk på Fisk', har således haft en opsigtsvækkende sildehaj. Tirsdag var der nemlig reception, og den blev slet og ret gatecrashed af publikum. Sildehajen blev solgt rub og stub. Nu håber Tommy at få fat på en ny til åbningen.

Torvelaugets lange kamp

Tommy Lund har fra begyndelsen været med i Torvelauget, den sammenslutning af mennesker efterhånden 5-600 stykker der har kæmpet for hallerne i de forgangne 14 år. Mod en planlagt busterminal og parkeringsplads. Mod konsulentrapporter, der dødsdømte projektet. Mod firmaet Centerplan, der ville lave et supermarked ud af Torvehallerne.

Det forhindrede dog en fremsynet lokalplan, der på forhånd havde sikret stadernes eksistens, og Centerplan Roskilde Banks næststørste kunde gik konkurs.

Det var forhenværende miljøborgmester, Charlotte Amundsen, der sikrede lokalplanen, fødevareminister Ritt Bjerregaard, som bakkede op, og overborgmester Ritt Bjerregaard, der fik projektet på benene igen med ejendomsvirksomheden Jeudan som byg- og driftsherre.

Tommy bor på god basarvis ved siden af en anden fiskehandler, over for ligger sushihandleren og den senest tilkomne 'Stigs Oliven'.

»Han er en rigtig torvemand,« fortæller Tommy, »han lejede prompte stadet i går.

»Er det rigtigt, at det står tomt,« spurgte han, og da det blev bekræftet, udbrød han: »Jeg gør det sgu!«

90 procent af staderne er udlejet, og når der endnu mangler 10 procent, skyldes det alene, at flere hundrede er blevet afvist, fordi deres varer allerede var tilstrækkeligt repræsenteret. Basar-stilen skal heller ikke overdrives, to fiskemænd er nok.

Romertidens mål

Det hele begyndte med, at Hans Peter Hagens for 14 år siden dagligt krydsede Israels Plads og ærgrede sig over, at grønttorvet dér forfaldt.

Det fik ham til at drømme om et stort overdækket marked som i udlandet, han malede et par akvarelskitser med sine visioner, skrev en artikel og Torvelauget var dannet.

Nu er Israels Plads igen belagt med de originale brosten, og i alle ganglinjer brydes de af større og planslebne såkaldte borduresten i granit, så barnevogne og rullestole trinløst kan trille ind i hallerne. Også indendørs er gulvet af granit, ude og inde er ligeværdigt.

Hans Peter Hagens har været vidt omkring og studeret haller. Han har været i Stockholm, Göteborg og Helsinki, da han måtte overbevise skeptikere om, at det danske klima ikke er for koldt til markedshaller, og han har været mod syd, yndlingshallerne ligger i Cordoba i Andalusien.

Traditionen for markedshaller går helt tilbage til romertiden, hvor man kan finde de samme grundmål som nu på Israels Plads, fortæller han. 4,80 m til den brede handelsgade i midten, 2,40 m til sidegaderne. Hver hal har 10 søjler med indlagt vand og el til butikkerne. I hallernes sider er der fem hejsedøre, hver fem meter brede og 2,5 meter høje, så hallerne åbner sig ud mod pladsen. Ovenover sidder varmeblæsere, der holder temperaturen på 15 grader.

Det grønne spor

Ude på pladsen mod Frederiksborggade står to nedstyrtningsskakter til affald.

Hans Peter Hagens vil åbne den ene for at vise mig systemet, men låget er låst. Det kræver et særligt kort, forklarer en af de mange travle mænd omkring os, for uvedkommende affald og rotter har ingen adgang. Affaldet skal være totalt lugtfrit. Manden låner os sit kort, og et øjeblik efter stirrer jeg ned i en kæmpe container. Hvordan tømmer man den? Hans Peter Hagens peger ned mod brostenene, og jeg opdager, at der løber et smalt jernbånd omkring det område, vi står på. Brostenene kan simpelthen skydes op, så containeren kan bringes op til overfladen og tømmes. Genbrug skal årligt spare udgifter for 700.000 kroner. Ved hallernes hjørner er nedfældet det gamle grønttorvs stadesten, nogle med numre på. Når man følges med en arkitekt, får man sans for detaljerne.

Meget vigtige er også platantræerne, der står nyplantede ud for hallernes bærende søjler. Glasbygningerne er trukket ind mod midten af pladsen, så platanerne omgiver langsiderne, bilerne er forvist til parkeringskælderen mod Vendersgade.

Torvehallerne ligger på det gamle voldterræn midt mellem Ørstedsparkens lindetræer og Botanisk Have, og når platanerne, som vokser hurtigt, er vokset til, kommer det hele til at hænge sammen som en stor grøn strøm gennem byen.

»På historiens grønne spor« hed Hans Peter Hagens første artikel om Torvehallerne. Nu, 14 år senere, er visionen blevet virkelighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Svend-Aage Jakobsen
Svend-Aage Jakobsen

Det er godt gået af arkitekt maa H.P.Hagens og Københavns kommune samt Torvelauget, at det er lykkedes at få projektet realiseret. Nu må vi blot håbe at andre kommuner lader sig inspirere, - ikke mindst Aalborg kommune der i disse dage med et nyt lokalplanforslag 1-1-111 i disse dage slagter mulighederne for i det gamle 2100kvm bevaringsværdige Kvægtorv fra 1912, at etablere et lignende torvemarked mm. i det nye regionale center.
Svend-Aage Jakobsen arkitekt maa.

Brugerbillede for olivier goulin

Jeg var slet ikke bekendt med denne plan.

Det gamle grønttorv var sandelig heller ikke noget at skrive hjem om. Ja faktisk var det blevet så usselt efterhånden, at jeg var holdt helt op med at komme der.

Her i Århus har vi heldigvis stadig et rigtigt godt og billigt grønttorv på Ingerslev boulevard, hvor mange af de handlende selv er avlere, der kommer ind og sælger deres afgrøder to gange om ugen. Hertil kommer det store grøntmarked i Bazar Vest, som både er glimrende og billigt.

Jeg kan dog frygte lidt, at disse nye Torvehaller bliver et svinedyrt gourmetmarked for de 'kreative klasser', hvor de kan få lov at betale ågerpriser for deres varer. Et slags udendørs-Irma. Projektet lyder jo ikke ligefrem billigt, og regningen ender vel hos kunderne i sidste ende.

Jeg havde nok foretrukket, at man i stedet havde bragt det gamle grønttorv tilbage til fordumstiders kvalitet, og holdt det enkelt og billigt, så det kunne blive et hverdagsmarked for alle københavnere, f.eks. med inspiration fra Århus.

Men det er ganske typisk for tidsånden, at ikke engang daglivaremarkedet og de friske råvarer kan friholdes fra den allestedsnærværende, ulidelige oplevelsøkonomi.

Vi betaler i forvejen alt for meget for fødevarene herhjemme, sammenlignet med stort set alle andre lande i Europa.

Dagligvaremarkedet er efterhånden blevet reduceret til et valg mellem discountkædens industrimad og gourmetvarer indpakket i livsstil og fortællinger. Jeg ved snart ikke, hvad jeg afskyr mest.

Jeg kunne godt have undt Københavnerne at få det helt simple og rimelige krav opfyldt, om enkle friske og gode råvarer til en billig penge.

Hverken mere eller mindre.

Hvor svært kan det være?

/O

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Da jeg gik på arkitektskole i firserne var Torvehaller på Israels Plads en tilbagevendende 1. års-opgave. Nu er de her i 1:1 og det skal blive spændende at se om de funker i virkeligheden.

Brugerbillede for Donald Axel

Det undrer mig at der er så få overbliks-billeder i præsentationsartikler af de overdækkede stader på Israels Plads. Hvis det er arkitekturen, som er nyheden (ved siden af muligheden for at købe frisk fisk eller noget andet frisk) så er det jo oplagt med et billede fra nabo-ejendommene eller fra en trætop i Ørstedsparken :)

Jeg kan sådan set godt forstå, at Oliver længes efter fordums grønttorv - men tiden var en anden, markedet fungerede på en anden måde, det var et grossist marked, og sidst på dagen var det stader med salg til almindelige husholdninger; - og man skal huske at det kun var de nærmeste, der kunne forsvare at tage på grønttorvet, Amager-boere, NV-kvarteret, Frederiksberg, Brønshøj etc. kunne ikke bare lige gå på grønttorvet. Man kan ikke lave et grønttorv af den gamle slags i dag, fordi varerne produceres på en anden måde.

Nu er der gået mange måneder, og man hører ikke så meget om stedet - måske går det pænt? Måske lidt op og ned, som resten af detail-handelen?