Læsetid: 7 min.

Antropolog blandt de vilde finansfolk

Hvem er de spekulanter og bankfolk, der i stadig stigende grad styrer verden? Det satte den hollandske antropolog og journalist Joris Luyendijk sig for at finde ud af. For hvordan skal vi kunne protestere, når vi ikke ved, hvem vi har at gøre med?
Finansfolkene i City of London er normalt ikke meget for at fortælle om deres job. Men på betingelse af fuld anonymitet er det lykkedes antropologen og journalisten Joris Luyendijk at få jakkesættene i tale.

Finansfolkene i City of London er normalt ikke meget for at fortælle om deres job. Men på betingelse af fuld anonymitet er det lykkedes antropologen og journalisten Joris Luyendijk at få jakkesættene i tale.

Paul Hackett

25. oktober 2011

»Nu skal I høre: Alle hader jer jo. Hader I jer selv? Nej, det gør I ikke. Så hvorfor ikke fortælle om jeres liv, jeres op- og nedture, og hvordan en helt almindelig arbejdsdag ser ud for jer?«

Sådan indledte Joris Luyendijk de mails, han sendte ud til finansfolk i Londons finanscentrum, City of London. Den hollandske antropolog og journalist havde nemlig sat sig for at bruge sin dobbelte baggrund til at undersøge og videreformidle et af tidens helt store og ubesvarede spørgsmål: Hvem er disse finansfolk, der har fået så kolossal magt og så afgørende betydning for vor tid og fremtid? Til hans store overraskelse virkede det. Hvis han lovede at anonymisere dem, ville nogle af Londons omkring 300.000 finansfolk godt fortælle om deres arbejde, fortælle hvad der drev dem, og hvordan de havde det med det.

»Der var faktisk nogen, der under interviewene gav udtryk for, at de var begyndt at føle sig socialt udsatte — at folk, de mødte til middagsselskaber og andre sociale arrangementer direkte gav udtryk for foragt.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det lyder som de alle samme er psykopater, uden rødder men fikseret på penge og sucses og uden ansvar for deres handlinger.

Men at påstår at finansverden er videnstung, er da noget af et selvmål, hvilket jo også afkræftes af deltagerne.

Det er så i skyggen af denne dekadence hos 1 % af jordens befolkning, at politikkerne prædiker ansvarlig økonomisk politik.

Lise Østerberg Bahr

Konklusion må så være:

Næste opbygning af - pyramide, bjerg, borg, bliver af endnu hårdere kaliber - med flere "buffere" for den 1ne % til at modstå de 99 % - for alle skal jo lære - også i MammonKredse - og de på toppen - og deres efterkommere - overlever jo altid, (skidt at være anbragt midt imellem eller i bunden) - dvs. hårdt arbejde at komme til TOPS - der hvor det både blæser og stormer, men hvor også solen skinner fra hele 360 grader.

De 99 % tæskes så "atter rundt i manegen" - el. det de selv TROR er selvvalgt ageren, for de har/får ikke tid til at løfte blikket for at ORIENTERE sig - Tid til OMTANKE og HANDLING - det skal den kreative klasse nok sørge for at sætte effektive stoppere for.

Den kreative klasse ved godt hvor de vil være, og hvor andre skal være - for at være (til) for dem.

Spørgsmålet er så - hvornår indser de 99 % dette, og får samlet kræfterne til højere grad af indflydelse ?

Niels-Simon Larsen

Det her minder om ”Det tredje riges frygt og Elendighed”. De kunne jo have været nazister hele banden med deres underkastelsesmentalitet og lyst til at udslette andre.

Disse håndlangere er moralsk/etisk fordærvede, men grunden til, at de kan optræde hver dag, er, at befolkningerne vælger politikere, der beskytter dem. Selv Obama er en ’wanker’, som en artikel her i bladet refererede.

Det danske lånecirkus er mindre, men ikke bedre.

Den vestlige verden bygger på en religion, der klart siger, at man ikke både kan bygge på Gud og Mamon. Ha,ha, ha! Det går da fint. Så det er i den inderste kærne af vores system og tænkning, at forfaldet stortrives.

Lise Østerberg Bahr

Niels-Simon Larsen.

OG se bare en masse Scientology-money og andre "Tvind-mølleprojekter" der er genereret gennem tiden:

Først skyder små skud - der bliver til tykkere grene af selv samme slags - altså kredse/møde-"steder" - hvor nogle få har fundet ud af udnytte andres tillid og arbejdskraft- ved hjælp af tilskudsregler og andre finurligheder, så disse "hjælpeløse" mennesker kan få "hjælp" - hvor mange "relgiøse" ? udnytter disse hjælpeløse - start med - Vatikanet - / Scientology, Den Gyldne Cirkel - Jehovas Vidner and so on - som ringe i vandet har de bredt sig - "bidt sig fast" - overalt - ud til alle kroge i samfundet.

Sådan er mennesket åbenbart - eller ?

Jeg har faktisk ondt af de mennesker. Jeg kan godt lide lønningerne, men er det pengene værd?

12-14 timers arbejdsdage, næsten ingen ferie, et job med megen lille jobsikkerhed, succeskriterier man ikke er herre over og et arbejde, der konflikter med ens værdisæt.

Niels-Simon Larsen

Kan man forestille sig, at en af disse finansfolk efter arbejdstid lavede en redekasse i kælderen til en mejsefamilie?

Når jeg ser dem på film, synes jeg altid, at de bærer tydelige autisttræk, og det vil sige, at vi betjener os af syge mennesker. Det er der i sig selv ikke noget galt i, når bare vi ikke gav dem lov til at køre hele samfundsklasser på røven.

Vores økonomi betjener sig af to ekstremer: Slavefabrikkerne i de fattige lande og bankernes amoralske finansfolk. Og ’vores økonomi’ er os, vælgerne.

Leif Højgaard

Lise - du kan ikke sætte Vatikanet i samme bås som Jehovas Vidner, som var det eneste trossamfund, der stod fast og nægtede at gå på kompromis med Det 3. Rige selvom det betød at de blev anbragt i koncentrationslejre eller blev henrettet for deres tro. I marts 1939 besatte Ungarn, med støtte fra Nazityskland, Karpato-Ukraine. Jehovas Vidners arbejde blev underlagt forbud, og rigssalene blev lukket. Myndighederne mishandlede brutalt brødrene og sendte mange i fængsel.

Senere blev Ukraine invaderet af nazistyrker. Under den tyske besættelse begyndte præsterne at ophidse folkemængden mod Jehovas tjenere. I Galicien kom det til voldsom forfølgelse. Vinduer i Jehovas Vidners hjem blev smadret, og mange brødre blev brutalt slået. Om vinteren blev nogle brødre tvunget til at stå i koldt vand i flere timer fordi de ikke ville gøre korsets tegn. Nogle søstre fik 50 slag med stokke. Flere brødre måtte bøde med livet fordi de bevarede deres uangribelighed. For eksempel henrettede Gestapo Illja Govutjak, en heltidstjener fra Karpaterne. En katolsk præst havde overgivet broder Govutjak til Gestapo fordi han nidkært forkyndte Guds rige. Det var en tid med hårde prøvelser. Men Jehovas tjenere stod fast. Der er tusindvis af lignende livsberetninger, som man undres over aldrig har fundet vej til medierne.

Spørg selv næste gang de manger på din dør om det er rigtigt, at de holder sig adskildt fra 'Verden' og alle dens anliggender. Det er altid godt at trænge lidt dybere under overfladen

Halv rodet artikel, der forsøger at bilde os ind at disse hjernedrenge har en særlig evne til at se hvilke æbler, der rådner indefra, hvilke regnskaber der er sminkede, hvilke banker og virksomheder der vil synke i grus uden det knager først. Men sagen er at de agerer i et system der er skruet sammen på deres præmisser. Det ultimative matadorspil - og ok hjernedrengene er gode til det spil, men for at citere en trods alt brugbar sætning fra artiklen:

»Vi har jo fået en demokratisk situation, hvor vi vælger folk, der skal fortælle markedet, hvordan det skal opføre sig, men som i stigende grad bare skal indrette sig efter markedet.«

Vi kunne jo ta' at be' vores politikere om at stille krav til gennemskueligheden, transparensen, i systemet.

Etablere Statsbank, statsdrevet revision og de mange i spekulationsbranchen, der vil blive arbejdsløse ved sådanne tiltag kunne passende blive ansat i statsbanken, statsrevisionen og skattevæsenet. Så ville de nok kun tjene 30.000 pund om året, men de ville få et liv med familie børn og social ansvarlighed, og det er ret meget værd - for alle.

’Kapitalisme’ er tydeligvis et erkendelsesmæssigt bevidsthedsproblem, :-):

Når mennesker indskrænker deres ’forståelser’ af sociale sammenhænge til overvejende at opfatte disse monetærøkonomisk, altså ved hjælp af abstrakte kvantitetssymboler, således som det sker, når sociale aktiviteter reduceres til indbyrdes bytterelationer formidlet af ’penge’, altså til ’monetariseret markedsøkonomi’, fortrænges de konkret sanselige og emotionelt oplevede aspekter af ’virkeligheden’.

Og i forsøgene på ’videnskabeligt' at kontrollere 'virkeligheden’(:-)) ved hjælp af disse, principielt uendelige, :-), kalkulationer af netop monetariseringernes abstrakte kvantiteter af kvalitetsløs ’bytteværdi’ forsvinder ’virkeligheden’ i tallenes ’jungel’.

Hvis menneskene så overvejende handler socialt og politisk ud fra sådanne ’forståelser’, har det den psykologiske ’feed-back’ effekt på dem, at de hele tiden aktualiserer deres animalsk-genetiske rovdyrsnatur (som trods alt kun er eet aspekt af deres biologi,:-)) i en, ganske vist ’abstrakt og civiliseret’, :-), uendelig ’grådighed’, eftersom ’tallenes forståelsesformer’ er en strukturering af abstrakte uendeligheder.

Det skyldes at ’målet’ for de menneskelige aktiviteter i den 'civiliserede', altså monetariserede, markedsøkonomi (kapitalisme) så reducerende bliver ’forstået’ som den uendelige forøgelse af regnskabs-bundlinjernes abstrakt-kvantitative mængder af ’bytteværdier’:

Kapitallogikkens ’system’, der bevidsthedsmæssigt ifølge Joris Luyendijk er uden ”central koordinering” og uden ”fælles forestillinger om systemet”, kan således forstås som den menneskelige forstands ’forhekselse’, her gjort synlig ved artiklens (antropologens?) påstand om, at der bag fotoillustrationens ansigter skulle skjule sig ”nogle af verdens bedste hjerner”, :-).

Med venlig hilsen

-ehm-

Meningen var jo netop ikke at stille de spørgsmål som
Christian Degner åbenbart gerne så stillet - meningen var og er at lave et antropologisk felt-arbejde blandt -ahem- 'vilde finansfolk.'

Læg iøvrigt mærke til brugen af ordet 'vilde' foran ordet 'finansfolk'. På engelsk kan vilde oversættes til enten 'wild' eller 'savages', altså henleder det betydningen på antropologens arbejde blandt de vilde (savages) i 1880ernes Afrika f.eks. I den forstand dækker overskriften vel artiklens indhold ganske kort.

Antropologen har udført et felt-arbejde et for ham ganske ukendt sted, nemlig finansverdenen. Og her han brugt sine antropologiske metoder og analyser for at få sammenhæng i det, de her finansfolk siger og gør.

Og for mig at er det ganske spændende og nyttigt at få et (omend kortvarigt) indblik i, hvordan finansfolk tænker og handler. Og hvorfor de gør som de gør.

Finansfolkene for mig at se er underlagt kapitalismens (skjulte) logik, akkumuler, akkumuler, akkumuler - profit. Og helst så meget som muligt. Og cheferne sidder jo og bestemmer........de bestemmer f.eks. at der er bestemte som man indenfor denne her verden skal arbejde på, ellers er det ud. F.eks. skal man nå sine mål, ellers er det ud - og det i en ruf...

Jeg kommer sådan til at tænke på Death of a Salesman by Arthur Miller, som vi læste i gymnasiet. Hvorfor mon? Måske fordi Biff? ikke nåede sine mål som sælger af (brugte) biler, og derfor også blev fyret -præcis som den unge fyr i artiklen bliver det.

Leif Højgaard

Mark Thalmay - @12:59 - det er meget flotte formuleringer, ja nærmest finanslyrik. Nu forstår jeg bedre at det var så vanskeligt at kæmpe sig igennem mit HD studie i Regnskabsvæsen. Jeg kan berolige dig med at der ikke findes mange økonomer, som virkelig er i stand til at formulere et økonomisk ræssonement så klart og præcist som du har gjort. At holde begreberne tæt ved jorden så at almindelige mennesker kan følge med er en kunst som kun beherskes af de virkelige kongeørne. En af dem - salige professor Palle Hansen - en af de få økonomer med jordforbindelse - kan netop fejre 100 års jubilæum i år. Inspireret af hvad han hørte og så på en studierejde til USA i 1950, tog han det store spring fremad og omsatte det økonomiske basisræsonnement til den operationelle regnskabsmodel, som nu er alment accepteret i dette land under navnet ‘Bidragsregnskabet’ eller ‘Kapacitetsregnskabet’. Det var en formidabel pædagogisk bedrift at sadle den danske regnskabsverden om - fra regnskabsteknisk fordelingstænkning til økonomisk bidragstænkning - især i relation økonomiske betragtninger, som rækker ind i fremtiden, hvor tidsfaktoren spiller en væsentlig rolle ved partielle lønsomhedsbetragtninger.
Nu her et ½ århundrede senere hvor private og halvoffentlige virksomheder i løbet af de sidste 10 år igen har indfført ERP-systemer og ABC-Accounting, sidder lederne dog stadig fanget i - selvkostregnskaberne - med fuld fordeling af alle kapacitetsomkostninger - uden en viden, som der er behov for. Man må undrer sig over at en model fra en for længst svunden fortid kan få en sådan rænecance. På den anden side er det vel en naturlig følge af, at der ikke har optrådt en tilstrækkelig kvalificeret og faglig kritik blandt fagets udøvere.

For det første må vi endnu engang konstatere, at vores økonomistyringsprofession i høj grad undertrykker fagets etiske og sociale dimensioner til fordel for de økonomiske og tekniske dimensioner.
For det andet må vi håbe, at økonomistyringsprofessionen vil tage ved lære af de konstaterede mangler, som den globale udvikling på finansmarkederne og overvurderingen af den amerikanske »superøkonomi« med dens overoptimistiske markedsøkonomiske ledelsesopskrifter, der skjules i regnskabsvæsenet.
For det tredie bør vi som økonomifolk og revisorer revurdere vores professionelle rolle og identitet og forholde os mere aktivt og kritisk til økonomistyringens evige dilemmaer: Afvejningen mellem økonomisk logik og social etik, mellem neutral faglig troværdighed og økonomisk-politisk involvering, mellem informationens objektive sandhed og informationens subjektive pragmatiske effekt.
Om det nogensinde skulle blive anderledes tvivler jeg på.

Jette Abildgaard

Christian Degner,

Vi er enige, men Christian.......moed disse mennesker og, du vil vide at de er - for nu at sige det paa godt Dansk - HAMRENDE ligeglade og, totalt hjernevaskede og ens, ens, ens - klaedt i samme toejmaerke, klippet hos samme frisoer, kommer i samme fitness club etc. etc.!!!

I deres verden er der KUN penge og, angsten for pludselig ikke laengere at vaere paa toppen!!!

Naar du mister dit job i den verden, mister du ofte ogsaa alt andet, - du bliver som et ligegyldigt fnug - dine eks kolleger ser dig ikke paa gaden, ringer ikke til dig, tager ikke telefonen, din kaereste forsvinder.......de er BANGE for at blive set med en ''taber'' - mest fordi de ved, at om 5 minutter kan det vaere dem selv.....og....du er IKKE hjemme, - ved maaske ikke laengere hvor dette er, om noget sted...

både de og vi andre er vel noget opmærksomme på:

( fra det Kommunitiske manifest )
De tidligere små middelstandsfolk, de små industridrivende, småhandlende og små rentenydere, håndværkerne og bønderne, alle disse klasser synker ned i proletariatet, dels fordi deres kapitaler ikke er tilstrækkelig til storindustriel virksomhed og må ligge under i konkurrencen med storkapitalisterne, dels fordi deres faguddannelse mister sin værdi ved de nye produktionsmåder. Proletariatet rekrutteres altså af alle befolkningsklasser.

-----------

det som måske kan undre os andre noget er:
at finansfolkene m.m., som mennesker, ikke synes at være mere foruroliget pga. det, end de p.t. synes.

Niels-Simon Larsen

At vi i mange tilfælde nærer slanger ved deres bryst, når det gælder finansfolk, burde ikke komme bag på nogen. De er ikke spor anderledes end så mange andre – fulde af numre. Det burde stå lysende klart for ansvarlige politikere valgt af ansvarsbevidste vælgere. Det gør det ikke, og vi ved godt hvorfor - - - .

Nej, borgerne glemmer, at finanspolitik er et pyramidespil, og over enhver bank (undtagen fælleskasser og de gamle sparekasser) burde der stå: ”Godtroenhed straffes med økonomisk ruin”.

En tidligere artikel handlede om at skille bankerne i pæne og grimme, hvor de sidste kunne få lov at optræde som rovdyr, uden sikkerhedsnet. I den forbindelse vil jeg spørge mine ærede, talknusende meddebattører, hvad der blev af Bikuben og Sparekassen. Jeg ved godt, at de blev opslugt eller ’overgik’, men hvorfor? Var det ikke noget med, at vi lod os lokke i fedtefadet og gerne ville sætte hus og hjem ind på rouletten? Altså ussel mammon igen.

Hvorfor, jeg ved godt et meget naivt spørgsmål, men hvorfor skal vi, der er trænet i hovedregning gennem Hovedstadens Regnebog, undgælde for dem, der ikke gider lægge to og to sammen?

Der findes glubske hajer og dumme gæs. Det må man da også have lært i skolen.

Heinrich R. Jørgensen

Mark Thalmay har ganske ret. Alt drejer sig om erkendelsesmæssige begrænsninger.

At være mennesker er ikke noget man er. Det er noget man kan gøre sig til, ved at opføre sig menneskeligt. Undlader man, forbliver man et dyr.

Kernen i menneskers ageren, handler om at lade ens fornuft og ens etik være styrende for ens valg. At man spørger sig selv om man ville bryde sig om, at andre gjorde som én selv.

Finansverdenen er det modsatte. Det er befolket med frygtsomme dyr, hvis eneste berettigelse er søge tilfredsstillelse via den kunstige målestok de er trænet i at måle alt i, at tilfredsstille sine instinkter til at søge egen overlevelse (at undgå at blive nakket), og at være ligegyldig med konsekvenserne af ens handlinger.

Et umenneskeligt samfund (fællesskab) skyldes at nogle mennesker har ladet sig gøre til u-mennesker.

Lars R. Hansen

Hvem bestemmer hvem, der er umennesker?

Hvad gør man med umennesker?

Hvor hørte vi sidst i menneskets historie om umennesker?

Jeg gad godt se alle interviewsne. Der er ingen tvivl om, at nogle mennesker inden for finanssektoren arbejder 70 timer om ugen for ussel mammon, men jeg vil gerne vide om Luyendijk også har siddet og interviewet almindelige familiefædre eller om han har været lidt mere selektiv omkring hvilke interviews han har gået videre til redaktion med?

Heinrich R. Jørgensen

Lars R. Hansen har ret.

Der findes næppe umennesker. Til gengæld findes umenneskelighed.

Der en rettelse af tidligere kommentar nederste afsnit, til:
"Et umenneskeligt samfund (fællesskab) skyldes at nogle mennesker har undladt at opføre sig som mennesker (dvs. har opført sig som bæster)"

@Heinrich

Der findes masser af umennesker, det er nok de fleste, men vi plejer jo at benævne dem ved deres egne navne, kakerlakker, rotter, haj osv.

Anna von Sperling

jamen Rasmus Larsen, du kan da se alle interview efterhånden. Det er en del af projektet at lægge det hele frem. Hold øje med den journal på Information.dk der hedder Finansverdens stemmer der ligger de første og vi vil lægge dem op efterhånden som der kommer nye. God fornøjelse!

@Niels-Simon Larsen

Sparekassen nordjylland blev til SparNord bank.

Mange sparekasser sluttede sig sammen i SDS og fusionerede med bl.a. bikuben til Unibank. I dag hedder det Nordea.

Joris Luyendijks:

"Når der nu er tale om nogle af verdens bedste hjerner, hvorfor så de så ikke, at det hele var ved at gå galt og råbte op?"

Jeg må indrømme at jeg ikke rigtigt forstår hvor han får dette udgangspunkt fra om at det skulle være nogle af verdens bedste hjerner der arbejder i den branche. I følge interviewcitaterne er intelligens over middel og den deraf følgende evne til refleksion, sans for perspektiver, eftertænksomhed etc ikke ligefrem en fordel, nok snarere tværtimod.

Det synes i stedet som om fuldstændig mangel på empati og etisk sans er nogle af hovedevnerne, der vil kunne bringe en til tops. Derudover en villighed til at overlade hele sit vågne liv i firmaets hænder, med så lidt selvstændig tænkning som muligt.

Niels-Simon Larsen

@Torben: Tak for oversigten, men jeg mangler svaret på hvorfor. Det hurtige svar må være, at sparekasserne kørte for langsomt rent økonomisk og folk gerne ville op i gear. Penge, penge.

Der er to grene i alt det her: 1. Alle er mere eller mindre grådige. 2. De enormt grådige kan vi andre ikke lide.

Jeg synes, at fokus skal være på den dumme vælger. Det er ham/hende, der gennem sin stemme vælger de forkerte politikere. Fokuserer vi på de moralsk/etisk korrupte typer, kommer vi ikke videre.

Anna von Sperling: Jeg har læst nogle af dem. Jeg synes specielt, at interviewet med matematikeren var fascinerende (overraskende mange af computermodelbyggerne inden for finanssektoren er matematikere og fysikere, der egentlig ikke har studeret handel eller økonomi).

Jeg tænker også mest på, at undersøgelsen ikke nødvendigvis er særlig repræsentativ. Luyendijks projekt er jo ikke et forskningprojekt, men et projekt i at sælge aviser. Desuden kan det tænkes, at det hovedsageligt er de mere desillusionerede ansatte, der vil udtale sig og ikke dem, som har det godt med, hvad de laver. Endelig kunne det være, at Luyendijk har sorteret nogle af de kedelige interviews fra?

Når det er sagt, synes jeg stadigvæk, at det er en spændende interviewserie.

Umoralske, Pengefikserede, overfladiske og beboere i en verden, hvor mennesker blot er tomme arbejdsredskaber.
Jeg tror ikke det var et dårligt (eller tilfældigt) valg, af forfatteren Bret Easton, at lade sin hovedperson i American Psycho, Patrick Bateman, arbejde i den amerikanske finanssektor.

Umoralske, Pengefikserede, overfladiske og beboere i en verden, hvor mennesker blot er tomme arbejdsredskaber.
Jeg tror ikke det var et dårligt (eller tilfældigt) valg, af forfatteren Bret Easton, at lade sin hovedperson i American Psycho, Patrick Bateman, arbejde i den amerikanske finanssektor.