Note
Læsetid: 1 min.

Clouding er en joker

Kultur
24. oktober 2011

Et ubekendt kort i forudsigelserne om fremtidens dataforbrug er fænomenet clouding.

Med clouding vil vores data — såsom dokumenter, musik og fotos — ikke ligge på vores egen computer, men på internetforbundne servere — den såkaldte cloudeller sky. Ens personlige data vil således altid være tilgængelige fra enhver computer, så længe den er på internettet. I takt med at vi får stærkere netforbindelser, vil også flere og flere programmer afvikles direkte fra skyen, så vi for eksempel ikke behøver at købe programmer til vores pc. Vi kan bare gå på nettet. Clouding spås stor betydning, og ses af mange som en mulighed for at effektivisere dataforbruget på nettet.

Lektor Inge Røpke fra DTU påpeger, at der endnu er meget lidt forskning om clouding, men hun er skeptisk hvad angår dens miljø-effekt.

»Clouding bliver solgt på, at der er stordriftsfordele, men jeg er bange for, at vi vil opleve, at vi simpelthen bare sætter vores forbrug i vejret. Når cloudcomputing bliver billigere og bedre, vil vi bruge så meget af det, at energiforbruget i sidste ende kan blive større.«

Kåre Jelling Kristoffersen fra it-virksomheden Lector påpeger det ironiske i, at mange virksomheder bliver mindre tilbøjelige til at rydde op i deres data, fordi de nu kan betale sig fra at få dem opbevaret i skyen.

Også lektor Rasmus Pagh fra ITU er skeptisk i forhold til cloudings potentiale for at nedbringe forbruget af data.

»Apple har jo lige lanceret iCloud, hvor alle deres kunder får mulighed for at pumpe fem gigabyte informationer på Apples servere, så de kan tilgå dem fra alle deres enheder. Og det er jo bare starten. Vi går mere og mere mod, at alle vil pumpe deres data på nettet. Alt i alt tror jeg, at mængden af data vil eksplodere fremover.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Selvfølgelig.

Mere lagerplads fører udelukkende til mindre oprydning og udsmidning.

Niels Christian Alstrup

Clouding har faktisk indbygget miljøfordele. Når lagring og afvikling af programmer ikke længere er afhængig af den enkelte brugers (virksomhed eller privatperson) geografiske placering, giver det nemlig mulighed for at datacentrene kan etableres i kolde egne med mindre behov for køling og i nærheden af vedvarende energikilder. Det har f.eks. Island allerede indset. Så hvorfor ikke satse på at gøre Grønland til en førende cloud-provider?

Niels Chr. Alstrup skriver:

> Så hvorfor ikke satse på at gøre Grønland til en førende cloud-provider?

Start med at spørge en grønlænder hvad en god netforbindelse koster i Grønland...