Kirsten Dunst ser mere trist ud til pressekonferencen i Cannes ved siden af Lars von Trier, end hun gjorde, da jeg løb tør for coke til en Oscar-fest for fem år siden @BretEastonEllis
Bret Easton Ellis har med sine 193.866 followers, tydeligvis set mulighederne i det moderne fællesskab.
Han har erkendt, at der ikke nødvendigvis behøver at være nogen adskillelse mellem de bøger, han udgiver, og indholdet af det, han skriver på sin profil. Christian Jess Rasmussen, som er chefredaktør på LitteraturNu.dk, mener, at det er helt oplagt for en forfatter som Ellis at videreføre sit forfatterskab på en side som Twitter.
»Han elsker jo at provokere og lege med sin persona, han optræder sågar som karakter i nogle af sine egne værker.«
Når man læser hans tweets,ved man heller aldrig, hvornår det er forfatteren Bret Easton Ellis eller en karakter fra hans bøger, som skriver. Oftest lyder hans tweets som noget, der er taget direkte ud af munden på hovedpersonen Patrick Bateman i American Psycho,Victor Ward i Glamoramaeller den midaldrende manuskriptforfatteren Clay, som er hovedkarakter i hans seneste værk Imperial Bed-rooms.
Er jeg den eneste, der ikke kan komme igennem Stieg Larssons bøger, på trods af at den originale svenske titel er 'Mænd som hader kvinder'? @BretEastonEllis
Ellis pakker ikke sine meninger ind. Han hylder den dekadente popkultur og skamroser alt fra barbariske reality-programmer til møbelmagasiner.
Han skriver fascineret om skuespilleren Charlie Sheens narkotiske sexskandale og behandler J.D Salingers død anderledes ved at skrive:
Endelig er han død. Jeg har ventet længe på denne dag. Fest hos mig i aften!
Hans karakter drives i flere tilfælde af en satirisk narcissisme, der enten kan udmønte sig i ren provokation eller som samfundskritik. For midt i al galskaben finder man også skarpe kunstneriske iagttagelser. En del af hans tweetsbeskriver alt fra de vigtigste filmudgivelser til de mest interessante nye navne inden for kunst og litteratur. Han bruger ikke sin twitterprofil til annoncere udgivelsen af sit seneste værk — hans twitterprofil er hans seneste værk. Den er med til at opretholde myten om hans personlighed på et medie, der for længst har overhalet trafikken i boghandlerne.
Ligesom poesien er litteraturens æteriske olie, er twitter et podie for dem, som forstår at fremhæve essens. Stine Lomborg er adjunkt på Københavns Universitet og har skrevet ph.d. i sociale medier. Hun forstår udmærket, hvorfor forfatterne bruger mediet.
»De kan understøtte og forlænge deres forfatterskab igennem tweetsog derved skabe øget opmærksomhed omkring deres person.«
Litterær autoritet
Hun mener, at sociale medier som twitter kan tilbyde forfatterne en ny mulighed for at udforske og udforme deres karakter.
De seneste år har litterære skikkelser som @BretEastonEllis, @AlanMoore, @NeilGaiman, @WilliamGibson, @MaryKarr, @PauloCoelho og senest @SalmanRushdie, oprettet en profil på siden. Rushdie, der er den seneste i rækken, benytter den til at kommunikere aktivt med sine læsere. Men hvilken konsekvens har det for forholdet mellem læser og forfatter, at de pludselig kan indgå i direkte dialog med hinanden?
Selv om det kan være attraktivt at kunne følge med i forfatternes hverdag, mener Christian Jess Rasmussen, at det kan have en skadende effekt.
»Det kan være rigtig sørgeligt at finde ud af, at ens største idoler bare sidder derhjemme og linker til youtube-videoer med sjove dyr. Man forestiller sig jo, at de er alt for optaget af de store ting i livet.«
Han mener, at faren består i, at det filter, som findes i romaner, hvor forfatterne taler igennem deres karakterer, bliver opløst i den direkte dialog: »Jeg tror ikke, at de nødvendigvis sælger færre bøger, men de kan risikere at miste deres litterære autoritet.«
I en tid, hvor medialiseringen har vundet markant indflydelse i samfundet, forekommer forfatternes interessen for siden som en naturlig udvikling. Den appellerer til alle, der finder deres meninger interessante nok til at ville dele dem med andre. Derfor er den blevet hjemsted for historiefortællere og meningsdannere såvel som menigmand. Her hersker ingen censur, og alt og intet er på spil.
Udfoldelsen af Dominique Strauss-Kahn sagen har underbygget min teori om, at mænd ikke er lette at omgås, men kvinder er fuldstændig vanvittige @BretEastonEllis
Hvorvidt @BretEastonEllis og de øvrige forfattere er i færd med at undergrave deres forfatterskab eller blot driver gæk med medierne, kan man selv være med til at bedømme på twitter.com
