Læsetid: 5 min.

'Vi er her jo alle for Forplantningen'

Det Moderne Gennembrud i litteraturen formulerede efter Guds død, at forplantningen skulle blive den vigtigste mening med livet. Men den betød samtidig også forfaldsdato for drømmene om de store formål med livet
Hvis der ikke er en højere mening, og man selv kan regulere, hvor mange børn man vil have, bliver fremtiden på en måde forankret i børnene.

Hvis der ikke er en højere mening, og man selv kan regulere, hvor mange børn man vil have, bliver fremtiden på en måde forankret i børnene.

31. oktober 2011

»Ak, du — vi er her jo alle for Forplantningen,« siger firebarnsmoren, Thora Berg, i Herman Bangs novelle Ved Vejen(1886). Bemærkningen kan både danne indfaldsport til en efterprøvning af, hvorfor fødselstallet daler i den vestlige, rige verden, og til det modsatte: Hvorfor 'forplantningen' kan blive en af de vigtigste meninger med livet i samme verden.

Lad os tage det første først, nemlig betingelserne for forplantningen i datiden, eller hvad der blev tilbage af dem, i det øjeblik en højere, guddommelig mening med mangfoldiggørelsen fortonede sig og efterhånden forsvandt.

Thora er barndomsveninde til Ved Vejens hovedperson, Katinka Bai, der selv er barnløs og lever i et kærlighedsløst ægteskab med en umoden og vulgær, patriarkalsk mand, stationsforstander Bai.

Katinka husker Thora som en løssluppen og slagfærdig pige, men da de som voksne mødes igen, er Thora træt og forslidt af husarbejdet og 'forplantningen'.

Det samme er Katinkas svigerinde, om hvem Thora bemærker: »Gud, din stakkels Svigerinde, er hun virkelig ved det igen?«

»Ja, Stakkel,« svarer Katinka.

Men var alt for mange børn en kilde til opslidning og fattigdom i en tid, hvor Vorherre enevældigt stod for tildelingen, så er Katinkas barnløse liv lige så glædesløst, og omkring hende grupperer Bang-repræsentanter for datidens øvrige kvindeproblemer. Egentlig emanciperede kvinder, som de kendes fra Det Moderne Gennembruds skildringer af storbyliv, findes ikke i den lille stationsby. Til gengæld finder vi alle dem, der falder uden for kvindelivets uomgængelige vilkår: det patriarkalske forsørgerægteskab. Der er enkefru Abels to døtre, Louise Ældst og Ida Yngst, som det er grumme svært at finde bejlere til. Der er den lille, ugifte lærerinde, som uden de store evner for metieren forsøger at hutle sig igennem med sit 'institot'. Der er tjenestepigen, som Katinkas småstupide mand gør gravid, og der er præstens datter Agnes, der ikke som kvinde kan tage initiativet og derfor må lide af kærestesorg. Hun er dog samtidig den mest selvstændige af dem alle og som sådan Bangs talerør i konstateringen af kvindelivets vilkår:

»Hmm,« sagde Agnes, »så mange Chancer har vi 'Kvinder' egentlig ikke, de første fem og tyve Aar af vor Tilværelse danser vi rundt og venter på at blive gift — og de sidste fem og tyve Aar sidder vi hen og venter på at blive begravet ...«

'Gud er død'

Enhver højere mening med livet er fraværende, 'forplantningen' er eneste tilbageblevne formål.

Samtidig er vi på et historisk tidspunkt, hvor sprækkerne i patriarkatets bastioner for alvor bliver til at få øje på. I den nye varedominerede storby drøner de nye tanker derudad i de radikale, intellektuelle miljøer med Brandes-brødrene i front. Individualismen, massekulturen, kampen for den frie tanke, darwinisme med deraf følgende biologisme og positivistisk samfundsteori breder sig. Henrik Ibsens Nora går hjemmefra, og kvindeemancipation, seksuel frigørelse og ikke mindst ateisme trækker i en retning, der peger frem mod vore dage. Den himmelske patriarks autoritet svinder med Det Moderne Gennembrud, proklameret som »Gud er død« af Friedrich Nietzsche.

Nietzsche kom — næppe tilfældigt — fra et strengt autoritært, kristeligt dannelsesmiljø, som han gjorde voldsomt oprør imod. Han blev en ekstrem eksponent for patriarkatets krise i den 19. århundredes senere årtier, hvor den mandlige kønsrolle begynder at krakelere. Senere, i det 20. århundrede, bliver hans tanker såvel inspiration til som symptom på de sindssyge, brutaliserede autoritetsformer, vi kender fra verdenskrigene og Det Tredje Rige.

Nietzsche erstatter gudstroen med, hvad man kan kalde en autoritær irrationalisme. For Nietzsche betød rationalisme nemlig, at jeg'et underkastede sig virkelighedens åg og dermed lod sig begrænse i sin suveræne selvudfoldelse. Humanisme og socialisme var slavenaturernes forsøg på at begrænse det store menneskes udfoldelse, og det var dette, overmennesket, der var historiens formål.

Samtidig repræsenterer Det Moderne Gennembrud dog også forfaldsdatoen for drømmene om de store formål. Det 19. århundredes utopier brød sammen i to verdenskrige og i etableringen af autoritære diktaturer i Tyskland og Rusland. Følelsen af meningstab var kommet for at blive.

Herman Bang er gennembruddets pessimist og derfor måske også den, der i samtiden klarest formulerer meningstabet i kølvandet på 'guds død'. Måske blev Bang den depressive seer, fordi hans opgør med kristendommen blev taget én gang for alle i barndomshjemmet. Præstefaren var maniodepressiv, og hvad børn i dag ville kalde 'pinlig'. Han kunne finde på at løbe på skøjter i fuldt ornat og flette vrøvleremser som »katten og kællingen sloges om vællingen« ind i sine prædikener. Bang havde således ikke, som for eksempel Henrik Pontoppidan, en uanfægtelig patriarkalsk præstefar at kæmpe med, og han tilsluttede sig tilsyneladende uden betænkeligheder radikalismens kritik af præster og af religionen. For ham var Gud død allerede i barndommen, mens Pontoppidans opgør varede ved livet ud.

'Der er kun en Stofhob'

Men selv om Gud var død, var Nietzsches religionskritik ikke enerådende. Den er grundlæggende forskellig fra tidens anden type ateisme, brandesianismens positivistiske rationalisme, som er den vi finder hos J.P. Jacobsen, og vel også er den, der videreføres blandt ateister i dag. Jacobsen valgte livtaget med det ateistiske perspektiv på tilværelsen. I romanen om Niels Lyhne, afstår denne fra at holde juleaften og tilbringer den på café, og til slut dør Niels uden nogen præst til at berette sig. »Saa døde han da Døden, den vanskelige Død«.

Det er også J.P. Jacobsen, der har skrevet digtlinjerne:

Lad længes, lad grædes med Evigheds-Savn/Der er kun en Stofhob, en Daad og et Navn.

Ligesom Bangs Katinka døde Jacobsen ung af tuberkulose. Han blev 38 år, hvilket vel kan sætte tapperheden i relief.

At sprede sine gener

Thoras bemærkning til Katinka, »vi er her jo alle for Forplantningen« løber imidlertid som en rød tråd gennem hele perioden, helt frem til dagen i dag. Meningsløsheden i hendes betragtning: Et perspektiv, der ikke rummer andet formål end sig selv, er i dag ført ad absurdum i naturvidenskabens gængse forklaring på formålet med biologisk liv, nemlig at 'sprede sine gener'. I en dagsbefaling for menneskelivet, der går ud på at 'sprede sine gener', må meningstabet siges at være ført til ende. Spørger man med hvilket formål, lyder svaret: 'At sprede sine gener', og spørger man, hvad der er det gode ved dette formål, lyder svaret igen: 'At sprede sine gener'.

Men hvis der ikke er en højere mening, og man selv kan regulere, hvor mange børn man vil have, bliver fremtiden på en måde forankret i børnene. Og har man først fået dem, er de i sig selv et dementi af den kliniske påstand om, at de blot repræsenterer et stykke genspredning.

Ud af det hele er der vel i dag vokset en i stigende grad ligestillet og sekulær vestlig verden, hvor accepten af, at meningen med livet er livet selv, er blevet den herskende hverdagsbevidsthed, og at alle i den forstand er her 'for forplantningen'. Hvor meget mening man, udover genspredning, kan lægge i den aktivitet, er i dag overladt til individerne, hvor forplantningstrangen, alle ønskebørn til trods, må konkurrere med den moderne verdens andre dennesidige meningstilskrivelser: arbejde og forbrug, rejser, venskaber, kunst, underholdning, studier og karriere.

Men hvor samfundet samtidig er så rigt, at forplantningsønsker til enhver tid kan imødekommes, om ikke andet så ad kunstig vej.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rygterne om min død er stærkt overdrevne.

Gartneren kunne lige så lidt som hæksaksen have valgt ikke at klippe hækken.

Der findes ikke fri vilje - hjernen er blot en maskine, der er tvunget til at adlyde naturlovene - i præcis samme omfang som hæksaksen.

Derfor er alle mennesker blot redskaber - lige som hæksaksen. Alle menneskelige handlinger er derfor resultat af MIN vilje. Mennesket har nemlig ikke nogen.

Hjerneforskningen og menneskets afmystificering er den egentlige dødsdom over humanismen og troen på "fri vilje".

Søren Kristensen

Der er ingen større mening med livet end livet selv. Men det sådan set også stort nok, i betragtning af hvor lille mennesket er.

Det Moderne Gennembrud i litteraturen formulerede efter Guds død, at
forplantningen

[ og det fuldt og alment bevidst erkendt ]

skulle blive den vigtigste mening med livet...

-----------

den bemærkning blev lige sat ind, for også før den guds død, var det vel sådan, blandt de fleste:

det er tydelig at næppe mange nogensinde virkeligt troede på gud, eller nu om dage tror;
for det ses jo at de mange ville jo, også da, verden; bla.a. avle.

nietzches bud om at de mange, i stedet for at tro på gud bør være jorden tro, var og er vist lidt overflødigt; fordi det
( jorden tro ) var og er de mange jo allerede.

Det er jo egentlig absurd at stille spørgsmål om 'meningen' med noget til naturvidenskaben
Naturvidenskab beskæftiger sig ikke med meninger om noget som helst. Den konstraterer blot at noget er til og dette noget følger visse 'love'
Meningen med vores liv må vi selv finde

Carsten Hansen

Den troende astrofysiker Jens Martin Knudsen udtrykte det således:

"Videnskab er om hvordan, religion er om hvorfor"

Som ateist er "hvorfor" uinteressant, kun "hvordan" er interessant.
Men de troende må da have lov til at beskæftige sig med "hvorfor".

Religion bygger på u-begrundet tro.
Videnskab bygger på begrundet teori.

Mange ateister er i virkeligheden grundtvigianere.

Kristendommen skelnede mellem "døden/fortabelsen" og "det evige liv" eller i mange tilfælde blot "livet".

Der er en ret entydig terminologi i både Johannesevangeliet (som ikke har noget at gøre med Johannes's Åbenbaring og dommedag) og de historisk sikreste kilder - nemlig de tidlige biskopper omkring år 100.

Både "døden" og "livet" er mulige tilstande, der indtræffer efter det biologiske liv ophører.

Døden forbindes med fredløshed og lidelse - der skal være graad og tænders gnidsel - hvor maddiker aldrig dør, og flammerne bliver ved med at brænde.

Livet forbindes med "fred" og "hvile" - en slags smertefri dvaletilstand.

Så når en ateist i f.ex. en debat om aktiv dødshjælp forudsætter, at døden må være en smertefri dvaletilstand, er ateisten i virkelighed jubel-optimist.

Vedkommende forestiller sig at "best case" - altså det evige liv i form af en narkose/koma lignende tilstand, pr. automatik er garanteret.

På trods af, at enhver narkoselæge vil kunne skrive under på, at de fysiologiske forskelle er meget, meget store.

Denne positive "himlen er sikker" holdning, som var den store forskel på Grundtvig og Indre Mission, synes at leve videre hos danske ateister.

Uden for Danmarks grænser er det mere almindeligt at have negative forventninger til døden og kunne tale åbent om disse.

Heinrich R. Jørgensen

Søren Kristensen:
"Der er ingen større mening med livet end livet selv. Men det sådan set også stort nok, i betragtning af hvor lille mennesket er."

Meningen med livet er at leve det. Hvad kan det ellers være?

"Mening" er det filosofi, teologi, psykologi beskæftiger sig med. Det immaterielle. Følgelig er det "liv" hvis "mening" man forsøge ikke "liv" i materiel (dvs. fysisk) forstand, men immateriel (åndelig). Altså åndsliv, åndeligt liv. Et spørgsmål om bevidsthed.

Et meningsfuldt "liv" handler om at agere iht. ens bevidsthed, ens forstand, ens etik, ens fornuft.

Alle de forvrøvlede modsætninger om guder eller ej, tro kontra viden, religion vs. videnskab, overtro versus rationalitet, kan man stikke hen hvor solen ikke skinner. Det er ordgejl, der forvirrer og afsporer.

Carsten Hansen

Hvis livet er en ligyldig opstået tilfældighed, som konsekvens at universets opståen og fremtidige tilintetgørelse, så er det irrelevant overhovedet at tale om "mening".

Allerhøjest kan der blive tale om hvad man selv vil prøve at få ud af det, når man nu tilfældigvis har fået det.

Forplantning er uden betydning for galaksens vej mod det sorte hul, i midten.

Det er ikke helt rigtigt, at der ikke findes absolut mening.

Peter Singer (bio-etiker) argumenterer for, at vi skal anerkende fænomenet "lidelse" som en realitet, der må anerkendes på tværs af artsbarrierer.

Han laver f.ex. kampagner mod mishandling af forsøgsdyr.

I takt med at maskiner bliver mere intelligente end mennesker, vil også disse have krav på at kunne undgå lidelse.

Universet synes at bestå af rum, tid, energi og så forskellige grader af lidelse.

Det er i høj grad meningsfuldt at arbejde på at minimere den samlede mængde af lidelse.

Fænomenet "lidelse" er det vigtigste af alle fænomener, og må kunne forstås på tværs af såvel individ som arts grænser.

I samme sekund videnskaben kunne bevise, at ikke-livet er et attraktivt alternativ til livet, ville vi begå selvmord - eller som minimum ophøre med at få børn.

Evnen til at opleve er nemlig mere loyal mod velbefindendet end mod livets opretholdelse.

Hjerneforskningens resultater kan med 50% sandsynlighed udrydde menneskeheden.

Heinrich R. Jørgensen

En sten kan ikke mærke lidelse. En sten er derfor et højere udviklet væsen end Morlille.

Det er studentikos logik, Gorm.

Kære HRJ:

Du citerer mig for noget jeg ikke har sagt - og jeg tror ikke morlil-argumentet får hjerneforskerne til at opgive deres forskning.

At lidelse kan forstås på tværs af såvel individ som artsbarrierer er ikke nogen ny opfindelse.

Det kaldes Etik.

Og hvem ville nænne at få børn hvis hjerneforskerne sort på hvidt kunne bevise at:

Ikke-livet er altid et attraktivt alternativ til livet ?

Det nyfødte barns gråd kan så ses i et nyt lys.

Og atomkrig er ikke længere kosmologernes eneste forklaring på Det Tavse Univers.

Der har været mange civilisationer før os, men hver gang hjerneforskningen når det stade, hvor forskellen på lidelse og nydelse bliver forstået, opdages det, at livet er meningsløs lidelse, hvorefter civilisationen forsvinder fordi ingen længere nænner at føde børn.

det er os som tror, hvis vi tror at de andre troede

------------

men ok, lad os da bare få flere artikler brygget over læster, såsom :

før reformationen udøvede mennesker ikke sex.

før reformationen måtte mennesker ikke udøve sex.

Heinrich R. Jørgensen

Gorm Petersen:
"Du citerer mig for noget jeg ikke har sagt"

Næh, det var en parafrase på noget en vis Rasmus Bjerg kunne have sagt ;-)

Når jeg ikke sparker husstandens kat (desværre, ingen hunde) skyldes det etik. Jeg har intet problem med at forestille mig kattens lidelse i fald den blev udsat for et stk. herresko med fart og momentum.

I øvrigt formår visse dyr (ud over mennesker, altså) at praktisere adfærd man kan betegne etisk. En fornemmelse af, hvad andre ønsker, hvordan man bør behandle andre, m.v.

@Gorm:
'I takt med at maskiner bliver mere intelligente end mennesker, vil også disse have krav på at kunne undgå lidelse'
Jeg tror jeg har skrevet der før:
For at opleve lidelse (og lyst) kræves ikke primært intelligens men følelser, sanser og drifter
så først når maskinerne har disse 'funktioner eller evner vil en etik for kunstigt liv være relevant

Den debat du søger at undvige trænger sig på i en ikke ret fjern fremtid.

Det koster afsindigt meget at forlænge terminalpatienters liv med blot få måneder.

Dødsangsten er voldsom i virkeligheden, skønt alle ved rødvinen har travlt med at forsikre, at de skam ikke er bange for selve døden.

Hjerneforskningen og udviklingen af kunstig intelligens er ved at løse bevidsthedens gåde som en slags knibtangsmanøvre.

Når bevidsthedens gåde løses - hvad er lidelse ? - er der præcis 50% chance for at svaret vil være, at menneskeheden er en god ting.

De andre 50% chance taler for, at vi siger bye,bye...

Helt frivilligt - og med et smil på læben.

@Gorm
Hjerneforskere løser aldrig bevidsthedens gåde
Bevidsthed er nemlig ikke blot en konstruktion i hjernen - den er meget mere omfattende
Ellers er det meste at det du skriver -ja undskyld - sort tale for mig (kun for mig?) Måske fordi vi befinder os på forskellige bevidsthedsniveauer?

OF:
Hjerneforskere løser aldrig bevidsthedens gåde
Bevidsthed er nemlig ikke blot en konstruktion i hjernen - den er meget mere omfattende

GP:
Hvem er mest metafysisk og uvidenskabelig lige nu ?

Heinrich R. Jørgensen

Gorm Petersen:
"Dødsangsten er voldsom i virkeligheden"

Angsten for at bevidstheden ophører? Eller at kroppen ophører med at være en autonom celle-hob, der er en fysisk ramme hvori bevidstheden kan udfolde sig?

Hvad med at rette fokus på at være levende, så længe man har muligheden?

Findes der andre væsener end mennesker, der har evnen til at forvirre sig selv så meget, at den neurotiske angst for et individs (egoets) bortgang kan forhindre én i at bruge sine muligheder til noget?

Hvorfor "tro" på egoisme og individualitet? Det er ødelæggende for både ens egen livskvalitet, og ikke mindste andres ditto. Det er samme overfladiske egoisme, der er årsagen til de fysiske skader der påføres den fysiske natur, og dermed alles livsvilkår.

Frihed under ansvar. Ansvaret overfor fællesskabet og helheden, sætter rammerne for den personlige frihed.

Man har ret til at tro og håbe på, at en kosmisk narkoselæge vil komme og pakke en ind i vat, men man kan - ganske som de kristne omkring år 100 ikke være helt sikre.

To hypoteser der har lidt færre argumenter imod sig end andre lyder:

1)
Ethvert system, der kan observeres udefra, har også en indre oplevelse.

og

2)
Enhver maskine der kan forstå spørgsmålet: "Har du en indre oplevelse ?" er nødt til at svare JA.

Men de er kun en smule bedre end mange andre. Narkoselægen er - ganske som omkring år 100 en trossag.

Heinrich R. Jørgensen

Gorm Petersen:
"Man har ret til at tro og håbe på, at en kosmisk narkoselæge"

En sådan har ikke hidtil vist sig, så det er næppe værd at trille tommelfingre i forventningens glæde... I stedet for narkoselæger, har der i tidens løb til gengæld været en helt del slagtere, der har hjulpet liv på afveje. De var hverken kosmiske eller komiske.

@Grom: det med det 'uvidenskabellige' kunne jeg godt tænke mig du uddybede lidt - selvom det ikke noget du ynder. Men jeg er som sagt lidt tung i det

"I øvrigt formår visse dyr (ud over mennesker, altså) at praktisere adfærd man kan betegne etisk. En fornemmelse af, hvad andre ønsker, hvordan man bør behandle andre, m.v."

Godt, at du ikke sparker din kat, Heinrich! ;-)

Mange års samliv med især denne dyreart har overbevist mig om visse dyr besidder en etik (som du definerer den her), som er mindst lige så fin som menneskers!

Forståelsen af bl.a sådanne forhold er iøvrigt også noget, som giver livet mening!

Selvmord blev sidste år ophøjet fra at være noget sygeligt, til at være en menneskeret.

Det er underligt at en artikel, der skal handle om "meningen med livet" ikke fokuserer på de, der i handling og med menneskerettighederne i ryggen, rent praktisk forholder sig til "meningen med livet" - eller manglen på samme.

Hvis man ikke havde en positiv forventning til døden - hvis man ikke troede på, at der vil lomme en rar narkoselæge og lægge sjælen i koma (den oldkristne paradisforventning) ville der ikke være ret mange selvmord.

Hvis man tænkte intuitivt som en robot: "Hvis lille ødelæggelse giver lille lidelse, og stor ødelæggelse giver stor lidelse, så må Den Ultimative Ødelæggelse give Den Ultimative Lidelse."

Så ville formentlig ingen vælge at begå selvmord.

I takt med at forskellen på mennesker og maskiner udviskes, og mennesket afmystificeres, vil begrebet "lidelse" blive forstået, og vi bliver klar over, om livet kan betale sig.

Så længe vi intet ved er chancen 50-50% - men inddrager vi Det Tavse Univers (der har været mange før os, der sagde bye bye) kan det måske sættes 51-49% chance for, at livet ikke er nogen fordelagtig tilstand.

Små smukke balancerede biotoper er livets og universets mirakel. Forståligt er det at de der oplever det kan forfalde til at overgive ansvaret til en gud.

Det virkeligt flotte og mirakuløse - solnedgange bjergkæder o.s.v. er slet ikke levende.

Det levende er kun en meget lille niche inden for Guds ansvarsområde - kemiske maskiner der grundlæggende følger de samme koreografiske regler for spredning af energi som alt andet.

Men det er vel forståeligt at man kan forfalde til den tro, at "jeg-følelsen" skulle være afhængig af bestemte koreografiske detaljer. Altså hvis ikke danser no. 4 fra venstre husker at lave præcis 5 piruetter på det helt rigtige tidspunkt, synker hele forestillingen hen i en tilstand af dyb koma.

Selvmordshåbet om koma er vel håbet om at der skulle findes en slags flugtkapsel. En mulighed for at forlade stærkt lidelsesfulde tilstande.

Jeg-følelsen lidelse/nydelse er kun loyal mod sig selv - ikke imod livet.

Der var derfor et vist rationale i at ophøje selvmord til menneskeret.

Omend det skurrer i manges ører - ikke mindst fordi man så vel også skal kunne råde folk til at begå selvmord. En menneskeret man ikke må tilråde lyder underligt.

Hans Jørgen Lassen

Der er ingen over og ingen ved siden af Petersen.

Han tror, at en sten har et indre liv. Hvorfor? Jo, fordi en sten består af atomer, og mennesker består af atomer. Ergo, må en sten være sådan cirka ligesom et menneske.

Det er ikke uden grund, at Heinrich henviser til Holberg og Rasmus Berg.

Men det bliver værre endnu. Fordi et menneske består af atomer, og disse atomer fortsat eksisterer efter menneskets død, så kan mennesker egentlig ikke dø, men blot overgå til en anden tilstandsform.

Ergo lever mennesker videre for evigt.

En dynge aske er naturligvis et menneske, ifølge Petersen, og har bevidsthed. Tjah, en del af mennesket, det forhenværende menneske, er jo altså gået op i røg. Men det anfægter ikke Petersen.

Alt er, stadig ifølge Petersen, ét fedt. For ham er det ligegyldigt, om han sparker til en sten eller sin stakkels mis(!)handlede kat. Begge dele er jo blot en ansamling af atomer.

Vi andre (og her taler jeg på manges vegne) mener jo nok, at det kan gøre en forskel, hvordan atomerne er sat sammen.

HJL:
Vi andre (og her taler jeg på manges vegne) mener jo nok, at det kan gøre en forskel, hvordan atomerne er sat sammen.

GP:
Det er præcis det hjerneforskerne beskæftiger sig med.

Resten af dit indlæg må stå for din egen regning.

Når forskellen på lidelse/nydelse er forstået har mennesket etisk set 2 muligheder.

Hvis hjernen er en nydelsesfuld formgivning af stof sammenlignet med andre formgivninger, skylder vi at opspore alt det stof der findes, og formgive det som hjernen.

Hvis hjernen er en lidelsesfuld formgivning af stof sammenlignet med andre formgivninger, skylder vi at finde alle de hjerner der findes, og give dem en mere behagelig formgivning.

Hans Jørgen Lassen

Ifølge Petersen er straffelovens bestemmelser vedrørende drab og vold udtryk for en alvorlig filosofisk misforståelse.

Både drab og vold betyder jo blot, at visse atomer eller molekyler flyttes fra ét sted til et andet. Herregud, atomerne er der jo stadig. Det er sgu da ikke noget at hidse sig op over.

Og tyveri? Jamen, hvorfor skulle det være en forbrydelse. Det er jo også blot at flytte visse atomer fra ét sted til et andet. Det ændrer jo ikke verdens gang. En latterlig misforståelse at straffe den slags.

Ét er at tro på: Af jord er opstået-Til jord skal du blive".

Noget andet er at tro på, at det ikke kun er den mellemliggende fase, der er interessant.

Til HJL:

Både din og OF's skepsis overfor den ikke-metafysiske tilgang til hjernen. Jeres tro på, at det ikke vil lykkes hjerneforskere og AI-folkene i fællesskab at løse Bevidsthedens Gåde, minder om Gammel Testamente.

Her havde vi historien om Babelstårnet. Mennesket ville bygge et tårn, der gik helt op til himlen. Det ville gøre mennesket til herre over liv og død.

Her kom der så en "hånd fra oven" og væltede tårnet.

Håber i i jeres stille sind på at en "hånd fra oven" vil stoppe den teknologiske udvikling ?

Hvor er det dog livsbekræftende (sic!) at se en flok fornuftige mennesker prøve at sælge deres personlige opfattelse af livets mening til hinanden, - måske er netop den mission hele meningen med livet?

Selv tror jeg ikke at Douglas Adams ramte meget ved siden af med hans "42".

HJL:

Det er ikke rigtigt. Jeg tror du refererer til gamle diskussioner, hvor jeg stiller spørgsmål ved DIN måde at bruge ikke-eksistens begrebet på.

Man kan vel ikke være mere ikke-eksisterende end 1000 år før man bliver født.

Så ikke-eksistens er - dens subjektive egenskaber ufortalt (søvn, kaos, you-name-it) ikke nogen stabil tilstand.

Den ikke-eksistens der rådede for 1000 år siden, blev 1000 år senere ramt af - skal vi kalde det for - "stabilitets problemer" ?

Til KG:

Du har en ret god pointe. Den nordvesteuropæiske kulturradikale ateisme, har i snart 100 år ikke formået at brede sig - hverken geografisk, eller uden for en snæver samfundsklasses grænser.

Efter et valg kunne en lille pige ikke forstå, at VS (forstadie til Enhedslisten) ikke kunne danne regering. Hendes forældre og alle dem hun kendte havde stemt på VS.

Hun boede på Vesterbro i en taglejlighed indrettet som kollektiv, og alle dem hun kendte boede i tilsvarende kollektiver.

Det kaldes enklaver.

Jeg prøver at vise, at det er fordi det alternative tankegods enten er selvmodsigende, eller gammel vin på nye flasker (himmel, helvede, Babelstårnet o.s.v.).

De steder man lettest ser gammel-vin-på-nye-flasker effekten er i debatter om aktiv dødshjælp og sene aborter.

Hans Jørgen Lassen

Petersen,

det er såre simpelt, men åbenbart ikke for dig.

Når et menneske dør, så er det dødt, eksisterer ikke længere.

Hvorimod du tilsyneladende har den helt absurde opfattelse, at døde mennesker ikke er døde, men blot sover, befinder sig i trance, eller hvad du nu finder for godt at kalde det.

Altså, en bunke aske i en urne er et menneske, som egentlig ikke er dødt, men blot sover eller ligger i dvale.

Absurd, totalt absurd, gak gak.

Du har åbenbart store problemer med at anerkende livets endelighed.

@gorm pedersen

kritikken er nu først og fremmest mod de klerikale,

nogen af dem kunne man have mistænkt for nærmest bla.a. at hævde at:

de europæiske idér's historie = europa's historie.

eller

europa's kirkehistorie = europas's historie.

Kære HJL:

Jeg tror det er b.la. din måde at bruge eksistens-begrebet på, der er årsagen til, at det stort set ikke længere anvendes i rationelle sammenhænge.

Det stammer fra en tid, hvor hjernen ikke kunne udforskes.

Min modvilje mod at acceptere at "når man er død er man død" er ikke større end din modvilje mod at acceptere at "når man er født, er man født".

Det er din "livet er en proces der omdanner den ustabile ikke-eksistens, der herskede for 1000 år siden, til en stabil ikke-eksistens, der vil råde i al fremtid" der er absurd metafysik.

Religionen har aldrig været mere nærværende end netop nu.

Ifølge P1 “harddisken” er det nu et flertal af fremtidsforskerne der tror, at en menneskehjerne vil kunne afvikles på en computer om 20-50 år.

Når forskellen på mennesker og maskiner forsvinder, forsvinder også forskellen på liv og død.

Jeg-følelsen bliver således afmystificeret.

En vordende selvmorder må have ret til rådgivning. Hvornår kan selvmord betale sig ?

Der er 3 muligheder.

1) Selvmord er en dårlig ide, fordi ikke-livet altid er værre end det værste livet kan byde på (helvede).

2) Selvmord kan anbefales enhver, fordi ikke-livet altid er bedre, end det bedste livet kan byde på (paradis).

Faktisk er der kun 33% chance for at:

3) “Ikke-livet er bedre end livet når livet er værst, men værre end livet, når livet er bedst”.

Altså det rationale vi bruger, når vi beder dyrlægen aflive vore kæledyr !!!

1 ville betyde panik - 2 ville betyde menneskehedens undergang.

Vi ville frivilligt og med et smil på læben udrydde os selv !

Den vigtigste oneliner er:

Mennesket er ikke loyalt overfor livets fortsættelse. Mennesket er alene loyalt overfor sit eget velbefindende.

@gorm pedersen

Ifølge P1 “harddisken” er det nu et flertal af fremtidsforskerne der tror, at en menneskehjerne vil kunne afvikles på en computer om 20-50 år.

-----------------------------

måske et råd:

du bør næppe forsøge
at bruge PC'ere til at afvikle din hjerne

med det forbehold:

det er os som tror, hvis vi tror at de andre tror

-------

også i nyere tider er der jo grupper af borgerlige, og
storborgerlige, som er troende ( også udi traditionelle trosretninger )

Sider