Læsetid: 3 min.

'Hippierne var eksotiske, men ændrede kun lidt'

Hippiebevægelsen var ifølge forfatter Peter Øvig Knudsens nye bog grunden til, at alt fra familieliv og sexvaner, til pædagogik og musik gennemgik en revolution i 60'- og 70'erne. Men Thy-lejren og flower power-bevægelsen var snarere en eksotisk konsekvens af forandringerne og betød i sig selv ikke det store, lyder det fra historikere
Flower power-bevægelsen med blomster i hår og på kinder, Make Love, Not War-sit down-aktioner, pandebånd, hash, top- og bundløse Thy-lejrfolk har afgjort pirret og provokeret samtiden. Men det alene ændrede ikke mentaliteten i Danmark. Her en kreaturhandler i juli 1971, der lige skal pille ved den unge hippie på markedet på Egeskov Slot på Fyn.

Flower power-bevægelsen med blomster i hår og på kinder, Make Love, Not War-sit down-aktioner, pandebånd, hash, top- og bundløse Thy-lejrfolk har afgjort pirret og provokeret samtiden. Men det alene ændrede ikke mentaliteten i Danmark. Her en kreaturhandler i juli 1971, der lige skal pille ved den unge hippie på markedet på Egeskov Slot på Fyn.

Ib Jensen

28. oktober 2011

Hippie — tre år og 74 dage, der forandrede Danmark. Så bombastisk lyder titlen og hovedpåstanden i den meget omtalte bog af journalist og forfatter Peter Øvig, som udkom i går. Her beskriver Peter Øvig, hvordan Thy-lejren og hippiebevægelsen har haft massiv indflydelse på alt fra danskernes arbejds- og sexvaner til musik og pædagogik.

Men den tolkning af hippiebevægelsens betydning, kan flere historikere ikke genkende.

Hans Hauge, forfatter, lektor og dr.phil. ved Aarhus Universitet, undrer sig over bogens teser:

»Umiddelbart mener jeg, at meget af det, der nu påstås at være kommet til med hippierne, allerede var forandringer, der slog igennem inden eller uafhængigt af hippiebevægelsen. Jeg er overbevist om, at det snarere var og er en konsekvens af nogle forandringer i samfundet, der allerede var godt i gang. Ikke, at hippierne ligefrem skulle være årsagen.«

Han understreger, at han endnu ikke har læst bogen, der udkom i går, men at han har fulgt debatten via interview og artikler.

Også Henrik Jensen, lektor i historie på RUC, har svært ved at godtage præmissen om den enormt betydningsfulde hippiebevægelse:

»Det virker som om, at han (Peter Øvig, red.) er meget optaget af at revitalisere historien om alt det, hippierne udrettede. Men han udkommer jo også nu med både bog, cd og hjemmeside. Jeg synes, det ligner et forsøg på at sparke gang i den opfattelse, at hippierne betød meget mere, end de gjorde.«

Symptom

Den opfattelse deler Claus Bryld, professor i historie fra RUC og tidligere venstrefløjspolitiker også. Han mener, at de forandringer, der i bogen tilskrives hippiebevægelsen, opstod af andre årsager:

»Fra slutningen af 1950'erne gennemgik de vestlige samfund nogle enorme materielle omvæltninger. En historisk højkonjunktur, der startede i 1958 fik eksempelvis kvinderne ud på arbejdsmarkedet og ændrede fuldstændigt vore familiemønstre,« siger Claus Bryld, som mener, at ungdomsoprøret og hippierne i højere grad skal ses som et symptom på de forandringer, der var i gang i samfundet, end at de var årsag til dem.

»Og ideen om, at Thy-lejren skulle være den store afgørende begivenhed, mener jeg også er grundlæggende forkert,« lyder det fra Claus Bryld.

Peter Øvig er ikke overraskende uenig med historikerne om hippiernes betydning for de store forandringer, der kendetegnede 1960'erne og 70'erne.

»Det er selvfølgelig ikke Thy-lejren som sådan, der ændrer Danmark. Den er bare hippiernes manifestation. Men den bølge, som hippierne rejser fra sommeren '67 på trods af, at de kvantitativt er relativt få, får en enorm presseomtale og opmærksomhed, og jeg mener, det er helt åbenlyst, at det er i de tre år, hippierne fyldte så meget, at samfundet gennemgår en helt grundlæggende forandring. Fra kønsrollerne og familielivet til kunsten, energipolitikken og musikken. Min påstand er så, at det er hippierne, der skaber forandringerne,« siger forfatteren.

Sex og musik

»Det er påfaldende, at på alle de punkter, hvor forandringer slår igennem i den periode — er det hippierne, der formulerer nye tanker. Det har faktisk også været en stor overraskelse for mig selv at opdage i forbindelse med min research til bogen,« siger Peter Øvig.

Han henviser især til, at slutningen af 60'erne førte til et markant opbrud af kønsrollerne og familielivet, den seksuelle frigørelse samt at tilgangen til pædagogik vendte 180 grader og førte til den såkaldte 'rundkredspædagogik'.

Men på alle de områder mener Hans Hauge, at forklaringen på forandringerne skal findes andetsteds end hos hippiebevægelsen. Ifølge historikeren begyndte musikrevolutionen allerede med The Beatles og beat-generationen først i 60'erne, og reformpædagogikken går helt tilbage til kulturradikalismen i 50'erne.

Claus Bryld supplerer:

»Den store forandring i familielivet opstod, da kvinderne i 50'erne og 60'erne kom ud på arbejdsmarkedet. Og p-pillen var langt vigtigere end Thy-lejren, når vi snakker seksuel frigørelse — for nu kunne kvinderne gøre, som det passede dem seksuelt.«

Peter Øvig understreger, at han ikke benægter, at en lang række strukturelle forudsætninger lagde grunden til tidens store forandringer, men fastholder samtidig sin pointe:

»Man kan sige, at samfundet var parat til at modtage alle de her forandringer. Men det var ikke desto mindre hippierne, der rent konkret formulerede og indførte det hele,« lyder det fra forfatteren, der uddyber:

»Jeg synes, det er en forsimpling af de komplekse sammenhænge, hvis man ikke mener, at samfundsforandringer er noget, enkelte mennesker og små grupper kan have en enorm indflydelse på. Og det havde hippierne,« fastslår Peter Øvig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

@Søren tolsgård

nu bør man lige passe på ikke at bytte rundt når man skriver II), og I);
------------

meget af pointen er jo at bla.a. hippierne,

mht. at (også langsigtet) at komme tæt på at garantere alle menneskene opfyldelsen af de grundliggende behov;
i moderne samfund, eller noget som helst cultursamfund;
af arbejderne næppe bør tiltroes alverden, og næppe bliver det;

men at deres (
udenfor de områder II) ):

budskaber om frihed, liberalisme, kærlighed og kildevand, der kan være meget ok;

Robert Ørsted-Jensen

Vibeke, jeg overvurderer intet, jeg konstaterer at din mormors oplevelser med spiritistforfatteren handlede om mere en sjælevandring og at der var mange og gode mennesker i fortiden. Men alt det ændrer stadigvæk ved det fakta at jeg og mine oplevede at vokse op i et miljø i perdioden fra 1955-60 der var så stift, bonert, småligt og intolerant at det var ukideligt og oplevedes som en kæmpe befrielse at gøre oprår alene med skør klædedragt, langt hor og en bevidst given fanden i alle de ufatteligt mange regler som man bød os, og at de fleste af os tror jeg oplevede at der ret faktisk flyttedes pæle på de der punkter. Jeg har iikke læst Øvig og jeg har aldrig været i Thy, og mener heller ikke at Thy var ret meget mere end een begivenhed blandt ufatteligt mange af slagsen. Vi opnåde at få lidt mere albuerum og lad os håbe at noget tilsvarende snart sker igen for jeg synes at det igen begynder at snævre ind.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg synes egentlig at en af musikerne fra dengang, arne würgler:opsummerer det på udmærket et vis et andet sted på nettet:.

'Hippierne har da formået at gøre nogle herrer godt sure. Hvorfor mon dog? Jeg ved, at vi dengang ramte et forstenet efterkrigssamfund lige i solar plexus. Nogen som de sure herrer var og er dog så stenhårde, at de nu som dengang kæmper imod og ikke kan se, at det f.eks. er blevet meget sjovere at gå i skole, at de unge heldigvis har fået deres eget sprog osv. Alt hvad vi dengang sagde om kapitalismen, må de herrer da i dag kunne se holder vand. Problemet er, at det alternativ, som er nødvendigt for, at vores børnebørn osv ikke alle skal få alvorlige problemer at overleve på denne klode, kræver dog meget mere end vi hippieglade dengang kunne få op at stå. Men det vigtigste er dog, at at formulere et ønske om forandring, og have mod til at forsøge at efterleve det. Det gjorde vi dengang. Hvem tør i dag?'

Sören Tolsgaard

@Karsten Aaen:

Det tager jo nogen tid at blive RIGTIG langhåret, hvad Beatles som mange andre lagde op til fra omkring 1967.

Og der må skulle helt ekstraordinære synsvinkler til, hvis man vil betragte beatlerne som korthårede på omslaget til Abbey Road (1969).

Check eventuelt selv the Beatles' - og diverse sessionmusikeres - rigelige hår- og skægvækst på albummets åbningsnummer "Come Together":

http://www.youtube.com/watch?v=OEo9Bh679wM

Endnu mere langhåret var situationen på "Let It be" (1970), omend George dog havde fået en mindre studsning.

http://www.youtube.com/watch?v=RdopMqrftXs&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=kEogJacjLTE&feature=related

et fællestræk, mellem hippierne og kommunister var og er vel bla.a. globalisreingerne, deres villen eller følgen også, og vel især det globale: vi er, eller bliver, verdenen

Sikke mange livlige og fantastiske, gamle ungdomsoprører og hippier, der er på denne tråd. Vi må da være nok til at fyre en gevaldig fest af med, gruppe sex med gangstativerne og tisseposerne. Vi kan sniffe kokain med hørerrøret og skrue op for pacemakeren, og på bedste kommunist vis dele den fælles medicin, som der nok er mængder af – til sidst ankommer vi til kirkegården til tonerne af: ”break on to til the other side”. For som der ”dengang” stod på lokumsvægen på Cafe Rosa Luxemburg:
”Er der et liv før døden så vis det”.

@Søren Tolsgaard. Jeg så også George Carey´s film; om Vissarion, den tidligere politibetjent som erklære han er Jesus.
De sammenhænge mellem den store historie (Sovjetunionens opløsning)som George Carey fremlæge var fordrejet, i forhold til den lille historie, inden i den store (Fremkomsten af Vissarion kulten), og derfor blev de slutninger filmen drager også fordrejet. George Carey´s fremstillede Sovjetunionens opløsning, som en positiv mulighed or innovation og menneskelig udfoldelse. På denne bagrund præsentere han Vissarion kulten, som en reaktion på en positiv mulighed. Til det brug manipulere han også historisk materiale. Han lægger et lille klip ind i filmen, hvor man ser fjernelsen af Felix Dzerzhinskij monumentet foran Lubjanka bygningen i Moskva. Medens vi ser dette få vi at vide, at folk over hele Sovjetunionen river statuer ned, og gør oprør mod det gamle styrer. Derefter klippes der til en sene i Berlin, hvor folk stormer muren og begynder at rive den ned. Meningen er klar nemlig, at vi har at gøre med samme folkelige bevægelse i Berlin som i Sovjet. Nu var fjernelsen af Dzerzhinskij noget som bystyret i Moskva på det tidspunkt havde besluttet og m.h.t. fjernelse af Statuer i det tidligere Sovjetunionen, var det et begrænset fænomen, ledet af nogle vandalister, som knapt nok selv vidste hvad de ville. George Carey har rejst i Rusland og Sibirien og han må have set de tusinder af statuer af Lenin og gutterne, som står alle vegne! Han manipulere bevidst for at få sin historie frem. Det er her kæden springer af, for nu mister han muligheden for, at se hvad der virkelig skete på den store scene, at folks livsvilkår blev smadret på et splitsekund, med social og menneskelig kaos som følge. Opløsningen af Sovjetunionen kostede omkring 5. millioner mennesker livet og blev oplevet som en katastrofe af millioner af mennesker. Et enkelt sted i filmen synliggøres denne katastrofe. Der hvor George Carey er på vej til Vissarion´s hjemstavn. Han køre gennem endeløse landbrugs områder hvor al jorden ligger bræk (det har den gjort i 20 år). Ledt henkastede froklare han, at dette landbrugs område ( som før var blomstrende statsbrug og landbrugskollektiver), gik i stå da Sovjetunionen blev opløst. Fordi instruktøren ser Sovjetunionens opløsning som en positiv hændelse, og ikke som en katastrofe, forstå han ikke den lille historie, inden i den store nemlig at Vissarion kulten er en typisk krise-kult eller katastrofe kult, et ganske kendt fænomen indenfor social- antropologien. Der er ellers masser af eskatologiske hentydninger i Vissarions prædiker, som vi ser i filmen, men instruktøren har afskåret sig selv fra at se det!
Til sidst i filmen siger Vissarion´s gamle kolega ”At hvis perestrojka aldrig var kommet, kunne Vissarion have opnået samme løn og rang som ham selv”. Underforstået: i stedet for at rende rundt ude i Sibirien i en kjortel og en usikker fremtid. Enhver der kender Rusland ved at russere altid omtaler perestrojka negativt – men jeg tror at George Carey også misser denne pointe.
PS: Al dette til trods, så er det da, et lystigt hippie Shangri-La, Vissarion og hans tilhængere har skabt ude i tajgaen. Minder til forveksling om Jonestown i Guyana – inden katastrofen.

@ Søren Tolsgaard. Du citere mig fra en anden tråd ” Da syren kom til forstaden”. Samtidig ryger jeg ud af den kontekst som mit indlæg er en del af. Når jeg skrev at jeg ved mere om religion end de fleste var det et svar til en person som anbefalede mig et aftenskole kursus i religion. At dette ville være guds spildte ord på Balle Lars, forsøgte jeg at gøre ham begribelig ved, at forklare ham hvor meget jeg egentlig har beskæftiget mig med religion. Jeg kender godt det spirituelle element i hippie bevægelsen som du taler om – det var for pokker mig der skrev om religion og spiritualitet i Superlove (hippiernes eget blad) under rubrikken ”Det indre Trip”. Jeg hæder at blive fyldt med frafaldende bekendelser så jeg skal spare dig for hvad jeg mener om mig selv som spirituel guru og nøjes med at fastslå at jeg i dag er knapt så spirituel. En sjov episode: En anden spirituel skribent i Superlove hed Barbara Berger (hun skrev om mikro makro og brune ris) så en dag ser jeg, et læser brev Superlove, fra en fyr fra Nørresundby – Knud V. Møller han skrev bl.a (om vi spirituelle) Til slut vil jeg spørge både Barbara Berger og Claus Oreskov, om det overhovedet er muligt rent menneskeligt at koncentrere sig så meget om sig selv, som I ønsker det, og samtidig gøre en effektiv samfundsindsats”. Jeg morede mig gevaldigt for det var en rap øjenåbner – og jeg har gemt dette læserbrev indtil i dag.
Materialister er altså også åndelige i betydningen, åndelige skabende aktiviteter. Vi mener bare at åndelig bevidsthed ikke er adskilt, fra den sociale kontekst. Hør her hvad en af de største åndelige personligheder, som den vestlige verden har frembragt, siger om den ting:
”Det er ikke menneskenes bevidsthed, som bestemmer deres væren, men omvendt deres samfundsmæssige væren, som bestemmer deres bevidsthed”
Karl Marx

Vibeke Nielsen

Ja, lad os få nogle historier om det spirituelle aspekt ved brune ris, Claus Oreskov. Det er faktisk ved at blive lidt sjovt, det her.

Gad vide om Øvig udgiver sit multimedieshow i en pakkeløsning med en pose brune ris. Lidt lige som man for nogle år siden hos Bog & Idé kunne købe "Rasmus Klump bager pandekager" i en pakkeløsning med en pose pandekagemel fra Amo.

Sören Tolsgaard

@Claus Oreskov:

Det var selvfølgelig at undervurdere en frafalden åndsbolle og superlover som dig, at anbefale et aftenskolekursus i religion. Så jeg vil heller ikke give en større lektion her :)

Eventuelle fordrejelser i George Careys film om Vissarion kan jeg ikke vurdere (har desværre ikke kunnet finde den på nettet). Det er dog velkendt for de fleste, at overgangen fra kommunisme via bandekrig til skin-demokrati var en katastrofe i Rusland. Andre steder i Østeuropa gik det heldigvis mere smertefrti, mens det jo desværre gik helt galt i Jugoslavien.

At russerne har fået mulighed for et tænke og tro mere frit, er dog af stor betydning. Den ensretning af det åndelige liv, som kommunismen tilstræbte, var en af grundene til, at Sovjetunionen måtte kollapse. Omend det fra et rationelt og materialistisk synspunkt er lutter overtro, er kristendommen stadig af så stor betydning for den russiske folkesjæl, at enhver regering er nødt til at tage højde for dette faktum, hvad Putin jo også i høj grad har gjort.

Religion og spiritualitet kan antage uendelig mange former, og friheden til at gøre sig selvstændige overvejelser om de store eksistentielle spørgsmål, har det moderne menneske ubetinget behov for og ret til.

Apropos: Et par videoer fra Paul McCartneys koncert i Moskva (2003) - jeg kan godt lide topkommentaren:

Marxist-Leninism is defeated by McCartnist-Lennonism!

http://www.youtube.com/watch?v=6lzXW92Zht8&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=tw0kJf_15QE

Sören Tolsgaard

Jeg havde en uventet oplevelse i dag.

Sidst på dagen gik jeg en tur langs stranden, og mod min sædvane gik jeg også ind i skoven for at nyde træernes smukke løv. Her blev jeg anråbt af en desorienteret ung mand, som spurgte, om jeg havde set eller hørt hans venner, der holdt fest et eller andet sted i nærheden?

Han forklarede mig, at 40-50 unge mennesker ("hippier" kaldte han dem faktisk) var samlet for at fejre halloween. De havde drukket og taget stoffer (bl.a. lsd) hele natten, og han var blot gået lidt afsides for at pisse og kunne derefter ikke finde tilbage igen. Nu kender jeg området og ved, hvor de unge mennesker har en bålplads, så jeg fulgte ham hen til stedet, hvor der ganske rigtigt lå udskårne græskar og et bål, som var ved at gå ud, idet der ikke længere var nogen tilstede. Den unge mand (26 år) var stadig i vildrede og ikke klar over, at det var sent og ved at blive mørkt.

Jeg tilbød at køre ham ind til byen, så vi travede langs stranden til parkeringspladsen, hvor hans venner heller ikke var at se, så han modtog med taknemmelighed mit tilbud. Vi kørte afsted og jeg satte ham af midt i Aarhus.

Situationen minder mig om, hvor udsat og sårbar man kan være under indflydelse af stoffer, ikke mindst lsd. Det var ikke uden grund, at hippietidens guruer anbefalede altid at have en erfaren vejleder ved hånden, når man eksperimenterer med den slags. Eller, når dette ikke var muligt, at meditere på store mestre som Jesus eller Buddah.

Jeg er overbevist om, at denne vejledning hjalp mange syrehoveder. Og jeg gruer for, hvad åndeligt uerfarne unge mennesker kan komme ud for, når de fx fejrer nutidens parodi på allehelgensdag med et orgie af stoffer uden at kende nogetsomhelst til de gamle vejlederes rådgivning. Heller ikke Marx eller Lenin har meget at byde på, når et psykedelisk trip tager uventet fart. Her skal der kærlighedsmættede åndelige kræfter til, hvis man vil undgå en angstpsykose, og det er bestemt ikke noget at spøge med.

Persian night, see the light
save us, Jesus
save us

http://www.youtube.com/watch?v=FVdcdNt5e5s&feature=related

Sören Tolsgaard

@Claus Oreskov:

"PS: Al dette til trods, så er det da, et lystigt hippie Shangri-La, Vissarion og hans tilhængere har skabt ude i tajgaen. Minder til forveksling om Jonestown i Guyana – inden katastrofen."

Tja, ligheder er der. Ligesom med andre organisationer grundlagt i forbindelse med ungdomsoprøret. Fælles var bl.a. tendensen til at flytte langt væk fra civilisationen og opbygge alternative fællesskaber. De enkelte bevægelser havde dog vidt forskellige målsætninger, og nogle af dem kan karakteriseres således:

Peoples Temple. Grundlæggeren Jim Jones var erklæret kommunist og mente at revolutionen kunne fremmes ved at infiltrere de kristne trossamfund. Hans disciple var overvejende fattige, lavt uddannede, af sort eller blandet race (regnbuefamilien). Han kontrollerede organisationen intensivt, bl.a. var der i Jonestown opsat højttalere, som forkyndte hans budskab døgnet rundt, og bevæbnede vagter patruljerede området, idet beboerne ikke måtte forlade stedet. Han søgte samarbejde med den sovjetiske ledelse, der nægtede hans disciple indrejsetilladlse til Sovjet kort før massakren, som blev udløst af en kritisk senators besøg og beboeres forsøg på flugt i denne anledning.

http://en.wikipedia.org/wiki/Jim_Jones

Tvind. Grundlagt af Mogens Amdi Petersen (m.fl.) var også marxist, af maoistisk tilsnit. Organisationen tilbød alternative kursusforløb, som byggede på praktisk indsats og asketisk disciplin, ofte gennemført ved kollektivt pres på den enkelte elev. Spiritualitet og helsekost var ikke på programmet, og en del hippieagtige elever er gennem årene flygtet fra fællesskabet i utide. Den vidt forgrenede organisation blev for nogle år siden anklaget for skattesvig og underslæb, men omend Amdi Petersen blev anholdt i en luksuslejlighed i Florida, er kun et enkelt bestyrelsesmedlem blevet domfældet.

http://da.wikipedia.org/wiki/Mogens_Amdi_Petersen

Det Ny Samfund (Thy-lejren), er nærmest en modpol til Tvind-imperiet. Der har aldrig været en stærk lederskikkelse - måske ligger det bare ikke til hippierne - og fællesskabet kendetegnes af udstrakt frihed og fravær af disciplin. Alligevel har det været forbavsende levedygtigt, og lejren er hvert år vært for et væld af alternative aktiviteter, som trives med den afslappede atmosfære på et sted, hvor ånden fra ungdomsoprøret aldrig førte til ensretning.

http://da.wikipedia.org/wiki/Thylejren

Children of God (Guds Børn), Family International. Grundlagt af Moses David. En nykristen sekt, som havde stor appel i hippiekredse. Den blev især kontroversiel, fordi den opfordrede sektens kvindelige medlemmer til at hverve proselytter via sexuel kontakt. Sekten anvendte endda escort-bureauer hertil, og da også insectuøse forhold blev afsløret, blev denne side af virksomheden nedtonet.

http://en.wikipedia.org/wiki/Family_International

Swami Narayanananda, grundlagde en ashrama ved Gylling, hvor mange af hans disciple søgte hen. Han udgik fra Ramakrishna-missionen, og "Den Universelle Religion", som han forkynder, bygger på hinduistisk filosofi. Yoga, afholdenhed, meditation og helsekost er vigtige ingredienser, men også et praktisk engagement, bl.a. via forlagsvirksomheden Narayana Press.

http://da.wikipedia.org/wiki/Swami_Narayanananda

Flere indiske guruer har siden 1970'erne opbygget missioner i Danmark, bl.a. Radha Krishna Temple, Trancendental Meditation, Divine Light Mission, Osho. Der er visse ligheder mellem disse, men også store forskelle, bl.a. i forhold til opfattelsen af moral og fællesskabets målsætning.

Der er mange eksempler på, at ledere af religiøse og politiske organisationer har vist sig alt for menneskelige og/eller magtstræbende, men jeg vil ikke drage generelle konklusioner i den henseende.

Hvad Vissarion angår, må tiden vise, hvori hans mission består. "Hellige mænd" har altid haft appel, omend fænomenet var forbudt under kommunismen. Hans disciple synes hverken uuddannede eller under tvang, og det var sjovt at se (i den svenske udsendelse), at nogle af deres (mange) børn sværger til "death metal", men ikke afviser, at Vissarion kunne være en inkarnation af Jesus.

Those crazy Russians!

Religion i Sovjetunionen var ikke helt som, den for det meste blev, fremstillet i vesten. Der var religions frihed, men ingen frihed til, at udbytte og udnytte noget menneske i religionens navn. De mange religiøse der var fængslet i Sovjetunionen, havde for det meste forbrudt sig imod disse love. En del andre var fængslede og nogle skudt som landsforrædere, og for at udbrede nazistisk propaganda (I alle de besatte områder, under krigen, indgik kirken alliancer med nazisterne. Præsterne forpligtede sig til at propagandere for den nazistiske idelogi imod at de fik frihed til også at forkynde kristendommen (om dette pinlige em har en russisk præst lige skrevet en historisk bog Se.: http://uainfo.censor.net.ua/news/6577-russkaya-pravoslavnaya-cerkov-schi...) . En stor del af kirkerne og klostrenes enorme landområder, og værdier blev nationaliserede. Det samme skete i Danmark under reformationen.
I 1667 delte den russiske kirke sig i to – den officielle ortodokse og de gammeltroende. De gammeltroende blev forfulgt med bål og brand, men de overlevede i de yderste egne af riget gennem århundrede.
En hel del gammel-troende gjorde fælles sag med venstrefløjen i det russiske socialdemokrati: Bolschevikkerne, disse grupper var dominerende i flere områder i Nord-Rusland. Nogle af disse strengt religiøse personer gjorde karriere indenfor partiet og i stats administrationen efter revolutionen f.eks. Aleksandr Shliapnikov, som blev den første arbejdes minister i den nye sovjetiske regering. Senere op gennem Sovjetunionens og Ruslands politiske historie, reproducerede systemet kampen mellem ortodokse og gammeltroende, som forsatte deres magtkampe bag kulisserne i statsforvaltningen og partiet. En magtkamp som er forsat indtil i dag: både Jeltsin og Putin kommer fra gammeltroende familier. Denne fascinerende og absurde historie kan man læse om i:
Majorie Mandelstam Balzer: “Religion and Politics in Russia: A Reader”, M.E. Sharpe2009.
(Mandelstam er en af de få forskere fra vesten, der har boet I et sovjetisk statskollektiv (hos burjat- mongolerne) og hendes viden på området er meget stor)
Lenin selv tog hånd om de omkring 4 millioner gammeltroende og tilbød dem, at tage land på ubrugte jorde hvor de kunne danne kolektiver og leve efter deres normer. Flere af dem dannede mønster kollektiver f.eks. kollektivet Lesnaya Polyana.
Sovjetunionen var aldrig den totalitære stat som man beskylde den for at være, også her, var der messianske bevægelser ligesom Vissarion – kulten, hvor folk søgte ud i Altai bjergene for at søge efter det mystiske Shambhala eller Belovdia. Dette skete i trediverne og fyrrerne og var højst sandsynlig en reaktion på samfundsmæssige kriser – altså en katastrofe kult. Herom kan man læse i INFONOR Side 13 : http://www.infonor.dk/pdf/Infonor_3-2001.pdf
Du skriver at Sovjetunionen kollapsede, men det er ikke historisk rigtigt. Sovjetunionen blev opløst ved et politisk dekret af præsidenterne fra Rusland, Ukraine og Hviderusland. Det var den eneste måde Jeltsin kunne komme uden om Gorbatjov.
I dag har den ortodokse kirke en enorm magt i Rusland og det med katastrofale følger. Udover at kirken rager enorme rigdomme til sig, udøver de et åndeligt tyranni, som forhindre reformer og genopbygning af landet. Kirken har f.eks. fået forbudt seksuel oplysning i skolerne, med katastrofale følger for kampen imod AIDS. Der findes præster og biskopper samt lægfolk, som ikke deler det kirkelige herakis linje, men de tør ikke længere åbent tilkendegive deres holdninger. En gang om året er der et guddommeligt gedemarked i Moskva på udstillingscentret VDNH. Her kan man købe velsignelser, gamle ikoner, kloster mikstur, helgen knogler og allehånde mirakel tingeltangel sammen med is og honning. Det er den genfødte kirke i al sin magt og magtesløshed – noget af en oplevelse.
PS: Tak for linket til Paul på den Røde Plads –jeg så engang hele udsendelsen. Den er fin nok, men igen, så tror jeg, at for de millioner der døde af armod, da man opløste Sovjetunionen, ville det have været bedre med brød og brændsel, i stedet for Rock on Roll. Jeg har flere gange selv set de hjemløse fryse til døde i Nord Rusland. Men hippierne ville vel sige at det var deres karma!

@Søren Tolsgaard. En del af de grupper du omtaler er knapt så heldigt faldet ud og en del af di ”åndelige” ledere endda meget uheldigt. Jeg har selv kendt flere af de piger som blev seksuelt misbruge af Swami Narayanananda som altid og med stor fanatisme prædikede cølibat. Jeg traf ham både i Indien og Gylling, og undres meget over hans aggressive forhold til, andre bevægelser end hans egen. Især yndede han at gøre grin med Hara Krishna flipperne. Han gik heller ikke tilbage for vold. Engang var der opstået et skisma mellem to grupper af hans tilhængere i Gylling og han opfordrede den ene gruppe til at gennemtæske den anden med køller. Jeg har oplæsningen fra en af Gylling munkene, som var med ved denne næste- kærlige begivenhed, og som jeg korresponderede med i mange år.
Men uanset om vi kan lide bestemte afskygninger af hippier og ungdomsoprører så er der ingen der er mere autentiske eller repræsentative end andre – vi og de var alle dele af ungdomsoprøret. Ingen kan tage patent på noget som var så løst organiserede – heller ikke Thy Lejeren!

tilføjelse til:

hippierne; det synes mere som om deres hovedsager var nogle frustrede borgerlige, og nogle frustrerede borgerlige unge;
som forsøgte at sammenblande deres hovedsager
( især kønspolitiske og miljøpolitiske ) med communisterne’s hovedsager.

stakkels jim

---

på pladen: en amerikansk prædikant, an american preacher,
nævnes en hvis afstandtagen til astrologi.

Sören Tolsgaard

@Claus Oreskov:

Jeg er helt enig i, at mange af de spirituelle ledere falmer ved nærmere betragtning, omend man skal være godt inde i sagerne for at skelne virkelighed fra bagvaskelse. Det føler jeg mig langtfra altid i stand til, og disciple har formentlig forskellige behov.

Ang. dine interessante udredninger fra Altai (specielt om Olga Khariditi, hvis værker jeg også er stødt på) er der jo mange sejlivede myter knyttet til dette område. Jeg købte selv reproduktioner af Roerichs kraftfulde billeder, da russiske kramhandlere dukkede op på danske torve i 1990'erne. Om de hårdt prøvede gammelkristne skrev du i artiklen fra 2001:

"I årene omkring 1930-40 blomstrede troen på Belovida igen blandt russerne, muligvis som en
reaktion på Stalins terror. Hele russiske familier dukkede op i Altai på jagt efter lykkelandet."

Det lyder altså til, at du erkender, at Stalin regerede med anvendelse af terror, omend du i dine ovenstående indlæg snarere lyder som om, at du er blevet fuldstændig overbevist om, at det sovjetkommunistiske styre var rosenrødt?

Hvis den ortodokse kirke igen er ved at få verdslig indflydelse, er det formentlig i Putins magt at justere disse forhold. Han har dog formentlig sine grunde til at støtte kirken, måske for at modvirke mafiaens magt med moralsk-religiøse argumenter, som ihvertfald findes i de kirkelige skrifter, hvis ikke de læses som Fanden gør det.

Et vestligt eksempel på misbrug af oprindelig kultur var Carlos Castanedas bøger om shamanisme, "Don Juan's lære" (1968), m.fl. Denne bogserie havde stor indflydelse i hippiekredse, og forfatteren opnåede akademisk anerkendelse på grundlag af sit indblik i peyotekulturen. Meget tyder dog på, at historierne er fiktion, og Castanedas livsførelse omfattede siden polygami med et antal unge kvinder, hvoraf flere forsvandt under mystiske omstændigheder.

http://en.wikipedia.org/wiki/Carlos_Castaneda

Sören Tolsgaard

@Claus Oreskov:

"Til sidst i filmen siger Vissarion´s gamle kolega ”At hvis perestrojka aldrig var kommet, kunne Vissarion have opnået samme løn og rang som ham selv”. Underforstået: i stedet for at rende rundt ude i Sibirien i en kjortel og en usikker fremtid."

"PS: Tak for linket til Paul på den Røde Plads – jeg så engang hele udsendelsen. Den er fin nok, men igen, så tror jeg, at for de millioner der døde af armod, da man opløste Sovjetunionen, ville det have været bedre med brød og brændsel, i stedet for Rock on Roll. Jeg har flere gange selv set de hjemløse fryse til døde i Nord Rusland. Men hippierne ville vel sige at det var deres karma!"

De menneskelige lidelser skal ikke underkendes, men det er trods alt ikke elendighed altsammen (heller ikke i Rusland), og mange af os gamle hippier har jo netop på et eller andet tidspunkt fravalgt det sikre og konforme for at virkeliggøre en indre trang, et kald, det være sig aldrig så usikkert. Og Gudskelov for det!

Apropos Vissarions udgangsreplik i det svenske interiview:

"De må lære sig at tænke selv"

Jeg var langhåret knægt i starten af 70erne. I dag er jeg mest langhåret indeni med blot en tynd rottehale in memory, men fortsat hippie. Og hippierne blomstrer endnu, og en aktiv gruppe af disse frygtelige langhårede stod faktisk bag de ret disciplinerede aktioner i Østerild Klitplantage - sammen med overleverne fra Thy-lejren.

lærlingecommunisme
lærlingemarxisme

er nok bedre end

universitetscommunisme
universitetsmarxisme,

fordi de fleste blandt lærlinge har nok mere at vinde ved fælleseje end de fleste blandt universitetsstudenter.

Ja Roerich er en interessant hippie, fra før der var hippier til. Ser af og til nogle af hans billeder, når jeg er i Rusland, men de fleste af hans værker er vidst nok i USA. Du skriver:
”Det lyder altså til, at du erkender, at Stalin regerede med anvendelse af terror, omend du i dine ovenstående indlæg snarere lyder som om, at du er blevet fuldstændig overbevist om, at det sovjetkommunistiske styre var rosenrødt?”
Her gør du altså den fejl som de fleste. Du tillægger mig holdninger og meninger, som jeg aldrig har givet udtryk for. At have et nuancerede billede af historien er ikke det samme som, at mene at alt er rosenrødt. Opfattelsen af Sovjetunionen er katastrofal ensidig og styrede af modbydelige fjendebilleder,samt ikke så ledt etnocentrisme: vi har ret og vi ved bedre! Fordi jeg har en vis insiderviden om Sovjetunionen, som ikke er almindelig her til lands, syndets jeg, at jeg skal bruge den hver gang, jeg møder løgnen og den ensidige fremstilling af komplekse historiske fænomener. I det hele taget mener jeg ikke, at noget eller nogen, er absolut godt eller ondt. For at blive i hippie sproget så er der altid, en lille smule yin i yang og omvendt en smule yang i yin. Sådan ser jeg f.eks. USA imperialismen, som en stor grusomhed, med en lille smule godt i også. Skal vi blive i hippie sproget så var steppeulven Harrys problem præcis det, at han mente en sag kun havde to sider, han benægtede eller forstod ikke livets blandede mangfoldighed. Emnet blev grundigt gennemtygget af Hermann Hesse i ”Traktat om Steppeulven” og brugt af Eik Skalø i steppeulve sangen ”Kun For Forrykte”:
”Lad os nu forstille os en have
Med hundrede forskellige slags træer
Med tusinde forskellige slags blomster
Hvis gartneren kun kender botanisk forskel
På spiseligt og ukrudt
Så aner han slet ikke
Hvad han skal stille op med 9/10 dele af sin have”.
Det er hvad Eik sang dengang du ved nok – og jeg ser på samme måde på livet. I min hippie tid udforskede jeg bl.a. den borgelige kulturs produkter, det var nyt for mig, og meget interessant. Imidlertid udelukkede det ikke en kommunistisk opfattelse af klassekampen og den historiske udvikling, jeg tillod mig at favne det hele, og jeg tror at der var mange der gjorde det samme. Jeg voksede op i et kommunistisk hjem, og fik senere kontakt til arnested for verdenskommunismen: Sømandsklubben i Leningrad. Med den fortid kunne jeg roligt bevæge mig ind i hippie land, og udforske både hobitter og brune ris – uden at blive klasse forræder!
Egentlig syndes jeg det forekommer mærkeligt at fremstille Thy lejeren og Det Nu Samfund som a-politisk. Så vidt jeg husker var begreber som ”det nye menneske” og ”det nye samfund” nogle af Che Guevara´s yndlings bandeord. Mon ikke de gode Thy flippere har gaflet betegnelsen fra Che?
PS: Snakkede desværre aldrig med Eik Skalø, men så ham nogle gange i miljøet, når han kom vadende på bare fødder. Derimod havde jeg en fed oplevelse, med en af de andre steppeulve Stig Møller. Stig og nogle andre musikanter var ude og spille i gårdene på Vesterbro for at skrabe sammen til huslejen. En af mine kammerater inviterede dem med op på en chillum eller to, det var i Saxogade. Medens vi sidder og ryger fortæller Stig om denne her fyr Eik, som havde skrevet nogle fantastiske sange, som Stig havde sat i musik. Han fortalte om den LP plade som de var ved at indspille med alle Eiks nummer. Vi syndes det var mærkeligt, at man kunne indspille en plade, uden nogensinde at have optrådt som en gruppe. Og så spillede Stig, alle hummerne fra den kommende LP, akustisk for os. Jeg kan love for at det ikke kun var Stigs dejlige stemme og eminente guitar spil jeg hørte den dag på 5. sal i Saxogade – det var også pop historiens vingesus.

Ovenstående er et svar til Søren Tolsgaard og Stig Møller spillede alle nummerne og ikke hummerne - og dog på det tidspunkt var vi godt stenede så.....

sandsynligvis

lys hvis,
ikke kun som kun idea,
ikke kun som kun edda,
mange af de indbyrdes modsætninger,
mange af de indbyrdes modstridere,
begynder at bestyrke hverandre,
og således, sandsynligvis,
(for)liges, eller (for)heles, eller (for)enes lys

og det bliver meget mere godt, når arbejderne, som sådanne, overtager hele verden

Hippie-bevægelsen startede i borgerretsbevægelsen i USA, og mottoet var Peace, love and personal freedom, som så blev til Peace, love and understanding.

Så vidt jeg husker, var det i 1961, at to unge hippiepiger arrangerede gratis bespisning for de fattige i New York. De blev skudt af gangstere, der brugte de fattige som stik-i-drenge. Wikiepedia skriver, den startede i 1967 i San Fransisco.

Øvigs bog er sex, drugs and rock`n roll, med focus på nogle anarkistiske alfahanner, der havde det rigtig godt med borgerskabet. Så var der musikerne, der blev stjerner. Fra den spirituelle side var der Dan Nielsen.

Jeg har lige læst bogen Hippie 1, og skal have læst nr. 2, før jeg drager konklusioner.

Sider