Læsetid: 3 min.

Hitler var til hjorte, kanoner, og nøgne kroppe

Nazikunsten bliver nu omsider offentliggjort, efter at de tyske myndigheder har holdt den skjult i henved 70 år, af frygt for at værkerne ville have negativ indflydelse på ungdommen. Nu vises værker fra i alt otte udstillinger i München i årene 1937-1944 frem på internettet
De årlige udstillinger var et social-politisk instrument, hvor-med Det Tredje Rige brød-fødte de kunstnere, der var partilinjen tro.

De årlige udstillinger var et social-politisk instrument, hvor-med Det Tredje Rige brød-fødte de kunstnere, der var partilinjen tro.

Jaeger und Goergen

25. oktober 2011

Adolf Hitlers chefarkitekt, Albert Speer, var også overordentlig kunstinteresseret. På de årlige Store Tyske Kunstudstillinger, der fandt sted fra 1937-1944 i Haus der Kunst i München, købte Speer intet mindre end 85 værker. Heriblandt Conrad Hommels maleri Føreren på slagmarken fra 1941, hvor Hitler optræder sammen med Göring og Keitel. Kendere må vurdere, om dets kunstneriske kvalitet lever op til de 50.000 rigsmark, Speer betalte for det.

I alt blev 12.550 værker udstillet, og alle udstillinger blev med vanlig nazistisk omhyggelighed dokumenteret fotografisk af førerfotografen Heinrich Hoffmann, der også var Hitlers 'smagskommissær', hvad udvælgelsen af værker angik.

Nu er de nazistiske kunstværker blevet offentliggjort i en database på nettet, der baserer sig på indholdet i seks fotoalbums på Münchner Zentralinstitut für Kunstgeschichte.

Det har taget medarbejdere ved instituttet to år at få fotografierne digitaliseret og overført til internettet. Interessant er, at man kan se, hvem der købte hvilke værker, hvor mange, de købte, og hvad de betalte for dem.

På otte år blev der i alt omsat for 13 millioner rigsmark. Hitler var den ivrigste køber, idet han over årerne erhvervede sig intet mindre end 1.310 værker for i alt 6,8 millioner rigsmark.

Den tyske diktator betalte i 1938 3.000 rigsmark for Adam Antes' buste af den italienske diktatorkollega Benito Mussolini.

Ved siden af hjorte og sydtyske landskaber var Adolf Hitler også glad for værker, der kunne fastholde hans erindring om hidtidige succeser. Således er Elk Eber repræsenteret blandt Hitlers kunstkøb med ikke mindre end ti værker. Heriblandt akvarellen De tyske troppers indtog i Warszawa om formiddagen den 2. oktober 1939. En stor kanon er i forgrunden på billedet, som Hitler betalte 2.000 rigsmark for.

De årlige udstillinger i München var et socialpolitisk instrument, hvormed Det Tredje Rige brødfødte de kunstnere, der var partilinjen tro, eller slet og ret valgte banale og ufarlige motiver.

Afmystificering

Da Tyskland i sommeren 2006 var vært for fodbold-VM, var det journalisten Lea Roshs opfattelse, at bestemte skulpturer på Olympia Stadion i Berlin burde dækkes til. Der skulle spilles seks kampe på det berømte stadion, og Rosh, der for mange år siden var initiativtager til det store Holocaust-mindesmærke ved Brandenburger Tor, mente, at flere af de statuer, der smykker stadion, ville kaste skam over Tyskland.

Statuerne var blevet til i nazitiden og var blandt andre lavet af billedhuggerne Arno Breker og Joseph Wackerle.

»Breker var en overnazi. Det er slemt nok, at disse skulpturer overhovedet er at finde i det offentlige rum,« sagde Lea Rosh.

Skulpturerne forblev utilslørede under verdensmesterskabet. Værker af begge d'herrer er repræsenteret i databasen.

Christian Fuhrmeister og Iris Lauterbach, der sidder i projektledelsen, håber, at internetdatabasen langsomt vil bidrage til at »afmystificere« nazikunsten.

Kun ti procent af de dokumenterede værker har hidtil været kendt, men et flertal af værkerne er ifølge projektlederne upolitisk landskabs- og genremaleri, dyrefremstillinger og portrætter. Eller som avisen Süddeutsche Zeitung skriver.

»Længe gjaldt den opfattelse, at man ikke måtte vise propagandaværkerne. Som om man alene ved at betragte nazi-kitsch kunne blive til højreekstremist, nærmest blive besat af en dæmon. I dag 70 år senere bliver denne dæmon endelig drevet ud.«

Underholdende

Ingen tvivl om at offentliggørelsen af værkerne er en bedre metode til djævleuddrivelse end Lea Roshs forslag om en tilsløring, der vel ville have virket lidt som strudsen, der stikker hovedet i busken for at undgå at blive set.

Fuhrmeister er ligeglad med, om nogle nynazister skulle finde en særlig fryd ved at gå på opdagelse i databasen. Ifølge Zeit Online vil han vise folk, at de ingen grund har til at frygte nazikunsten. Medmindre man lider af kitschfobi. Et besøg i databasen er dog temmelig underholdende.

Tag for eksempel Elk Ebers oliemaleri Appell am 23. Februar 1933 fra 1937. To typer i nazitøj er ved at spænde hjelmen under hagen. Kæberne er stærkt firskårne, ligheden med Supermand på en dårlig dag er slående. Eller Heinrich Knirrs portræt fra samme år af Adolf Hitler, der sidder og læser i partiorganet Völkischer Beobachter med en kropsholdning som et barn, der lige har lært bogstaverne og må kigge grundigt på hvert enkelt, for at det giver mening. Læg dertil en lang række af mytologiske og allegoriske motiver samt en nærmest uendelig række af skulpturer og billeder af nøgne mænd med svulmende overarme og ditto kønsorganer.

Databasen med nazikunst kan besøges på www.gdk-research.de

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

hallelujah hvor det går derudad

Om kritikken af proletarernes ( nuværende ) forkærlighed for malerier forstillende brølende kronhjorte.

( eller symboliserer de malerier, kulturpinger der anråber proletariatet om at blive mere åndligt ?
I så fald burde kulturpingerne jo ikke kritisere de malerier SÅ meget :-)

Til Hjorten

Så stop da for Pokker al den brølen efter vand!
For der var, er og kommer
aldrig andet end Verdenen Selv!
Godtag det, brug nu din forstand.

Til alt held er Verdenen: Ånden Selv,
Ånden er ét med Almoderens klippefjeld.

Til alt held er Verdenen: Ånden Selv,
Ånden er ét med Almoderens klippefjeld.

--------

nogen forslag til nogle oplagte symboler, tegn for det ?

Heinrich R. Jørgensen

Kim Gram:
"nogen forslag til nogle oplagte symboler, tegn for det ?"

Uha, den er svær.

Det er ikke altid man kan få øje på lyset, når man udfordres af Kim Grams hekserier...

"et flertal af værkerne er ifølge projektlederne upolitisk landskabs- og genremaleri, dyrefremstillinger og portrætter."

De stakkels kunstnere, som har frembragt sådanne, til andre tider og lejligheder højt værdsatte motiver, kunne jo ikke gøre for, at de levede i naziperioden i Tyskland!

Jeg har såmænd set "brølende kronhjorte" i mange gode socialdemokratiske hjem! ;-)

@hrj

hvis man nu fortrækker de venstreorienterede udgaver af div. tanekgods
( det være sig græsk eller germansk eller jødisk eller ) især hvis de søges praktiseret, bør man så bruge kræfter på lige de her nævnte fortolkninger eller praksisser ?

Heinrich R. Jørgensen

Kim Gram:
"bør man så bruge kræfter på lige de her nævnte fortolkninger eller praksisser ?"

Lige på dette område, synes jeg arbejdsdeling er ganske meningsfuldt. At ikke alle gøre det samme, og de høstede frugter siden deles.

Kernen i alle udgaver af menneskeligt tankegods, synes at være den samme, til alle tider. Det er vigtigt, at kunne formulere hvad der er essentielt, og hvad der er afsporinger derfra. Det er vigtigt med empiriske argumenter for, at der i tidens løb har været mange forsøg på at lade fornuften finde rodfæste. Ikke mindst er eksempler på hvordan rodfæstelsesprocessen er blevet forstyrret og afbrudt i tidens løb, yderst lærerig.

Nej tak til tilbageslag herfra.

såvel mediterran , som germansk
kunst og filosofi er jo, af mange, hellere set i deres venlige udgaver, flower-power udgaver så at sige,
i det mindste hvis de praktiseres eller tilsigtes at burde praktiseres.