Læsetid: 4 min.

Hvorfor er Sara Lund ikke lesbisk?

Den prisnominerede kortfilm 'Chloé Likes Olivia', der i aften har premiere på årets MIX Copenhagen Filmfestival, stiller sig i en påfaldende kort kø af danske film med lesbiske hovedpersoner. Den stille diskrimination skyldes den misforståelse, at der intet stort behov er for lesbisk repræsentation, mener manuskriptforfatter Jenny Lund Madsen
Den prisnominerede kortfilm 'Chloé Likes Olivia', der i aften har premiere på årets MIX Copenhagen Filmfestival, stiller sig i en påfaldende kort kø af danske film med lesbiske hovedpersoner. Den stille diskrimination skyldes den misforståelse, at der intet stort behov er for lesbisk repræsentation, mener manuskriptforfatter Jenny Lund Madsen
26. oktober 2011

Hun har rumsteret i noget tid. Nu træder Chloé endelig ud fra walk-in-skabet. To kvinder, den ene iført sort stewardesseparyk og laktøj, kigger forbavsede på hende fra deres fælles sofa. De var i færd med at lave pandekager, så skulle de have sex. De havde normalt et fast ritual med de kvinder, de inviterer hjem, men den her udklædning havde de ikke forestillet sig. Langsomt bliver det hele alt for alvorligt.

Instruktør Mette Kjærgaard og manuskriptforfatter Jenny Lund Madsens kortfilm, Chloé Likes Olivia, der er nomineret som bedste kortfilm på årets MIX Copenhagen Filmfestival, er et lille, fortættet kammerspil med lesbiske karakterer. Men filmen handler ikke så meget om lesbianisme, som det handler om et parforhold, om trekantsdramatik og om jalousi.

»Vi synes, at det er en universel historie,« siger Jenny Lund Madsen.

»Størstedelen af filmholdet er heteroseksuelt, og de har også kunnet se værdien i at lave denne her historie. Det er ikke lesboitation,som kun lesbiske gider se.« Alligevel er det ikke et tilfælde, at trekantsdramaets tre hovedpersoner er kvinder. For lesbiske er nærmest usynlige i dansk film. Der findes ingen lesbiske hovedpersoner i danske spillefilm, og interessen for at ændre på det virker lille. Historien bag Chloé Likes Oliviahandler om netop det.

Lebber for heteroøjne

Den manglende interesse for lesbiske på filmlærredet var noget, Mette Kjærgaard og Lund Madsen erfarede, da de i sin tid søgte støtte til filmen.

»En konsulent på New Danish Screen skrev til os, at hun ikke kunne se, at filmen var universel. Og så foreslog hun, at vi skulle sætte en mand ind på en af de tre pladser for at se, hvad det kunne gøre for filmen,« fortæller Lund Madsen.

»Der blev vi stædige og stejlede og sagde, at der fandeme ikke var nogen fra Filminstituttet, der skulle bestemme, at vores lesbiske film skulle være rettet så direkte mod heteroseksuelle. Konsulentens forslag var, at den ene af kvinderne så skulle begynde at fornemme, at hun måskevar lesbisk. Men det er jo det, som 99 procent af alle lesbiske film handler om: at en kvinde finder ud af, at hun tænder lidt på sin veninde og så skal prøve det af. Og måske bliver hun lesbisk, men oftest ender hun med at gå tilbage til sin mand. Den historie gad vi ikke også at fortælle.«

Jenny Lund Madsen er manuskriptforfatter på diverse tv-serier og sketchshows. Hun foreslår af princip altid at gøre karakterer lesbiske — uden at denne 'lesbiskhed' nødvendigvis skal tematiseres.

»Synlighed er vigtigt. Jeg ville for eksempel elske, hvis Sara Lund fra Forbrydelsengik hjem fra arbejde og så bare var sammen med en kvinde — uden at det skulle være et stort emne.«

Men homoseksualiteten som faktum, ikke problem, kan være svær at trumfe igennem. New Danish Screens konsulent var heller ikke klar på, at Chloé Likes Oliviaskulle undlade at forklare, at (og hvorfor) kvinderne var lesbiske, men blot lade dem være det. Til sidst besluttede Lund Madsen og Mette Kjærgaard at lave filmen uden støtte. De fik legatpenge fra blandt andet Danske Filminstruktører og Danske Dramatikere, og sammen med en Filmværkstedet-bevilling fra DFI kunne de samle udstyr og kontakter nok til, at det lykkedes. Filmen er nu nomineret til bedste kortfilm på MIX.

Hermed stiller den sig i en påfaldende kort kø af danske film med lesbiske. Den problematik har Lund Madsen skrevet sit speciale om på Filmvidenskab på Københavns Universitet.

»I udenlandske film er lesbiske ofte skabt som et fjendebillede, men hvad jeg når frem til i min analyse af danske film er, at der i Danmark snarere er tale om en form for stille diskrimination. De lesbiske bliver sjældent nævnt og taget seriøst.«

Stille diskrimination

Fra at blive ignoreret eller antydet i det subtilt skjulte, er den lesbiske gået direkte til at spille, ofte komiske, biroller. Film, der forholder sig tematisk til homoseksualitet blandt kvinder, er stort set udeblevet.

»Der er en misforstået konsensus om, at vi ikke bliver diskrimineret, og at ingen har et problem med lesbiske. Så længe man har den opfattelse, så er det heller ikke noget, der bliver problematiseret i film.«

Tidligere havde filmmakkerparret forsøgt at få støtte til en genrefilm om hate crime.

»Grunden til, at den film ikke fik respons, var måske også, at folk ikke kunne se problemet. De tror ikke, at der er lesbiske, der blive banket. Men det er der.«

Der er altså både behov for danske film, der peger på lesbiske problemer og på film, der ligesom Chloé Likes Olivia,lader almindelige problemer — eller sadomasochistiske, trekantsdramatiske metaforer for det — foregå mellem kvinder. Derfor har en festival som MIX en berettigelse. Her får både homo'er og hetero'er mulighed for at 'se lebberne'.

»Nogen gange har jeg bare brug for at se mig selv repræsenteret. Jeg synes godt, at man må må have højere tanker om det heteroseksuelle publikum, end at de ikke kan sætte sig ind i et trekantforhold mellem kvinder. Desuden er det sindssygt vigtigt, at folk, der ikke er lesbiske, ser lesbiske film. Ligesom det er vigtigt, at selv om man er hvid, også ser film med nogle, der er sorte. Film skal afspejle det samfund, vi lever i — i en eller anden grad.«

 

MIX Copenhagen / LesbianGayBiTrans Film Festival. Fra den 21.—30. oktober i udvalgte biografer. 'Chloé Likes Olivia' vises som del af kortfilmrækken 'Vilnius Deep, Tromsø High' onsdag d. 26. oktober kl. 16:30 og lørdag d. 29. oktober kl. 14:00 i Cinemateket i København. mixcopenhagen.dk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik L Nielsen

Hvorfor skulle hun værre? At der måtte være et underskud i danske film af kvindelige homoseksuelle helte er vel ikke et problem med mindre vi anser seksualitet for afgørende for folks værdi.

Der er ingen grund til at Sara Lund skulle være lesbisk, hvis der er en accept allerede af homoseksualitet. Og det er der vel generelt? Eller er det naivt at antage selv for Danmark? Der hvor problemet ligger i denne artikel er at de ikke kunne få støtte til en åbenlys lesbisk film. Det er simpelthen så diskriminerende at det gør ondt, for det viser New Danish Screen har et homofobisk udgangspunkt.

Må jeg stille anbefale mesterværket "The Wire", hvor netop en af hovedpersonerne opfylder de kriterier som Katrine Hornstrup Yde efterlyser.

Jeg tror snarere de uendelige stereotypecastinger i den danske mainstreamkultur skyldes, at de er underlagt nogle meget kommercielle interesser og derfor kun kolporterer et meget bredt popkulturelt og økonomisk sikkert verdenssyn.

Alting skal kunne betale sig økonomisk på forhånd i dag.

Henrik Kristensen

Hvis homoseksuelle filmkarakterer ikke er interessante eller relevante for et heteroseksuelt publikum, betyder det så omvendt at heteroseksuelle filmkarakterer ikke er interessante eller relevante for det homoseksuelle publikum? Hvis det er sådan, så har vi homoseksuelle virkelig brug for nogle flere film vi kan spejle os i.

Men, jeg tror ikke at det er sådan. Jeg kan udmærket finde film med heteroseksuelle karakterer interessante og gribende. Så jeg tror også at det heteroseksuelle publikum kan gøre det sammen med homo-karakterer. Det hele falder tilbage på om historien der fortælles er god nok.

Søren Kristensen

Det universelle, som filmkonsulenter og øvrige interessenter, herunder økonomiske -, er så forelskede i, er bare et finere ord for det normale og det normale er som regel kedeligt - men det sælger godt, fordi alle vi normalt kedelige på den måde får noget vi kan spejle os i og det er jo til syvende og sidst os der betaler gildet. Et trick, hvis man er bange for eksponere noget der er lidt unormalt på film, kan være at henvise det til birollesektionen, som en slags product placement.

Søren Kristensen

Må jeg i denne forbindelse udtrykke min glæde ved at manuskriptforfatterne til "Broen" er sluppet afsted med at placere en autistisk politisild i den ene hovedrolle, heldigvis fremragende spillet af Sofia Helin. Det er genialt. Kim Bodnias roller er også godt forvaltet, men det er jo som forventet og derfor helt normalt.

Heinrich R. Jørgensen

Selvfølgelig er hovedpersonen i en DR serie ikke lesbisk. Det gaboldske koncept er, at befolkningen skal kunne spejle sig i dele af persongalleriet, og dets udfordringer.

Det interessante ved at forsyne en kvindelig hovedperson med en kvindelig samlever, handler ikke om lagengymnastik og hede tungekys. Det der formodent skræmmer nogle, er tanken om at et lesbisk par kan være en del af normaliteten. At den særlige kemi der er mellem partnere, lige vel kan eksistere mellem to af samme køn.

Tanken om friheden til at vælge selv, og at samme frihed involvere retten til konstruere sin tilværelse som man vil, er næppe populær overalt. Tænk, hvis folk begyndte at tænke...

Hans Jørgen Lassen

Jeg mener gennemgående, at rødhårede er underrepræsenterede på de hvide lagener, undskyld det hvide lærred.

Det er dybt pinligt og stiller Danmark i et dårligt lys i udlandet, hvilket givetvis vil føre til faldende eksport af skummetmælkspulver og lurmærket smør samt pumper fra Danfoss til en lang række lande over hele kloden.

Man kan sgu snart ikke være sin nationalitet bekendt længere. Over hele verden er Danmark kendt som diskriminerende over for rødhårede, denne undertrykte minoritet.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich skriver:

"Det der formodentlig skræmmer nogle ..."

Skræmmer hvem? Har du noget at have din fantasi eller din formodning i?

Er det rent tankespind?

Hans Jørgen Lassen

"Desuden er det sindssygt vigtigt, at folk, der ikke er
lesbiske, ser lesbiske film."

Hvor selvoptaget og narcissistisk kan man dog blive? Der er åbenbart ingen grænser.

"Desuden er det sindssygt vigtigt, at folk, der ikke spiller skak, ser film om skakspillere."

"Desuden er det sindssygt vigtigt, at folk, der ikke er rødhårede, ser rødhårede film."

"Desuden er det sindssygt vigtigt, at folk, der ikke er pædofile, ser pædofile film."

"Desuden er det sindssygt vigtigt, at folk, der ikke er båtnakker, ser båtnakkefilm."

Peter Andreas Ebbesen

Hans Jørgen Lassen.
Det kunne jeg ikke have sagt bedre.
Vi har en verdenskapitalisme, der har spillet falit.
Og så skriver det kvindemenneske Gud hjælpe mig en artikel om Sara Lund der ikke er lesbisk.
Jamen for pokker da, hvilke problemer har vi så her i verden, jeg spørger bare?
Mage til pjat skal man godt nok lede længe efter.
Men Information har desværre ag og til en svaghed for den slags totalt ligegyldige artikler, der er blottet for indhold.
Må jeg anbefale den dame og finde noget interessant og skrive om, og leve livet, i stedet for at gå op i sådan nogle tåbeligheder!
Vor herre bevares da.
Heidi Madsen

Som en ganske almindelig gennemsnits-hetero med homoseksuelle i både nær familie og vennekreds, må jeg altså sige, at jeg intet specielt interessant finder i film der handler om homoseksuelle "problemstillinger".

Tjah, i 80erne havde jeg en homoseksuel kollega der blev fyret. Formelt på grund af noget rod med en indkøbsprocedure, der naturligvis ikke blev ændret bagefter. Men som både chef og sekretærer betroede mig, så ville de altså bare ikke høre om den slags snavs. Nemlig så vilde historier, som at vedkommende havde været i Lalandia med sin partner. Den slags skal man da ikke udsættes for i sin frokostpause, mens vi andre normale fortæller om ferierne... Er det så længe siden?
Normalisering, tak!

Robert N Gjeertsen

Og 'Hvorfor elsker Kvinder ikke kvinder
hvorfor elsker mænd ikke mænd
for når kvinder elsker mænd bliver der
problemer,problemer problemer'

Jeg vil gerne have mig frabedt konstant at skulle have trukket jeres homo-normative pladder ned over hovedet ..

Hvorfor Sara Lund ikke er lesbisk ?
Who cares ??

Hvorfor er hun ikke Trans-sexuel Fod-fetichist?

Det er da afgjort en marginaliseret minoritet som savner offentlighedens bevågenhed.

Ja, fordi en enlig kvinde som ikke lever sammen med en mand, må da være lesbisk eller hyr? Eller en enlig kvinde, tilmed i en leder-position, hvor hun viser sig som handlekraftig og stærk og har gennemslags-kraft må da næsten pr. definition være lesbisk? Ikke sandt.

Uanset om Sara Lund er lesbisk, bi-seksuel eller almindelig seksuel (altså til mænd), så er hendes karakter-tegning jo netop den, at hun har enormt svært ved intimitet, derfor flygter hun ind i sit arbejde.
Og det ville hun altså også have, hvis hendes seksualitet rettede sig mod kvinder, altså hvis hun var lesbisk.

Niels-Holger Nielsen

Slå flere fluer med et smæk. Lav en film om et lesbisk par, som er henholdsvis skraldemand og kloakarbejder. Så er mindst tre oversete minoriteter repræsenteret i en film. Spøg til side. Det er naturligvis forkasteligt, hvis ikke film om lesbiske kan bedømmes med samme målestok, som man anlægger på film med mere ordinær rollebesætning, og tildeles støtte i samme omfang. Hvis der er støtte til ti film, og de ti bedste har lesbisk islæt i persongalleriet, så må de have hele støtten.

Nu er det jo sådan, at mange homoseksuelle færdes meget i mere eller mindre lukkede miljøer, som måske ikke altid er relevante i alle sammenhænge, men som det da kunne være interessant at få et indblik i for vi udenforstående. Den slags film ser vi sjældent i fjernsynet.

Som buschauffør havde jeg en del udmærkede kollegaer af omtalte seksuelle observans. De var nok anderledes end heteroer, men indbyrdes lige så forskellige, og alt i alt aldeles almindelige, nemlig unikke. Jeg synes godt at der kunne være flere karakterer, som var castet som homoseksuelle, uden at det i øvrigt har noget specielt med handling og persontegning at gøre. Bare for at vise, at de er her også. Eftersom de findes i alle klasser og lag, så skulle det ikke være så svært. Det er sværere at få placeret en kassedame i en film om finansmagtens diskrete charme.

Artiklens ærinde er sympatisk og muligvis vigtigt, men resultatet er lidt la-la. Filmkonsulenter har før taget gruelig fejl, og det vil de gøre igen.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Skræmmer hvem? Har du noget at have din fantasi eller din formodning i?"

Formodentligt har du bemærket, at der på disse breddegrader hersker en forestilling om menneskets natur, naturens orden og menneskenes historie, der inkluderer forestillingen om at mænd kører showet, og kvinder er statister og ofre?

Er det ikke besynderligt, at de først er i løbet af de senere årtier, at mennesker har fået den idé, at også kvinder er en slags mennesker, og bør regnes som sådanne?

Hvorfor er ændringen sket i det 20. århundredes anden halvdel? Er det fordi menneskelig civilisation og spiritualitet har nået stadigt mere sublime højder? Har kvinder pludseligt opnået en kritisk masse af hjernemasse, til at erkende at de også bør regnes med (og måske har henvendt sig til en god advokat)?

Hvorfor er den ændring ikke sket tidligere i menneskenes historie? Ligger der en slags naturlov bag?

Observerer man isolerede folkeslag (f.eks. fjerntliggende ø-riger) findes man sjældent systematisk kvindeundertrykkelse dér. Tværtimod.

Kvinder har ganske sandt været undertrykte i umindelige tider, men det var en uskik der næppe opstod naturligt. Kald det fantasi eller formodning, men det er logik at spørge: Hvilke/hvilken kulturer/kultur indførte kvindelig undertrykkelse som norm? Hvornår? Hvorfor?

Det er altså latterligt at der ligefrem er gået Lobbyisme i at Hovedpersonen i Fiktion, absolut skal repræsentere en eller anden given minoritet.

Skal vi snart se en Kriminalkommissær med Bulimi, som har en kæreste der er overlæge, eller en overvægtig Superhelt med hang til Houlbergs Pølsevogne, hvis kæreste arbejder på en Sushi-Bar, og som kører i Toyota(Hybrid selvfølgelig).

Instruktøren til Produceren:
"her har vi et skide godt Krimi- manuskript, hvor mange Interresseorganisationers mærkesager kan vi proppe ind i mellem linjerne?".