Nyhed
Læsetid: 2 min.

'Ingen spørgsmål skal være forbudte at rejse'

Under valgkampen foreslog Uffe Elbæk at ændre markant på fordelingen af kulturmidlerne og blandt andet ligestille rytmisk og klassisk musik. 'Men nu er jeg jo blevet minister,' siger han og lægger i stedet op til dialog og brede forlig
Kultur
4. oktober 2011

Luk Det Kongelige Teaters Gamle Scene, flyt balletten sammen med Den Kongelige Opera, og flyt midler fra den klassiske til den rytmiske musik.

Midt i den netop overståede valgkamp lancerede den nye kulturminister, Uffe Elbæk (R), oplægget 'Kulturens Marshall Plan', der bød på en række opsigtsvækkende kulturpolitiske forslag.

»Det handler ikke kun om flere midler, det handler om at gentænke nogle af de støtteordninger, der findes i dag,« skrev Uffe Elbæk blandt andet i pressemeddelelsen.

Ifølge planen skulle også støtten til symfoniorkestre og kirkemusik reduceres og radioens FM-bånd fuldstændigt nedlægges.

Til gengæld skulle Kulturministeriets Udviklingsfond, der blev nedlagt i 2002, genoprettes. Og den rytmiske musik støttes med markant flere penge.

Ny minister

Knap så bombastisk lød meldingen, da Information fangede den nye kulturminister efter overdragelsen og den officielle indvielse i Kulturministeriet.

»For det første er det vigtigt for mig at understrege, at jeg skrev det her oplæg, da jeg var folketingskandidat for det Radikale Venstre, og det var et personligt program. Nu er jeg blevet kulturminister, og vel at mærke hele regeringens kulturminister. Hvis man skal lave dygtig kulturpolitik, så sker det i samarbejde med alle kultur-ordførere og interessenter. Det, jeg allernødigst vil se, er, at kulturpolitikken bliver en kampplads for særinteresser. Forhåbentlig kan vi finde nogle fælles løsninger,« lyder det fra Uffe Elbæk.

Bruger vi pengene rigtigt?

— Men er tankerne i 'Kulturens Marshall Plan' stadig den politik, du vil arbejde for at få gennemført?

»Nej, men du bliver nødt til at turde stille den type spørgsmål for overhovedet at få en fremadrettet debat. Jeg synes ikke, der skal være nogle spørgsmål, som er forbudte at rejse. Men om det så ender med at blive konklusionen, afhænger fuldstændigt af den dialog og det samarbejde, jeg skal have med kulturodrførere og kulturverdenen. Men jeg ønsker at spørge, om det, vi gør i dag, er den rigtige måde at bruge pengene på. Det er egentlig den samtale, jeg har lyst til, at der bliver skabt i den fremtidige kulturpolitik.«

— Har du i virkeligheden bare sagt det her for at provokere?

»Nej. Enhver, der har beskæftiget sig med Det Kongelige Teater, ved, at de står med massive økonomiske udfordringer. Samtidig står vi for eksempel i København og mangler en åben scene. Der er en lang række problemstillinger, som vi bliver nødt til at forholde os til.«

Problematisk fordeling

— Men du vil arbejde for, at der bliver taget penge fra den klassiske musik, som kan gå til den rytmiske?

»Jeg vil meget gerne have, at den rytmiske musik får en opprioritering, og det står i øvrigt også i vores regeringsgrundlag. Der står tilgengæld ikke, hvordan vi skaffer pengene — og her synes jeg, at der er en demokratisk kulturpolitisk udfordring, når klassisk musik har to milliarder at gøre godt med, mens den rytmiske har én milliard. Og der er et langt større publikum på den rytmiske scene. Jeg siger ikke, hvordan det skal løses, men det er problematisk, og vi skal være åbne for at diskutere det.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her