Læsetid: 4 min.

Den kreative klasse rykker ind i Kulturministeriet

Efter 10 år med skiftende konservative ministre, overtages Kulturministeriet af en storbyradikal, homoseksuel kosmopolit med en fortid som kaospilot. Valget af Uffe Elbæk varsler ifølge eksperter et opgør med nationalkonservativ kulturnostalgi. Men også en udbygning af ideen om kultur som oplevelsesøkonomi
En afgående og en tilgående kulturminister mødes – og samtidig to temmelig forskellige kultursyn: Overrækkelsesceremonien i Kulturministeriet, da Uffe Elbæk (R) afløste Per Stig Møller (K).

En afgående og en tilgående kulturminister mødes – og samtidig to temmelig forskellige kultursyn: Overrækkelsesceremonien i Kulturministeriet, da Uffe Elbæk (R) afløste Per Stig Møller (K).

Søren Bidstrup

4. oktober 2011

Per Stig Møller (K) havde bundet sit slips stramt og sat en broche i reverset, da han i går mødte op til den officielle overdragelsesforretning i Kulturministeriet på Gammel Strand. Hans afløser, Uffe Elbæk (R), havde til gengæld ladet slipset blive hjemme og troppede i stedet op i åbentstående skjorte. Forskellen var ikke bare slående, men symbolsk.

»Det slår én, hvor stor forskellen umiddelbart er på den nationalkonservative Per Stig Møller, og den moderne, caferadikale, homoseksuelle storbyboer Uffe Elbæk. Det er jo nærmest et totalt karikeret billede. Vi taler vitterligt om Ying og Yang,« siger Christian Have, der er en af de førende kommunikationsrådgivere inden for dansk kunst- og kulturliv.

Han mener, vi med Uffe Elbæk som kulturminister vil komme til at se en større »åbning af kulturgrænserne mod verden«.

»Vi kommer til at opleve en helt anden grad af kulturelt samarbejde med udlandet og et kultursyn, der lægger vægt på at lade sig inspirere og ikke kun på at eksportere et dansk kultursyn,« vurderer han.Jørn Langsted, professor i kulturpolitik fra Aarhus Universitet, ser også store kulturpolitiske forandringer forude.

»Uffe Elbæk er meget inspireret af Richard Florida og hans bøger om den kreative klasse. På den måde repræsenterer han på bedste vis den kerneradikale tankegang, som har været fraværende de sidste 10 år. Per Stig Møller var en nationalkonservativ minister med fokus på dansk kulturarv og de store institutioner. Nu bliver det den kreative klasse, der skal drive dansk kultur«.

Mere rød end blå

Den 57-årige Uffe Elbæk er bedst kendt for sin fortid i det aarhusianske iværksættermiljø. I midtfirserne var han med til at grundlægge kulturorganisationen Frontløberne og seks år senere iværksætteruddannelsen KaosPiloterne, hvor han var skolens første rektor fra 1991 til 2006. Han politiske karriere begyndte i 2001 i Aarhus Byråd, hvor han repræsenterede de radikale frem til 2007.

I samme periode varetog han en post som formand for skole- og kulturudvalget, men nogen egentlig lands politisk erfaring har han ikke.Til gengæld er han et kendt ansigt i kulturlivet. I 2009 stod han for at arrangere den internationale sports- og menneskerettighedsbegivenhed for homoseksuelle, World Outgames, og i dag driver han sammen med sin mand konsulentfirmaet Change the Game. Han er desuden næstformand for bestyrelsen i centrum-venstre-tænketanken Cevea, og ideologisk tilhører han den gruppe af radikale, der identificerer sig mest med rød blok. Og så er han ifølge Christian Have ikke bleg for at rode op i fasttømrede dogmer.

»Uffe er ikke berøringsfølsom over for, at kulturen også gerne må bruges til noget og gerne må være løftestang for en værdidebat. På den måde ligner han alligevel de tidligere konservative ministre, på trods af at deres svar er diamentralt modsatrettede.«

Kultur og erhvervsliv

Af det nye regeringsgrundlag, som S-R-SF-regeringen i går lagde frem, fremgår det, at kulturpolitikken skal have særlig fokus på at fremme »internationalisering, økonomisk vækst og demokrati«, og at kultur ikke blot skal ses som noget, der skal bevares, men at »de kreative industrier er en økonomisk vækstfaktor«.Ifølge Jørn Langsted vil vi med Uffe Elbæk som kulturminister se en øget indsats for at knytte kunstnerne tættere til erhverslivet og gøre dem til bedre iværksættere.

»Kulturen skal bruges til at fremme væksten i samfundet. Det kan man sige, at den også skulle under den borgerlige regering, men nu bliver det en anderledes bevidst satsning på den skæve kunst og kultur, der befinder sig i syvende baggård. Hos de konservative ministre var det store kulturinstitutioner som Det Kongelige Teater, der skulle drive samarbejdet med erhvervslivet. Det, vi nu vil komme til at se, er eksempler på, at også andre dele af kulturlivet i højere grad drages ind,« siger Jørn Langsted, der dog samtidig advarer mod at spænde kunst- og kulturlivet for en alt for kommerciel vogn.

»Man kan frygte, at den kultur, der vil vinde, er eventkulturen, der har vækst som sit eneste mål, men som i virkeligheden er tomme kalorier,« siger professoren.

Marshall-planen

Ved gårsdagens overdragelsesforretning i Kulturministeriet fortalte Uffe Elbæk, at han søndag aften var blevet ringet op af sin partileder Margrethe Vestager, mens han sad og så Borgen på tv. Han var overrasket over udnævnelsen, sagde han — men kulturen har fra start til slut været helt central i hans personlige valgkamp. Her lancerede han blandt andet sin såkaldte Marshall-plan, der indeholder en række konkrete og særdeles vidtgående forslag til omfordeling af kulturmidlerne.

Ifølge planen vil Elbæk blandt andet nedlægge Gamle Scene på Det Kgl. Teater, afskaffe FM-båndet og ligestille støtten til klassisk og rytmisk musik.»Det er nødvendigt, at vi gentænker den danske kulturpolitik, som de sidste 10 år er blevet reduceret til et marginalpolitisk område. Det er et stort problem, da kulturpolitikken ikke kun giver afkast i musik, udstillinger, film og oplevelser, men også i innovative løsninger på vores samfunds store udfordringer,« skrev han i sit kulturoplæg.

Men selv Uffe Elbæk vil på et tidspunkt blive ramt af de politiske realiteter, mener Jørn Langsted, der peger på, at den nye minister stort set ikke bringer nogen løse eller frie midler med sig ind i ministeriet.

»Langt de fleste af Kulturministeriets midler er bundet til faste institutioner. Og de 100 millioner, der blev lovet i valgkampen, er jo tilsyneladende forsvundet,« siger Jørn Langsted med henvisning til regeringsgrundlaget, der ikke nævner et ord om ekstra penge til kulturen.

Alligevel er Christian Have ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes Uffe Elbæk at få rodet godt og grundigt op i det kulturelle landskab.

»Jeg vil betegne ham som en idé- og værdiskabende kulturminister. Han vil være i stand til at tage hul på nogle af de mere grundlæggende spørgsmål og dilemmaer i dansk kulturpolitik, frem for blot at diskutere om nogle få millioner kroner skal fordeles på en anden måde. Det kan ikke undgå at give gevaldige skvulp i kulturlivet, og der vil være mange, som vil synes, det er helt forfærdeligt. Så det skal nok blive spændende at følge.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jakob Schmidt-Rasmussen

Hans vigtigste opgave er, at beskytte ophavsretten - især til e-bøger - hvis begrebet oplevelsesøkonomi skal give mening fremover.

Vibeke Nielsen

"»Man kan frygte, at den kultur, der vil vinde, er eventkulturen, der har vækst som sit eneste mål, men som i virkeligheden er tomme kalorier,« siger professoren."

Mon ikke!!! Mere præcist kan det ikke formuleres. Uffe Elbæk er eventmagernes halvgud.

Jeg tror godt, at de alternative, som ikke er erhvervslivsorienterede, samt dem, der arbejder på at opbygge nye, langtidsholdbare steder - og ikke mindst dem, som har store langsigtede visioner på kunstens og kulturens vegne, kan glemme alt om at få den mindste bid. Det bliver ganske få store gamle institutioner og så de kvikke eventmagere, der tager skatkisten. Christian Have og andre af samme type kan se frem til hurtig kasse.

Hvis man ser på den lyse side, skal der nok komme nogle gode byfester med internationalt besøg ud af det.

Nikolaj Petersen

Nu ryster de kulrurradikalde og kultursocoilogerne som altid har været dybt rodfæstede i zenkultur forestillingen om et samfund af tistands afspejling